Vejledning om jordbrugskommissionernes inddragelse ved offentlige skovrejsningsprojekter og andre naturforvaltningsprojekter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/27@2000-02-22/da
Indhold
1. Indledning
Vejledningen har til formål at beskrive jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse med offentlige skovrejsningsprojekter og andre naturforvaltningsprojekter, der gennemføres med udgangspunkt i reglerne om naturforvaltning i naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998).
Projekterne skal som udgangspunkt altid forelægges for de regionale jordbrugskommissioner, når projekternes gennemførelse kræver tilladelse efter landbrugsloven eller kræver forelæggelse for Naturforvaltningsudvalget, jf. afsnit 3, 4 og 5.
Herudover kan de planlæggende myndigheder eller de særligt projektansvarlige forelægge andre typer projektforslag for kommissionerne med anmodning om en samlet vurdering af de jordbrugsmæssige interesser ved projektets gennemførelse, jf. afsnit 2 og 7.
I afsnit 2 gives en generel omtale af de jordbrugsmæssige interesser i forbindelse med skovrejsning og andre naturforvaltningsprojekter. I afsnit 3 gives en generel beskrivelse af landbrugsloven m.m. af betydning for de konkrete projekter, og i afsnit 4 beskrives jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse hermed.
I afsnit 5 gives en kort omtale af naturforvaltningsarbejdet, og i afsnit 6 og 7 beskrives arbejdet omkring henholdsvis offentlig skovrejsning og andre typer naturforvaltningsprojekter. Sluttelig, i afsnit 8, beskrives Strukturdirektoratets opgaver.
2. De jordbrugsmæssige interesser ved skovrejsning og andre naturforvaltningsprojekter
Ved offentlige myndigheders planlægning af projekter til skovrejsning eller naturgenopretning bør der ske en samlet vurdering af, om projektet kan og bør iværksættes. De planlæggende myndigheder bør med relation hertil vurdere de jordbrugsmæssige interesser i og omkring projektområdet, som de er udtrykt gennem formålsbestemmelserne i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999) og det hertil knyttede cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.
Der bør ved denne vurdering lægges særlig vægt på at tage hensyn til produktionsejendomme med større investeringer i bygninger og produktionsanlæg m.v. og til ejendomme med husdyrhold og gode og velindrettede driftsbygninger .
Med relation hertil bør der i en eventuel forundersøgelse tages stilling til,
- om der er behov for at erhverve eller inddrage hele ejendommen til projektet,
- om der er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord,
- om dele af ejendomme, der erhverves, kan og bør afhændes til supplering af nærliggende landbrug med suppleringsjordsbehov,
- om der ved projektet sker et uheldigt indgreb for fortsat drift af restejendommen som landbrug,
- om der er behov for at gennemføre jordomlægninger mellem landbrugsejendomme, evt. som led i en jordfordeling i forbindelse med projektet, og
- om der er tale om landbrugsjorder, der nok er egnede til jordbrug, men som på længere sigt må anses som mindre egnede til jordbrugsformål, f.eks. hvis der som led i realiseringen af en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse pålægges arealerne sådanne restriktioner, at almindelig jordbrugsmæssig anvendelse reelt er udelukket.
Er der tale om projekter med henblik på genopretning af søer og moser, vandløbsrestaureringer eller lignende, må det også indgå i vurderingen, at ændringer i grundvandsspejlet vil kunne få følgevirkninger for nærliggende landbrugsjorder, hvor ændrede muligheder for afvanding kan påvirke de fremtidige dyrkningsforhold.
For erhvervelser af arealer til naturprojekter gælder som hovedregel, at de dele af erhvervede landbrugsejendomme, som ikke er nødvendige til gennemførelse af det konkret besluttede naturforvaltningsprojekt, skal søges genafhændet i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven.
I forbindelse med større naturprojekter bør det derfor altid overvejes at gennemføre projektet som led i en jordfordeling. Vurderingen heraf må bl.a. bero på projektets karakter og den lokale ejendomsstruktur i og omkring projektområdet og ikke mindst, om de berørte lodsejere ønsker at deltage i en jordfordeling.
3. Landbrugsloven
Den, der forestår gennemførelsen af et projekt, har ansvaret for, at der indhentes fornøden tilladelse efter landbrugsloven.
