Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/205@2000-12-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I vejledning nr. 53 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service affattes kapitel 4 således:

§ 12. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er omfattet af 1. pkt. Stk. 2. Anvisning af pladser sker efter anciennitet. Stk. 3. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud. Stk. 4. I andre særlige tilfælde, hvor der er et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet kunne fraviges i begrænset omfang. Stk. 5. Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver ledige.

Serviceloven

Intentionen med servicelovens regler om optagelse i dagtilbud til børn er at sikre, at alle børn stilles lige, og at ingen grupper af børn kan nedprioriteres.

Reglerne om optagelse i dagtilbud i servicelovens § 12 handler om den rækkefølge, børn skal tilbydes en plads i dagtilbud i kommunen, idet barnet skal anvises plads efter dets placering på ventelisten.

Reglerne omhandler ikke den konkrete fordeling af pladser på enkeltinstitutioner. Kommunen kan tilrettelægge anvisningen, så der også tages andre hensyn ved fordelingen på enkeltinstitutioner, forudsat at kommunens anvisning følger anciennitetsprincippet.

Kommunale beslutninger

Kommunen fastsætter med henblik på den konkrete fordeling af børnene i dagtilbudene inden for servicelovens § 12 egne retningslinier, fx om hvilke dagtilbud børnene kan skrives op til og om muligheden for at vente på eller at kunne overflyttes til en plads i et bestemt dagtilbud.

Anciennitetsprincippet indebærer, at barnet med den højeste anciennitet har ret til den første ledige plads, men ikke til en bestemt plads i et bestemt dagtilbud, og kommunen kan, når der anvises flere pladser, samtidigt foretage den konkrete fordeling af pladserne.

En kommune kan beslutte, at der så vidt muligt ved anvisningen tages hensyn til ønsket om sammensætningen af børnegruppen i det enkelte dagtilbud. Anvisning af pladser foregår efter barnets anciennitet på den samlede venteliste til et aldersrelevant dagtilbud i kommunen, men ved beslutningen om, i hvilket dagtilbud barnet skal have tilbudt en plads kan der, hvis det er muligt, tages hensyn til fordelingen af fx søskendebørn, tosprogede børn og til køns- og aldersfordelingen i de enkelte aldersrelevante dagtilbud i kommunen. Heri ligger samtidig, at ingen må komme til at vente længere på at få en plads på grund af et ønske om at tilgodese børnesammensætningen i den enkelte institution.

Samspil mellem anciennitetsprincippet og kommunale beslutninger

Det er vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem servicelovens regler om optagelse og kommunale beslutninger. Kommunale beslutninger om fx forældres » ret « til bestemte dagtilbud til deres børn kan medvirke til en utilsigtet indsnævring af kommunens muligheder for en hensigtsmæssig anvisning.

Lige muligheder

Det er et grundlæggende princip, at alle børn, der har ophold i en kommune, skal have lige mulighed for at blive optaget i de offentlige dagtilbud.

Ikke udelukke børnegrupper

Der kan ikke fastsættes retningslinier, der udelukker bestemte grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud.

Optagelse uden betingelser

Kommunen kan i forbindelse med optagelse af et barn i et dagtilbud ikke knytte betingelser til selve tildelingen af dagtilbud. Fx kan kommunen ikke træffe beslutning om, at barnet får anvist en plads for en vis periode og derefter ikke har noget dagtilbud.

Information om retningslinier for optagelse

Kommunen udarbejder retningslinier for, hvordan børn optages i dagtilbud, og informerer forældrene om optagelsesreglerne.

Venteliste

Alle børn skal have lige adgang til at blive skrevet på venteliste til en plads i kommunen, og anciennitetsprincippet gælder ved optagelse på og anvisning af plads fra ventelisten til en plads i kommunen.

Når barnet er optaget i et aldersrelevant dagtilbud, har forældrene ikke krav på, at barnet fortsat står på venteliste til et andet tilsvarende tilbud, og barnet har ikke krav på at blive flyttet til et andet aldersrelevant dagtilbud, så længe det dagtilbud, som det opholder sig i, er beregnet til barnets aldersgruppe. Det vil sige, at de børn, som er optaget i dagplejen, ikke har krav på at blive flyttet til en vuggestue eller aldersintegreret institution, selvom de står på venteliste dertil. Dette udelukker dog ikke, at kommunen kan fastsætte regler om overflytning i sådanne situationer.

Vejledende ønsker

Forældrene har ikke krav på en plads i et bestemt dagtilbud til deres barn, men har i almindelighed mulighed for at tilkendegive konkrete ønsker om

pladser. Kommunen kan herefter tage hensyn til forældrenes ønsker i det omfang, det er muligt.

Opdeling af ventelisten

Kommunen kan beslutte, at ventelister skal føres for hele kommunen, for de enkelte distrikter eller for de enkelte dagtilbud.

Uanset opdeling af ventelisten, gælder anciennitetsprincippet ved optagelse på og anvisning af en plads fra ventelisten til en plads i hele kommunen.

Distriktsopdeling

Kommunen kan godt have en målsætning om, at dagtilbudene primært skal tilbydes børn inden for et bestemt distrikt. Kommunen kan dog tage hensyn til forældres ønske om en plads andet steds.

Under forudsætning af anciennitetsprincippets overholdelse kan kommunen dog beslutte, at have en målsætning om at pladser i dagtilbud primært skal tilbydes børn fra det distrikt, hvor barnet bor.

Optagelseskompetence

Afgørelser om optagelse i dagtilbud træffes af kommunen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 12, stk. 1.

Anslået optagelsestidspunkt

Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunen skal fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå, fra der ansøges om plads i et dagtilbud, til der træffes afgørelse om optagelse.

Kommunen kan opfylde sin pligt efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ved at oplyse forældrene om, at barnet er optaget på en venteliste, og at der vil blive anvist plads efter ventelistens rækkefølge.

