Vejledning om a-kassernes indberetning til Arbejdsformidlingen om medlemmernes ledighed m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/42@2000-03-28/da
Indhold
Vejledningen har til formål at give en oversigt over, hvilke medlemmer a-kasserne skal indberette til Arbejdsformidlingen (AF), og hvornår og hvordan indberetningerne skal ske.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indberetningerne
2.1 Indberetninger om medlemmer, der er fyldt 25 år, men ikke er fyldt 60 år, og som overgår til aktivperioden
2.1.1 Medlemsgruppen
2.1.2 Forventet overgang
2.1.3 Faktisk overgang
2.1.4 Særligt om fremrykning af aktivperioden pr. 1.1. 2001
2.2 Indberetning af medlemmer, som er 58 og 59 år, som er i aktivperioden, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år
2.2.1 Medlemsgruppen
2.2.2 Hvornår indberetningen skal sendes og dens indhold
2.3 Indberetninger om medlemmer under 25 år, som overgår til aktivperioden
2.3.1 Medlemsgruppen
2.3.2 Forventet overgang
2.3.3 Faktisk indhold
2.3.4 Overgangsregler for unge med uddannelse, der berettiger til optagelse
2.4 Indberetninger om medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for 60 årige og derover
2.4.1 Medlemsgruppen
2.4.2 Forventet overgang
2.4.3 Faktisk overgang
2.4.4 Særligt om indberetninger om medlemmer, som indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, og som ikke er fyldt 60 år
2.5 Medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning mm.
2.5.1 Medlemsgruppen
2.5.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold
2.6 Revision af medlemmers IHP i aktivperioden
2.7 Overgang til modtagelse af ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1 Medlemsgruppen
2.7.2 Forventet overgang
2.7.3 Faktisk overgang
2.8 Annullation af tidligere indberetninger som følge af, at medlemmet på ny har optjent beskæftigelseskravet
3. Opgørelse af dato, forsikringsstatus og ledighedsanciennitet ved indberetninger
3.1 Overgang til aktivperioden
Forventet overgang
3.1.1 Dato for forventet overgang
3.1.2 Ledighedsanciennitet ved forventet overgang
3.1.2.1 Fuldtidsforsikrede
3.1.2.2 Deltidsforsikrede
Faktisk overgang
3.1.3 Ledighedsanciennitet ved faktisk overgang
3.1.3.1 Fuldtidsforsikrede
3.1.3.2 Deltidsforsikrede
3.2 Udløb af aktivperioden
3.2.1 Dato for forventet udløb
4. Vejledning, rådighedsvurdering og opgørelse af beskæftigelseskravet
5. Ophævelse af tidligere B-vejledning
1. Indledning
Det følger af § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at a-kassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med AF sker efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter herefter også efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet nærmere regler for a-kassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for AF eller til statistisk brug.
Efter § 39, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik påhviler det a-kasserne at give meddelelse til AF om de medlemmer, som fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter loven. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for a-kassernes indberetning.
Der er tillige givet regler for a-kassernes indberetninger i § 163 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen). § 163 er gengivet i bilag 1 til denne vejledning.
Det følger af § 3, stk. 2, i lov om servicejob, at a-kasserne har pligt til at give meddelelse til AF om de medlemmer, der er omfattet af lovens målgruppe.
Endelig er der fastsat regler i bekendtgørelse om udveksling af informationer mellem AF og a-kasserne.
Indberetningerne sker ved elektronisk overførsel af filer. Se nærmere herom i »Beskrivelse af data fra AF-Match til a-kasserne«, »Beskrivelse af data fra a-kasserne til AF-Match« (databeskrivelser) og »Beskrivelse af den elektroniske kommunikation mellem AF (AMANDA) og a-kasserne«, der revideres løbende og sendes ud fra direktoratet.
For så vidt angår brugen af koder ved indberetninger til AF henvises til bilag 2 til denne vejledning.
Indberetningerne er nødvendige, for at AF kan planlægge formidlingen af arbejde og tilbud under hensyn til de forskellige medlemmers rettigheder og forpligtelser.
Det er afgørende for AF s aktivering af de ledige, og dermed for de lediges retsstilling, at AF får korrekte oplysninger fra a-kasserne. Det skal derfor understreges, at a-kasserne har pligt til at sende indberetningerne med korrekte oplysninger og på det rigtige tidspunkt.
2. Indberetningerne
2.1 Medlemmer, der er fyldt 25 år, men ikke fyldt 60 år, og som overgår til aktivperioden
2.1.1 Medlemsgruppen
Indberetningen omfatter medlemmer, som er fyldt 25 år, men ikke fyldt 60 år, og som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse. Andre ydelser omfatter f.eks. orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse og kursusgodtgørelse.
Indberetningen omfatter dog ikke medlemmer, der modtager overgangsydelse.
Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.
For så vidt angår medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb, henvises til pkt. 2.5 nedenfor.
2.1.2 Forventet overgang
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 1776 timer eller mere af ydelsesperioden eller 23 måneder (100 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 1440 timer eller mere af ydelsesperioden eller 23 måneder (100 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
A-kasserne skal sende indberetningen om forventet overgang til aktivperioden, så den er AF i hænde senest 3 måneder før det forventede udløb af dagpengeperioden.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),
3) datoen for medlemmernes forventede overgang til aktivperioden, samt
4) medlemmets forventede ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for den forventede overgang til aktivperioden.
Om opgørelse af dato for forventet overgang til aktivperioden, forsikringsstatus og forventet ledighedsanciennitet henvises til pkt. 3 nedenfor.
2.1.3 Faktisk overgang
Når ydelses- eller referenceperioden i dagpengeperioden er brugt op, overgår medlemmet umiddelbart herefter til aktivperioden.
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 2405 timer eller mere af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 1950 timer eller mere af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
AF skal have indberetningen o m faktisk overgang til aktivperioden snarest muligt efter dagpengeperiodens udløb.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) datoen for medlemmernes overgang til aktivperioden (hændelsesdatoen),
3) medlemmernes ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for overgangen til aktivperioden, og
4) datoen for forventet udløb af aktivperioden.
A-kasserne skal angive den første dag efter dagpengeperiodens udløb som dato for faktisk overgang til aktivperioden.
Om opgørelse af ledighedsanciennitet, forsikringsstatus og dato for forventet udløb af aktivperioden henvises til pkt. 3 nedenfor.
I tilfælde, hvor der ikke er sendt indberetning om forventet overgang til aktivperioden forud for det tidspunkt, hvor der skal ske indberetning om faktisk overgang til aktivperioden, skal a-kassen kun sende indberetning om faktisk overgang til aktivperioden.
2.1.4 Særligt om fremrykning af aktivperioden pr. 1. januar 2001
Pr. 1. januar 2001 fremrykkes aktivperioden for medlemmer, der er fyldt 25 år, men ikke 60 år.
Dette får betydning for, hvornår a-kasserne skal indberette disse medlemmer med forventet henholdsvis faktisk overgang til aktivperioden.
Fra og med den sidste udbetalingskørsel i september 2000 skal a-kasserne indberette medlemmer med forventet overgang til aktivperioden, når de
1) som fuldtidsforsikrede har forbrugt 1295 timer eller mere af ydelsesperioden eller 20 måneder (87 uger) eller mere af referenceperioden,
2) som deltidsforsikrede har forbrugt 1050 timer eller mere af ydelsesperioden eller 20 måneder (87 uger) eller mere af referenceperioden.
Fra og med den sidste udbetalingskørsel i december 2000 skal a-kasserne indberette medlemmer som faktisk overgået til aktivperioden, når de
1) som fuldtidsforsikrede har forbrugt 1924 timer eller mere af ydelsesperioden eller 24 måneder (104 uger) eller mere af referenceperioden,
2) som deltidsforsikrede har forbrugt 1560 timer eller mere af ydelsesperioden eller 24 måneder (104 uger) eller mere af referenceperioden.
For medlemmer, der indberettes til AF som overgået til aktivperioden på baggrund af sidste udbetalingskørsel i 2000, angives datoen for overgangen til aktivperioden som den 1. januar 2001 . Hvis medlemmet på baggrund af sidste udbetalingskørsel i 2000 har forbrugt 2405 timer henholdsvis 1950 timer eller mere af ydelsesperioden eller 24 måneder (104 uger) eller mere af referenceperioden i dagpengeperioden angives dog 1. dag efter dagpengeperiodens faktiske udløb som dato for overgangen til aktivperioden.
2.2 Indberetning af medlemmer, som er 58 og 59 år, som er i aktivperioden, og som vil kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år
2.2.1 Medlemsgruppen
Indberetningen omfatter medlemmer, som
1) er 58 og 59 år,
2) er i aktivperioden, og
3) vil kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år.
For at være omfattet af medlemsgruppen skal et medlem således ved fortsat medlemsskab kunne opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år og indbetale det særlige efterlønsbidrag.
Det følger af § 33, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at der kan ske fravigelse af pligten til aktivering for den omhandlede medlemsgruppe.
2.2.2 Hvornår indberetningen skal sendes og dens indhold
Indberetningen skal sendes, når
1) et ledigt medlem, som er i aktivperioden, fylder 58 år,
2) et ledigt medlem, der er 58 eller 59 år, overgår til aktivperioden, og
3) et medlem melder sig ledig, hvis medlemmet er 58 eller 59 år og indplaceret i aktivperioden, medmindre medlemmet tidligere er indberettet.
