Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/75@2000-05-31/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I. Indledning

Dette er en vejledning til bekendtgørelse nr. 1155 af 29. december 1999 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000.

Bekendtgørelsen afløser den tidligere bekendtgørelse nr. 944 af 16. december 1998

Bekendtgørelsen adskiller sig på en række punkter fra de regler, der gjaldt før 1. januar 2000, for så vidt angår adgang og deltagerstøtte.

De vigtigste ændringer vedrører følgende:

1) Ikke godtgørelse til alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Som noget nyt har ikke alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser ret til at modtage kursusgodtgørelse. Ret til godtgørelse har alene beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende og ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 20.

2) Ikke befordringstilskud og tilskud til kost og logi til alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser .

Som noget nyt er retten til befordringstilskud og tilskud til kost og logi også bortfaldet for ledige dagpengeberettigede bortset fra ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi har alene beskæftigede, selvstændige erhvervsdrivende, ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, jf. bekendtgørelsens § § 28 - 30 og § 34.

Det skal understreges, at følgende regler fortsat er gældende:

1) Ledige i dagpengeperioden har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Ledige dagpengeberettigede i dagpengeperioden har kun ret til 6 ugers selvvagt uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 2. Den ledige kan ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse modtage kursusgodtgørelse, dog fratrækkes perioder, der er anvendt til uddannelse som ledig efter lov om orlov i den 6 ugers periode, hvori der er mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse, jf. bekendtgørelsens § 43.

2) Krav om rådighed under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse

Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal i perioder, hvori der udbetales kursusgodtgørelse, være tilmeldt Arbejdsformidlingen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse. Afslag på formidlet arbejde uden gyldig grund betragtes som selvforskyldt ledighed, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 44-46.

3) Perioder med godtgørelse medregnes i dagpengeperioder

Deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse betragtes ikke længere som ”død periode”. For ledige er perioder, hvori der udbetales godtgørelse siden den 1. januar 1996 blevet medregnet i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4. Unge, der skal aktiveres (ungeindsatsen) efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Unge, ledige under 25 år, der som led i aktivering efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik deltager i særligt udviklet og tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb kan ikke modtage kursusgodtgørelse, befordringstilskud og tilskud til kost og logi efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men vil modtage uddannelsesgodtgørelse m.m. efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Andre unge under 25 år, der ikke er omfattet af denne særlige ”ungeaktiveringsindsats” eller i øvrigt er under aktivering, følger de almindelige regler om godtgørelse, befordringstilskud og tilskud til kost og logi.

5. Ansøgningsskema skal attesteres af a-kassen for at få adgang.

En ledig, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal have adgangsskemaet attesteret i sin arbejdsløshedskasse for at få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

A-kassen skal attestere, hvorvidt den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller aktivperioden og om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer

Her opregnes målgruppen, der har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1-4. Målgruppen omfatter: ufaglærte personer, personer der har en erhvervsuddannelse eller et uddannelsesniveau svarende til erhvervsuddannelserne (faglærte), arbejdsledere, hvis uddannelsesniveau kan sidestilles med ufaglærtes og erhvervsuddannedes, samt laboranter, der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om laborantuddannelsen, merkonomer, teknonomer og datanomer samt endelig videregående teknikere, herunder personer med en erhvervsakademiuddannelse, der er omfattet af Undervisningsministeriets lov om korte videregående uddannelser, når arbejdsministeren har bestemt, at uddannelsen kan sidestilles med de videregående teknikeres. Målgruppen omfatter endvidere selvstændige erhvervsdrivende, hvis uddannelsesniveau kan sidestilles med ovennævnte grupper.

Målgruppen omfatter kortvarigt uddannede, når bortses fra bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 og 7. Det er uden betydning, om uddannelsen er offentlig eller privat. Det afgørende er, - bortset fra laboranter, merkonomer, teknonomer, datanomer og videregående teknikere - at uddannelsen i niveau og længde ikke overstiger niveauet og længden af erhvervsuddannelserne samt at uddannelsen ikke har et gymnasialt adgangskrav, se dog bemærkningerne til § 1, stk. 6.

Ledige dagpengeberettigede er omfattet af målgruppen, når deres uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet i § 1, stk. 1, nr. 1-7, jf. §§ 2-4.

Kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik er omfattet af målgruppen, når der foreligger en aftale med kommunen om deltagelse og deres uddannelsesniveau i øvrigt ikke overstiger niveauet i § 1, stk. 1, nr. 1-7, jf. § 6.

Personer, der hverken er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsmodtagere eller i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik er ligeledes omfattet af målgruppen, når deres uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet i § 1, stk. 1, nr. 1-7, jf. § 7.

