Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/191@2000-12-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Reglerne om forudgående beskæftigelse eller uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode og om længde og forbrug af dagpengeperioden og aktivperioden findes i §§ 52 a-56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. De nævnte lovbestemmelser er gengivet i bilag 1 til vejledningen.

Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Indholdsfortegnelse

1. Beskæftigelseskravet (52-ugers-reglen)

2. Lønarbejde

3. Løntimer

4. Omregning

5. Støttet arbejde

6. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet

8. Selvstændig virksomhed

9. Længden af dagpengeperioden og aktivperioden

10. Indplacering i dagpengeperioden

11. Overgang til aktivperioden

12. Forbrug af ydelsesperioderne

13. Forlængelse af referenceperioderne

14. Ret til ny dagpengeperiode

15. Medlemmer under 25 år

16. Medlemmer over 60 år

17. Generelt om perioder med sygdom og barsel

18. Ophævelse af tidligere vejledning

1. Beskæftigelseskravet (52-ugers-reglen)

1.1. Ved en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 52) 1924 timer og for deltidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 34) 1258 timer.

Indplacering i dagpengeperioden sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af ydelsesperioden, jf. nedenfor pkt. 12. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres.

Indtil den 31. december 1996 var indplacering betinget af beskæftigelse i sammenlagt 26 uger (fuldtidsforsikrede) eller 17 uger (deltidsforsikrede) inden for 3 år. Det kan derfor forekomme, at et medlem før den 1. januar 1997 med rette har modtaget feriedagpenge uden at være eller blive indplaceret, fordi medlemmet opfyldte det dagældende beskæftigelseskrav, men at medlemmet ved ledighed den 1. januar 1997 eller senere ikke opfylder det nugældende beskæftigelseskrav. Et sådant medlem kan ikke indplaceres i dagpengeperioden ved ledigmeldelsen, selv om medlemmet har modtaget feriedagpenge forud for den 1. januar 1997.

1.2. For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden eller aktivperioden, er ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode betinget af, at medlemmet har haft beskæftigelse i sammenlagt 52 uger (fuldtidsforsikrede) eller 34 uger (deltidsforsikrede) inden for de seneste 3 år.

Om tidspunktet for opgørelsen af beskæftigelseskravet og påbegyndelse af en ny dagpengeperiode henvises til bekendtgørelsens § 12 og nedenfor under pkt. 14.

1.3. Beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, for eksempel forud for en slettelse, kan derimod medregnes.

Beskæftigelse, der een gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan ikke indgå i en senere opgørelse. Dette gælder dog ikke for medlemmer, som skal indplaceres første gang efter genoptagelse, jf. § 1, stk. 4.

1.4. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge arbejde ved selvstændig hovedbeskæftigelse med lønarbejde, der ligger forud for eller efter ophøret med virksomhedsudøvelsen. Det er en forudsætning for at medregne selvstændig virksomhed, at den har været udøvet i væsentligt omfang, jf. § 5 og nedenfor pkt. 8.

Selvstændig virksomhed, der er udøvet af et kombinationsforsikret medlem fra og med den 1. januar 1998, vil dog kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge, hvis der i samme uge er udført lønarbejde. Der henvises til bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

1.5. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med en del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. Det er en forudsætning for at medregne uddannelsen, at medlemmet er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

1.6. Særligt om bekendtgørelsens § 1, stk. 5 og 6

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har haft 1924 henholdsvis 1258 timers beskæftigelse. 3-års-perioden forlænges også, hvis medlemmet fx afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højst kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan barselorlov i et andet EØS-land maksimalt forlænge perioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer : 37 = antal uger). Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan 3-års-perioden forlænges med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). 3-års-perioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

2. Lønarbejde

Arbejdsløshedsforsikringsloven angiver ingen retningslinier for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

2.1. Afgrænsning over for selvstændig virksomhed

Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i reglerne om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde.

Vedrørende reglerne om selvstændig virksomhed i forhold til lovens § 53 henvises til bekendtgørelsens § 5 og nedenfor under pkt. 8.

2.2. Freelance, musikere og artister

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal henføres til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises herom til vejledningen til bekendtgørelsen om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

2.3. Afgrænsning over for ledighed

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt en udført aktivitet skal betragtes som lønarbejde i forhold til lovens § 53. Disse tvivlstilfælde må afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold.

For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Det er en betingelse, at indtægten ved beskæftigelsen indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 8. Arbejdsløshedskasserne skal ikke automatisk undersøge, om dette krav er opfyldt. Det vil dog kunne indgå i en eventuel tilsynssag eller klagesag ved afgørelsen af, om en given beskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis de skattemæssige forhold vedrørende beskæftigelsen efterfølgende bringes i orden, vil beskæftigelsen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster , anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen.

2.4. Kendetegn for lønarbejde

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Af yderligere momenter, der - uden hver for sig at være afgørende - taler for, at der foreligger lønarbejde, er de vigtigste følgende:

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at

a) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

b) medlemmet er omfattet af ferieloven,

c) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

d) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven,

e) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

2.5. Særlige ansættelsesforhold

I det følgende opregnes en række arbejdsområder og ansættelsesforhold, som på forskellige punkter adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde, og som derfor behandles særskilt.

Ud over at henholde sig til de nedenfor nævnte særlige krav skal de almindelige kendetegn ved lønarbejde i alle tilfælde tages i betragtning.

2.5.1. Distancearbejde

Ved distancearbejde forstås beskæftigelse, der udføres i medlemmets hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. Sådan beskæftigelse kaldes under tiden også hjemarbejde eller telearbejde.

For at distancearbejde skal kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, stilles der i praksis krav om, at arbejdsområdet er reguleret af en kollektiv overenskomst. Sådanne overenskomster er blandt andet indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejere.

Hvis beskæftigelsen ikke er reguleret af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for beskæftigelse af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

2.5.2. Hjemmehjælpere i eget hjem

Hvis medlemmet ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i medlemmets hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at medlemmet er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde.

Er der derimod tale om plejeforhold etableret i henhold til § 29 eller § 104 i lov om social service eller § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er beskæftigelsen ikke lønarbejde.

2.5.3. Døgnplejere

Beskæftigelse som døgnplejer vil kun kunne medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, hvis

1) der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og døgnplejeren, indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget er indkomstskattepligtigt, og

3) medlemmet er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

2.5.4. Ph.d.-studerende

Perioder, hvor et medlem modtager stipendium til forskeruddannelsen (ph.d.-stipendium), anses for uddannelse.

Ph.d.-studerende, der deltager i forskeruddannelsen som fastlagt i sammenfatning af 17. juni 1992 af drøftelserne mellem Akademikernes Centralorganisation, Undervisningsministeriet og Finansministeriet, skal tilbydes betalt beskæftigelse i 840 timer fordelt over 3 år.

For så vidt angår de 840 timer, skal der ske en egentlig ansættelse af den ph.d.-studerende, og timerne er ikke en del af selve forskeruddannelsen.

Beskæftigelse i de 840 timer, som er omfattet af ansættelsen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Medlemmer, der har gennemført forskeruddannelsen, kan dimittere på grundlag af uddannelsen, som så kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 56, 1. pkt.

Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har den 25. november 1997 indgået en aftale om lønnede ph.d.-stipendiater, der har virkning fra den 1. januar 1998. Ph.d.-studerende, der er omfattet af denne aftale, anses for ansatte, og studiet kan derfor medregnes til optjening af beskæftigelseskravet. Ph.d.-studerende, der bliver omfattet af aftalen efter studiets start, kan kun medregne den del af studiet, der ligger efter det tidspunkt, hvor de blev omfattet af aftalen, til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.5.5. Forskning

For forskning ved højere læreanstalter gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

2.5.6. Professionelle idrætsudøvere

Beskæftigelse som professionel idrætsudøver betragtes som lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis idrætsudøveren er kontraktligt forpligtet til idrætsudøvelsen og underlagt arbejdsgiverens tilsyn og instruktionsbeføjelser.

Beskæftigelsen som professionel idrætsudøver vil være kontrollabel, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at idrætsudøveren - i overensstemmelse med de kontraktsmæssige forpligtelser - er mødt til træning, træningskampe, træningslejr, turneringskampe, stævner, kampe og konkurrencer i øvrigt og har overholdt de aftaler, klubben har med sponsorer og lignende. De timer, idrætsudøveren har anvendt til disse aktiviteter, betragtes herefter som lønarbejde.