Kommunen bør af hensyn til forældrenes mulighed for at disponere så vidt muligt angive et tidspunkt for, hvornår barnet kan forventes optaget i et dagtilbud.

Om fastsættelse af frister generelt og offentliggørelse af disse henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Delegation af optagelseskompetencen

Kommunen kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse til de enkelte dagtilbud. For de kommunale dagtilbud følger dette af de almindelige forvaltningsretlige regler. For selvejende daginstitutioner og puljeordninger, som ikke er en del af den kommunale enhedsforvaltning, følger det af § 12, stk. 1. Optagelsen foregår på kommunens ansvar, og inden for de rammer kommunen har fastsat.

Selv om kommunen har delegeret optagelseskompetencen til de enkelte dagtilbud, er kommunen stadig forpligtet til at sikre, at der i kommunen er et samlet overblik over udbud af og efterspørgsel efter pladser i dagtilbud. Det enkelte dagtilbud skal ved anvisning af pladser og administration af

eventuelle ventelister følge de retningslinier, der fremgår af det følgende, og er omfattet af de forvaltningsretlige regler om sagsbehandling.

Deltids- eller fuldtidsplads

Kommunen har mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed.

Kommunen kan derfor ud fra en vurdering af barnets tidsmæssige behov for en plads beslutte, at barnet alene tilbydes en deltidsplads, selv om forældrene ønsker et fuldtidstilbud.

Kommunen bør ved vurderingen af barnets tidsmæssige behov være opmærksom på, at der kan ske ændringer i familiens forhold, så unødvendige skift for barnet fra deltids- til fuldtidstilbud kan undgås.

Hvis en kommune kun har fuldtidstilbud, kan et barn øverst på ventelisten ikke tilsidesættes, fordi kommunen vurderer, at barnet alene har behov for et deltidstilbud. Kommunen må i så tilfælde tilbyde et fuldtidstilbud eller etablere et deltidstilbud inden for rammerne af et fuldtidstilbud.

Serviceloven fastsætter ikke den tidsmæssige udstrækning af et deltids- eller fuldtidstilbud. Der er derfor ikke fastsat en nedre grænse for omfanget af et deltidstilbud. Et deltidstilbud skal imidlertid kunne dække barnets behov og have et indhold i overensstemmelse med formålsbestemmelsen for dagtilbud til børn.

En plads fx i et åbent pædagogisk tilbud eller en legestue kan således ikke erstatte en plads i et offentligt dagtilbud, hvis forældrene ønsker et sådant.

Anciennitetsprincippet - fødselsdato eller ansøgningstidspunkt

Med indførelsen af bestemmelsen i § 12, stk. 2, om at anvisning af pladser i dagtilbud sker efter anciennitet, kan optagelse i dagtilbud som hovedregel ikke længere ske på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte barns/den enkelte families behov for en plads.

Den konkrete anvisning af ledige pladser i dagtilbud sker efter et anciennitetsprincip, jf. § 12, stk. 2. Den enkelte kommune beslutter om pladser i dagtilbud anvises enten efter børnenes fødselsdato eller efter ansøgningstidspunkt. Beslutningen gælder for alle offentlige dagtilbud (§§ 9 - 11) i kommunen.

Kommunen må ved valg af anciennitetsprincip være opmærksom på, hvilken betydning valget heraf har fx i forhold til tilflyttere til kommunen og muligheden for at sige nej til et tilbud.

Kommunen oplyser forældre, der søger plads i dagtilbud, om der anvises pladser efter ansøgningstidspunkt eller efter børnenes fødselsdato.

Nej til en plads

Hvis kommunen vælger at anvise pladser i dagtilbud efter ansøgningstidspunkt, skal kommunen træffe beslutning om, hvorvidt et nej til en anvist plads, skal have betydning for barnets placering på ventelisten.

Anvises der derimod pladser efter børnenes fødselsdato, kan det i praksis ikke få konsekvenser for placeringen på ventelisten, da barnet ved genansøgning vil få tildelt samme plads på ventelisten.

Behovsdato

Den behovsdato for en plads, som forældrene har angivet, bestemmer sammen med barnets anciennitet, hvornår barnet tilbydes en plads. Et barn med høj anciennitet behøver derfor først tilbydes en plads i tidsrummet omkring den angivne behovsdato for en plads.

Fravigelse af anciennitetsprincippet

Hovedreglen om anvisning af pladser efter et anciennitetsprincip modificeres af, hvad der fremgår af det følgende om fortrinsret og undtagelserne efter § 12, stk. 3 og 4.

Ikke fravigelse

Der kan også forekomme nogle situationer, hvor der ikke er tale om fravigelse af anciennitetsprincippet. Det kan fx være når:

- forældrene til det øverst placerede barn på en venteliste siger nej til en tilbudt plads, og et barn længere nede på ventelisten derfor får tilbudt pladsen,

- et barn tager en garanteret plads i brug efter en midlertidig udmeldelse, jf. kapitel 4.6.

- kommunen på et tidspunkt anviser pladser til flere børn, og barnet øverst på ventelisten ikke får den primært ønskede plads, men samtidigt får tilbudt en plads i andet dagtilbud.

Fortrinsret

Det følger af anciennitetsprincippet og af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herunder lighedsprincippet, at der med de modifikationer, der er nævnt nedenfor, ikke kan gives bestemte grupper af børn en generel fortrinsret til kommunens dagtilbud eller en speciel fortrinsret til bestemte dagtilbud.

Selvejende daginstitutioner, jf. § 9, og puljeordninger, jf. § 11, kan dog være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan gives en fortrinsret til bestemte grupper børn. En sådan fortrinsret skal fremgå af den aftale dagtilbudet og kommunen indgår, jf. kapitel 3.1. og 3.3. Kommunen kan aftale med dagtilbudet, at fortrinsretten kun omfatter en del af pladserne.