Offentlige myndigheders erhvervelse af hele landbrugsejendomme kræver ikke tilladelse efter landbrugsloven, jf. lovens § 21, stk. 1. Offentlige myndigheder omfatter i denne forbindelse stat, amt eller kommune, hvorimod offentlige institutioner og fællesskaber, vandværksbestyrelser m.v. normalt ikke betragtes som offentlige myndigheder.
Erhvervelse af en del af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres udstykning til etablering af en ny (skov-)ejendom eller sker arealoverførsel til en bestående ejendom.
Sager om udstykning og sammenlægning kræver som hovedregel tilladelse efter landbrugsloven. Visse udstykningssager kan dog gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en landinspektør, jf. bekendtgørelse nr. 628 af 26. juli 1999 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.
Ved offentlige myndigheders erhvervelse af en del af en landbrugsejendom til sammenlægning med anden landbrugsejendom gælder som udgangspunkt samme regler som for privates køb af landbrugsjord, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord efter lovens § 13.
Efter reglerne i landbrugslovens § 13, stk. 3, har alle jordbrugere, der ejer mindre end 70 ha, således en fortrinsstilling til suppleringsjord, når en køber af jord vil komme til at eje mere end 70 ha. De mulige suppleringsjorder skal i givet fald ligge inden for 2 km fra bygningerne på den ejendom, der ønskes suppleret. Hertil kommer, at jordbrugere, der har behov for suppleringsjord for at skabe harmoni i bedriften mellem husdyrhold og jordtilliggende, skal tilgodeses forud for jordbrugere, der ikke har harmonibehov, jf. lovens § 13, stk. 5.
Ved erhvervelser med henblik på skovrejsning og rekreative formål, hvor der samtidig søges om ophævelse af landbrugspligten efter lovens § 4, stk. 2 og 4, indtræder der dog ikke fortrinsstilling til suppleringsjord.
Reglerne for landbrugsejendommes drift, samdrift og forpagtning, jf. lovens §§ 7-12, kan herudover medføre, at der skal indhentes tilladelser fra jordbrugskommissionen, jf. eksempelvis lovens §§ 7 og 8, hvis beboelsesbygningen på en landbrugsejendom ønskes nedrevet.
Gennemførelse af projekter m.v., der indebærer, at landbrugspligtige arealer inddrages til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, kræver altid tilladelse fra jordbrugskommissionen.
Inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse af varig karakter, f.eks. ved etablering af større søarealer, forudsætter således, at landbrugspligten ophæves efter reglerne i lovens § 4.
Inddragelse af arealer til en midlertidig ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kræver derimod dispensation fra dyrkningspligten i lovens § 7a. Mindre arealer kan dog inddrages til sådanne formål, uden at det er nødvendigt at indhente tilladelse.
En ændring af arealanvendelsen, hvorved jorderne overgår fra én jordbrugsmæssig anvendelse til en anden jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. fra dyrkningsjord til vedvarende græs eller overdrev, kan derimod gennemføres uden tilladelse efter landbrugsloven.
Skovplantning betragtes som en jordbrugsmæssig udnyttelse af en landbrugsejendom, der kan ske uden tilladelse efter landbrugsloven, medmindre ejendommen er beliggende i et område, der gennem regionplanlægningen er udpeget til et område, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. lovens § 7a, stk. 1 og 3, samt § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 630 af 26. juli 1999 om skovplantning på landbrugsejendomme.
Gennemførelsen af et skovrejsningsprojekt kan imidlertid af andre årsager forudsætte konkrete tilladelser efter landbrugsloven, jf. ovenfor, eller efter anden lovgivning, hvor specielt naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven indeholder umiddelbare forbudsbestemmelser mod tilplantning, herunder skovrejsning, på særlige arealtyper.
Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 26 af 22.februar 2000 om landbrugsloven og til andre til landbrugsloven hørende forskrifter.
4. Jordbrugskommissionernes inddragelse i offentlige skovrejsningsprojekter og andre naturforvaltningsprojekter
Som led i jordbrugskommissionernes almindelige opgavevaretagelse er kommissionerne inddraget i arbejdet omkring regionplanlægningen og udpegningen af regionplanernes skovrejsningsområder m.m., jf. §§ 1 og 5 i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v. samt § 5 i cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.