Hvis arbejdstiden for en professionel idrætsudøver ikke - eller kun vanskeligt - kan kontrolleres ved arbejdsgiverens egne registreringer, skal medlemmets indtægt omregnes til timer ved anvendelse af omregningssatsen, jf. nedenfor pkt. 4. Ved omregningen kan medtages bonus, som fx afhænger af et holds placering i turneringer, antallet af tilskuere og lignende, og som er en reel del af aflønningen. Dette gælder fx bonus, der udbetales efter DBU's spillerkontrakt.

2.5.7. Fagligt arbejde

Et hverv som lønnet formand, næstformand, kasserer mv. i en faglig organisation kan anses for lønarbejde, hvis udøvelsen af hvervet skulle have medført fradrag i medlemmets dagpenge.

Arbejde som tillidsrepræsentant eller tillidsmand i en faglig organisation sideløbende med almindelig beskæftigelse kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis arbejdsgiveren yder løn under varetagelsen af hvervet, kan det medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. nedenfor pkt. 3.1.

Deltagelse i udvalgsarbejde, hovedbestyrelsesmøder, generalforsamlinger, delegeretmøder mm. i en faglig organisation, som der ydes daglønstab for,

anses ikke for lønarbejde og kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.6. Beskæftigelse i særlige ydelsesperioder

2.6.1. Arbejde i en efterløns- eller delefterlønsperiode

Lønarbejde, der er udført i en periode med efterløn (eller delefterløn efter lovens før 1. juli 1999 gældende kapitel 11 d), kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2 og 5.

2.6.2. Arbejde i en periode med overgangsydelse

Lønarbejde, der udføres i en periode, hvor et medlem modtager overgangsydelse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2, hvis arbejdet har medført fradrag i overgangsydelsen.

2.6.3. Arbejde i dagpengeperioder med fradragsfri indtægt

Lønarbejde, der er udført i en periode med fradragsfri indtægt, jf. § 55, stk. 3, i den før 1. april 1995 gældende lov, og § 55, stk. 6, i den før 1. januar 1996 gældende lov, kan ikke medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen er indgået i den fradragsfri indtægt.

2.6.4. Arbejde i perioder med iværksætterydelse, etableringsydelse eller igangsætningsydelse

Lønarbejde, der er udført i en periode, hvor der modtages iværksætterydelse, etableringsydelse eller igangsætningsydelse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis arbejdet har medført fradrag i ydelsen.

2.6.5. Arbejde i perioder med orlov i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov

Lønarbejde, der har medført fradrag i orlovsydelsen, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. dog nedenfor pkt. 3.2.

2.6.6. Arbejde i en periode med delpension

Lønarbejde, der udføres i en periode, hvor et medlem modtager delpension, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2 og 5.

2.7. Skolepraktik

Der er i henhold til erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om skolepraktik etableret en skolepraktikordning, der sikrer, at en elev, der ikke selv kan finde en praktikplads i en virksomhed, tilbydes en praktikplads på skolen.

En sådan periode med skolepraktik kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Om opfyldelse af beskæftigelseskravet ved uddannelse henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 2, stk. 4-6, og lovens § 56, 1. pkt. (vejledningens pkt. 7.2.).

2.8. Beskæftigelse i udlandet

2.8.1. Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledningen om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, til reglerne om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 8 og til pkt. 10.4. nedenfor.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, og pkt. 7.4. nedenfor.

2.8.2. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne.

2.8.3. Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

2.8.4. For forskning ved højere læreanstalter i udlandet gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

2.8.5. Flytning mellem en dansk arbejdsløshedskasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land sidestilles som udgangspunkt med en overflytning.

Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser

- medlemmet er udmeldt af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land, og

- medlemmet ved genindmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land.

Medlemmet har dog forbrugt af referenceperioden under udlandsopholdet.

3. Løntimer

3.1. Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan for eksempel medregnes ferie, fritstillingsperioder, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Perioder, hvor et medlem som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet modtager nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

3.2. Beskæftigede lønmodtagere skal i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte træffe aftale med arbejdsgiveren om orlov til deltagelse i uddannelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, kan den voksenuddannelsesstøtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til, udbetales til arbejdsgiveren. Sådanne perioder, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 7.

Perioder, hvor en arbejdsgiver har ydet løn under en orlov, der er givet i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov, efter lov om børnepasningsorlov eller i henhold den før 1. januar 2001 gældende lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes til beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 7. Dette gælder fx orlov, der er givet i henhold til Undervisningsministeriets tidligere ordning »Uddannelse og jobrotation for privatansatte« (UVUS-ordningen).

3.3. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle timer, også timer ud over 37 timer pr. uge, hvor medlemmet har været i beskæftigelse som lønmodtager. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor medlemmet får vederlag for beskæftigelsen.

For kombinationsforsikrede medlemmer og medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der dog højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område (pt. 37 timer pr. uge).

4. Omregning

Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt ved beskæftigelsen med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet. For så vidt angår afgrænsning af, hvornår der er tale om kontrollabelt henholdsvis ukontrollabelt arbejde, henvises til reglerne om supplerende dagpenge.

5. Støttet arbejde

5.1. Støttet arbejde kan også være beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvortil der er modtaget støtte fra EU til dækning af lønudgifterne.

5.2. Deltagelse i Erhvervsministeriets »isbryderordning« for højtuddannede med indvandrer- eller flygtningebaggrund og »miljøisbryderordning«, jf. konto 26.33.01 på finanslovene for 1997 og 1998, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder for deltagelse i tidligere program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojektet«), jf. konto 26.32.03 på finanslovene for 1994 og 1995.

Deltagelse i »isbryderordning for etniske minoriteter«, som administreres af Arbejdsformidlingen, og som afløser Erhvervsministeriets »isbryderordning« for højtuddannede med indvandrer- eller flygtningebaggrund, og deltagelse i »isbryderordning for nyuddannede personer med handicap«, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ansættelse i henhold til de regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVU-ordningen), der er etableret i henhold til § 143 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Job, der etableres i henhold til § 71 (fleksjob) eller § 75 (skånejob med løntilskud) i lov om aktiv socialpolitik, er støttet arbejde og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

5.3. Følgende former for beskæftigelse anses dog ikke for støttet arbejde og kan derfor medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2 og 5:

1) Beskæftigelse, hvortil der er ydet refusion af lønudgifter i henhold til den før 1. januar 1999 gældende § 27 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2) Beskæftigelse, der udføres som led i hjemmeserviceordningen, jf. lov om hjemmeservice.

3) Uddannelse eller praktikperioder, der indgår som led i en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne (»voksenlærlinge«). Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 4-6.

4) Beskæftigelse, hvortil der er ydet tilskud fra "Den grønne jobpulje".

5) Ansættelse, der har udløst præmie efter bekendtgørelse om præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter personer fra støttet arbejde i ordinært arbejde.

5.4. Særligt om ansættelse i servicejob

Fra og med den 1. januar 2001 kan beskæftigelse i servicejob, der er etableret i henhold til lov om servicejob, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 8, stk. 1, i lov om servicejob. Dette gælder også for beskæftigelse i et servicejob, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2001.

Beskæftigelse i servicejob forud for den 1. januar 2001 kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

6. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid

6.1. Aften- og nathold mv.

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis der udbetales fuld normal løn. Den nedsatte arbejdstid skal enten være begrundet i arbejdets særlige karakter eller være en generel arbejdstidsnedsættelse for hele arbejdspladsen.

6.2. Weekendarbejde

Hvis der mellem de faglige organisationer er indgået overenskomst om en ugentlig arbejdstid på 24 timer i weekenden til en løn, der svarer til en normal ugeløn inden for faget, og det i overenskomsten er fastsat, at der ikke må være anden lønnet beskæftigelse, kan weekendarbejde godkendes som lønarbejde og medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med et timetal, der svarer til fuld, sædvanlig arbejdstid.

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet

Udover de aktiviteter, der er nævnt i lovens § 56, er der i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal udbetales en overenskomstmæssig eller tilsvarende løn, ikke er opfyldt.

7.1. Militærtjeneste, lovens § 56, 1. pkt.

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

7.2. Uddannelse, lovens § 56, 1. pkt.

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på grundlag af hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 52 uger forud for afslutningen af den uddannelse, der berettiger til optagelsen. Der stilles ikke krav om studieaktivitet i 52-ugers-perioden.