Til § 1, stk. 1, nr. 3

Bestemmelsen er medtaget bl.a. for at tydeliggøre, at kommunalt- eller etatsuddannede er omfattet af målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne. F. eks. er uddannelse som portør, politi- eller togbetjent omfattet af bestemmelsen.

Til § 1, stk. 1, nr. 4

Hospitalslaboranter er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. § 1, stk. 2.

Til § 1, stk. 1, nr. 5

Det er en adgangsbetingelse, at arbejdslederens uddannelsesniveau ikke overstiger erhvervsuddannelsesniveauet, at den pågældende fungerer som foresat for ufaglærte eller faglærte og at arbejdslederfunktionen er den pågældendes hovedbeskæftigelsesfunktion, jf. § 1, stk. 4.

En videregående tekniker, der fungerer som arbejdsleder vil ikke have adgang efter denne bestemmelse, men vil kunne få adgang efter § 1, stk. 1, nr. 4, hvis adgangsbetingelserne i øvrigt er opfyldte.

Til § 1, stk. 1, nr. 6

Selvstændige erhvervsdrivende, der udøver deres selvstændige virksomhed kan få adgang, hvis deres uddannelsesniveau ikke overstiger videregående teknikeres.

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Personer, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, anses som udgangspunkt at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Til § 1, stk. 1, nr. 7

Bestemmelsen muliggør, at personer med en højere eller videregående uddannelse kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse. I bedømmelsen af, om en given uddannelse er højere eller videregående, indgår alene danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark.

Det er en betingelse for at få adgang, at personen ikke har haft beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde i de sidste 5 år forud for starten af den arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ønskes adgang. F. eks. vil en folkeskolelærer, der har afsluttet sin uddannelse den 1. juli 1999 og ikke endnu har haft beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde den 1. maj 2000, ikke være omfattet af bestemmelsen. Der skal gå 5 år uden beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, før betingelserne er opfyldte.

Til § 1, stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at alene de laboranter, der er omfattet af bekendtgørelsen om laborantuddannelsen tilhører målgruppen. Hospitalslaboranter tilhører derfor ikke målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Til § 1, stk. 5

Bestemmelsen gælder for danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark. Det er uden betydning, om uddannelsen er privat eller offentlig finansieret. Det afgørende er, om uddannelsen i niveau og længde maksimalt svarer til erhvervsuddannelserne og at der til uddannelsen ikke er et gymnasialt adgangskrav.

F.eks. vil en person, der har taget en privat finansieret lægesekretæruddannelse, have en uddannelse, der i niveau og længde maksimalt svarer til erhvervsuddannelserne.

Omvendt vil en person, der har taget en uddannelse som pædagog ikke være omfattet af bestemmelsen, idet uddannelsen overstiger niveauet og længden for erhvervsuddannelserne.

Personer, der efter afsluttet erhvervsuddannelse har taget overbygningskurser, som f.eks. Dansk Kommunalkursus DK 1 og 2 eller Forvaltningshøjskolens grundkurser FG I og II, anses ikke for at have et uddannelsesniveau, der overstiger erhvervsuddannelsens.

Derimod har en person, der har taget Forvaltningshøjskolens skatterevisoruddannelse, en uddannelse der i niveau og længde overstiger erhvervsuddannelserne. Tilsvarende er en registreret revisor heller ikke omfattet af bestemmelsen, idet personen for at blive optaget i revisorregisteret skal have gennemført en uddannelse, der har et gymnasialt adgangskrav.

Til § 1, stk. 6

Bestemmelsen fastslår, at hvis den nye tilsvarende uddannelse ikke forudsætter som adgangskrav, at ansøgeren har bestået en gymnasial uddannelse, har en person med den gamle uddannelse adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er uden betydning, om den nye tilsvarende uddannelse overstiger niveauet og længden af erhvervsuddannelserne.

For eksempel har pressefotografer adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Den tidligere uddannelse til pressefotograf er afløst af mediejournalistuddannelsen. Det er ikke et adgangskrav til mediejournalistuddannelsen, at man har bestået en gymnasial uddannelse, men mediejournalistuddannelsen har et niveau og en længde, der overstiger erhvervsuddannelserne.

Til §§ 2-3 Ledige i dagpengeperioden

Bestemmelsen fastslår, at ledige, der er berettigede til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og befinder sig i dagpengeperioden, har ret til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger.

Det er en betingelse for at få adgang efter bestemmelsen, at vedkommende både er dagpengeberettiget og befinder sig i dagpengeperioden.