Ved forelæggelse af konkrete projektforslag for jordbrugskommissionerne bør materialet vedlægges et kort, der tydeligt markerer afgrænsningen af det primære interesseområde for projektets gennemførelse. Eventuelle naboområder, hvis dyrkningsmuligheder kan blive påvirket af projektets realisering, f.eks. ved ændring af afvandingsforholdene, bør om muligt også indtegnes på dette kort.
Afgrænsningen vil være retningsgivende for efterfølgende erhvervelser af arealer og ejendomme til projektets gennemførelse, idet der dog normalt vil kunne ske mindre justeringer af projektområdet, afhængigt af de konkrete erhvervelsesmuligheder.
Ved forelæggelser af projektforslag bør jordbrugskommissionerne med udgangspunkt i landbrugslovens § 1 og i § 1, stk. 1, i cirkulæret om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. vurdere, om projektet kan og bør gennemføres ud fra en jordbrugsmæssig synsvinkel, og jordbrugskommissionerne bør samtidig så vidt muligt tage stilling til behovet for eventuelle tilladelser efter landbrugsloven.
Hvis projektmaterialet indeholder de nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af forhold, der kræver tilladelse efter landbrugsloven forud for projektforslagets virkeliggørelse, bør jordbrugskommissionen samtidig behandle projektforelæggelsen som en ansøgning.
I modsat fald skal der efterfølgende fremsendes de nødvendige, konkrete ansøgninger til jordbrugskommissionen, jf. afsnit 3 og bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger efter landbrugsloven.
Med henvisning til ovenstående kan det være ønskeligt, at der meget tidligt skabes et smidigt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem den regionale jordbrugskommission, amtet, de lokale kommuner og statsskovdistrikterne omkring den fremtidige offentlige skovrejsning og andre naturforvaltningsprojekter.
I denne forbindelse henvises til, at jordbrugskommissionen sekretariatbetjenes af amtet, der er part i hovedparten af de kommende års aktiviteter på natur- og miljøområdet i det åbne land og normalt inddrages i alle Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltningsprojekter. Samarbejdet kan hensigtsmæssigt tage udgangspunkt i denne situation.
Ved lokal uenighed om gennemførelsen af et projekt kan jordbrugskommissionen forelægge sagen for Strukturdirektoratet med henblik på eventuel drøftelse af projektet med de planlæggende myndigheder.
5. Om naturforvaltning efter naturbeskyttelsesloven
Naturforvaltningsprojekter er et blandt flere andre elementer til virkeliggørelse af naturbeskyttelseslovens formål.
Naturforvaltningsprojekterne gennemføres med hjemmel i lovens kap. 8, der tager sigte på at yde støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og friluftsliv indenfor lovens almindelige formål, hvor det særligt står anført, jf. lovens § 2, at lovens beføjelser skal anvendes med sigte på at forøge skovarealet.
I medfør af naturbeskyttelseslovens § 61 er nedsat et rådgivende udvalg (Naturforvaltningsudvalget), der bistår Skov- og Naturstyrelsen i sager af større betydning og rådgiver ministeren om, hvordan de på finansloven afsatte midler til naturforvaltning, herunder midler til statslig skovrejsning, skal anvendes. Udvalget består af repræsentanter for en række myndigheder og organisationer.
Naturforvaltningsudvalget har fastsat nærmere rammer samt regler og procedureforskrifter for Skov- og Naturstyrelsens arbejde med naturforvaltningen i »Kriteriepapiret - Vejledning om prioritering og behandling af naturforvaltningsprojekter « , udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1998.
Forslag til større naturforvaltningsprojekter - det vil sige projekter med en projektsum større end 3 mio. kr. - samt projekter af principiel betydning for administration af naturforvaltningsmidlerne skal altid forelægges for Naturforvaltningsudvalget til udtalelse, før der træffes beslutning om projektets iværksættelse.
Herudover skal visse større statslige naturforvaltningsprojekter tillige forelægges for Folketingets Finansudvalg.
Som led i tilvejebringelsen af de formelle forudsætninger for endelig stillingtagen til sådanne naturforvaltningsprojekter skal der i disse situationer bl.a. indhentes en udtalelse fra den regionale jordbrugskommission i relation til landbrugspligten.