Ved et ledigt medlem forstås i denne sammenhæng et medlem, som modtager en ydelse fra a-kassen, eller som deltager i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan.
For et medlem, der indberettes i forbindelse med overgang til aktivperioden, må indberetningen ikke sendes før indberetningen om faktisk overgang til aktivperioden, jf. ovenfor pkt. 2.1.3.
Indberetningen skal indeholde
1) cpr.nr. og
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen).
Der skal ikke sendes indberetning, hvis medlemmet er overgået til at modtage ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis et medlem efter indberetningen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, skal a-kassen oplyse AF herom pr. brev eller telefon. A-kassen må i sådanne tilfælde ikke anvende indberetningen, der annullerer alle tidligere indberetninger, jf. herved pkt. 2.8 nedenfor.
2.3 Indberetninger om medlemmer under 25 år, som overgår til aktivperioden
2.3.1 Medlemsgruppen
Indberetningen omfatter medlemmer, som ikke er fyldt 25 år på tidspunktet for overgang til aktivperioden, og som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse. Andre ydelser omfatter f.eks. orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse og kursusgodtgørelse.
Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.
For så vidt angår medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb, henvises til pkt. 2.5 nedenfor.
2.3.2 Forventet overgang
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 481 timer eller mere af ydelsesperioden eller 15 måneder (65 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 390 timer eller mere af ydelsesperioden eller 15 måneder (65 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
A-kasserne skal sende indberetningen o m forventet overgang til aktivperioden , så den er AF i hænde senest 2 måneder før det forventede udløb af dagpengeperioden.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen om forventet overgang til aktivperioden, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),
3) datoen for medlemmets forventede overgang til aktivperioden,
4) medlemmets ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for den forventede overgang til aktivperioden, og
5) hvilken af de følgende 3 kategorier, medlemmet tilhører:
a) Unge under 25 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.
b) Unge under 25 år, som er optaget i en a-kasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som efter uddannelsens afslutning ikke opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
c) Unge under 25 år, som har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, men som enten ikke er optaget i a-kassen på grundlag af uddannelsen, eller som efter uddannelsens afslutning opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt en oplyst uddannelse giver grundlag for optagelse i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan a-kassen rette henvendelse herom til direktoratets A3. kontor.
Om opgørelse af dato for forventet overgang til aktivperioden, forsikringsstatus og forventet ledighedsanciennitet henvises til pkt. 3 nedenfor.
2.3.3 Faktisk overgang
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 962 timer eller mere af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 780 timer eller mere af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) eller mere af referenceperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
AF skal have indberetningen om faktisk overgang til aktivperioden snarest muligt efter dagpengeperiodens udløb.
Hvis et medlem fylder 25 år, inden medlemmet har brugt 962 timer henholdsvis 780 timer af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) af referenceperioden, er medlemmet omfattet af reglerne for ledige over 25 år, jf. ovenfor pkt. 2.1.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen om faktisk overgang til aktivperioden, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) datoen for medlemmets overgang til aktivperioden (hændelsesdatoen),
3) medlemmets ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for overgangen til aktivperioden,
4) datoen for forventet udløb af aktivperioden, og
5) hvilken af de følgende 3 kategorier, medlemmet tilhører:
a) Unge under 25 år, der ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.
b) Unge under 25 år, som er optaget i en a-kasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som efter uddannelsens afslutning ikke opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
c) Unge under 25 år, som har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, men som enten ikke er optaget i a-kassen på grundlag af uddannelsen, eller som efter uddannelsens afslutning opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
A-kasserne skal angive den første dag efter dagpengeperiodens udløb som dato for faktisk overgang til aktivperioden.
Om opgørelse af ledighedsanciennitet , forsikringsstatus og dato for forventet udløb af aktivperioden henvises til pkt. 3 nedenfor.
I tilfælde, hvor der ikke er sendt indberetning om forventet overgang til aktivperioden forud for det tidspunkt, hvor der skal ske indberetning om faktisk overgang til aktivperioden, skal a-kassen kun sende indberetning om faktisk overgang til aktivperioden.
Hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt en oplyst uddannelse giver grundlag for optagelse i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan a-kassen rette henvendelse herom til direktoratets A3. kontor.
2.3.4 Overgangsregler for unge med uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse
For unge ledige, der har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., regnes de 962 timer henholdsvis 780 timer inden for 18 måneder (78 uger) fra den 12. oktober 1998.
Hvis en ung ledig med en uddannelse, som berettiger til optagelse i en a-kasse, når at bruge 1776 timer henholdsvis 1440 timer af ydelsesperioden eller 23 måneder (100 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet, før pågældende har brugt 481 timer henholdsvis 390 timer af ydelsesperioden eller 9 måneder (39 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998, skal medlemmet indberettes som forventet at overgå til aktivperioden efter de retningslinier, der gælder for ledige over 25 år, jf. ovenfor pkt. 2.1.