En person er ikke dagpengeberettiget, når vedkommende har karantæne fra arbejdsløshedskassen eller ikke har optjent dagpengeret eller er omfattet af reglerne om overskydende timer i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Disse personer har - forudsat at de ikke er kontanthjælpsmodtagere - adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne uden forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, når de i øvrigt opfylder bekendtgørelsens adgangsbestemmelser. Se også bemærkninger til § 20, stk. 1 om ingen ret til godtgørelse.

En ledig dagpengeberretiget, der ønsker arbejdsmarkedsuddannelse ud over den selvvalgte 6 ugers periode, skal have udarbejdet en individuel handlingsplan (IHP) hos Arbejdsformidlingen for den del af uddannelsen, der rækker ud over 6 ugers perioden. Handlingsplanen må ikke udarbejdes forud for påbegyndelsen af 6 ugers perioden.

Se også bestemmelsen i § 6, stk. 1, om at kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik skal have en aftale med kommunen om deltagelse.

Til § 3

Bestemmelsen gælder alene for dagpengeberettigede ledige i dagpengeperioden.

Det er en forudsætning for at få adgang, at Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen har indgået en aftale og at uddannelsesforløbet er rettet mod flaskehalsområder eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Individuel kompetenceafklaring (IKA) kan ikke indgå i uddannelsesforløbene.

Til § 4 Ledige i dagpengeperioden og ledige i aktivperioden

Det er en betingelse for at få adgang, at der hos Arbejdsformidlingen er udarbejdet en IHP (individuel handlingsplan).

Til § 5 Tilmelding til AF

Bestemmelsen fastslår, at ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt AF for at få adgang.

Jobtræning

Personer, som er i jobtræning efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik anses for at være ledige under jobtræningsperioden.

Uddannelsesorlov

Ledige, som har uddannelsesorlov, anses ligeledes for at være ledige i orlovsperioden.

Fleksjob, skånejob eller servicejob

Personer ansat i fleksjob eller skånejob med løntilskud er ansat på særlige vilkår og sidestilles med beskæftigede. Personer ansat i servicejob efter lov om servicejob er ansat på sædvanlig overenskomstmæssig arbejdstid og med mulighed for tilskud til arbejdsgiver. Disse ansatte sidestilles med beskæftigede.

Ledig eller beskæftiget

Personer, der f.eks. afslutter et arbejdsforhold om fredagen og tilmelder sig et kursus om mandagen med start samme dag, anses ligeledes for at være ledige.

I følge arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse og vejledning om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode betragtes dog en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse og som starter på uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, hvis aftale om deltagelse i uddannelse er indgået før medlemmet blev afskediget, som beskæftiget .

Eksempel: Medlemmet bliver afskediget den 30. marts 2000 til fratrædelse fredag den 28. april 2000. Den 19. april 2000 bliver medlemmet optaget på et AMU-kursus med start mandag den 1. maj 2000. Medlemmet anses for at være ledig den 1. maj, hvor uddannelsen påbegyndes.

Når en person, der er opsagt fra sin stilling, deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse i opsigelsesperioden, anses personen for at være beskæftiget , når uddannelsen ligger inden for opsigelsesperioden. D.v.s. personen starter og afslutter uddannelsen inden for opsigelsesperioden.

Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen for beskæftiget , hvis adgangsskemaet er indleveret og modtaget på uddannelsesstedet, før personen blev opsagt eller sagde op.

Omvendt anses personen for ledig , når uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden og personen har indleveret adgangsskemaet til uddannelsesstedet efter personen er opsagt eller selv har sagt op.

Et deltidsbeskæftiget medlem af en arbejdsløshedskasse anses ikke for ledig i henseende til adgang til arbejdsmarkedsuddannelser.

Til §§ 6-7 Kontanthjælpsmodtagere m.fl.

Deltageren skal opfylde adgangsbetingelserne og tilhøre målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne. Deltageren har ikke ret til godtgørelse efter § 20, til befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, jf. §§ 28-30 og § 34.

Til § 7

Deltageren skal opfylde adgangsbetingelserne og tilhøre målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne. Deltageren har ikke ret til godtgørelse efter § 20, men kan modtage befordringstilskud efter reglerne i §§ 28-33 og tilskud til kost og logi efter reglerne i §§34-37.

Til §§ 8-9 Aldersbetingelser

En uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse

Til uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser henregnes danske uddannelser og uddannelser erhvervet i Danmark, som i niveau og længde maksimalt svarer til niveauet og længden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et gymnasialt adgangskrav til uddannelsen.

Til § 8, stk. 2, nr. 2

Jobrotation

Omfattet af jobrotationsordninger efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan være personer i beskæftigelse, som midlertidigt er fraværende fra arbejdspladsen og ledige, der afløser en beskæftiget.