Fortrinsret kan forekomme fx for dagtilbud oprettet i tilknytning til en virksomhed, jf. kapitel 3.4, hvor der kan fastsættes bestemmelser om fortrinsret for børn af medarbejdere i virksomheden. Om særlige forhold ved optagelse af børn i disse dagtilbud se kapitel 4.7.

Det tyske mindretal

Børn af forældre, der tilhører det tyske mindretal, bør gives fortrinsret til pladser i mindretallets dagtilbud, forudsat disse er oprettet som puljeordninger eller selvejende institutioner.

Optagelse i enkelt dagtilbud eller i samlet forløb

Kommunen afgør, om børn optages i det enkelte dagtilbud og derefter skal søge optagelse i hvert efterfølgende aldersrelevant dagtilbud, eller om børnene med optagelsen er sikret overgang til de efterfølgende aldersrelevante dagtilbud.

Når kommunen sikrer barnet en overgang til et efterfølgende aldersrelevant dagtilbud, kan det indebære, at en sådan overflytning ikke forudsætter en ny ansøgning om optagelse, og at barnet er sikret en plads i det hidtidige dagtilbud, indtil der kan anvises en plads i et nyt aldersrelevant dagtilbud.

Selv om barnet er sikret overgang til - dvs. optagelse i - et efterfølgende aldersrelevant dagtilbud, skal overgangen ske efter anciennitetsprincippet på lige fod med andre børn, der søger optagelse. Hvis kommunen har valgt at lægge ansøgningstidspunktet til grund, må kommunen informere forældrene om, hvornår ansøgningstidspunktet for det efterfølgende dagtilbud regnes fra.

Det vil ikke være muligt ved anvisning af pladser i fx børnehaver at give børn fra vuggestue og dagpleje en fortrinsret frem for børn passet i hjemmet, ligesom børn fra vuggestue ikke kan gives fortrinsret frem for børn fra dagplejen. Anvisning af pladser i børnehaver skal også ske ud fra anciennitetsprincippet, og dermed børnenes placering på ventelisten, uanset hvordan børnene indtil da er blevet passet.

Aldersintegrerede institutioner

I en aldersintegreret institution kan børn, der allerede er optaget rykke op i institutionen, uanset om der på ventelisten er et barn med længere anciennitet.

Vuggestue og børnehave som sammenhængende tilbud

Er der mellem nogle af kommunens dagtilbud, fx en vuggestue og en børnehave en forløbsmæssig sammenhæng i stil med aldersintegrerede institutioner, kan kommunen tilsvarende beslutte, at børnene i disse tilfælde flyttes til det efterfølgende aldersrelevante dagtilbud, uanset om der er børn med længere anciennitet på venteliste til dette dagtilbud.

Relevant aldersgruppe

En ledig plads i et dagtilbud skal tildeles det barn, der inden for den relevante aldersgruppe i forhold til pladsen står øverst på ventelisten. Med » den relevante aldersgruppe « forstås den aldersgruppe, som kommunen har besluttet, at det pågældende dagtilbud eller den pågældende afdeling i dagtilbudet er forbeholdt, jf. kapitel 4.4.

Aldersopdelingen vil typisk fremgå af institutionsbeskrivelser, virksomhedsplaner og lignende, som kan tjene som styringsværktøj for kommuner og som oplysningsmateriale for forældrene.

I den udstrækning et dagtilbud er opdelt i grupper for forskellige alderstrin, vil det være muligt at fastsætte et antal pladser for fx 0-2 årige og 3-5 årige børn. Dvs. en ledig plads i gruppen for de yngste børn tildeles det barn i den pågældende aldersgruppe, som har den længste anciennitet, og ikke til et barn på 3 år, selv om dette barn har længere anciennitet.

Er dagtilbudet derimod ikke opdelt i grupper efter alder, vil kommunen kun kunne tage hensyn til en aldersmæssig sammensætning af dagtilbudene, hvis der kan konstateres en klar ressourcemæssig sammenhæng i forhold til de enkelte aldersgrupper. Fx kan det af en institutions virksomhedsplan fremgå, at institutionen har plads til 50 børn i alderen 0-6 år, og institutionens budget herunder personalenormeringen er udarbejdet under forudsætning, at der er 20 børn i alderen 0-2 år og 30 børn i alderen 3-6 år.

For den kommunale dagpleje kan der fastsættes en normering på fx 4 børn for den enkelte dagplejer, og at der højst må være 2 børn under 1 år. Er der derfor i dagplejen 2 børn over 1 år og 1 barn under 1 år, kan en ledig plads tildeles det på ventelisten ældste barn under 1 år.

Undtagelser fra anciennitetsprincippet

Servicelovens § 12 indeholder to undtagelser fra det generelle princip om anvisning af pladser efter anciennitet, som kan begrunde overspringelser på en venteliste. Det er kommunen, som afgør om anciennitetsprincippet konkret skal fraviges.

Barnets særlige sociale og pædagogiske behov

Efter den første undtagelsesbestemmelse kan anciennitetsprincippet fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for en plads i et dagtilbud, jf. § 12, stk. 3. Anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse forudsætter en konkret vurdering af og begrundelse for barnets særlige behov for at komme i dagtilbud. Heri ligger, at kommunen ikke på forhånd kan beslutte sig for at give børn, som kan falde ind under undtagelsesbestemmelsen en generel fortrinsret, men at kommunen forholder sig til hvert enkelt tilfælde. Det indebærer dog ikke, at der skal foretages en egentlig undersøgelse og oprettelse af en særskilt sag på det enkelte barn, udover hvad der er nødvendigt for at kunne opfylde reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Eksempler på, hvornår der vil kunne være tale om særlige sociale eller pædagogiske behov, der kan begrunde overspringelse på en venteliste:

- barnet er henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/institutioner i kommunen fx sundhedsplejersker,

- barnet har søskende i et dagtilbud, hvor der bliver en ledig plads,

- barnet fx på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller astma/allergi har behov for plads i et specielt indrettet dagtilbud,

- tosproget barn, der af hensyn til dets muligheder for at blive integreret i et dagtilbud har behov for plads i et bestemt dagtilbud, hvor der er afsat særlige ressourcer (talepædagoger, tosprogede pædagoger e.l.),

- barnet har behov for en plads i et dagtilbud, som har åbent uden for almindelig åbningstid,

- skolebørn der af hensyn til behovet for kontinuitet i dagligdagen og samvær med kammerater efter skoletid har behov for en plads i et dagtilbud sammen med sine skolekammerater.