Det gælder både, hvor projektets gennemførelse forudsætter tilladelse efter landbrugsloven, f.eks. ved genoprettelse af en tørlagt sø, og hvor projektet kan gennemføres uden tilladelse efter landbrugsloven, f.eks. ved skovrejsning eller etablering af overdrevsarealer eller lignende.
Procedureforskrifterne sikrer herudover bl.a., at jordbrugskommissionerne altid får forelagt projektforslag, der indebærer erhvervelse af fast ejendom.
Af kriteriepapiret fremgår i øvrigt, at Skov- og Naturstyrelsen i samråd med Naturforvaltningsudvalget regelmæssigt vurderer, om der er behov for en prioritering af særlige indsatsområder i naturforvaltningen, hvor den samlede årlige bevilling fra 1999 og frem søges fordelt med 40 pct. til naturgenopretning, 30 pct. til skovrejsning, 20 pct. til friluftslivet og 10 pct. til kulturmiljøet.
En sådan prioritering er senest sket ved udvalgets møde den 8. juni 1999, hvor udvalget tillige tiltrådte en overordnet ramme for Skov- og Naturstyrelsens/statsskovdistrikternes fremtidige skovrejsningsaktiviteter efter naturbeskyttelsesloven, jf. nedenfor afsnit 6.2.
6. Om offentlig skovrejsning
Den politiske målsætning om fordobling af skovarealet over en trægeneration på 80-100 år har altid haft et mangesidigt formål om fremme af træproduktion, friluftsliv, biodiversitet, miljøbeskyttelse og energiproduktion, der kan fornys m.m.
I de kommende år skal hensynet til sikringen af grund- og drikkevandsressourcerne, de bynære friluftsinteresser og etablering af samlede grønne netværk prioriteres særligt højt og gives øget vægt ved skovrejsningen, bl.a. som led i realiseringen af Vandmiljøplan II (1998) og opfølgningen af Drikkevandsudvalgets betænkning (1998).
Gennem Vandmiljøplan II er således bl.a. stillet krav om, at der afsættes øgede midler til etablering af 20.000 hektar ny skov i perioden fra 1998 til 2003.
Revision af regionplanlægningen for skovrejsning og særlig prioritering af tilskudsmidler til disse formål skal understøtte både den private og den offentlige skovrejsning.
Nedenfor gives en kort beskrivelse af regionplanlægningen for skovrejsning og herefter beskrives jordbrugskommissionernes inddragelse ved projekter om statslig skovrejsning efter naturbeskyttelsesloven, anden offentlig skovrejsning og andre typer skovprojekter.
6.1. Regionplanlægning for skovrejsning m.m.
I henhold til § 6, stk. 3, nr. 7, i planloven (lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) skal regionplanerne indeholde retningslinier for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.
Områdeudpegningerne skal medvirke til at fremme en hensigtsmæssig lokalisering af de nye skove, hvor eventuelle interessekonflikter omkring arealanvendelsen i det åbne land på forhånd er søgt minimeret, jf. i denne forbindelse også hensynet til jordbrugets arealinteresser i de enkelte lokalområder.
Regionplanernes retningslinier danner som udgangspunkt ramme for de offentlige skovrejsningsinitiativer og tjener herudover bl.a. som grundlag for Miljø- og Energiministeriets administration af tilskudsordningen til privat skovrejsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
Den fremtidige skovrejsning vil generelt være rettet mod arealer, der er omfattet af regionplanernes udpegning af skovrejsningsområder, og offentlige skovrejsningsprojekter må som udgangspunkt forventes at finde sted her.
Skov- og Naturstyrelsens udpegning af prioriterede indsatsområder for statslig skovrejsning tilsiger endvidere, at større, nye statslige skovrejsningsprojekter, der gennemføres ved statsskovdistrikterne, normalt vil finde sted indenfor disse indsatsområder for skovrejsning, jf. nedenfor .
Regionplanerne har siden 1990 indeholdt retningslinier med samtidig udpegning af områder til skovrejsning m.m., der efterfølgende er revideret i 1993 henholdsvis 1997. I de gældende regionplaner omfatter skovrejsningsområderne i alt godt 200.000 ha og de skovnegative områder i alt godt 830.000 ha.