Til § 8, stk. 2, nr. 3

Krav i anden lovgivning

Det er en forudsætning for at kunne fravige alderskravet på de 20 år, at kravet om uddannelse er hjemlet i anden lovgivning og at denne uddannelse kun kan erhverves inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes område.

F. eks. stilles der fra 1. januar 1997 i lov om levnedsmidler m.m. krav om, at uddannelse i levnedsmiddelhygiejne er obligatorisk for personer over 18 år, der er beskæftiget i bestemte virksomheder. Denne uddannelse etableres som en arbejdsmarkedsuddannelse.

Personer, der er under anden uddannelse, har ikke adgang til den obligatoriske uddannelse i levnedsmiddelhygiejne, jf. § 10, stk. 1, nr. 2. For eksempel har studerende på højere læreranstalter med job i hotel- og restaurationsbranchen ikke adgang, idet de er under uddannelse.

Til § 9

Uddannelsesstedet kan alene fravige alderskravet i særlige tilfælde og da på baggrund af en konkret vurdering af hver enkelt ansøger. Særlige tilfælde kan f.eks. være en erklæring fra en arbejdsgiver, som ønsker den pågældendes deltagelse i et bestemt kursus, f.eks. et certifikatkursus i gaffeltruckfører, kranfører, traktorfører eller andet.

Særlige grunde kan være en deltager under 20 år, som deltager i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller deltager i produktionsskoleforløb.

Til § 10 Sygdom og under anden uddannelse m.m.

Bestemmelsen opregner i hvilke situationer bestemte persongrupper ikke har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse. Bestemmelsen bygger på det grundlag, at deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse forudsætter, at den pågældende normalt kan påtage sig et arbejde inden for branchen/faget på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige praksis.

Dog er den tidligere bestemmelse, hvorefter der kunne gives dispensation til personer, der var fraværende fra arbejdsmarkedet, ophævet pr. 1. januar 1999.

Til § 10, stk. 1, nr. 1

I vurderingen af om en person er i stand til at påtage sig arbejde, kan indgå lægelige udtalelser eller anden dokumentation eller erklæring, der viser, at den pågældende ikke er i stand til at påtage sig et arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår eller på særlige vilkår efter gældende regler herom for revalidender og andre.

Revalidender, kan få adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, når de befinder sig i den afsluttende del af revalideringsprocessen i henhold til en fastlagt erhvervsplan, jf. lov om en aktiv socialpolitik.

En revalideringsperiode anses som afsluttende, når personen befinder sig i den sidste tredjedel af revalideringsperioden og når arbejdsmarkedsuddannelserne benyttes som afslutning på revalideringsperioden med henblik på endelig udslusning til arbejdsmarkedet.

Personer, der er ansat på særlige løn- og arbejdsvilkår har adgang, idet disse personer netop er ansat på særlige vilkår. Det gælder f.eks. personer ansat i beskyttet beskæftigelse, fleksjob eller skånejob. Tilsvarende gælder det for personer ansat i servicejob, hvor der er mulighed for tilskud til arbejdsgiveren.

Det er en forudsætning, at revalidender og andre personer i øvrigt opfylder bekendtgørelsens adgangsbestemmelser, herunder adgangskravene til den konkrete uddannelse.

Til § 10, stk. 1, nr. 2

Bestemmelsen omfatter alle personer, som er under uddannelse, herunder deltagere i erhvervsuddannelser eller i højere eller videregående uddannelse, deltagere i den frie ungdomsuddannelse samt personer, som er under uddannelse til landmand (”det grønne bevis”).

Personer, der deltager i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller et produktionsskoleforløb har dog adgang, når personen opfylder de generelle adgangsbetingelser i øvrigt.

Personer anses for at have afbrudt en uddannelse, når der foreligger dokumentation herfor fra uddannelsesstedet.

En person betragtes som værende under erhvervsuddannelse, hvis vedkommende er på et skoleophold og/eller er i et praktikophold i henhold til en uddannelsesaftale i tilknytning til uddannelsen.

En person betragtes som værende under uddannelse til faglært landmand, når personen er på skole eller i praktik, jf. personens uddannelsesaftale. Personen betragtes som værende under uddannelse til det grønne bevis, når personen deltager i skoleuddannelsen.

Personer, der har orlov fra en uddannelse, anses for at være under uddannelse medmindre de hører ind under undtagelsesbestemmelsen i § 10, stk. 2.

Til § 10, stk. 2

Følgende AMU-kontraktuddannelser er p.t. omfattet af bestemmelsen: betonmager, glasmager, glassliber, stilladsopstiller, vaskeriassistent og vejasfaltør. Alle disse uddannelser er ordinære, centralt godkendte sammenhængende uddannelsesforløb.