De nævnte undtagelsesmuligheder er eksempler på forhold, der kan modificere anciennitetsprincippet. Hensynene er i sig selv eksempler på sociale eller pædagogiske grunde. Herudover skal der ikke være andre sociale eller pædagogiske grunde for at kunne fravige anciennitetsprincippet.

Uddybning af eksemplerne

De enkelte eksempler fra undtagelsesbestemmelsen uddybes i det følgende.

Det vil af eksemplerne på undtagelser fremgå, at der enten kan ske en mindre eller en fuldstændig overspringelse af børn på ventelisten afhængig af undtagelsens karakter.

Henvisning

For at fremme det tidligt forebyggende arbejde for børn er det vigtigt, at personer, som i deres arbejde møder børn, der har brug for støtte, kan gøre kommunen opmærksom på, at barnet har behov for en plads i et dagtilbud. Der kan her være tale om oplysninger fra kommunens egne afdelinger/institutioner fx sundhedsplejersker, speciallæger og andre myndigheder.

I dette tilfælde vil barnet kunne anvises den første ledige plads i et dagtilbud, og dermed springe alle foranstående børn på ventelisten over.

Søskende i samme dagtilbud

Hensigten med denne undtagelsesmulighed er at sikre, at søskende kan komme i samme dagtilbud.

Barnet får altså ikke en generel fortrinsret til det dagtilbud, hvor dets søskende er optaget. Barnet kan derfor ikke springe hele ventelisten over og få den første ledige plads i dette dagtilbud, fordi det har søskende i dagtilbudet.

Bestemmelsen giver til gengæld kommunen mulighed for ud fra en konkret vurdering og begrundelse i hvert enkelt tilfælde at tage hensyn til, at barnet kan komme i samme dagtilbud som dets søskende. Der vil således i det konkrete tilfælde kunne ske en begrænset overspringelse på ventelisten. I den konkrete vurdering indgår, foruden hensynet til at barnet kommer i samme dagtilbud som dets søskende, hvor tæt barnet er på toppen af ventelisten, muligheden for anden placering af foranstående børn og de lokale forhold i øvrigt.

Børn med nedsat funktionsevne

Når de fysiske rammer i et dagtilbud til børn er specielt udformede, eller der til dagtilbuddet er tilknyttet særligt personale af hensyn til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med astma/allergi, kan et barn, som er omfattet af institutionens målgruppe, efter en konkret vurdering og begrundelse springe over andre børn på ventelisten. Inden for gruppen af børn, som dagtilbudet er tiltænkt gælder anciennitetsprincippet dog generelt.

Efter denne undtagelsesmulighed vil et barn med den højeste anciennitet inden for den tiltænkte børnegruppe kunne springe over alle foranstående børn på ventelisten.

Generelt om optagelse af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne henvises til afsnit 4.1.1.

Tosprogede børn

Tosprogethed kan efter en konkret vurdering af og begrundelse for det enkelte barns behov for at komme i et dagtilbud være grundlag for at fravige anciennitetsprincippet. Tosprogede børn kan hermed springe over andre børn på ventelisten, når der til det pågældende dagtilbud er knyttet særligt personale til at varetage en målrettet indsats med henblik på en hensigtsmæssig integrering af tosprogede børn.

Kommunen kan ikke generelt ved anvisning af pladser fastlægge en fast forholdsmæssig fordeling mellem tosprogede og rent dansksprogede børn i de enkelte dagtilbud. Kommunen har imidlertid mulighed for at tage hensyn til andelen af tosprogede børn i de enkelte dagtilbud på tidspunkter, hvor der samtidigt anvises pladser til flere børn i dagtilbud jf. omtalen om kommunale beslutninger.

Udvidede åbningstider

Hensigten med denne undtagelsesmulighed er, at børn, hvis forældre har arbejde på tidspunkter uden for dagtilbudenes almindelige åbningstid, får mulighed for at få en plads i dagtilbud med længere åbningstider fx dagtilbud, som åbner tidligere end andre, har længere åbent eller natbørnehaver. En ledig plads i et dagtilbud med udvidede åbningstider kan derfor anvises til det barn længst oppe på ventelisten, som har brug for et dagtilbud med udvidede åbningstider.

Skolebørn

Denne undtagelsesmulighed er rettet mod de tilfælde, hvor der til en skole er knyttet en fritidsordning efter serviceloven, således at børn, der går på den pågældende skole, kan få plads i den tilknyttede fritidsordning frem for børn, der går på andre skoler. Hermed kan hensyn til kammeratskab o.l. tilgodeses.

Ved anvisning af pladser i andre tilbud, der ikke er specielt tilknyttet en skole, har kommunen mulighed for i forbindelse med anvisning af pladser til flere børn fx ved sommerudskiftningen at tage hensyn til kammeratskabsforhold.