Hvis en ung ledig med en uddannelse, som berettiger til optagelse i en a-kasse, når at bruge 2405 timer henholdsvis 1950 timer af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet, før pågældende har brugt 962 timer henholdsvis 780 timer af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998, skal medlemmet indberettes til AF som overgået til aktivperioden efter de retningslinier, der gælder for ledige over 25 år, jf. ovenfor pkt. 2.1.
Hvis en ung ledig med en uddannelse, som berettiger til optagelse i en a-kasse, når at bruge 962 timer henholdsvis 780 timer af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998, før pågældende har brugt 2405 timer henholdsvis 1950 timer af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet, skal medlemmet indberettes til AF som overgået til aktivperioden efter de retningslinier, der gælder for ledige under 25 år, jf. ovenfor pkt. 2.3.3.
Dette gælder også, selv om medlemmet tidligere er blevet indberettet som forventet at overgå til aktivperioden efter de retningslinier, der gælder for ledige over 25 år.
2.4 Indberetninger om medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for 60 årige og derover
2.4.1 Medlemsgruppen
Det følger af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 276 af 12. maj 1999, at medlemmer, som fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, efter sammenlagt 6 måneders ledighed har ret og pligt til at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
A-kasserne skal således kun indberette de medlemmer, der både fylder 60 år og begynder i en ny dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere.
Indberetningen omfatter medlemmer, som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse. Andre ydelser omfatter f.eks. orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse og kursusgodtgørelse.
Indberetningen skal dog ikke omfatte medlemmer, der modtager efterløn.
Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.
For så vidt angår medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb, henvises til pkt. 2.5 nedenfor.
2.4.2 Forventet overgang
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 481 timer eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 390 timer eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF som forventet at overgå til aktivperioden.
A-kasserne skal sende indberetningen om forventet overgang til aktivperioden, så den er AF i hænde senest 2 måneder før det forventede udløb af dagpengeperioden.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),
3) datoen for medlemmernes forventede overgang til aktivperioden, og
4) medlemmets forventede ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for den forventede overgang til aktivperioden.
Om opgørelse af dato for forventet overgang til aktivperioden, forsikringsstatus og forventet ledighedsanciennitet henvises til pkt. 3 nedenfor.
2.4.3 Faktisk overgang
Fuldtidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 962 timer eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
Deltidsforsikrede medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har forbrugt 780 timer eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF som overgået til aktivperioden.
AF skal have indberetningen om faktisk overgang til aktivperioden snarest muligt efter dagpengeperiodens udløb.
Indberetningens indhold
For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses
1) cpr.nr.,
2) datoen for medlemmernes overgang til aktivperioden (hændelsesdatoen),
3) medlemmernes ledighedsanciennitet (i uger) på tidspunktet for overgangen til aktivperioden, og
4) datoen for forventet udløb af aktivperioden.
A-kasserne skal angive den første dag efter dagpengeperiodens udløb som dato for faktisk overgang til aktivperioden.
Om opgørelse af ledighedsanciennitet, forsikringsstatus og dato for forventet udløb af aktivperioden henvises til pkt. 3 nedenfor.
I tilfælde, hvor der ikke er sendt indberetning om forventet overgang til aktivperioden forud for det tidspunkt, hvor der skal ske indberetning om faktisk overgang til aktivperioden, skal a-kassen kun sende indberetning om faktisk overgang til aktivperioden.
2.4.4 Særligt om indberetninger om medlemmer, som indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, og som ikke er fyldt 60 år
Medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, men før de fylder 60 år, skal indberettes efter reglerne for 60-årige i forbindelse med at de fylder 60 år.
Et sådant medlem, der har haft mere end 962 henholdsvis 780 timers ledighed i dagpengeperioden, bliver omfattet af ret og pligt til aktivering ved det fyldte 60. år.
Et medlem, som er 59 år og 9 måneder eller mere, skal derfor indberettes som forventet at overgå til aktivperioden, når medlemmet har forbrugt 481 timer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 390 timer (deltidsforsikrede) eller mere af ydelsesperioden.
Et medlem, som er fyldt 60 år, skal indberettes som faktisk overgået til aktivperioden, når medlemmet ved det fyldte 60. år har forbrugt 962 timer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 780 timer (deltidsforsikrede) eller mere af ydelsesperioden.
For et medlem, der forud for det fyldte 60. år er indberettet til AF som overgået til aktivperioden, skal der ikke ske ny indberetning i forbindelse med, at medlemmet fylder 60 år.
2.5 Medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning mm.
2.5.1 Medlemsgruppen
Indberetningen omfatter medlemmer, der i dagpengeperioden starter i jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb (langvarigt uddannede ledige).