Til §§ 11-13 Generelle adgangskrav til alle uddannelser

Bestemmelsen fastslår, at kun personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Der er ikke længere særlige krav til udenlandske statsborgere.

Til § 11, stk.2

Efter bestemmelsen kan grønlændere og færinger som hidtil få adgang, hvis de i øvrigt opfylder adgangskravene i §§ 1-18.

Til § 12

Efter en konkret vurdering træffer uddannelsesstedet afgørelse om, hvorvidt en ansøger deltager i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager. Vurderingen skal lægge vægt på, om ansøgerens uddannelsesønske udgør en naturlig helhed inden for givne uddannelsesstrukturer og ansøgerens muligheder for at opnå beskæftigelse på kortere sigt set på baggrund af ansøgerens uddannelsesniveau.

Til § 20 Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

Bestemmelsen fastslår, at beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der opfylder adgangskravene har ret til godtgørelse, når der foreligger et tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed.

Personer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller deltagere i produktionsskoleforløb, hvori der indgår arbejdsmarkedsuddannelser, har ikke ret til godtgørelse, idet der ikke foreligger et tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Godkendt uddannelse

Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at uddannelsen afholdes efter en godkendt uddannelsesplan, at uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse og at der til uddannelsen fuldt ud ydes tilskud (taksttilskud) af bevillingerne til arbejdsmarkedsuddannelserne, som de fremgår af finansloven.

Tab af arbejdsmulighed

Deltagere, der er berettiget til godtgørelse, vil som udgangspunkt have tab af arbejdsindtægt. Dog vil der foreligge tab af arbejdsmulighed, når deltageren er deltidsbeskæftiget og tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. F. eks. vil en person, der er beskæftiget 25 timer om ugen og tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende (37 timer) være berettiget til godtgørelse for tab af arbejdsindtægt for 25 timer og tab af arbejdsmulighed for 12 timer ved deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse af en uges varighed og med 37 lektioner.

Afholdelsesformer

Efter kapitel 8 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 622 af 28. juni 1996 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 117 af 21 februar 2000, kan arbejdsmarkedsuddannelserne afholdes som heltids- og deltidsundervisning i dagtimerne, som aften- og natundervisning, som week-end-undervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage eller som en kombination heraf.

I uddannelsesplanen for kompetencegivende uddannelse og centrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan det være bestemt, at en eller flere af ovennævnte afholdelsesformer ikke skal anvendes.

På decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan uddannelsesstedet i særlige tilfælde afholde den kompetencegivende uddannelse opsplittet eller som deltidsundervisning ud over hvad der måtte være bestemt i den konkrete uddannelsesplan, jf. § 41, stk. 2 i ovennævnte bekendtgørelse.

Ved alle afholdelsesformer kan der ved deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse ydes godtgørelse, hvis der foreligger et dokumenteret indtægtstab eller tab af arbejdsmulighed. Personer, der deltager i aften-, nat- eller week-end-undervisning og udfører deres sædvanlige beskæftigelse om dagen eller i løbet af ugen, vil normalt ikke lide tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Kompenserende fridage

Der kan ikke ydes godtgørelse på kompenserende fridage ( f.eks. afspadsering, opsparede fridage), da ansøgeren i så fald ikke kan siges at lide tab af indtægt eller tab af arbejdsmulighed. Der kan heller ikke ydes godtgørelse i forbindelse med deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse på en friuge, f. eks. hvor ansættelsesforholdet indebærer skiftende arbejdstider og vagter.

Til § 20, stk. 2

Som beskæftiget lønmodtager anses personer, der er i et ansættelsesforhold, hvor der foreligger en aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager om løn- og ansættelsesvilkår. Der kræves ikke, at den ugentlige beskæftigelse skal overstige et bestemt antal arbejdstimer, jf. også bemærkningerne til § 5.

Indtægtstab for selvstændige erhvervsdrivende beregnes på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, hvori den selvstændige virksomhed sædvanligvis udøves.

Til § 22 IDV-uddannelse

Der er ikke ret til godtgørelse ved deltagelse i IDV-uddannelser. Det gælder også for de arbejdsmarkedsuddannelser, der pr. 1. april 2000 er omlagt til IDV.

Til § 23 Uddannelser i udlandet

Når Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemmer, at der kan udbetales godtgørelse til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet, vil godtgørelsen pr. undervisningsuge svare til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 24. Beregningen af godtgørelsen vil ske efter bekendtgørelsens bestemmelser i kapitel 5, 6 og 7.

Til §§ 24-25 Godtgørelse

Godtgørelsen beregnes pr. undervisningsuge, men kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af det højeste ugentlige dagpengebeløb.