For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 52 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden. Det er således ikke afgørende, hvornår bachelorbeviset er udstedt.

Et medlem, som udmeldes og efterfølgende genoptages som medlem af en arbejdsløshedskasse, kan medregne en uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter genoptagelsen under forudsætning af,

at medlemmet før udmeldelsen er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og

at de sidste 52 uger af uddannelsen ligger inden for de seneste 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter udløbet af karensperioden, jf. lovens § 53, stk. 1.

Vedrørende opfyldelse af beskæftigelseskravet ved både lønarbejde og uddannelse henvises til pkt. 1.5.

Vedrørende uddannelse i et ansættelsesforhold og lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 2, stk. 4-6.

7.3. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet, lovens § 56, 2. pkt.

Beregning af beskæftigelsens omfang ved udførelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand sker ved, at der foretages omregning af det faste vederlag, der medfører fradrag i dagpengene, til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats.

7.4. U-landsfrivillige

7.4.1. Arbejdsløshedskassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

7.4.2. Told- og Skattestyrelsen udsender lister over de foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3.

7.4.3. Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde, jf. pkt. 2.8. vedrørende beskæftigelse i udlandet.

7.5. Ferie

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter ferielovens § 6 a. (§ 6 a i den før 1. januar 2001 gældende lov om ferie finder anvendelse på ferie, der afholdes til og med den 30. april 2002. For ferie afholdt den 1. maj 2002 eller senere fremgår muligheden for supplerende feriedage af § 8 i lov om ferie, der gælder fra 1. januar 2001).

Feriedage i et beskæftigelsesforhold kan dog ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller dagpenge under ferie for feriedagene.

Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger).

Er ferien afholdt under ledighed, skal der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Dokumentation for den afholdte ferie sker efter reglerne om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Medlemmet skal således på tro og love afgive oplysninger om den afholdte ferie.

Arbejdsløshedskassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de af feriedagene, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller dagpenge under ferie.

Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, er ikke omfattet af bestemmelsen.

7.6. Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

7.7. På det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges direktoratet, der kan godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at direktoratet vil godkende, at en sådan ordning kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

2) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

3) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

4) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

5) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

6) Der udbetales ferietillæg.

7) Der indbetales til ATP.

7.8. Det er præciseret, at søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene under ledighed.

8. Selvstændig virksomhed

8.1. Optjening af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende forudsætter, at der har været drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ved ophør eller udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt.

Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis medlemmet i andre relationer, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Arbejdsløshedskassen skal i tvivlstilfælde og i tilfælde, hvor der konkret opstår mistanke om, at betingelserne ikke er opfyldt, kræve, at den ledige fremlægger dokumentation for, at betingelserne om, at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser, er opfyldt.

Væsentlighedskravet er det samme, hvad enten medlemmet har været eneindehaver af en virksomhed, een af flere indehavere eller eventuelt medarbejdende ægtefælle.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal det afgøres, inden for hvilket tidsrum medlemmet senest kan anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt 52 uger. »Sæsonmæssig virksomhed« medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kun med den periode, hvor der har været tale om personlig beskæftigelse i væsentligt omfang.

Såfremt en virksomhed med drift i væsentligt omfang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger.

8.2. Udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes altid til beskæftigelseskravet med den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område (pt. 37 timer pr. uge).

Hvis et medlem har lønarbejde samtidig med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der til opfyldelse af beskæftigelseskravet kun medregnes 37 timer pr. uge.

8.3. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan også medregnes enkeltstående opgaver af selvstændig karakter, hvis opgaven har haft en sådan varighed - normalt mindst 1 måned - at det sammenholdt med arbejdets art og indtjeningen herved kan dokumenteres, at der har været tale om beskæftigelse i væsentligt omfang. I sådanne tilfælde er det ikke en betingelse, at kravet i § 5, stk. 4 - hvorefter der skal angives overskud eller underskud af selvstændig virksomhed og svares moms - er opfyldt.

8.4. Ovenstående finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et medlem fejlagtigt har stået i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, selv om pågældende har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

8.5. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet ved medregning af perioder med udøvelse af selvstændig virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland henvises til direktoratets regler om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene, til reglerne om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Det skal dog præciseres, at der i det omfang selvstændige erhvervsdrivende kan medregne beskæftigelsesperioder fra udlandet, Færøerne eller Grønland, gælder de samme krav til dokumentation for, at virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang, som hvis virksomheden har været udøvet her i landet.

8.6. Kombinationsforsikrede medlemmer kan medregne udøvelsen af den selvstændige virksomhed med 15 timer ugentligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i mindst dette omfang. Beskæftigelse ved selvstændig virksomhed kan kun medregnes i de uger, hvor medlemmet samtidig har haft lønarbejde. Der henvises til bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

8.7. For så vidt angår selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode, har arbejdstiden siden 1. januar 1991 i relation til delpensionsreglerne udgjort halvdelen af 37 timer. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode efter 1. januar 1991 medregnes således med 18 1/2 time ugentlig.

8.8. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en periode med efterløn (eller delefterløn efter lovens før 1. juli 1999 gældende kapitel 11 d), kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Bibeskæftigelse kan aldrig medregnes. Såfremt medlemmet sideløbende med den virksomhed, hvortil der er ydet iværksætterydelse, etableringsydelse eller igangsætningsydelse, udøver anden selvstændig virksomhed, vil sidstnævnte virksomhed således ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

9. Længden af dagpengeperioden og aktivperioden

9.1. Et medlem bevarer retten til dagpenge efter de hidtidige regler og i overensstemmelse med den hidtidige indplacering, hvis medlemmet

1) er indplaceret i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 (overgangsbekendtgørelsen), eller

2) er indplaceret i dagpengeperioden med virkning fra den 23. november 1994 eller tidligere (- uden at være omfattet af overgangsbekendtgørelsen),

og medlemmet enten er fyldt 60 år eller fylder 60 år inden udløbet af den dagpengeperiode, de er indplaceret i.

9.2. Øvrige medlemmer, som er indplaceret i henhold til overgangsbekendtgørelsen, og som har ret til at overgå til aktivperioden, er omfattet af de almindelige regler, jf. § 6, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 20, stk. 2 og 3.

9.3. Et medlem, skal stilles som om, der ikke var sket en afkortning af dagpengeperioden, jf. pkt. 9.1., hvis medlemmet

1) er indplaceret i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 (overgangsbekendtgørelsen), eller

2) er indplaceret i dagpengeperioden med virkning fra den 23. november 1994 eller tidligere (- uden at være omfattet af overgangsbekendtgørelsen),

og medlemmet har fået afkortet sin dagpengeperiode efter de almindelige regler, men ikke når at overgå til aktivperioden inden det fyldte 60. år.

9.4. Pkt. 9.1.-9.3. gælder kun for medlemmer, som ikke efterfølgende har optjent beskæftigelseskravet som betingelse for ret til en ny dagpengeperiode.

9.5. Et medlem har i aktivperioden ret og pligt til tilbud (og eventuelt dagpenge) i sammenlagt 156 uger (ydelsesperioden) inden for en periode på 48 måneder (referenceperioden).

9.6. Der gælder dog særlige regler for unge under 25 år, jf. bekendtgørelsens § 13 og nedenfor pkt. 15, for medlemmer mellem 50 og 60 år, jf. bekendtgørelsens § 14, og for de over 60-årige, jf. bekendtgørelsens § 15 og nedenfor pkt. 16.

9.7. Særligt om perioder med sygdom

Sygdomsperioder, som overstiger 6 uger, og som har forbrugt af en ydelsesperiode, forlænger ydelses- og referenceperioden i aktivperioden med den del, der overstiger 6 uger. Det gælder uanset, om sygdommen forekommer i dagpenge- eller aktivperioden. Hver sygdomsperiode opgøres for sig. For så vidt angår perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1, og pkt. 17.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger. Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 6 uger, kan aktivperioden forlænges med den del, der overstiger 6 uger.

Ovenstående har virkning for sygdomsperioder, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3.

Eksempel:

En ledig, som er indplaceret i dagpengeperioden med 5 ugers ledighed, og som bliver syg i 16 uger og modtager sygedagpenge, har ved raskmeldingen forbrugt 21 uger af sin dagpengeperiode. Når den ledige senere overgår til aktivperioden, vil denne blive forlænget med 10 uger, svarende til sygdomsperioden ud over 6 uger.