2.5.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold
Når et medlem starter i jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb, giver AF elektronisk meddelelse herom til den a-kasse, som har foretaget den seneste udbetaling af dagpenge til medlemmet forud for starten i jobtræning mm.
Når en a-kasse modtager en sådan meddelelse, skal a-kassen undersøge, om medlemmet er i dagpengeperioden.
Hvis medlemmet er i dagpengeperioden, skal a-kassen indberette medlemmets forventede overgang til aktivperioden til AF ved brug af de sædvanlige indberetninger om forventet overgang til aktivperioden, jf. ovenfor pkt. 2.1-2.4.
Der er således indholdsmæssigt tale om de samme indberetninger som for andre medlemmer, men de skal gives på et tidligere tidspunkt for de medlemmer, der starter i jobtræning mm.
Indberetningen skal senest ske på baggrund af første udbetalingskørsel efter medlemmet er startet i jobtræningen mm. (på grundlag af udbetalte ydelser for perioden umiddelbart forud for jobtræningen mm.).
Indberetningen skal sendes uanset, om der tidligere er givet indberetning i forbindelse med, at medlemmet er påbegyndt jobtræning, individuel jobtræning eller LVU-forløb. Indberetningen skal også sendes, selv om den jobtræning mm., som medlemmet er påbegyndt, forventes at slutte inden udløbet af medlemmets dagpengeperiode.
Hvis et medlem melder sig ledig og anmoder om dagpenge eller anden ydelse efter endt jobtræning mm., og medlemmet på dette tidspunkt fortsat er i dagpengeperioden, bliver medlemmet omfattet af de almindelige retningslinier for indberetning til AF, som gælder for medlemmer, der modtager dagpenge, jf. ovenfor pkt. 2.1-2.4.
Der kan således blive tale om, at der for samme medlem skal sendes indberetning om forventet overgang til aktivperioden mere end én gang.
Hvis et medlem melder sig ledig og anmoder om dagpenge eller anden ydelse efter endt jobtræning mm., og medlemmet på dette tidspunkt har brugt hele sin dagpengeperiode, skal a-kassen straks indberette medlemmet til AF som overgået til aktivperioden ved brug af de sædvanlige indberetninger om faktisk overgang til aktivperioden, jf. ovenfor pkt. 2.1-2.4.
2.6 Revision af medlemmers IHP i aktivperioden
AF skal 39 uger før aktivperiodens udløb vurdere, om medlemmets individuelle handlingsplan skal revideres med henblik på at iværksætte særlige initiativer for den ledige.
A-kasserne skal sende indberetningen om forventet udløb af aktivperioden, så den er AF i hænde senest 39 uger før det forventede udløb af aktivperioden.
Et medlem, der på baggrund af en udbetalingskørsel har
1) 43 uger eller mindre tilbage af ydelsesperioden eller
2) 10 måneder (43 uger) tilbage af referenceperioden,
skal indberettes til AF.
Indberetningen sker på baggrund af den aktuelle foreliggende viden i a-kassen om aktivperiodens udløb. Det kan f.eks. være
1) den dato for forventet udløb af aktivperioden, som a-kassen angav i forbindelse med indberetning om faktisk overgang til aktivperioden for medlemmet,
2) en korrigeret dato for aktivperiodens udløb, som a-kassen har meddelt AF, eller
3) den dato for aktivperiodens udløb, som a-kassen har modtaget i forbindelse med en kvittering for, at a-kassen har meddelt, at en arbejdssøgende person er optaget som medlem.
Medlemsgruppen
A-kasserne skal indberette medlemmer, som er tilmeldt AF som ledige og/eller modtager ydelser fra a-kassen. A-kassen skal dog ikke indberette medlemmer, som har orlov til børnepasning, eller som har orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.
Indberetningens indhold
Indberetningen skal indeholde oplysning om
1) cpr.nr.,
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen), og
3) datoen for det forventede udløb af aktivperioden.
Om opgørelse af dato for forventet udløb af aktivperioden henvises til pkt. 3 nedenfor.
Når der én gang er indberettet om forventet udløb af aktivperioden for et medlem, skal der ikke senere sendes en ny indberetning om forventet udløb af aktivperioden for det samme medlem, medmindre medlemmet efter at have optjent beskæftigelseskravet igen er overgået fra dagpengeperioden til aktivperioden og er ved at have brugt den ny aktivperiode. Der er mulighed for, at a-kasserne efterfølgende kan korrigere datoen for aktivperiodens udløb.
2.7 Overgang til at modtage ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.7.1 Medlemsgruppen
Et medlem, der er fyldt 50 år senest den 31. december 1998, har ret til ydelser efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmet
1) er fyldt 50 år, når aktivperioden udløber,
2) ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
3) indbetaler det særlige efterlønsbidrag.