Andre ganske særlige tilfælde

Efter den anden undtagelsesbestemmelse, § 12, stk. 4, kan anciennitetsprincippet efter en konkret vurdering i ganske særlige tilfælde fraviges, hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder får et akut behov for en plads i et dagtilbud til deres barn, og en manglende plads fx har betydning for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Genoptagelse af job efter barselsorlov eller nyt job efter en arbejdsløshedsperiode er ikke uforudsete begivenheder, der kan begrunde overspringelse på en venteliste efter denne undtagelsesbestemmelse.

Overspringelse af ventelisten efter denne undtagelse kan fx ske i situationer, hvor en af forældrene bliver alvorligt syg eller i tilfælde af dødsfald.

Undtagelser fra anciennitetsprincippet i medfør af § 12, stk. 4, kan kun ske i begrænset omfang.

Andre forældre, der har ansøgt om en plads i et dagtilbud, kan højst springes over efter denne undtagelsesbestemmelse 2 gange, og overspringelserne bør kun medføre ekstra ventetid for andre børn i begrænset omfang, fx 1-2 måneder.

Meddelelse om overspringelse

Forældrene til det barn, der ellers ville have fået den ledige plads, skal have meddelelse om, at barnet er blevet sprunget over. Kommunen bør være opmærksom på, at disse meddelelser udformes i overensstemmelse med reglerne om tavshedspligt. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor overspringelse på en venteliste sker i medfør af § 12, stk. 4.

Aktindsigt

Ventelister til offentlige dagtilbud, som er udarbejdet af kommunen til eget brug, er internt arbejdsmateriale, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis en venteliste videregives til andre myndigheder eller private, som ikke betragtes som en del af den kommunale forvaltning, jf. retssikkerhedslovens § 43, stk. 3, vil ventelisten ikke længere kunne undtages fra aktindsigt som internt arbejdsmateriale. I det omfang en venteliste indeholder oplysninger om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, vil ventelisten ikke kunne undtages fra aktindsigt. I de nævnte tilfælde vil ventelisten være undergivet aktindsigt med de begrænsninger, der følger af offentlighedslovens almindelige regler (navnlig lovens § 12, stk. 1, nr. 1, om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold).

Forældre til et barn på venteliste til et offentligt dagtilbud har imidlertid under alle omstændigheder krav på at få oplyst det enkelte barns placering på ventelisten. Kommunen bør samtidig oplyse forældrene om, at der efterfølgende kan opstå forskydninger på ventelisten, der kan have betydning for placeringen på listen. Fx kan dette ske, hvis kommunen anviser pladser efter fødselsdato, og et tilflyttet barn fra en anden kommune efter sin fødselsdato placeres højt på ventelisten, eller hvis kommunen har besluttet, at børn, der allerede har stået på venteliste i en tidligere bopælskommune, kan overføre ventelisteancienniteten til den nye kommune. Endvidere bør kommunen oplyse om, at der er undtagelser for anvisning af pladser efter anciennitetsprincippet.

Overførsel af ventelisteanciennitet

Af hensyn til børnefamiliernes geografiske mobilitet opfordres kommunerne til, hvis børnene optages i dagtilbud efter ansøgningstidspunkt, at tage hensyn til den periode, barnet eventuelt allerede har stået på venteliste til et dagtilbud i en tidligere bopælskommune eller den tid, barnet allerede har været optaget i et dagtilbud. Dette gælder uanset om den tidligere bopælskommune anviste pladser efter ansøgningstidspunkt eller efter fødselsdato.

4.1.1. Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Optagelse i dagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som skønnes at kræve særlig støtte, behandles efter almindelig praksis i et tværfagligt sammensat visitationsudvalg.

Visitationsudvalg

Visitationsudvalget må, når det findes nødvendigt, kunne indhente den nødvendige faglige bistand eller eventuelt suppleres med særligt sagkyndige, fx fra de amtskommunale forvaltninger og institutioner, herunder de særlige lands- og landsdelsdækkende institutioner og de amtskommunale specialrådgivninger, samt fra Center for Små Handicapgrupper.

Almindeligt eller særligt dagtilbud

Visitationsudvalget vurderer, om barnet skal optages i et almindeligt dagtilbud efter servicelovens § 7, herunder den konkrete placering, eller om barnet skal indstilles til optagelse i et af amtskommunens særlige dagtilbud efter § 16.

Ved beslutningen om optagelse må der tages udgangspunkt i barnets og familiens samlede situation, herunder bl.a. funktionsnedsættelsens art og omfang, behandlingsbehovet, barnets psykiske og sociale ressourcer og muligheder, barnets alder, dets behov for samvær og kontakt med andre børn med samme funktionsnedsættelse, fx andre blinde eller døve børn, forholdet til søskende mv.

Det må ved optagelsen sikres, at barnets behandlingsbehov og muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Hvis barnet ikke både fysisk, psykisk og socialt kan integreres i børnegruppen i et almindeligt dagtilbud, vil det for at sikre barnet de bedst mulige udviklingsbetingelser være hensigtsmæssigt at tilbyde det plads fx i en handicapgruppe i tilknytning til et almindeligt dagtilbud eller i et særligt dagtilbud. Beslutningen om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene.

Skal barnet integreres i et almindeligt dagtilbud, optages det på en eventuel venteliste og anvises plads efter anciennitetsprincippet, medmindre barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for optagelse i et dagtilbud, som kan begrunde overspringelse på ventelisten efter § 12, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til kapitel 8.4. om optagelse i særlige dagtilbud.

Da der ved optagelse af børn i dagtilbud er tale om tildeling af en ydelse efter serviceloven og ikke en privatretlig aftale, kan kommunen ikke opsige børn, der er optaget i dagtilbud.

Specielt fremgår det af § 12, stk. 5, at kommunen hverken permanent eller midlertidigt kan opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver ledige.

Flytning af børn adskiller sig fra opsigelse af børn fra dagtilbud ved, at barnet ved flytning får en plads i et andet aldersrelevant dagtilbud.