10. Indplacering i dagpengeperioden

10.1. Medlemmer, som modtager sygedagpenge, skal ikke indplaceres, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden ved ledighed, herunder aktivering, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 3.

Medlemmer, der har ret til ydelse efter Attest E 303, indplaceres som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til ydelse efter Attest E 303. Såfremt et medlem over for arbejdsløshedskassen dokumenterer, at der faktisk først er udbetalt ydelse efter Attest E 303 fra et senere tidspunkt, sker indplaceringen fra dette senere tidspunkt.

10.2. Et medlem, som indplaceres i en dagpengeperiode, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, såfremt medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen.

Et medlem, der er ophørt med at udøve selvstændig virksomhed, kan ikke få dagpenge for den første uge eller for de første 4 uger efter ophøret, jf. lovens § 63, stk. 3. Et sådant medlem kan først indplaceres, når ugen henholdsvis de 4 uger efter lovens § 63, stk. 3, er gået, da denne uge/disse uger ikke er en effektiv karantæne, men en »karensperiode«.

10.3. Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for overgang til efterløn, idet perioden med efterløn dog skal medregnes ved forbruget af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 13. Et medlem, der forud for overgangen til efterløn har modtaget delefterløn efter lovens før 1. juli 1999 gældende kapitel 11 d uden at være blevet indplaceret, skal ved udtræden af efterlønsordningen stilles som om, medlemmet var blevet indplaceret ved overgangen til delefterløn. Hvis medlemmets dagpengeret efter § 15 eller efter § 20, stk. 2 og 3, er udløbet, når medlemmet udtræder af efterlønsordningen, er medlemmets ret til dagpenge betinget af, at medlemmet har haft beskæftigelse i sammenlagt 26 uger henholdsvis 17 uger inden for de seneste 3 år, jf. i lovens § 53, stk. 5.

10.4. Bestemmelsen i § 8 finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande.

Bestemmelsen anvendes på personer, der ikke er indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode. Bestemmelsen skal således ikke anvendes på personer, der tidligere er indplaceret og fortsat befinder sig i en dagpenge- eller aktivperiode.

Ledighedsancienniteten opgøres som forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Beregningen sker i timer og med udgangspunkt i den lokale overenskomstmæssige arbejdstid, således at det antal timer, der svarer til den lokale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, ved opgørelsen af ledighedsancienniteten "omregnes" til 37 timer.

Hvis medlemmet fremlægger dokumentation for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for et antal timer, der er mindre end forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode, indplaceres medlemmet med denne mindre ledighedsanciennitet.

Eksempel:

Et medlem, som ikke er indplaceret i forvejen, har været beskæftiget i et andet EØS-land inden for et fagligt område, hvor den normale ugentlige arbejdstid er 40 timer. Medlemmet har haft sammenlagt 52 ugers (2080 timers) lønarbejde inden for en periode på 70 uger og 3 dage i det pågældende EØS-land. Medlemmet vil som udgangspunkt blive indplaceret i dagpengeperioden med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem 52 uger og 70 uger og 3 dage (70 3/5 x 40 timer - 52 x 40 timer = 744 timer) omregnet til "danske timer" (744 timer : 40 x 37), dvs. med 688,2 timer i både ydelsesperioden og referenceperioden. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS-landet for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for 440 timer inden for perioden på 70 uger og 3 dage, vil medlemmet blive indplaceret i dagpengeperioden med (440 timer : 40 x 37 =) 407 timers forbrug af både ydelsesperioden og referenceperioden.

11. Overgang til aktivperioden

Aktivperioden begynder umiddelbart efter afslutningen af dagpengeperioden - dvs. fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udtømt dagpengeretten (ydelsesperioden) i dagpengeperioden, eller fra det tidspunkt, hvor referenceperioden er udløbet.

Hvis overgangen til aktivperioden skyldes, at ydelsesperioden er brugt, starter aktivperioden mandagen efter, at sidste ydelsestime i dagpengeperioden er brugt. Hvis overgangen til aktivperioden skyldes udløb af referenceperioden, starter aktivperioden dagen efter udløbet af referenceperioden i dagpengeperioden.

Ved overgang til aktivperioden forbruges af referenceperioden straks ved dagpengeperiodens udløb, og der forbruges af ydelsesperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet modtager ydelse eller deltager i aktivering, jf. bekendtgørelsens § 9.

Hvis medlemmet indtil den 31. december 1998 har modtaget dagpenge efter § 18 i den før 1. januar 1999 gældende bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, anses medlemmet for at forbruge af aktivperioden fra den 1. januar 1999.

12. Forbrug af ydelsesperioderne

12.1. Forbrug af ydelsesperioden i dagpengeperioden

Dagpenge, dagpenge under ferie og efterløn medregnes med det antal timer, der faktisk er udbetalt ydelse for, ligesom effektive karantæner medregnes med det antal timer, som der er afviklet karantæne med.

Dage, hvor fuldtidsforsikrede medlemmer har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har deltaget i uddannelse med ydelse fra a-kassen, jf. dog nedenfor, eller har modtaget andre ydelser, medregnes ved opgørelsen af ydelsesperioden med 7,4 timer. For deltidsforsikrede medregnes sådanne dage med 1/5 af det antal timer, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge.

Uger, hvor medlemmer har fået bevilget voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige eller godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne for ledige i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medregnes ved opgørelsen af ydelsesperioderne med det antal timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse for.

Hvis medlemmet i en uge ud over voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse også får dagpenge, deltager i tilbud eller lignende, forbruger medlemmet dog højst 37 timer (fuldtidsforsikrede) eller 30 timer (deltidsforsikrede) af ydelsesperioden.

For så vidt angår medregning af perioder med sygedagpenge ved opgørelsen af forbrug af ydelsesperioden henvises nærmere til pkt. 12.3.

12.2. Forbrug af ydelsesperioden i aktivperioden

12.2.1. Den periode, hvor et medlem kan modtage tilbud henholdsvis dagpenge i aktivperioden (ydelsesperioden), opbruges ugevis, jf. dog om medlemmer ansat i servicejob nedenfor pkt. 12.2.2.

En periode med efterløn forbruger af ydelsesperioden med det antal uger, for hvilke der er udbetalt efterløn for hele eller en del af ugen.

Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (for eksempel afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge kun een ydelsesuge.

For så vidt angår medregning af perioder med sygedagpenge ved opgørelsen af forbrug af ydelsesperioden henvises nærmere til pkt. 12.3.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 11 og nedenfor under pkt. 13. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioderne, og der skal ske forlængelse med fraværets længde af referenceperioderne. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 og 5.

12.2.2. For medlemmer, der er eller har været ansat i servicejob, opgøres perioder med supplerende dagpenge forud for den 1. januar 2001 i timer, der omregnes til uger, ved opgørelsen af forbruget af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet er ansat i servicejob den 1. januar 2001, sker opgørelsen pr. denne dato.

Hvis der er tale om flere perioder med nedsatte dagpenge, lægges timerne fra disse perioder sammen, før der sker omregning til uger.

Timer, der ligger i en uge, hvor medlemmet i øvrigt har forbrugt af ydelsesperioden, jf. ovenfor pkt. 12.2.1., indgår ikke ved omregning af timer til uger.

For fuldtidsforsikrede sker omregning af timer til uger ved at dividere timetallet med 37. For deltidsforsikrede sker omregning af timer til uger ved at dividere timetallet med 30. Hvis omregningen ikke giver et helt antal uger, sker der oprunding til nærmeste hele antal uger.

Fra og med den 1. januar 2001 forbruger perioder med nedsatte dagpenge i servicejob af ydelsesperioden efter de almindelige regler, jf. ovenfor pkt. 12.2.1.

12.3. Særligt om perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge

12.3.1. Perioder med sygedagpenge, bortset fra perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, forbruger kun af ydelsesperioden under ledighed, herunder aktivering. Det får således kun betydning for medlemmer, der er indplaceret i en dagpenge- eller aktivperiode.

Et medlem er ledigt, hvis pågældende umiddelbart forud for sygdommen har modtaget ydelser, der forbruger af ydelsesperioderne efter § 9, stk. 1 og 2.