Til § 25

Udgangspunktet er en 37 timers arbejdsuge. Hvis en person udfører sin beskæftigelse samtidig med deltagelse i en uddannelse, skal der ske reduktion i godtgørelsen svarende til det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres. Indtægtstabet beregnes for beskæftigedes vedkommende på baggrund af det faktiske, ugentlige antal arbejdstimer. Tab af arbejdsmulighed beregnes på baggrund af en 37 timers uge.

1. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 37 timer om ugen.

Da personen udfører 2 timers beskæftigelse hver dag, har personen ikke tab af indtægt eller arbejdsmulighed for disse timer, hvorfor godtgørelsen skal reduceres med 2 timer dagligt. Der kan udbetales godtgørelse for 37-10 = 27 timer pr. uge.

2. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 50 timer om ugen. Personen har derfor et tab af indtægt eller arbejdsmulighed på 40 timer om ugen. Imidlertid kan der maksimalt udbetales godtgørelse for 37 timer, svarende til maksimale dagpenge, hvorfor personen har ret til godtgørelse for 37 timer. Tilsvarende gælder for en person, der udøver sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse med 50 timer om ugen og under uddannelsen udfører sin selvstændige virksomhed med 10 timer om ugen.

3. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører hver dag 2 timers beskæftigelse. Personen arbejder normalt 20 timer om ugen og er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Der skal ske en reduktion af godtgørelsen med det antal timer, hvori beskæftigelsen udføres. Personen har ikke tab af arbejdsmulighed, fordi vedkommende ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Personen har derfor ret til 20 - 10 = 10 timers godtgørelse pr. uge.

4. Eksempel. En person deltager i heltidsundervisning og udfører sin beskæftigelse med 16 timer i weekenden, som normalt. Personen er iøvrigt fuldtidsarbejdssøgende.

Med udgangspunkt i en 37 timers arbejdsuge må personen anses for at have tab af arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen i 37-16 = 21 timer om ugen og har dermed ret til godtgørelse for 21 timer pr. uge.

5. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Under uddannelsen udfører personen sit ene arbejde med 2 timer pr. dag; i alt 10 timer pr. uge.

Personen har tab af indtægt og/eller arbejdsmulighed i henholdsvis 20 timer fra lønarbejdet (30-10) og 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 27 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 27 timer.

6. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen fordelt på 3 forskellige arbejdspladser og er tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Samtidig med at personen deltager i heltidsundervisning udfører personen sit ene arbejde 2 timer pr. dag og arbejder 10 timer i weekenden for de to andre arbejdspladser; i alt arbejder personen 20 timer om ugen under kurset.

Personen har tab af indtægt for 10 timer fra lønarbejdet (30-20) og tab af arbejdsmulighed for 7 timer som arbejdssøgende (37-30); i alt 17 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 17 timer pr. uge.

7. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen og udøver selvstændig virksomhed med 10 timer om ugen. Personen deltager i heltidsundervisning og udøver sin selvstændige virksomhed under uddannelsen. Personen er i øvrigt tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidsarbejdssøgende. Personen er arbejdssøgende med 7 timer om ugen og arbejder herudover i alt 40 timer om ugen; 30 timers lønarbejde og 10 timers selvstændig virksomhed.

Personen har tab af indtægt fra lønarbejdet på 30 timer og tab af arbejdsmulighed på 7 timer som arbejdssøgende. Personen har derfor ret til godtgørelse for 37 timer pr. uge.

8. Eksempel. En person har 30 timers beskæftigelse om ugen og udøver selvstændig virksomhed med 15 timer om ugen. Personen deltager i heltidsundervisning og udøver sin selvstændige virksomhed under uddannelsen. Personen er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Personen arbejder i alt 45 timer om ugen; 30 timers lønarbejde og 15 timers selvstændig virksomhed.

Personen har tab af indtægt fra lønarbejdet på 30 timer. Personen har derfor ret til godtgørelse for 30 timer pr. uge.

Til §§ 26-27 Fælles bestemmelser

Hvis en deltager afbryder undervisningen udbetales godtgørelse for det hele antal lektioner/timer, personen har deltaget i undervisningen. Der udbetales ikke godtgørelse for de efterfølgende minutter i en eventuel påbegyndt lektion/time.

Til § 26, stk. 2

Bestemmelsen sigter alene på de situationer, hvor en uddannelse afbrydes af uforudsete årsager, som må tilskrives uddannelsesstedets forhold. F. eks. hvis der udbryder brand på uddannelsesstedet eller læreren bliver syg og uddannelsesstedet ikke kan fremskaffe en vikar, der kan påtage sig undervisningen.

Til §26, stk. 3 og 4

Bestemmelsen i stk. 4 gælder kun for ferie, der afholdes i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning.