Dagtilbudsstrukturen

Kommunen kan i forbindelse med tilrettelæggelse eller ændring af dagtilbudsstrukturen flytte børn fra ét dagtilbud til et andet inden for kommunes grænser. Forældre kan generelt ikke modsætte sig en sådan flytning, idet man ikke har ret til eller krav på en plads i et bestemt dagtilbud.

Konflikter med forældre

Er der i et dagtilbud alvorlige samarbejdsproblemer mellem forældre til et barn og personalet i dagtilbudet, er det kommunens ansvar som led i dens tilsynsforpligtelse at gøre en indsats for at medvirke til at få løst konflikten. Hvis det i ganske særlige tilfælde ikke er muligt at få løst problemerne, kan det af hensyn til børnene - det være sig det pågældende barn eller de øvrige børn - være nødvendigt som en sidste løsning at flytte et barn til et andet dagtilbud.

Et barn med særlige vanskeligheder

Er der i et dagtilbud et barn, der giver anledning til så store problemer, at dagligdagen i dagtilbudet præges heraf, må kommunen i samarbejde og dialog med barnets forældre iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at sikre det pågældende barn og de øvrige børn et tilfredsstillende ophold i dagtilbudet. I ganske særlige tilfælde kan en flytning af et barn med store vanskeligheder komme på tale enten ved en flytning til et andet dagtilbud eller ved etablering af et andet relevant tilbud til det pågældende barn.

Afgørelse om flytning

Træffer kommunen afgørelse om en flytning, bør denne varsles i så god tid, at forældrene får mulighed for at overveje det nye tilbud og benytte sig af udmeldelsesfristen, jf. kapitel 4.5, hvis de ikke ønsker at modtage det nye tilbud.

Kommunen kan beslutte, at et dagtilbud er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Når et barn når den øverste aldersgrænse for dagtilbudet, ophører pladsen uden særligt varsel. Der er i denne situation ikke tale om opsigelse, jf. kapitel 4.2. Kommunen har dog mulighed for i en overgangsperiode at tilbyde børn at blive i dagtilbudet, hvis der ikke umiddelbart kan tilbydes plads i et andet alderssvarende dagtilbud.

Ændring af aldersgrænsen

Hvis kommunen beslutter at ændre aldersgrænserne for de enkelte dagtilbud, gælder ændringen ikke for børn, der allerede er optaget i de pågældende dagtilbud på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes, medmindre børnene får et andet aldersrelevant tilbud. Forældrene til disse børn vil have en berettiget forventning om, at børnene kan blive i dagtilbudet på grundlag af de hidtil gældende regler.

Aldersintegrerede institutioner

Nedsættes den øvre aldersgrænse i en aldersintegreret institution fx fra at dække børn til og med 3. klasse til at dække børn til og med 2. klasse, er det kun de børn i skolealderen, der allerede er optaget i den aldersintegrerede institution, der kan siges at have en berettiget forventning om at kunne blive i institutionen eller at få et andet aldersrelevant tilbud. Børn under skolealderen, der på tidspunktet for ændringen af den øvre aldersgrænse er optaget i institutionen, vil være omfattet af de nye regler.

Forældre med børn i dagtilbud kan udmelde børnene med det varsel, der er fastsat af kommunen, normalt én måneds varsel til den 1. og evt. den 15. i en måned.

I situationer, hvor et barn over en længere periode ikke har gjort brug af en plads i et dagtilbud, kan kommunen overveje, om dette kan opfattes som en tilkendegivelse af, at familien ikke vil gøre brug af pladsen. Kommunen bør i sådanne situationer først og fremmest tage en drøftelse med forældrene. Herefter kan kommunen foretage en konkret vurdering af alle de forhold, der kan have betydning for familiens brug af pladsen, herunder barnets behov for kontinuitet.

Hvis kommunen beslutter at meddele forældrene, at barnet anses for udmeldt af dagtilbudet, er der tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, hvorfor kommunen må sikre sig, at forvaltningslovens regler er iagttaget.

Midlertidig udmeldelse

Kommunen kan fastsætte retningslinier om, at forældre, der midlertidigt tager deres barn ud af et dagtilbud, garanteres en plads til barnet, når forældrene igen ønsker det.

Årsagen til den midlertidige udmeldelse kan fx være barselsorlov, orlov til børnepasning eller den ene eller begge forældres ledighed.

Garanteret plads

Garantiordningen kan bestå i, at forældrene er sikret en plads til deres barn efter en bestemt periode, når en bestemt situation opstår, fx at de får arbejde igen, eller når forældrene ønsker at gøre brug af pladsen igen. Pladsen kan være enten i det samme dagtilbud eller i et andet aldersrelevant tilbud.

Når den garanterede plads tages i brug igen, er der ikke tale om overspringelse på en eventuel venteliste.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil etablere sådanne ordninger, ligesom det er frivilligt for forældrene at indgå i dem.

Garantiordningen kan tilbydes fra det tidspunkt, hvor der tilbydes en plads, dvs. også inden barnet er startet i et dagtilbud.

4.7.1. Optagelse af børn der ikke bor i kommunen

Den kommunale forpligtelse

En virksomhed vil ofte have ansatte, der bor i flere forskellige kommuner. En kommunes forpligtelse til at stille daginstitutionsplads til rådighed omfatter, som nævnt i kapitel 1.2, kun kommunens egne børn. En kommune kan tilbyde børn fra andre kommuner, hvis forældre arbejder i den pågældende virksomhed, plads i dagtilbudet, hvis barnets bopælskommune vil refundere den kommunale andel af udgifterne. Dette spørgsmål bør afklares mellem de to kommuner, inden barnet optages i dagtilbudet.