Perioder med sygedagpenge forbruger derfor af ydelsesperioden i følgende tilfælde:

1) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) af a-kassen får udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden.

2) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) har afviklet effektiv karantæne.

3) Hvis medlemmet er i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, når sygeperioden begynder (jf. dog bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 5).

4) Hvis medlemmet arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, når sygeperioden begynder.

Perioder med sygedagpenge forbruger endvidere af ydelsesperioden i tilfælde, hvor et medlem, der er indplaceret, hverken er i beskæftigelse dagen før sygeperioden begynder eller er omfattet af nr. 1-4 ovenfor. Dette kan fx. være tilfældet, hvis medlemmet forud for sygdomsperioden har holdt fri for egen regning. Der forbruges dog kun af ydelsesperioden, hvis medlemmet i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor medlemmet senest har været i ordinær beskæftigelse, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har været i en periode som nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, nr. 2-9, og det tidspunkt, hvor perioden med sygedagpenge begynder, har fået udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden, har afviklet effektiv karantæne, eller har deltaget i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Hvis et medlem ophører i et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik på et tidspunkt, hvor medlemmet får fuld løn under sygdom eller barselorlov, og medlemmet efter ophøret får udbetalt sygedagpenge, vil perioden med sygedagpenge forbruge af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet dagen før sygeperioden fx. har været i beskæftigelse (jf. dog nr. 4 ovenfor), har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har haft krav på dagpengegodtgørelse, forbruger sygeperioden således ikke af ydelsesperioden.

Sygdomsperioder fra og med medlemmets 60. år medregnes ikke i de i § 15 nævnte perioder.

Eksempel:

Et medlem fylder 60 år den 29. marts 1999. Medlemmet er syg fra den 1. marts 1999 til og med den 18. april 1999. Sygdomsperioden til og med den 28. marts 1999 medregnes i perioderne efter § 15, mens sygdomsperioden fra og med den 29. marts 1999 ikk e s kal medregnes.

12.3.2. Ved forbrug af ydelsesperioden i dagpengeperioden medregnes dage, hvor fuldtidsforsikrede medlemmer under ledighed har modtaget sygedagpenge, med 7,4 timer. For deltidsforsikrede medregnes sådanne dage med 1/5 af det antal timer, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, medregnes ved opgørelsen kun det antal timer, der er udbetalt sygedagpenge for.

12.3.3. Ved forbrug af ydelsesperioden i aktivperioden opgøres perioder med sygedagpenge i dage, der herefter omregnes til uger (5 dage). Der skal rundes ned til nærmeste hele antal uger, hvis en periode med sygdom ikke svarer til et helt antal uger.

Dage med sygedagpenge medregnes ikke, hvis de ligger i en uge, hvor der i øvrigt er forbrugt af ydelsesperioderne.

Hver sygdomsperiode opgøres for sig. Sygedage ud over "hele uger" medregnes ikke ved senere opgørelser af sygeperioder.

18.1.99 19.1.99 11.2.99 13.2.99 27.9.99 1.10.99

ledig syg ferie ledig syg arbejde

Et medlem får udbetalt dagpenge for mandag den 18. januar 1999. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 19. januar til og med den 10. februar 1999. Medlemmet afholder egen optjent ferie torsdag den 11. februar og fredag den 12. februar 1999. Medlemmet, der herefter er uafbrudt ledig, er igen syg med sygedagpenge fra mandag den 27. september til torsdag den 30. september 1999 og påbegynder ordinært arbejde den 1. oktober 1999.

Da medlemmet ved at få dagpenge den 18. januar 1999 har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 25. januar til 10. februar 1999 svarer til 2 uger og 3 dage, og da sygdom forbruger af ydelsesperioden med hele uger, vil sygeperioden forbruge 2 uger af ydelsesperioden. De resterende 3 dage får således ikke betydning for medlemmets forbrug af ydelsesperioden. De fire sygedage i perioden 27.-30. september 1999 forbruger ikke af ydelsesperioden, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden med hele uger. De fire sygedage skal heller ikke sammenlægges med de 3 overskydende sygedage fra den tidligere sygdomsperiode.

Hvis en periode med sygedagpenge overstiger 6 uger, forlænges aktivperioden med den del, der overstiger 6 uger. Sygedage i perioden, som ikke forbruger af ydelsesperioden, kan ikke forlænge aktivperioden.

23.8.99 24.8.99 29.10.99 1.11.99

ledig syg fri arbejde

Et medlem får udbetalt dagpenge for mandag den 23. august 1999. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 24. august til og med den 28. oktober 1999. Medlemmet holder fri for egen regning fredag den 29. oktober og begynder i ordinær beskæftigelse mandag den 1. november 1999. Da medlemmet ved at få dagpenge den 23. august har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 30. august til 28. oktober svarer til 8 uger og 4 dage, og da sygdom forbruger af ydelsesperioden med hele uger, vil sygdomsperioden forbruge 8 uger af ydelsesperioden. De resterende 4 dage forbruger ikke af ydelsesperioden og vil ikke senere blive sammenlagt med andre sygedage. Da der således forbruges 8 uger af ydelsesperioden, vil aktivperioden (både ydelsesperioden og referenceperioden) blive forlænget med 2 uger.

12.4. Særligt om perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud, ansættes i servicejob mm.

12.4.1. Perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, forbruger af ydelsesperioden. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet under tilbudet har været syg eller på barselorlov og har modtaget fuld løn fra arbejdsgiveren under sygdommen eller barselorloven. Der henvises til pkt. 17.1.2. og 17.2.2. Endvidere forbruger deltagelse i uddannelse efter kapitel 11 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kun af ydelsesperioden, når arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse under uddannelsen.

12.4.2. Ansættelse i henhold til de regionale forsøgsinitiativer med ansættelse af langvarigt uddannede ledige (LVU-ordningen), der er etableret i henhold til § 143 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, betragtes som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forbruger således af ydelsesperioden.

12.4.3. Deltagelse i »isbryderordning for etniske minoriteter«, som administreres af Arbejdsformidlingen, betragtes som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forbruger således af ydelsesperioden.

12.4.4. I følgende tilfælde forbruges der ikke af ydelsesperioden

- deltagelse i »isbryderordning for nyuddannede personer med handicap«, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv,

- deltagelse i Erhvervsministeriets »isbryderordninger«, jf. konto 26.33.01 på finanslovene for 1997 og 1998,

- uddannelsesaftaler, der er indgået i henhold til bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, og bekendtgørelse nr. 710 af 10. september 1999 om forsøg med tilskud til (amts)kommuner, der indgår elevkontrakt med voksne (»voksenlærlinge«),

- ansættelse i servicejob, jf. lov om servicejob,

- job, der etableres i henhold til § 71 eller § 75 i lov om en aktiv socialpolitik, og

- ledighedsydelse i henhold til § 74 i lov om en aktiv socialpolitik.

12.5. Særligt om perioder, hvor et medlem modtager dagpenge under ferie

Perioder, hvor der er modtaget dagpenge under ferie, fratrækkes kun, såfremt

1) ferie med dagpenge under ferie er afholdt, efter at medlemmet er blevet indplaceret, eller

2) ferie med dagpenge under ferie er afholdt, før medlemmet er indplaceret, når medlemmet efterfølgende ikke har optjent beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 1.

Et medlem, som er i et beskæftigelsesforhold, og som ikke er indplaceret, kan således få udbetalt dagpenge under ferie, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Hvis medlemmet efterfølgende bliver ledigmeldt og anmoder om dagpenge, skal perioden med dagpenge under ferie fratrækkes ydelsesperioden, såfremt perioden med dagpenge under ferie ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. I sådanne tilfælde afkortes dagpengeperioden svarende til det antal timer, der er udbetalt dagpenge under ferie for, og referenceperioden afkortes med en hel uge for hver uge, hvori der er udbetalt dagpenge under ferie, uanset hvor mange timer med dagpenge under ferie, medlemmet måtte have holdt i ugen. Medlemmets dagpengeperiode regnes i øvrigt fra den 1. dag, som medlemmet får udbetalt dagpenge for.

12.6. Særligt om uger, hvor et ledigt medlem har haft orlov til uddannelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller har fået AMU-godtgørelse

12.6.1. I relation til orlov til uddannelse efter den lov om orlov, der var gældende før 1. januar 2001, anses et medlem for ledigt, hvis medlemmet har fået bevilget orloven efter reglerne for ledige.