Et medlem, der er fyldt 50 år den 1. januar 1999 eller senere, har ret til ydelser efter lovens § 55, stk. 4, hvis medlemmet
1) er fyldt 55 år, når aktivperioden udløber,
2) ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
3) indbetaler det særlige efterlønsbidrag.
Et medlem, der opfylder disse betingelser, har ret til ydelser efter lovens § 55, stk. 4, fra udløbet af aktivperioden, og indtil det fyldte 60. år.
Et medlem, der modtager ydelse efter lovens § 55, stk. 4, har ret og pligt til aktivering.
A-kasserne skal indberette medlemmer, der forventes at overgå til ydelse efter lovens § 55, stk. 4, og medlemmer, der faktisk overgår til ydelse efter lovens § 55, stk. 4.
Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.
2.7.2 Forventet overgang
A-kasserne skal indberette medlemmer, der forventes at overgå til ydelse efter lovens § 55, stk. 4, så indberetningen er AF i hænde senest 3 måneder før den forventede overgang.
Indberetningens indhold
Indberetningen , skal indeholde følgende oplysninger
1) cpr.nr.,
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen), og
3) datoen for medlemmets forventede overgang.
2.7.3 Faktisk overgang
A-kasserne skal indberette medlemmer, der er overgået til ydelse efter lovens § 55, stk. 4, til AF.
Indberetningens indhold
Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger
1) cpr.nr. og
2) datoen for medlemmets overgang (hændelsesdatoen).
A-kasserne skal angive den første dag efter aktivperiodens udløb som dato for faktisk overgang til ydelse efter lovens § 55, stk. 4.
I tilfælde, hvor der ikke er sendt indberetning om forventet overgang til ydelse efter lovens § 55, stk. 4, forud for det tidspunkt, hvor der skal ske indberetning om faktisk overgang til ydelse efter lovens § 55, stk. 4, skal a-kassen kun sende indberetning om faktisk overgang til ydelse efter lovens § 55, stk. 4.
2.8 Annullation af tidligere indberetninger som følge af, at medlemmet på ny har optjent beskæftigelseskravet
A-kasserne skal forud for indberetning om forventet overgang til aktivperioden af et medlem til AF opgøre, om medlemmet har optjent et nyt beskæftigelseskrav, jf. nedenfor pkt. 4. Herefter skal der i den resterende del af dagpengeperioden og i hele aktivperioden ske en løbende opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. § 12, stk. 3-5, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Opfylder et medlem beskæftigelseskravet som følge af beskæftigelse i perioden efter en indberetning om forventet overgang til aktivperioden eller om faktisk overgang til aktivperioden, skal a-kassen indberette dette til AF ved at annullere alle tidligere indberetninger.
Indberetningens indhold
Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger
1) cpr.nr. og
2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen).
A-kassen kan som supplerende oplysning angive datoen for indplaceringen i den ny dagpengeperiode.
Det skal præciseres, at denne indberetning kun kan anvendes til at annullere tidligere indberetninger som følge af, at medlemmet har genoptjent beskæftigelseskravet i dagpenge- eller aktivperioden. Indberetningen må således ikke anvendes til at annullere tidligere fejlbehæftede indberetninger.
I tilfælde, hvor en a-kasse har sendt en indberetning med forkert indhold, skal a-kassen hurtigst muligt sende indberetningen på ny med det korrekte indhold. I situationer, hvor indberetningen ikke kan sendes på ny, skal a-kassen telefonisk underrette AF om den fejlagtige indberetning.
3. Opgørelse af dato for overgang, forsikringsstatus og ledighedsanciennitet ved indberetninger
3.1 Overgang til aktivperioden
Forventet overgang
3.1.1 Dato for forventet overgang
Datoen for den forventede overgang til aktivperioden angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig i forlængelse af den periode, som seneste udbetalingskørsel forud for indberetningen dækker.
3.1.2 Ledighedsanciennitet ved forventet overgang
I forbindelse med indberetning om forventet overgang til aktivperioden skal a-kasserne angive den forventede ledighedsanciennitet på det forventede overgangstidspunkt. Ledighedsancienniteten angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig i forlængelse af den periode, som seneste udbetalingskørsel forud for indberetningen dækker.
Ved opgørelse af ledighedsancienniteten skal medtages eventuel ledighed, der måtte ligge forud for medlemmets overflytning til a-kassen.
Selv om a-kasserne skal opgøre forbruget af ydelsesperioden i dagpengeperioden i timer , skal a-kasserne angive ledighedsancienniteten i indberetningerne i uger.