Specielt for virksomhedsordninger med mulighed for tilskud efter § 144 dvs. puljeordninger, der er oprettet i perioden juni 1992 til 31. december 1993, gælder det, at øvrige kommuner, hvor medarbejderne fra virksomheden har bopæl, er forpligtet til at yde tilskud til børn, der optages i virksomhedsordningen. Tilskuddet skal udgøre halvdelen af pladsprisen i virksomhedsordningen, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i bopælskommunen. Kommunen kan dog efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

4.7.2. Ophør af forældrenes ansættelse i virksomheden

I forbindelse med etablering af en virksomhedsordning bør der fastlægges retningslinier for, om barnet kan beholde sin plads i dagtilbudet, hvis forældrenes ansættelsesforhold ved virksomheden ophører, herunder om barnet skal kunne beholde pladsen i en vis periode efter, at forældrene er ophørt i virksomheden.

Forældrenes bopælskommune

Hvordan forældrene er stillet i denne situation afhænger af, om virksomheden ligger i forældrenes bopælskommune.

Hvis forældrene bor i den kommune, hvor institutionen ligger, er barnet stadig omfattet af denne kommunes forpligtelse efter § 7, stk. 1, og de vejledende retningslinier om opsigelse og flytning af børn. Hvis forældrene bor i en anden kommune, er det bopælskommunen, der er forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed. Det er således bopælskommunen, der afgør, om den vil yde refusion til virksomhedskommunen, hvis der fortsat anmodes om det.

Det er vigtigt, at forældrene, allerede når de får tilbud om en plads i et dagtilbud i tilknytning til en virksomhed, bliver gjort bekendt med særlige regler om barnets muligheder for at blive i ordningen, hvis forældrenes ansættelsesforhold ophører.

§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan ud over forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en særlig forhøjet forældrebetaling for ophold i dagtilbud. Den forhøjede betaling udgør højst 1 pct. i år 2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende år af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1. Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og om særlig forhøjet forældrebetaling. Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned at ophøre med at opkræve den forhøjede betaling efter stk. 1. Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en plads til barnet.

Pasningsgaranti efter centrale retningslinier

Efter bestemmelserne i § 15 a kan kommunen fra år 2000 opkræve en særlig forhøjet forældrebetaling ud over den almindelige forældrebetaling under forudsætning af, at kommunen tilbyder forældrene en pasningsgaranti efter nærmere fastsatte retningslinier.

Socialministeren har fastsat retningslinier for pasningsgarantien i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 29. december 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn.

Retningslinierne er minimumsbetingelser for retten til at opkræve særlig forhøjet forældrebetaling. Hvis kommunen har en mindre omfattende pasningsgaranti, dvs. som er mindre gunstig for forældrene, kan kommunen ikke opkræve særlig forhøjet forældrebetaling.

I det følgende uddybes de centralt fastsatte krav til pasningsgarantien.

Aldersgrupper

Pasningsgarantien skal gælde for alle børn i alderen over 26 uger og indtil barnets skolestart, det vil sige, indtil barnet starter i børnehaveklasse eller i første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

En plads i kommunen

Pasningsgarantien giver forældrene garanti for en plads i et dagtilbud i kommunen, jf. kommunens forpligtelse efter § 7. Pasningsgarantien giver ikke forældrene ret til en plads i et bestemt dagtilbud.

Kommunen kan således opfylde pasningsgarantien ved at tilbyde en plads inden for den vifte af dagtilbud herunder deltids- eller modulpladser, kommunen har mulighed for at tilbyde efter serviceloven, når dagtilbudet ud fra kommunens samlede vurdering af barnets situation kan dække behovet.

Ønsker forældrene en plads i et egentligt dagtilbud, kan kommunen ikke opfylde pasningsgarantien ved udelukkende at tilbyde forældrene en plads i fx et åbent pædagogisk tilbud eller en legestue, som ikke udgør et egentligt dagtilbud.

Tilskud til privat pasning efter servicelovens § 26 kan alene benyttes til at opfylde pasningsgarantien i det omfang, forældrene ønsker at få et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. I så fald erstatter tilskuddet en plads i et dagtilbud.

Frister for optagelse

For at opfylde pasningsgarantien skal kommunen sikre forældrene en plads inden for de frister, der er fastsat i betalingsbekendtgørelsens § 7.

Der skelnes mellem to optagelsessituationer:

1. Plads i forlængelse af barsel.

2. Andre situationer.

Plads efter barsel

Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger en plads i et dagtilbud i direkte forlængelse af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode på i alt 26 uger.

Hvis forældrene søger plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen kunne anvise en plads senest 4 uger efter udløb af den maksimale barsels- og orlovsperiode, det vil sige senest når barnet er 30 uger.

Hvis forældrene overskrider ansøgningsfristen, kan kommunen rykke det tidspunkt, hvor den skal tilbyde en plads, med en periode der svarer til forældrenes overskridelse af ansøgningsfristen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode, når forældrene søger under orlovsperioden.

Plads i andre situationer

Når forældre søger en plads i andre situationer end i forlængelse af barsels- og fædreorlovsperioden, skal kommunen tilbyde plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

Tilflyttere

En familie, der flytter til en anden kommune, er omfattet af denne kommunes optagelsesregler fra det tidspunkt, de bor i kommunen, se kapitel 1.2 om kommunens forpligtelse.

Tilflyttere, som søger et barn optaget i direkte forlængelse af barsels- og fædreorlovsperioden, men som på grund af tilflytningstidspunktet ikke kan nå at søge en plads inden udløb af kommunens fastsatte ansøgningsfrist, skal være sikret en plads senest 3 måneder efter udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode.

En kommune kan beslutte at benytte forældrenes ansøgningstidspunkt i fraflytningskommunen som grundlag for placering på ventelisten, se kapitel 4.1 om overførsel af ventelisteanciennitet.

Meddelelse om frister og garantidato

Kommunen skal orientere forældrene om de fastsatte frister, således at forældrene kan tage stilling til ansøgning om plads på dette grundlag.