12.6.2. I relation til godtgørelse eller elevstøtte i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser efter den lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der var gældende før 1. januar 2001, anses et medlem for ledigt, hvis medlemmet ikke var i et ansættelsesforhold, da medlemmet startede på uddannelsen. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet startede på uddannelsen i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforhold, og aftale om deltagelse i uddannelsen var indgået, før at medlemmet blev afskediget. Et deltidsbeskæftiget medlem anses ikke for ledig i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Eksempel:

Medlemmet bliver afskediget den 30. marts 1999 til fratrædelse den 30. april 1999. Den 19. april 1999 bliver medlemmet optaget på et AMU-kursus med start den 3. maj 1999. Medlemmet anses for at være ledig den 3. maj, hvor uddannelsen påbegyndes.

12.6.3. Hvis perioden med orlov henholdsvis arbejdsmarkedsuddannelse er påbegyndt forud for den 1. januar 1996, forbruger perioden dog kun af ydelsesperioden fra og med 1. januar 1996. Perioder med godtgørelse i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser forbruger ikke af ydelsesperioden forud for det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 1, og § 54.

Der henvises i øvrigt til § 19 i bekendtgørelsen.

12.7. Særligt om bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 13

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen, kan fortsætte i sin tidligere indplacering, jf. § 7, stk. 3, men perioden med efterløn bruger af ydelsesperioden.

Den særlige regel i § 5, stk. 3, i lov nr. 276 af 12. maj 1999 gælder for medlemmer, der overgår fra delefterløn til efterløn pr. 1. juli 1999. Reglen indebærer, at en periode med efterløn fra den 1. juli 1999, til et medlem fylder 63 år, under visse betingelser ikke bruger af ydelsesperioden. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie.

12.8. Særligt om bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 17

Med bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 17, er der åbnet mulighed for, at andre ydelser, der træder i stedet for dagpenge, forbruger af ydelsesperioden. Bestemmelsen vil kun kunne omfatte ydelser, som et dagpengeberettiget medlem får i stedet for dagpenge. Ydelser efter for eksempel lov om aktiv socialpolitik og lov om social service er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Delefterløn efter lovens før 1. juli 1999 gældende kapitel 11 d betragtes ikke som en ydelse, der træder i stedet for dagpenge, og en periode med delefterløn efter de dagældende regler forbruger derfor ikke af ydelsesperioden.

Deltagelse i Erhvervsministeriets isbryderordninger (jf. ovenfor under pkt. 5.2.) forbruger ligeledes ikke af ydelsesperioden.

13. Forlængelse af referenceperioderne

13.1. Referenceperioderne forlænges med perioder med sygedagpenge i henhold til afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel omhandler dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn.

For så vidt angår perioder med sygedagpenge i øvrigt, fremgår det af § 11, stk. 4, at sygdomsperioder, der overstiger 6 uger, forlænger referenceperioden i aktivperioden med den del, der overstiger 6 uger. Dette gælder uanset, om der er tale om sygdom i dagpengeperioden eller i aktivperioden. Ydelsesperioden i aktivperioden forlænges i samme omfang som referenceperioden i aktivperioden. Der henvises i øvrigt til § 6, stk. 4.

Sygdom, som er påbegyndt før den 1. januar 1999, forlænger referenceperioderne i henhold til den før 1. januar 1999 gældende § 10, stk. 1, nr. 1, uanset at medlemmet først raskmeldes efter den 31. december 1998.

Referenceperioderne kan desuden forlænges med orlovsperioden for medlemmer, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, jf. stk. 3.

Barsel mv. afholdt i et andet EØS-land forlænger referenceperioderne. Der kan højst ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6, og ovenfor pkt. 1.6.

Bestemmelserne vedrørende støtte til pasning af handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og § 104 i lov om social service. Eventuel støtte til hjælpemidler mv. er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med for eksempel 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen:

og de herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger).

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved opgørelsen skal der medregnes timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2-4, for en del af en dag, og timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob på mindre end fuld tid, jf. nedenfor pkt. 13.2.

Opgørelse af beskæftigelseskravet går forud for afgørelsen af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden.

ledig arbejde ledig barsel ledig arbejde ledig

1 md. 12 mdr. 1 md. 5 mdr. 2 mdr. 2 mdr.

I henhold til den oprindelige indplacering er der et opgørelsestidspunkt 20 måneder efter indplaceringen (= 4 måneder før udløbet af den "oprindelige" referenceperiode), dvs. 1 måned efter barselperioden.

Da medlemmet på dette tidspunkt har optjent beskæftigelseskravet, indplaceres medlemmet i en ny dagpengeperiode med start lige efter de 12 måneders arbejde. Arbejdsløshedskassen kan samtidig forlænge den »nye« referenceperiode med barselperioden.

13.2. Særligt om perioder med ansættelse i servicejob

For et medlem, der i aktivperioden har været i servicejob, der er afsluttet forud for den 1. januar 2001, forlænges referenceperioden i aktivperioden med den periode, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob.

For et medlem, der er i servicejob den 1. januar 2001, forlænges referenceperioden i aktivperioden med perioder, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob. Referenceperioden kan for disse medlemmer også forlænges med perioder, hvor medlemmet har været ansat i et servicejob efter den 1. januar 2001. Der kan dog kun ske forlængelse af referenceperioden, indtil medlemmet har genoptjent beskæftigelseskravet efter lovens § 53, stk. 5.

Hvis et medlem i en periode har været ansat på mindre end fuld tid og samtidigt har modtaget ydelse fra a-kassen, omregnes de timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob, til hele uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Perioder med ansættelse i servicejob, der starter efter den 1. januar 2001, kan ikke forlænge referenceperioden i aktivperioden.

14. Ret til ny dagpengeperiode

Afgørelsen af, om et medlem har ret til en ny dagpengeperiode, skal træffes på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen i henhold til bekendtgørelsens § 12, stk. 2-5, skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

14.1. Opgørelsestidspunkter i dagpengeperioden

Medlemmets hidtidige beskæftigelse skal i dagpengeperioden opgøres i følgende tilfælde:

1) Når der er 510 timer (deltidsforsikrede) eller 630 timer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 17 uger tilbage af ydelsesperioden eller 4 måneder (17 uger) tilbage af referenceperioden for medlemmer, der modtager dagpenge efter § 6, stk. 1 og 2.

2) Når der er 390 timer (deltidsforsikrede) eller 481 timer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 13 uger tilbage af ydelsesperioden eller 3 måneder (13 uger) tilbage af referenceperioden for medlemmer, der modtager dagpenge efter § 13, stk. 1.

3) Når medlemmet har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og medlemmet gør brug af sine dimittendrettigheder.

4) Når medlemmet fylder 60 år, hvis medlemmet er omfattet af bekendtgørelsens § 20, stk. 2 eller 3.

Opgørelsen af beskæftigelsen skal for 60-årige ske løbende, uanset om de er i dagpengeperioden eller aktivperioden, jf. § 15.

Der skal ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2. Et medlem, der overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring eller omvendt, fortsætter i den hidtidige indplacering og forbruger af den resterende ydelsesperiode efter de regler, der gælder for medlemmets aktuelle forsikringsstatus. Der skal først ske ny indplacering, når medlemmet efterfølgende opfylder beskæftigelseskravet som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret.

14.2. Starttidspunkt for ny dagpengeperiode mm.

14.2.1. Der skal tælles bagud fra opgørelsestidspunktet, jf. pkt. 14.1., indtil der første gang foreligger 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for en 3-års-periode.

Ret til en ny dagpengeperiode løber fra og med 1. ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter den beskæftigelse henholdsvis selvstændige erhvervsvirksomhed, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. eksemplet nedenfor.

Det er en betingelse for ret til en ny dagpengeperiode, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for de seneste 3 år. De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor en ny dagpengeperiode i givet fald skal løbe fra.

3-års-perioden kan forlænges i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 1, stk. 5 og 6.

1. indplacering

1.9.99 1.2.00 1.7.00 1.8.00 1.3.01 1.6.01

ledig beskæftigelse ledig beskæftigelse ledig

5 mdr. 5 mdr. 1 md. 7 mdr. 3 mdr.