Det er medlemmets forsikringsstatus på indberetningstidspunktet, der er afgørende for, om medlemmet skal have beregnet ledighedsancienniteten som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
3.1.2.1 Fuldtidsforsikrede
Ved indberetninger om forventet overgang til aktivperioden af fuldtidsforsikrede opgøres ledighedsancienniteten således:
Det faktisk forbrugte antal timer af ydelsesperioden ved udløbet af den periode, udbetalingskørslen dækker, omregnes til uger ved at dividere antallet af timer med 37. Til det herved fremkomne antal uger lægges det antal uger, der er fra udløbet af den periode, udbetalingskørslen dækker, og til den forventede overgang til aktivperioden under forudsætning af, at medlemmet er fuldt ledig i forlængelse af den periode, udbetalingskørslen dækker. Det samlede antal uger angives som ledighedsanciennitet i indberetningen.
Ved omregning af timer til uger skal der foretages afrunding af decimaler efter de almindelige regler.
3.1.2.2 Deltidsforsikrede
Ved indberetninger om forventet overgang til aktivperioden af deltidsforsikrede opgøres ledighedsancienniteten således:
De faktisk forbrugte antal timer af ydelsesperioden ved udløbet af den periode, udbetalingskørslen dækker, omregnes til uger ved at dividere antallet af timer enten med 30 eller med det tal, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge. Til det herved fremkomne antal uger lægges det antal uger, der er fra udløbet af den periode, udbetalingskørslen dækker, og til den forventede overgang til aktivperioden under forudsætning af, at medlemmet er fuldt ledig i forlængelse af den periode, udbetalingskørslen dækker. Det samlede antal uger angives som ledighedsanciennitet i indberetningen.
A-kasserne kan frit vælge om de i forbindelse med indberetninger af deltidsforsikrede vil opgøre ledighedsancienniteten ved at dividere det forbrugte antal timer med 30 eller med det tal, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge.
Ved omregning af timer til uger skal der foretages afrunding af decimaler efter de almindelige regler.
Faktisk overgang
3.1.3 Ledighedsanciennitet ved faktisk overgang
Ved opgørelse af ledighedsancienniteten skal medtages eventuel ledighed, der måtte ligge forud for medlemmets overflytning til a-kassen.
Selv om a-kasserne skal opgøre forbruget af ydelsesperioden i dagpengeperioden i timer , skal a-kasserne angive ledighedsancienniteten i indberetningerne i uger.
Det er medlemmets forsikringsstatus på indberetningstidspunktet, der er afgørende for, om medlemmet skal have beregnet ledighedsancienniteten som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
3.1.3.1 Fuldtidsforsikrede
Ved indberetninger om faktisk overgang til aktivperioden af fuldtidsforsikrede opgøres ledighedsancienniteten således:
De faktiske forbrugte antal timer i ydelsesperioden i dagpengeperioden omregnes til uger ved at dividere antallet af timer med 37. Det herved fremkomne antal uger angives som ledighedsanciennitet i indberetningen.
Ved omregning af timer til uger skal der foretages afrunding af decimaler efter de almindelige regler.
3.1.3.2 Deltidsforsikrede
Ved indberetninger om faktisk overgang til aktivperioden af deltidsforsikrede opgøres ledighedsancienniteten således:
De faktiske forbrugte antal timer i ydelsesperioden i dagpengeperioden omregnes til uger ved at dividere antallet af timer enten med 30 eller med det tal, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge. Det herved fremkomne antal uger angives som ledighedsanciennitet i indberetningen.
A-kasserne kan frit vælge om de i forbindelse med indberetninger af deltidsforsikrede vil opgøre ledighedsancienniteten ved at dividere det forbrugte antal timer med 30 eller med det tal, der svarer til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den periode, der ligger til grund for den seneste beregning af medlemmets dagpenge.
Ved omregning af timer til uger skal der foretages afrunding af decimaler efter de almindelige regler.
3.2 Udløb af aktivperioden
3.2.1 Dato for forventet udløb
Datoen for det forventede udløb af aktivperioden angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig efter overgangen til aktivperioden.
Aktivperioden er for medlemmer under 25 år på 182 uger inden for 57 måneder (247 uger), for medlemmer mellem 25 og 60 år på 156 uger inden for 48 måneder (208 uger), og for medlemmer, der er fyldt 60 år på 104 uger.
Aktivperioden forlænges med visse sygeperioder i dagpengeperioden. Der sker dog kun forlængelse med sygeperioder, der er over 6 uger, og kun med den del af sygeperioden, der overstiger 6 uger. Der henvises nærmere herom til § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Ved angivelse af datoen for forventet udløb af aktivperioden for unge under 25 år skal a-kassen endvidere være opmærksom på, at for medlemmer, som ved overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge mm. i mere end 962 timer i dagpengeperioden, reduceres aktivperioden med ledighed ud over de 962 timer.
A-kasserne skal endvidere være opmærksomme på, at de ved indberetning til AF af medlemmer, der overgår til aktivperioden efter de er fyldt 56 år, skal angive det forventede udløb af aktivperioden under hensyn til, at medlemmer, der er fyldt 60 år, har en aktivperiode på 104 uger (hvori modregnes ledighed ud over 962 henholdsvis 780 timer forud for det fyldte 60. år).
