Vejledning om renter af efterbetaling af dagpenge mv.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/72@2000-05-18/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 er der fastsat regler om renter af efterbetaling af dagpenge mv.
Bekendtgørelsen gælder alle ydelser, der kan udbetales af en a-kasse. Den gælder også for den skattefrie præmie, jf. § 74k og § 75c, stk. 10-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den gælder dog ikke for kursusgodtgørelse. Den gælder heller ikke for efterbetaling af efterlønsbidrag, som ikke er en ydelse fra a-kassen.
Den gælder endelig ikke for efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.
Bekendtgørelsen skal bruges, når der er tale om for sen udbetaling af ydelsen. Det kan skyldes forsinkelser i a-kassen, eller fordi a-kassen mener, at medlemmet ikke har ret til ydelsen, og denne afgørelse senere omgøres.
Bekendtgørelsen skal også bruges, hvis det kun er en enkelt udbetalingsperiode, hvor ydelsen ikke betales rettidigt. Der kan f.eks. være tale om, at udbetalingen forsinkes på grund af edb-problemer.
Der kan også være tale om, at udbetalingerne er standset i anledning af en indberetning.
Eksempel 1:
AF indberettede en udeblivelse til a-kassen. A-kassen standsede derfor udbetalingen og undersøgte årsagen til medlemmets udeblivelse. Medlemmet gav a-kassen de oplysninger, som den bad om.
Efter længere tids undersøgelser konstaterede a-kassen, at medlemmet var til rådighed, og den genoptog derfor udbetalingerne og effektuerede en efterbetaling til medlemmet.
Medlemmet har ret til renter af efterbetalingen, fordi indberetningen resulterer i en afgørelse om, at medlemmet har ret til dagpenge, og fordi der intet er at bebrejde medlemmet.
Eksempel 2:
Direktoratet modtog oplysninger fra en kommune, der viste, at medlemmet havde meget store indtægter ved selvstændig virksomhed og sandsynligvis også arbejde herved. Direktoratet sendte derfor sagen til a-kassen, som standsede udbetalingerne. A-kassen rekvirerede de nødvendige oplysninger, herunder fra medlemmet, og konstaterede, at medlemmet havde meget store indtægter ved selvstændig virksomhed, men at der alene var tale om ren formueadministration.
A-kassen genoptog derfor udbetalingen af dagpenge til medlemmet og effektuerede samtidig en efterbetaling til medlemmet.
Medlemmet har ret til renter af efterbetalingen, fordi indberetningen resulterer i en afgørelse om, at medlemmet har ret til dagpenge, og fordi der intet er at bebrejde medlemmet.
Hvis en afgørelse ændres fra en svigssanktion til en sanktion for uagtsomhed af Arbejdsmarkedets Ankenævn, og der herved opstår et efterbetalingsbeløb, har medlemmet ret til rente fra den første mulige dispositionsdag efter, at a-kassen har indstillet til direktoratet, at medlemmet skulle have en sanktion for svig. Det kan ikke bebrejdes medlemmet, at afgørelsen om svig ændres til uagtsomhed.
Krav på rente af efterbetalingsbeløb er undergivet 5 års forældelse.
§ 2 fastsætter, at medlemmet ikke har ret til renter, hvis den forsinkede eller manglende udbetaling skyldes forhold, som kan tilregnes medlemmet. Der skal altså være tale om forhold, som kan bebrejdes medlemmet. Det er tilfældet, hvis medlemmet har afgivet urigtige oplysninger, som er årsag til forsinkelsen.
Hvis medlemmet ikke sender eller er længe om at sende de dokumenter og oplysninger, som a-kassen beder om, udløser det ikke ret til rente. Det er medlemmets risiko, at de ønskede oplysninger sendes i tide til a-kassen. Det samme er tilfældet, hvis medlemmet udfylder dokumenter mv. mangelfuldt og derved er årsag til forsinkelse.
Der kan også være tale om forsinkelser, der skyldes både medlemmets og a-kassens forhold. I sådanne tilfælde skal a-kassen foretage en skønsmæssig afvejning af, i hvilket omfang forsinkelsen hovedsagelig skyldes medlemmets forhold.