Gennem »Den statslige udmelding til Regionplanrevision 2001 « (Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 1998) er stillet krav om, at amterne skal revurdere regionplanernes områder til skovrejsning med henblik på at opprioritere regeringens mål med de kommende års skovrejsningsinitiativer.
Miljø- og Energiministeriets publikation »Planlægning af skovrejsning – en vejledning til amternes regionplanlægning « (1999) skal danne udgangspunkt for dette arbejde.
Amternes revurderede udpegning af skovrejsningsområder forventes i lyset heraf at være særlig målrettet mod
- de nitratfølsomme indvindingsområder og relevante dele af de udpegede indsatsområder for grundvandsbeskyttelse og
- områder, hvor skov kan understøtte muligheden for bynært friluftsliv, i det omfang den nuværende udpegning ikke allerede sikrer dette.
Herudover er fra regeringens side udtrykt ønske om, at regionplanernes samlede udlæg af skovrejsningsområder kan fremme en skovrejsning i amternes grønne netværk med forbedrede spredningsmuligheder og levesteder for planter og dyr.
6.2. Skovrejsning som led i den statslige naturforvaltning
I vejledningen om planlægning for skovrejsning er beskrevet nogle overordnede rammer for Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning. Det fremgår heraf, at etablering af nye selvstændige statsskove som udgangspunkt alene finder sted inden for skovrejsningsområderne, mens udvidelser af eksisterende statsskove finder sted i såvel skovrejsningsområderne som i øvrige områder og ganske undtagelsesvis i områder, hvor skovtilplantning er uønsket efter konkret dispensation fra amtsrådet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 630 af 26. juli 1999 om skovplantning på landbrugsejendomme.
Inden for disse overordnede rammer har Skov- og Naturstyrelsen efter samråd med Naturforvaltningsudvalget fastlagt yderligere retningslinier for skovrejsningsaktiviteterne, og i den forbindelse er der udpeget en række potentielle indsatsområder for den fremtidige statslige skovrejsning som led i naturforvaltningsarbejdet.
Udpegningen af indsatsområder og retningslinierne for Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning er senest revurderet og forelagt Naturforvaltningsudvalget i juni 1999. Revurderingen er sket med særligt henblik på at fremme hensynet til bynære friluftsinteresser, grundvandsbeskyttelse og den biologiske mangfoldighed i landskabet. Revurderingen er sket i samarbejde med de lokale brugerråd.
De fremtidige indsatsområder for skovrejsningsprojekter omfatter i alt ca. 30.000 ha. Indsatsområderne omfatter både områder med allerede igangsatte skovrejsningsprojekter og områder, hvor der kan påbegyndes nye projekter med såvel nye selvstændige arealerhvervelser som erhvervelser i tilknytning til eksisterende statsskov.
Indsatsområdernes afgrænsning fremgår af kortbilag udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen.
Skov- og Naturstyrelsen har med relation til denne områdeudpegning tilkendegivet, at der ved prioritering af fremtidige erhvervelsesmuligheder til ny skovrejsning som hovedregel vil blive givet forrang for erhvervelser i indsatsområderne, og generelt vil der så vidt muligt blive givet forrang til de erhvervelser, der bedst tilgodeser hensynet til bynære friluftsinteresser, grundvandsbeskyttelse og fremme af biologisk mangfoldighed (i nævnte rækkefølge). Ved prioriteringen vil endvidere blive lagt vægt på, om der foreligger tilsagn om betydende kommunal medfinansiering til det pågældende projekt. Endelig vil der generelt blive lagt vægt på at fremme erhvervelser, der sammenbinder mindre løsrevne skovarealer.
Skov- og Naturstyrelsen vil herudover som hidtil kunne gennemføre arronderende tilplantning og tilplantning af mindre, selvstændige arealer også uden for indsatsområderne.
Indsatsområderne og deres prioritering forudsættes løbende justeret i lyset af bl.a. amternes regionplanlægning, men ændringer heri vil ikke finde sted uden forudgående forelæggelse for Naturforvaltningsudvalget.
Naturbeskyttelseslovens § 55, stk. 1, giver generelt mulighed for, at staten som led i naturforvaltningsaktiviteterne kan erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter til skovrejsning.