Der er mulighed for, at a-kasserne efterfølgende kan korrigere datoen for aktivperiodens udløb.
4. Vejledning, rådighedsvurdering og opgørelse af beskæftigelseskravet
A-kasserne skal forud for indberetning om forventet overgang til aktivperioden af et medlem til AF
1) vejlede medlemmet, jf. § 24 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. ,
2) vurdere medlemmets rådighed, jf. § 23 i bekendtgørelse om rådighed , og
3) opgøre om medlemmet har optjent et nyt beskæftigelseskrav, således at medlemmet kan starte forfra i en ny dagpengeperiode, jf. § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Et medlem skal kun indberettes til AF, hvis medlemmet anses for at stå til rådighed og ikke har optjent beskæftigelseskravet.
Ad vejledning af medlemmet
A-kasserne skal ikke vejlede et medlem i forbindelse med overgang til aktivperioden, så længe medlemmet deltager i et tilbud.
Ad rådighedsvurdering
For så vidt angår medlemmer, som bliver indberettet med forventet overgang til aktivperioden i forbindelse med, at de starter i jobtræning mm., eller mens de deltager i tilbud med uddannelsesgodtgørelse, kan a-kassen undlade at foretage rådighedsvurderingen, hvis medlemmet på tidspunktet, hvor rådighedsvurderingen skulle finde sted, deltager i den pågældende aktivitet i henhold til sin individuelle handlingsplan.
5. Ophævelse af tidligere B-vejledning
Denne vejledning erstatter direktoratets B-vejledning nr. 216 af 6. december 1994 om arbejdsløshedskassernes indberetning til AF om medlemmernes ledighed og tidspunkt for udløb af delperioderne.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. marts 2000 Tor Even Münter /Jørn Wæver
Bilag 1
Bilag 1 § 163 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats » § 163. Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før overgang til aktivperioden modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige under 25 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 52 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før overgang til aktivperioden modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før overgang til aktivperioden modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette de ledige efter stk. 1, 2 og 3 ved de lediges faktiske overgang til aktivperioden. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om forventet tidspunkt for ophør af dagpengeretten. Stk. 5. Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før udløb af aktivperioden modtage indberetning om ledige, der overgår til ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen tillige indberette de ledige ved de lediges faktiske overgang til ydelsen. Stk. 6. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette ledige, der er omfattet af § 149, stk. 5. Stk. 7. Arbejdsformidlingen skal 39 uger før ydelsesperiodens udløb eller 39 uger før referenceperiodens udløb modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige i aktivperioden med henblik på Arbejdsformidlingens vurdering af, om den individuelle handlingsplan skal revideres, jf. § 161. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen. Stk. 9. Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret.«
Bilag 2
Bilag 2 INDBERETNINGSKODER til AF Indberetning Kode Medlemmer ml. 25 og 60 år 1. Forventet overgang D1 2. Faktisk overgang D3 Medlemmer i aktivperioden, som er 58 eller 59 år, og som har ret til efterløn ved det fyldte 60. år L3 Medlemmer under 25 år 1. Forventet overgang U4 2. Faktisk overgang U6 Overgangsregler for unge under 25 år med uddannelse 1. Medlemmer, som når at bruge 1776 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 1440 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 23 måneder (100 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet, før pågældende har brugt 481 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 390 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 9 måneder (39 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998. D1 2. Medlemmer, som når at bruge 2405 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 1950 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet, før pågældende har brugt 962 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 780 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998. D3 3. Medlemmer, som når at bruge 962 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 780 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 18 måneder (78 uger) af referenceperioden regnet fra den 12. oktober 1998, før pågældende har brugt 2405 timer (fuldtidsforsikret) henholdsvis 1950 timer (deltidsforsikret) af ydelsesperioden eller 27 måneder (117 uger) af referenceperioden regnet fra indplaceringstidspunktet. U6 Medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for de 60- årige og derover 1. Forventet overgang 2. Faktisk overgang D1 D3 Medlemmer, der starter i jobtræning mm. i dagpengeperioden 1. Unge under 25 år 2. Medlemmer, der er fyldt 25 år, men som ikke er fyldt 60 år 3. Medlemmer, der er omfattet af reglerne for de 60-årige U4 D1 D1 Revision af IHP i aktivperioden, jf. § 163, stk. 7, i aktivbekendtgørelsen AU Overgang til dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1. Forventet overgang 2. Faktisk overgang D4 D5 Korrektion af dato for dagpengeperiodens udløb K1 Korrektion af dato for aktivperiodens udløb K2 Annullation af indberetninger som følge af genoptjening af beskæftigelseskravet AD