Deltagere, som hæver opsparet feriegodtgørelse skal have disse beløb fratrukket i godtgørelsen. Der fratrækkes time for time og ikke krone for krone.

Til § 26, stk. 6

Bestemmelsen omfatter alene deltagere, som før uddannelsens start var ledige og dagpengeberettigede i henhold til arbejdsløshedsforsikringens regler.

Beskæftigede er ikke omfattet af bestemmelsen, da disse anses for at være omfattet af deres sædvanlige ansættelsesforhold de dage, hvor de ikke deltager i uddannelse.

Til § 26, stk. 7

Deltageren underskriver en tro og love erklæring om at fraværet skyldes deltagelse i jobsamtale, lægeundersøgelse eller indkaldelse til session, og vil herefter få udbetalt godtgørelse for den pågældende dag, hvis deltageren iøvrigt er berettiget hertil.

Til § 28 Befordringstilskud

Bestemmelsen fastslår, at hvis en deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse har over 12 km fra bopæl og til uddannelsesstedet, har pågældende ret til befordringstilskud.

Personer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller et produktionsskoleforløb, hvori der indgår arbejdsmarkedsuddannelser, har ikke ret til befordringstilskud.

Til § 28, stk. 2

Tilskud ved daglig befordring udbetales efter gældende kilometertakster. Selv om deltageren ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt en større udgift, vil der ikke kunne udbetales større tilskud end det, der følger af kilometertaksten.

Kører flere sammen i samme private transportmiddel kan alle få befordringstilskud.

Til § 28, stk. 3

Der udbetales ikke befordringstilskud for et lavere antal kilometer end 24 km. pr. dag og der udbetales ikke befordringstilskud for det antal kilometer, der ligger over 144 km. Der kan således maksimalt udbetales for 120 km. transport om dagen. Befordringstilskud er fra den 1. januar 2000 skattefrit.

Til § 29 Daglig befordringstilskud ved indkvartering

Deltagere, som er indkvarterede, har ret til dagligt befordringstilskud ved transport frem og tilbage mellem indkvarteringsstedet og uddannelsesstedet efter kilometertaksten for andre end beskæftigede (den høje takst), jf. § 28.

Til § 30 Befordringstilskud i øvrigt ved indkvartering

Ved transport frem og tilbage til indkvarteringssted får deltagerne udbetalt befordringstilskud efter kilometertilskudstaksterne i § 28, stk. 2 for den fulde afstand mellem bopæl og indkvarteringssted. Den i § 28, stk. 1 nævnte minimumsgrænse og den i § 28, stk. 3 nævnte maksimumsgrænse gælder ikke ved rejser til og fra indkvarteringssted.

Befordringstilskud er fra den 1. januar 2000 skattefrit.

Til § 33 Uddannelser i udlandet

Befordringstilskuddet vil alene kunne gives efter § 29, daglig befordringstilskud ved indkvartering. Deltageren må selv sørge for transport fra Danmark til uddannelsesstedet og retur.

Til § 34 Tilskud til kost og logi

Deltagere har ret men ingen pligt til indkvartering.

Hvis en deltager har over 3 timers samlet transport, vil pågældende normalt opnå ret til indkvartering. Øboere, som f.eks. på grund af manglende overfartsmuligheder ikke har mulighed for dagligt at rejse mellem bopæl og uddannelsessted, vil normalt opnå ret til indkvartering.

Tilskud til kost og logi er skattepligtigt.

Til § 37 Uddannelser i udlandet

Til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet ydes tilskud til kost og/eller logi efter reglerne i §§ 34-36.

Til §§ 43-46 Særlige bestemmelser for ledige dagpengeberettigede

I opgørelsen af 6 ugers forbruget indgår perioder, der er anvendt til uddannelse som ledig efter lov om orlov, og hvori der er udbetalt orlovsydelse.

Til § 43, stk. 3

Efter bestemmelsen medregnes udbetaling af godtgørelse i 6 ugers forbruget, når godtgørelsen er udbetalt for mindst 6 undervisningslektioner pr. dag.

Godtgørelse, der udbetales for de situationer, der er nævnt i § 26, stk. 3-7, medregnes i 6 ugers forbruget.

Godtgørelse, der udbetales ved deltidsundervisning og efter § 26, stk. 2 tæller ikke med i 6 ugers forbruget.

Til § 44

Da det alene er ledige i dagpengeperioden med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der kan modtage godtgørelse, gælder bestemmelsen alene for denne persongruppe.

III. Bortfald

Vejledning nr. 97 af 23. juni 1999 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder.