Medlemmet bliver første gang ledigmeldt 1. september 1999. Medlemmet skal have opgjort beskæftigelseskravet den 1. maj 2001, som er 4 måneder før ydelsesperiodens udløb (dvs. efter 8 måneders ledighed).

Ved at gå tilbage i dagpengeperioden kan det konstateres, at beskæftigelseskravet er opfyldt i perioden 1. februar 2000 til 28. februar 2001.

Da en ny dagpengeperiode i givet fald skal løbe fra 1. marts 2001, som er 1. ledighedsdag efter sidste dag i beskæftigelsesperioden, og da medlemmet opfylder beskæftigelseskravet inden for de seneste 3 år, regnet fra den 1. marts 2001, indplaceres medlemmet i en ny dagpengeperiode pr. 1. marts 2001.

14.2.2. Hvis et medlem med opgørelsestidspunkt efter den 31. december 1996 ikke opfylder beskæftigelseskravet på 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse inden for 3 år, skal medlemmet på opgørelsestidspunktet stilles, som om der forud for den 1. januar 1997 havde været en opgørelse af beskæftigelseskravet. Dette betyder, at for et medlem, der har genoptjent beskæftigelseskravet forud for den 1. januar 1997 efter de dagældende regler, regnes den ny dagpengeperiode fra 1. ledige dag efter det tidspunkt, hvor medlemmet ved ledighed senest har genoptjent beskæftigelseskravet forud for den 1. januar 1997.

1. indplacering

1.5.96 1.6.96 1.12.96 1.1.97 1.1.98 1.1.99 1.3.99 1.6.99

ledig beskæftigelse ledig sygdom ledig beskæftigelse ledig

1 md. 6 mdr. 1 md. 12 mdr. 12 mdr. 3 mdr. 3 mdr.

Medlemmet indplaceres første gang den 1. maj 1996 med en dagpengeperiode på 104 uger (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Medlemmets sygdom fra den 1. januar 1997 til den 1. januar 1998 forbruger ikke af dagpengeperioden og forlænger referenceperioden i henhold til de dagældende regler og § 18, stk. 2.

Den 1. januar 1999 afkortes medlemmets dagpengeperiode til 91 uger (ydelsesperioden) inden for 33 måneder (referenceperioden).

Medlemmet har efter de dagældende regler et opgørelsestidspunkt pr. 1. juni 1999 (dvs. 4 måneder før ydelsesperioden på 91 uger udløber).

Da medlemmet på opgørelsestidspunktet ikke har haft 52 ugers beskæftigelse, men ved ledighedens indtræden den 1. december 1996 har optjent beskæftigelseskravet efter de dagældende regler, vil en ny dagpengeperiode løbe fra den 1. december 1996. Beskæftigelsen fra den 1. januar 1999 til den 1. marts 1999 vil kunne indgå i en senere opgørelse, hvor medlemmet skal have haft 52 ugers beskæftigelse inden for 3 år for at opfylde beskæftigelseskravet.

14.3. Genoptjening af beskæftigelseskravet i aktivperioden

For et medlem, der er indplaceret i en aktivperiode, skal beskæftigelsen opgøres løbende i forbindelse med udbetaling af dagpenge og andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden.

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode første gang, der forud for en dagpengeudbetaling foreligger mindst 52 henholdsvis 34 ugers beskæftigelse eller 52 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år. Indplaceringen foretages i dette tilfælde på grundlag af de seneste 52 ugers beskæftigelse.

14.4. Opgørelse af beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af lovens § 55, stk. 4

Medlemmer, der er omfattet af lovens § 55, stk. 4, er omfattet af reglen om generhvervelse af retten til dagpenge i lovens § 53, stk. 5, idet der er tale om medlemmer, hvis dagpenge- og aktivperiode er udløbet. Disse medlemmer kan derfor starte forfra i dagpengeperioden efter 26 henholdsvis 17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år. Beskæftigelseskravet skal opgøres løbende, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4.

14.5. Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, der har mistet dagpengeretten i medfør af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Et medlem, som i henhold til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed har fået pålagt et beskæftigelseskrav svarende til lovens § 53, stk. 2, som betingelse for dagpenge, og som optjener beskæftigelseskravet, generhverver samtidig ret til indplacering i en ny dagpengeperiode, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 6.

Beskæftigelse, der ligger forud for et afslag på tilbud mm., kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen ligger efter medlemmets seneste indplacering i dagpengeperioden, og beskæftigelsen ikke tidligere har været medregnet til at opnå ret til dagpenge igen efter afslag på tilbud mm.

14.6. Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, hvis dagpengeret er udløbet

Et medlem, der ved udløb af aktivperioden er ledig og har haft beskæftigelse i mindst 26 henholdsvis 17 uger, men mindre end 52 henholdsvis 34 uger, inden for de seneste 3 år, opfylder betingelserne for generhvervelse af dagpengeretten, jf. lovens § 53, stk. 5. Ny dagpengeperiode starter første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter aktivperiodens udløb. For medlemmer, der først efter udløbet af aktivperioden opfylder generhvervelseskravet, løber den nye dagpengeperiode fra første ledige dag med dagpenge eller andet, der forbruger af ydelsesperioden, efter sidste dag i beskæftigelsesperioden. Til brug for opfyldelse af generhvervelseskravet kan der bruges beskæftigelse, der ligger forud for udløbet af aktivperioden.

Tilsvarende gælder for medlemmer, som er fyldt 60 år, og som har opbrugt dagpengeretten, jf. lovens § 55, stk. 5.

14.7. Ophør med overgangsydelse for at modtage dagpenge

Et medlem, der efter overgang til overgangsydelse ønsker at ophøre med at modtage denne ydelse, kan kun få dagpenge, hvis medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2. Beskæftigelse forud for overgangen til overgangsydelse kan ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret. Beskæftigelse, der ikke har medført fradrag i overgangsydelsen, kan heller ikke medregnes til optjening af ny dagpengeret.

14.8. Generelle forhold vedrørende opgørelse af beskæftigelseskravet og ret til ny dagpengeperiode

14.8.1. Opgørelsen af, om et medlem har ret til en ny dagpengeperiode, skal kun ske i forbindelse med, at medlemmet får udbetalt dagpenge eller andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2, og ovenfor pkt. 12. Dette gælder for eksempel også, hvis et medlem ved udløbet af referenceperioden i dagpengeperioden er i beskæftigelse - i så fald skal opgørelsen af beskæftigelseskravet ske første gang, medlemmet efterfølgende får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af en ydelsesperiode.

14.8.2. Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny dagpengeperiode.

14.8.3 I tilfælde, hvor et medlem har optjent ret til en ny dagpengeperiode, og hvor medlemmet indplaceres med virkning forud for den 20. september 1999, skal forbruget af ydelsesperioden i den nye dagpengeperiode opgøres i uger frem til og med den 19. september 1999 efter samme regler, som gælder for forbruget af ydelsesperioden i aktivperioden, jf. § 10, stk. 5.

15. Medlemmer under 25 år

§ 13 finder anvendelse på alle unge under 25 år. I bestemmelsen præciseres det, at der gælder en særlig dagpenge- og aktivperiode for medlemmer under 25 år.

Det afgørende for, om et medlem er omfattet af den kortere dagpengeperiode, er, om medlemmet er fyldt 25 år på tidspunktet for 26 ugers henholdsvis 962 timers ledighed inden for referenceperioden på 18 måneder. Hvis medlemmet overgår til aktivperioden, inden medlemmet fylder 25 år, forbliver medlemmet omfattet af den særlige aktivperiode for unge, selv om medlemmet fylder 25 år, mens medlemmet er i aktivperioden.

1. indplacering 25 år

1.3.98 31.3.98 31.3.99 31.8.99 15.9.99

ledig uddannelse arbejde ledig ledig

1 md. 12 mdr. 5 mdr. ½ md.

Et medlem fylder 25 år den 15. september 1999. Den 31. august 1999 er medlemmets referenceperiode på 18 måneder udløbet, uden at medlemmet har optjent et nyt beskæftigelseskrav. Medlemmet er omfattet af den kortere dagpengeperiode og skal overgå til aktivperioden den 1. september 1999.

Medlemmer under 25 år er i øvrigt omfattet af de almindelige regler, herunder reglerne om optjening af ny dagpengeperiode, tidspunkt for opgørelse af beskæftigelseskravet (bekendtgørelsens § 12) og forbrug af ydelsesperioderne (bekendtgørelsens §§ 9 og 10).