Opkøb af ejendomme til skovrejsning efter naturbeskyttelsesloven sker alene ved lodsejeres frivillige salg til Skov- og Naturstyrelsen, oftest ved det lokale statsskovdistrikt, idet der ikke kan eksproprieres til statslig skovrejsning efter naturbeskyttelsesloven.
Ved Skov- og Naturstyrelsens erhvervelse af arealer til skovrejsning kan det – ud over de situationer, hvor dette kan kræves efter landbrugslovens almindelige regler for statens erhvervelse af landbrugsjorder og landbrugsejendomme – på Skov- og Naturstyrelsens foranledning blive aktuelt at foretage en konkret undersøgelse af suppleringsjordsbehovet for de omkringliggende landmænd med harmoniproblemer.
Udgangspunktet er, at der ved enhver statslig skovrejsning skal ske en vurdering af behovet for skovrejsning i forhold til hensynet til landbrug, der har behov for suppleringsjord til udbringning af husdyrgødning, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling til suppleringsjord efter landbrugslovens bestemmelser, jf. afsnit 3 ovenfor.
Hvor det ikke strider mod tungtvejende grunde til at rejse skov så som hensyn til grundvandsbeskyttelse og/eller behov for bynær skovrejsning, skal Skov- og Naturstyrelsen normalt tilbyde eventuelle landmænd, der opfylder de ovenfor nævnte betingelser, den nødvendige suppleringsjord. Hvis Skov- og Naturstyrelsen allerede har erhvervet arealerne, kan der blive tale om at genafhænde arealerne til de pågældende landbrug, jf. aktstykke nr. 303 af 24. maj 1995.
Hvor tungtvejende grunde til at rejse skov så som hensyn til grundvandsbeskyttelse eller behov for bynær skovrejsning taler særligt for det, kan Skov- og Naturstyrelsen dog undlade at foretage en sådan undersøgelse eller annoncering, særligt ved arealerhvervelser i de prioriterede indsatsområder. En beslutning af denne karakter skal i givet fald være begrundet med de særlige, tungtvejende hensyn, der taler for skovrejsning det pågældende sted.
Beslutningen bør så vidt muligt meddeles jordbrugskommissionen forud for arealerhvervelsernes påbegyndelse.
Det er miljø- og energiministeren (Skov- og Naturstyrelsen), der afgør, i hvilket omfang nabolandmænds harmonibehov skal tilgodeses efter reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, som beskrevet i afsnit 3.
Skov- og Naturstyrelsen kan selv undersøge, om der er husdyrhold inden for skovrejsningsområdet og på de nærliggende landbrugsejendomme.
Når der foretages undersøgelse, bør Skov- og Naturstyrelsen dog som hovedregel anmode den lokale jordbrugskommission om at bistå ved undersøgelsesarbejdet og foretage eventuel annoncering forud for kommissionens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er naboer, der har behov for suppleringsjord for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, jf. landbrugslovens § 13, stk. 3 og 5.
6.3. Andre myndigheders skovrejsning og øvrige skovprojekter
Skovrejsningsprojekter, der gennemføres af andre offentlige myndigheder, hvorved især forstås lokal skovrejsning ved kommuner, amtskommuner, menighedsråd eller sammenslutninger af sådanne myndigheder, kan tilsvarende hensigtsmæssigt forelægges for jordbrugskommissionen til vurdering af de jordbrugsmæssige interesser ved projekternes gennemførelse, jf. afsnit 4. Det samme gælder andre offentlige skovprojekter, der eksempelvis kan omfatte skovdrift på landbrugsarealer i privat eje, skovlandbrug eller tilgroningsskov.
7. Andre naturforvaltningsprojekter
Naturforvaltning efter naturbeskyttelsesloven omfatter ud over skovrejsning en lang række andre projekttyper.
Planloven foreskriver ikke, at regionplanlægningen skal indeholde retningslinier for etablering af konkrete naturforvaltningsprojekter, men naturforvaltningen er som udgangspunkt baseret på regionplanlægningens retningslinier til varetagelse af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8.
Visse større naturgenopretningsprojekter kan dog være omfattet af planlovens VVM-krav, jf. bekendtgørelse nr. 428 af 4. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen).