Det forudsættes desuden, at forældrene får meddelelse om en » garantidato « , det vil sige den dato, hvorfra barnet senest er sikret en plads i et dagtilbud. Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om garantidatoen, da kommunens overskridelse af garantidatoen kan have konsekvenser for kommunens ret til at opkræve særlig forhøjet forældrebetaling.

Behovsdato

Kommunen vil i almindelighed bede forældrene om at oplyse, hvornår de har brug for en plads - forældrenes » behovsdato « - og om at give besked, hvis deres behov for en plads ændrer sig.

Hvis forældrene ønsker en plads tidligere end fra garantidatoen , og kommunen tilbyder en plads tidligere, får garantidatoen ingen betydning. Hvis forældrene afslår kommunens tilbud om en plads før garantidatoen, kan kommunen betragte det som en ny ansøgning og fastsætte en ny garantidato. Kommunen bør gøre forældrene opmærksomme på, hvilke konsekvenser et eventuelt afslag på tilbuddet om en plads kan få.

Hvis forældrene ikke ønsker at benytte en plads fra garantidatoen men fra en senere behovsdato , kan kommunen fastsætte garantidatoen til behovsdatoen. Forældrene skal i denne situation have besked om, at deres garantidato er fastsat til behovsdatoen. Pasningsgarantien brydes ikke, når fristen for at få en plads forlænges efter ønske fra forældrene.

Ændring af behovsdato

Hvis forældre, som har fået fastsat garantidatoen til deres behovsdato - det vil sige en ønsket udskydelse af garantidatoen - herefter oplyser om en ny behovsdato, kan kommunen betragte dette som en ny ansøgning og fastsætte ny garantidato på grundlag heraf.

Ønsker forældrene pladsen på et tidligere tidspunkt - det vil sige en afkortning af fristen for at få plads - fastsættes den nye garantidato afhængigt af, hvor lang tid i forvejen forældrene siger til. Forældrene kan dog ikke i denne situation få forlænget den fastsatte garantiperiode, det vil sige, den nye ansøgning kan ikke bevirke en udskydelse af den meddelte garantidato.

Ønsker forældrene pladsen på et senere tidspunkt - det vil sige en forlængelse af fristen for at få en plads - fastsættes den nye garantidato til den nye behovsdato.

Plads i bestemt dagtilbud eller garantiplads

Hvis kommunen giver forældrene mulighed for vælge en plads i et bestemt dagtilbud eller et bestemt distrikt i kommunen, og forældrene ønsker at benytte denne mulighed, frasiger de sig samtidig retten til en plads fra garantidatoen.

Ønsker forældrene en plads fra garantidatoen (en garantiplads), må de således tage imod den plads, kommunen kan tilbyde dem.

Forældrenes accept

Forældrene er ikke forpligtet til at tage imod en plads fra garantidatoen.

Kommunen bør derfor sikre sig forældrenes accept af det konkrete tilbud om en plads og gøre forældrene opmærksomme på konsekvenserne, hvis de ikke giver besked om, at de ikke ønsker at benytte pladsen.

Brud på pasningsgarantien

Hvis kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien, ved at et barn ikke kan anvises en plads fra garantidatoen, har kommunen pligt til at ophøre med at opkræve særlig forhøjet forældrebetaling med virkning fra den 1. i den følgende måned, jf. § 15 a, stk. 3.

At pasningsgarantien er overholdt kan konstateres ved, at det enkelte barn faktisk anvises en plads senest fra garantidatoen.

Ekstraordinære situationer

I helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde, hvor en kommune ikke kan tilbyde en plads inden for de fastsatte frister, kan kommunen fortsat opkræve særlig forhøjet forældrebetaling, jf. § 15 a, stk. 4.

Det er forudsat i lovbemærkningerne, at dette alene kan forekomme i følgende situationer:

- Hvis der sker et for kommunen uventet fald i antallet af pladser, fx som følge af opsigelse fra flere dagplejere på én gang. Små kommuner som udelukkende eller i meget høj grad har pladser gennem dagplejen vil være meget følsomme over for uventede ændringer i antallet af dagplejere.

- Hvis en institution må evakueres/flyttes af miljømæssige grunde, således at børnene skal overflyttes til andre dagtilbud og herved forsinker muligheden for optagelse af nye børn.

- Hvis der opstår helt ekstraordinære situationer, som har direkte sammenhæng med administrationen af anvisningen af pladser, fx EDB-nedbrud eller enkeltstående menneskelige fejl i forbindelse med administrationen af kommunens pladsanvisning.

Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at følgende eksempler ikke kan begrunde, at kommunen kan fortsætte med at opkræve særlig forhøjet forældrebetaling efter, at pasningsgarantien er brudt. Dette gælder også, selv om kommunen ikke har kunnet forudse disse situationer:

- Vedtagelse af ny lovgivning.

- Stigning i efterspørgslen som følge af tilflytning til kommunen.

- Højere fødselstal end forventet eller lignende planlægningsmæssige forudsætninger.

- Svingende efterspørgsel hen over året.

- Forsinkelser af projekteret byggeri eller lignende.

Fortsat opkrævning af særlig forhøjet forældrebetaling efter enkeltstående brud på pasningsgarantien i kommunen forudsætter således, at bruddet kan begrundes med helt særlige situationer inden for kommunens dagtilbud og administrationen heraf.

Én måneds ekstra frist

Det er desuden et krav for fortsat ret til opkrævning af særlig forhøjet forældrebetaling, at kommunen inden for én måned efter den dato, hvor pasningsgarantien blev brudt på grund af én af de ekstraordinære situationer, kan anvise en plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen. «

Underskrift 1

Socialministeriet, den 20. december 2000 Henrik Dam Kristensen /Kirsten á Rogvi

Versioner

1. 2000-12-20 · til 2007-01-31