15.1. Overgangsordning

For medlemmer under 25 år, som har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som er indplaceret før den 1. januar 1999, regnes de 26 ugers henholdsvis 962 timers ledighed inden for 18 måneder i dagpengeperioden fra den 12. oktober 1998.

Eksempel:

Et medlem, der har været uafbrudt ledig siden den 12. oktober 1998 vil overgå til aktivperioden den 12. april 1999.

For medlemmer under 25 år, der ved overgang til aktivperioden har modtaget dagpenge eller aktivering i mere end 26 uger henholdsvis 962 timer, fratrækkes ledigheden ud over de 26 uger henholdsvis 962 timer i medlemmets aktivperiode. Dette gælder, uanset om medlemmet har en uddannelse eller ej.

16. Medlemmer over 60 år

16.1. Medlemmer, som er indplaceret den 24. november 1994 eller senere, og som ikke er omfattet af overgangsbekendtgørelsen

16.1.1. Medlemmer, som er fyldt 60 år, har en dagpengeperiode på 962 timer og en aktivperiode på 104 uger, jf. § 15.

I perioderne efter § 15 medregnes perioder med dagpenge mm. og tilbud, som ligger forud for det fyldte 60. år, men efter det tidspunkt, hvor medlemmet senest er blevet indplaceret i eller har optjent ret til en ny dagpengeperiode. I perioderne medregnes også perioder med dagpenge efter § 18 i den før 1. januar 1999 gældende bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Hvis et medlem således forud for det fyldte 60. år har modtaget ydelser eller tilbud, jf. lovens § 55, stk. 6, i mere end 130 uger (962 henholdsvis 780 timer + 104 uger), bortfalder dagpengeretten ved det fyldte 60. år, medmindre medlemmet har optjent beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 5, på ny.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem forud for det fyldte 60. år har brugt mere end 962 timer men mindre 1924 timer (fuldtidsforsikrede) af ydelsesperioden i dagpengeperioden, omregnes timerne ud over 962 timer til uger (timer : 37). Hvis et deltidsforsikret medlem forud for det fyldte 60. år har brugt mere end 780 timer men mindre end 1560 timer af ydelsesperioden i dagpengeperioden, omregnes timerne ud over 780 timer til uger (timer : 30). Hvis omregningen ikke giver et helt antal uger, sker der oprunding til nærmeste hele antal uger. Medlemmet indplaceres ved det fyldte 60. år herefter i aktivperioden med et forbrug svarende til det antal uger, der er fremkommet ved omregningen.

16.1.2. Perioderne efter § 15, er at betragte som ydelsesperioder, og der forbruges derfor af perioderne efter bestemmelserne i § 9, stk. 1 og 2. I relation til § 15 gælder der ingen referenceperiode.

Perioder med sygedagpenge fra og med medlemmets 60. år medregnes ikke i perioderne efter § 15, jf. § 9, stk. 3.

Sygdomsperioder før det fyldte 60. år er omfattet af de almindelige regler, jf. § 6, stk. 4, og § 9, stk. 1, nr. 3. Disse perioder vil således forbruge af ydelsesperioderne samt forlænge aktivperioden for den del af sygdomsperioden, der overstiger 6 uger.

1. indplacering 60 år

5.7.99 1.8.99 26.9.99 3.10.99 10.1.00

ledig syg syg ledig

4 uger 8 uger 1 uge

Medlemmet er indplaceret i en dagpengeperiode med en ydelsesperiode på 3367 timer inden for 33 måneder pr. 5. juli 1999. Medlemmet fylder 60 år den 26. september 1999. Medlemmet er syg i perioden fra den 1. august 1999 til den 3. oktober 1999. Sygdomsperioden fra den 1. august 1999 til den 26. september 1999 (i alt 8 uger) forbruger af ydelsesperioden, således at medlemmet pr. 26. september 1999 har forbrugt 444 timer af dagpengeperioden og har 2923 timer tilbage i dagpengeperioden. Sygdomsperioden fra medlemmets 60. år forbruger ikke af ydelsesperioden. Da medlemmet fylder 60 år den 26. september 1999, skal medlemmets dagpengeperiode pr. 27. september 1999 afkortes til 962 timer. Medlemmet har herefter 518 timer til rest i dagpengeperioden. Ved uafbrudt ledighed fra den 3. oktober 1999 vil medlemmets dagpengeperiode udløbe den 9. januar 2000, og medlemmet vil pr. 10. januar 2000 overgå til aktivperioden. Medlemmet har herefter en aktivperiode (med ret og pligt til aktivering, da medlemmet både er fyldt 60 år og er indplaceret i en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999) på 104 uger. Aktivperioden forlænges med den del af sygdomsperioden forud for det 60. år, der overstiger 6 uger, dvs. 2 uger. Medlemmet kan således få ydelser i endnu 106 uger fra den 10. januar 2000. Ved uafbrudt ledighed fra den 10. januar 2000 vil medlemmet have brugt sin aktivperiode den 20. januar 2002.

16.1.3. § 15 omfatter såvel medlemmer, der indplaceres for 1. gang, som medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen ved et opgørelsestidspunkt konstaterer, at medlemmet på ny har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 eller 5.

§ 15 gælder uanset om medlemmet er fyldt 60 år før eller efter den 1. juli 1999.

Et medlem, der efter det fyldte 60. år opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2 eller 5, erhverver ret til en ny dagpenge- og aktivperiode efter § 15.

16.2. Medlemmer, som er indplaceret senest den 23. november 1994, og som ikke er omfattet af overgangsbekendtgørelsen

Medlemmer, som er indplaceret med virkning fra den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af overgangsbekendtgørelsen, kan efter det fyldte 60. år højst få dagpenge i dagpengeperioden i 30 måneder. De kan endvidere efter det fyldte 60. år ikke overgå til aktivperioden.

Hvis medlemmet er overgået til aktivperioden inden det fyldte 60. år, bevarer medlemmet retten til dagpenge henholdsvis aktivering i hele aktivperioden.

16.3. Medlemmer, som er indplaceret efter overgangsbekendtgørelsen

Medlemmer, som senest er indplaceret efter overgangsbekendtgørelsen, er ikke omfattet af en 30-måneders-begrænsning. De kan efter det fyldte 60. år ikke overgå til aktivperioden.

Hvis medlemmet indtil den 31. december 1998 har modtaget dagpenge efter § 18 i den før 1. januar 1999 gældende bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, anses medlemmet for at forbruge af aktivperioden fra den 1. januar 1999.

17. Generelt om perioder med sygdom og barsel

17.1. Om perioder med sygdom mm.

17.1.1. Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under sygdom, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. pkt. 3.1.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra sygedagpenge efter lovens afsnit IV - eller i øvrigt er syg eller uarbejdsdygtig uden at modtage løn, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 5.

17.1.2. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt fuld løn under sygdom, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 2, nr. 5.

Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra sygedagpenge efter lovens afsnit IV - vil perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 12.3. Hvis perioden er over 6 uger, vil ydelses- og referenceperioden i aktivperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. § 6, stk. 4, og pkt. 9.7.

17.1.3. Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra sygedagpenge efter lovens afsnit IV - vil perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 12.3. Hvis perioden er over 6 uger, vil ydelses- og referenceperioden i aktivperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. § 6, stk. 4, og pkt. 9.7.

17.1.4. Det er kun perioder med sygedagpenge, som er startet den 1. januar 1999 eller senere, der forbruger af ydelsesperioden, jf. § 18.

Perioder med sygedagpenge, der ligger fra og med et medlems fyldte 60. år, forbruger ikke af ydelsesperioderne, jf. § 9, stk. 3, og pkt. 16.1.2.

17.2. Om perioder med barsel mm.

17.2.1. Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under barsel, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. pkt. 3.1.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt sygedagpenge under barsel mm. efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller i øvrigt har fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 5.

17.2.2. Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt fuld løn under barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 2, nr. 5.

Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i en periode får udbetalt sygedagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, vil perioden heller ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Perioden kan endvidere forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

17.2.3. Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt sygedagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, vil perioden ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, og den kan forlænge referenceperioden, jf. § 11, stk. 1, nr. 1.

18. Ophævelse af tidligere vejledning

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 92 af 21. juni 1999 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 2000 Tor Even Münter /Jørn Wæver

Versioner

1. 2000-12-20 · til 2003-06-23