Der er ikke tale om forhold, som kan tilregnes medlemmet, hvis forsinkelsen skyldes tredjemand.
I denne bestemmelse er det fastsat, hvordan renten beregnes, og hvor meget renten udgør, hvis ydelsen fra a-kassen ikke betales rettidigt. Renten beregnes af bruttobeløbet.
Morarenten efter rentelovens § 5 er den til enhver tid fastsatte diskonto med et rentetillæg, der er fastsat af Justitsministeriet. Den aktuelle diskonto kan findes på Nationalbankens hjemmeside (www.nationalbanken.dk), hvor der også er oplysninger om diskontoen tilbage i tiden. Diskontoen er pr. 28. april 2000 3,75 %. I bekendtgørelse nr. 896 af 21. december 1990 om morarente er rentetillægget fastsat til 5 %. Den for tiden gældende morarente er derfor 8,75 %.
Udgangspunktet for, om ydelsen er betalt rettidigt eller ej, er a-kassens første mulige dispositionsdato. Med hjemmel i lovens § 46, stk. 1, fastsætter a-kassens ledelse, hvornår ydelsen skal være til disposition for medlemmet. Efterløn, der udbetales månedsvis, skal dog være til disposition for medlemmet på månedens sidste bankdag.
Der beregnes renter fra den første mulige dispositionsdag og indtil det tidspunkt, hvor den forfaldne ydelse rent faktisk er udbetalt på en efterfølgende dispositionsdag.
For at lette administrationen og undgå udbetalingen af helt små rentebeløb, er det fastsat, at rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for forsikrede på fuld tid for en dag, ikke skal udbetales. Det er 570 kr. pr. 3. januar 2000.
I det omfang a-kassen, direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke har ret til ydelsen, og denne afgørelse senere ændres, således at medlemmet har ret til ydelsen, forrentes udbetalingen efter de regler, der er fastsat i § 3. Det skal ske fra det tidspunkt, hvor ydelsen først kunne være udbetalt (den oprindelige dispositionsdato). Det er uden betydning, hvad der er grunden til, at den overordnede instans ændrer afgørelsen.
Eksempel:
Ankenævnet tiltrådte a-kassens og direktoratets afgørelse om, at medlemmet ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet fik derfor ikke udbetalt dagpenge i 10 måneder. Medlemmet klagede imidlertid til Folketingets Ombudsmand, som udtalte, at han ikke fandt fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at medlemmet ikke var til rådighed.
I konsekvens heraf ændrede ankenævnet afgørelsen, hvorefter medlemmet var til rådighed og som følge heraf havde ret til en efterbetaling af dagpenge i 10 måneder. I et sådant tilfælde beregnes der renter fra det tidspunkt, hvor a-kassen først kunne have udbetalt ydelsen (den oprindelige dispositionsdato).
Det samme vil være tilfældet, hvis medlemmet havde anlagt sag ved domstolene og fået medhold.
Hvis den konkrete sag medfører, at der opstår efterbetalingsbeløb i flere a-kasser, beregner hver a-kasse renter af sit efterbetalingsbeløb. Rentebeløbene lægges herefter sammen for at afgøre, om det samlede beløb er mindre end højeste dagpenge for en dag for forsikrede på fuld tid, jf. § 3, stk. 4. A-kasserne skal derfor samarbejde om behandlingen af sådanne sager.
Det samme princip følges, hvis der opstår efterbetalingsbeløb i flere perioder og for flere ydelser. A-kassen beregner rente for hver periode og ydelse. Rentebeløbene lægges herefter sammen for at afgøre, om det samlede beløb er mindre end højeste dagpenge for en dag for forsikrede på fuld tid.
Bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsætter, at bekendtgørelsen har virkning for alle udbetalinger, der rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere. Det betyder, at reglerne om forrentning af efterbetalingsbeløb har virkning for udbetalinger, hvor forsinkelsen indtræder efter lovens ikrafttræden. Det afgørende er, at ydelsens første mulige dispositionsdato er efter den 1. juli 2000. Der tilskrives derfor ikke renter for ydelser, der har haft en mulig dispositionsdato før den 1. juli 2000.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 18. maj 2000 Tove Loft /Thorbjørn H. Pedersen