INDHOLD

I. Indledning

Vigtige ændringer 1. Ikke godtgørelse til alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser Ikke befordringstilskud og tilskud til kost og logi til alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser 2. Ikke befordringstilskud og tilskud til kost og logi til kontanthjælpsmodtagere Fortsat gældende regler 1. Ledige i dagpengeperioden har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse .. 2. Krav om rådighed under deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse . 3. Perioder med godtgørelse medregnes i dagpengeperioder 4. Unge, der skal aktiveres (ungeindsatsen) efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik 5. Ansøgningsskema skal attesteres af a-kassen for at få adgang . II. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte paragraffer Afsnit 1 Adgang til uddannelserne

Kapitel 1 § 1, stk. 1 § 1, stk. 1, nr. 3 § 1, stk. 1, nr. 4 § 1, stk. 1, nr. 5 § 1, stk. 1, nr. 6 § 1, stk. 1, nr. 7 § 1, stk. 2 § 1, stk. 5 § 1, stk. 6 Generelle adgangskrav ... Målgruppen ... Kommunal- eller etatsuddannelse . Laboranter, merkonomer m.fl. .. Arbejdsledere Selvstændig erhvervsdrivende .. Højere uddannede . Laboranter . Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser .. Gammel uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse .

Ledige i dagpengeperioden ..

§ 2 § 3 6 ugers selvvalgt uddannelse ... RAR-ramme inden for flaskehalsområder ...

Ledige i dagpengeperioden og ledige i aktivperioden .

§ 4 Deltagelse som led i en individuel handlingsplan .

§ 5 Tilmelding til AF ..

Kontanthjælpsmodtagere m.fl. .

§ 6, stk. 2 Tilhøre målgruppen .

§7 Hverken dagpengeberettiget eller kontanthjælpsmodtager

Aldersbetingelser § 8, stk. 2, nr. 1 § 8, stk. 2, nr. 2 § 8, stk. 2, nr. 3 § 9 Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser .. Jobrotation . Krav i anden lovgivning Dispensation fra aldersgrænsen

Sygdom og under anden uddannelse m.m. ..

§ 10 § 10, stk. 1, nr. 1 § 10, stk. 1, nr. 2 § 10, stk. 2 Ikke adgang til arbejdsmarkedsuddannelser . Sygemeldte og revalidender m.fl. . Under uddannelse .. AMU-uddannelseskontrakter .

Generelle adgangskrav til alle uddannelser .

§ 11, stk. 1 § 11, stk. 2 § 12 Bopæl og beskæftigelse i Danmark . Færinger og grønlændere . Afslag på adgang på grund af for mange kurser ..

Afsnit II Kapitel 4 Ret til godtgørelse Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ..

§ 20, stk. 1 § 20, stk. 2 Ret til godtgørelse Beskæftigedes og selvstændige erhvervsdrivendes indtægt .

IDV-uddannelser ...

§ 22 IDV-uddannelser .

Uddannelser i udlandet

§ 23 Uddannelser i udlandet

Afsnit III Kapitel 5 § 24, stk. 1 § 25 Kapitel 6 § 26, stk. 1 § 26, stk. 2 § 26, stk. 3 og 4 § 26, stk. 6 § 26, stk. 7 Afsnit IV Kapitel 8 § 28, stk. 1 § 28, stk. 2 Størrelse og beregning af godtgørelse og tilskud Godtgørelse .. Størrelsen af godtgørelsen .... Beskæftigelse under uddannelsen . Fælles bestemmelser. Godtgørelse ved deltagelse i uddannelsen ... Uddannelsen afbrydes .. Ferie og uddannelsespraktik Søgnehelligdage ... Jobsamtale, session eller lægeundersøgelse . Befordringstilskud og tilskud til kost og logi Befordringstilskud Retten til befordringstilskud Kilometertakst ..

§ 28, stk. 3 Kilometerafstand ..

Daglig befordringstilskud ved indkvartering

§ 29 Taksten for afstand mellem indkvarteringssted og uddannelsessted ...

Befordringstilskud i øvrigt ved indkvartering ..

§ 30, stk. 2 Taksterne for afstand mellem bopæl og indkvarteringssted

Uddannelser i udlandet

§ 33 Uddannelser i udlandet

Kapitel 9 § 34, stk. 1 Tilskud til kost og logi .. Retten til tilskud til kost og logi

Uddannelser i udlandet

§ 37 Uddannelser i udlandet

Kapitel 12 § 43, stk. 1 § 43, stk. 3 § 44 Særlige bestemmelser for ledige dagpengeberettigede Opgørelse af forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse . Tælleenheden ... Krav om rådighed

III. Bortfald af Vejledning nr. 97 af 23. juni 1999 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

Underskrift 1

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 31. maj 2000 Preben Buchholt /Kaj Ove Christiansen

Versioner

1. 2000-05-31 · til 2021-01-08