Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/185@2000-12-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1164 af 15. december 2000 foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn. Samtidig har direktoratet ved denne vejledning ændret vejledning nr. 100 af 22. juni 2000.

I vejledningen til bekendtgørelsens § 30 foretages følgende ændringer:

» Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra 1. januar til 31. december. Ferien holdes i det følgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april. Indtil 1. maj 2002 løber ferieåret fra 2. maj til 1. maj.

Et medlem, der overgår til fleksibel efterløn, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af feriegodtgørelse. Det vil sige, at arbejdsgiveren skal attestere feriekortet, hvis medlemmet holder ferie med feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold.

Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie holdes umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Det betyder, at udbetales feriegodtgørelsen lige før overgangen til efterløn, uden at der holdes ferie, betragtes beløbet som udbetalt i efterlønsperioden.

Et medlem, der går på efterløn fra overgangsydelse, og som vælger at arbejde efter 200 timers reglen følger reglerne i bekendtgørelse om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden.

Udbetalinger af små beløb i feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 2 og 3, medfører ikke fradrag i efterlønnen (500 kr. og 1.000 kr.).

Hvis medlemmet i forbindelse med ansættelsen afholder ferie med løn, skal der ske fradrag for antallet af løntimer. Det betyder, at et medlem, der holder ferie med løn, kan få udbetalt efterløn for de resterende timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse.

Hvis medlemmet holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver feriedag fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Da ferie i henhold til ferieloven frem til 1. maj 2002 afholdes i en 6 dages uge, skal antallet af feriedage, der er optjent før 1. januar 2001 ganges med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler. Fradraget skal foretages på det tidspunkt, hvor ferien holdes.

Med virkning fra 1. maj 2002 holdes ferie efter ferieloven som udgangspunkt i en 5 dages uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes og afholdes i en 6 dages uge. For disse medlemmer vil der fortsat skulle omregnes med 5/6. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes også til hele og halve dage.

Eksempel:

Medlemmet har før overgangen optjent 13 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6 dages uge. Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 11 dage.

Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end fradraget i efterlønnen, kan der suppleres med efterløn for de pågældende dage. Det betyder, at medlemmet sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som svarer til medlemmets efterløn.

Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag.

For medlemmer, der arbejder i efterlønsperioden og har optjent feriegodtgørelse, kan hovedreglen betyde en samlet indtægtsnedgang i ferieperioden. For at afbøde den konsekvens kan medlemmets feriegodtgørelse pr. dag blive omregnet til timer. Medlemmet har herefter ret til efterløn den pågældende dag med fradrag for de omregnede timer. Mindsteudbetalingsreglen finder dog anvendelse i den situation.

For at være omfattet af bestemmelsen skal medlemmet holde ferie i et ansættelsesforhold. Medlemmet skal dokumentere ansættelsesforholdet, f.eks. med en erklæring fra arbejdsgiveren. Der kan dog godt være tale om en løsere tilknytning, vikaraftale mv., når ansættelsen blot dokumenteres.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet, og det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det er medlemmets normale timeløn i det ansættelsesforhold, ferien holdes i, der skal anvendes. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til medlemmets normale beskæftigelsesgrad i ansættelsesforholdet.

Eksempler:

1) Et fuldtidsforsikret medlem holder ferie fra en halvtidsstilling og har optjent feriegodtgørelse i 5 uger med 420 kr. pr. dag. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn for 3,4 timer pr. dag, idet feriegodtgørelsen omregnet svarer til 4 timer om dagen (420 : 105 = 4).

2) Hvis samme medlem i stedet har feriegodtgørelse på 960 kr. pr. dag, vil medlemmet ikke have ret til efterløn samtidig, idet feriegodtgørelsen pr. dag omregnet med medlemmets timeløn udgør et timetal på mere end 7,4 timer om dagen (960 : 105 = 9,1). Medlemmet skal derfor have fradrag efter hovedreglen i stk. 2. Det vil sige 7,4 timers fradrag pr. feriedag.

3) Et deltidsforsikret medlem holder ferie i et ansættelsesforhold og har feriegodtgørelse på 315 kr. om dagen. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet vil have ret til efterløn svarende til forholdet mellem 3 timer og medlemmets hidtidige gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Et beløb, der er udbetalt i forbindelse med overgangen til efterløn som følge af reglen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i § 30 i ferieloven, som ikke fuldt ud er fradraget i efterlønnen ved overgangen til at arbejde efter de fleksible regler (§ 74 e, § 74 f og § 74 h i loven), skal fradrages i efterlønnen. Fradrag forældes ikke i efterlønsperioden.

Et medlems mulighed for at få udbetalt feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår følger ferielovens regler.

Et medlem, der flytter til udlandet og samtidig modtager efterløn, vil kunne få udbetalt feriegodtgørelse på en gang efter § 30, stk. 1, nr. 2, i ferieloven. Dette beløb skal medføre fradrag i efterlønnen.

Efter hovedreglen i § 30, stk. 2, i bekendtgørelsen, skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Der er med § 30 a, stk. 2, givet mulighed for medlemmer, der har optjent ferie ved arbejde på nedsat tid at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Timerne skal medføre fradrag i efterlønnen. Det vil derfor være en fordel for disse medlemmer at få feriegodtgørelsen udbetalt.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på medlemmets flytning. Det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.

Et deltidsforsikret medlem skal have feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag for timerne i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmet har fået beregnet sin efterlønssats på grundlag af.

Eksempel:

Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst fradrages 23 timer om ugen for medlemmet. «

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 15. december 2000 Birgitte Kjelgaard Andersen /Helle Sølvsten

Versioner

1. 2000-12-15 · til 2026-06-23