Projekter vedrørende naturbevaring og naturpleje, herunder vedrørende pleje eller drift af engarealer, overdrev og heder, kan f.eks. gennemføres ved aftaler mellem amtet og de enkelte lodsejere inden for et projektområde, eller ved aftaler med lodsejere uden for projektområdet, som eksempelvis stiller dyr til rådighed for afgræsning af projektområdets arealer.
Andre naturgenopretningsprojekter, f.eks. genopretning af tørlagte søer, kan derimod medføre så omfattende ændringer af naturtilstanden eller så voldsomme restriktioner for den fortsatte jordbrugsmæssige udnyttelse, at det kan være mest hensigtsmæssigt, at arealerne erhverves af det offentlige.
Udbygningen af muligheder for friluftslivet sker dels ved indgåelse af aftaler med lodsejere om offentlighedens adgang, f.eks. ad stier og markveje, dels ved erhvervelse af arealer til offentlige anlæg, parkeringspladser m.v.
Ved udarbejdelsen af forslag til sådanne projekter bør de planlæggende myndigheder på tilsvarende måde som for skovrejsningsprojekter meget tidligt i processen overveje at inddrage jordbrugskommissionen med henblik på en vurdering af, om projektet bør gennemføres ud fra en jordbrugsmæssig synsvinkel, og om der kan opnås de for projektet nødvendige, eventuelle tilladelser efter landbrugsloven, jf. afsnit 2 og 3 ovenfor.
Ved forelæggelser af samlede projektforslag skal jordbrugskommissionen normalt altid fremkomme med en udtalelse om projektets indflydelse på udøvelsen af jordbrugserhvervene i projektets nærområde og om muligt samtidig tage stilling til behovet for eventuelle tilladelser efter landbrugsloven, jf. afsnit 2- 4.
Hvis projektmaterialet herudover indeholder de nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af konkrete forhold, der kræver tilladelse efter landbrugsloven forud for projektforslagets virkeliggørelse, bør jordbrugskommissionen samtidig behandle projektforelæggelsen som en ansøgning.
I modsat fald skal der efterfølgende fremsendes de nødvendige, konkrete ansøgninger til jordbrugskommissionen, jf. afsnit 3 og 4.
8. Strukturdirektoratets opgaver
Strukturdirektoratet varetager i samarbejde med jordbrugskommissionerne og Fiskeridirektoratet de jordbrugs- og fiskerimæssige interesser med relation til den fysiske planlægning m.v., jf. bekendtgørelse nr. 585 af 8. juli 1987 om Strukturdirektoratets opgaver og beføjelser samt cirkulæret om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v.
Strukturdirektoratet inddrages derfor altid ved
- revision af regionplaner og udarbejdelse af regionplantillæg, hvor der fastlægges retningslinier for skovrejsning og sker revurdering af de hidtil udpegede skovrejsningsområder,
- projekter, hvis gennemførelse forudsætter ændring af region- og/eller kommuneplan,
- projekter, der søges gennemført ved anvendelse af reglerne i jordfordelingsloven, eller
- projekter med erhvervelse af landbrugsjord og »frie jorder« i landbrugsområder, der kræver forelæggelse for finansudvalget, jf. pkt. 32.26 i Finansministeriets Budgetvejledning 1999 samt akt nr. 230 af 27. marts 1996.
Som medlem af Skov- og Naturstyrelsens rådgivende Naturforvaltningsudvalg inddrages Strukturdirektoratet herudover i vurderingen af alle projekter, der forelægges for udvalget, herunder specielt i stillingtagen til eventuelle revisioner af de prioriterede indsatsområder for skovrejsning. Udvalgets vurderinger er baseret på bl.a. jordbrugskommissionernes udtalelse over projektforslagene, jf. forskrifterne i Skov- og Naturstyrelsens »Kriterie-papir «.
Strukturdirektoratet kan herudover få forelagt konkrete projektforslag og projekter fra jordbrugskommissionerne.
9. Ikrafttræden
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 220 af 26. november 1990 om inddragelse af jordbrugskommissionerne i behandlingen af naturforvaltningsprojekter.
Underskrift 1
Strukturdirektoratet, den 22. februar 2000 Søren Skafte /Bodil Ekner