Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/81@2000-06-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 er der fastsat regler om brug af sanktion efter § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter lovens § 87, stk. 1, er det direktoratet, der som 1. instans træffer afgørelse om svig. Direktoratet afgør også, om svigen skal medføre, at medlemmet skal gennemgå en karantæne eller i gentagelsestilfælde slettes som medlem af a-kassen.

Mener a-kassen, at medlemmet er skyldig i svig, skal den træffe afgørelse om tilbagebetalingsbeløbet og sende spørgsmålet om svig til direktoratet. Forelæggelsen skal ledsages af en indstilling om sanktion til medlemmet, jf. lovens § 87, stk. 4.

Denne vejledning indeholder uddybende bemærkninger til bekendtgørelsen og vejledning om, hvordan reglerne skal bruges.

Formålet med bekendtgørelsen er at regulere de situationer, hvor et medlem eller et tidligere medlem af en a-kasse skal have en sanktion, fordi medlemmet har givet urigtige oplysninger eller ikke har oplyst a-kassen om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, eller har undladt at oplyse a-kassen om, at ydelser er modtaget med urette.

Bekendtgørelsen skal bruges på alle ydelser, der udbetales fra a-kasserne bortset fra kursusgodtgørelse. Reglerne herom findes i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Bekendtgørelsen gælder både for situationer, hvor et medlem har begået svig over for a-kassen, og hvor der er tale om et uagtsomt forhold.

Bekendtgørelsen skal også bruges på et tidligere medlem af en a-kasse, som i medlemsperioden ved svig eller uagtsomhed har fået en ydelse med urette.

Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette.

For at der kan være tale om svig, skal der foreligge en forsætlig handling.

Der er tale om en forsætlig handling, når et medlem ved eller anser det for overvejende sandsynligt, at afgivelse af urigtige oplysninger eller undladelse af at komme med oplysninger til a-kassen kan medføre, at medlemmet får en ydelse fra a-kassen med urette.

Det er uden betydning, hvor stort et beløb medlemmet har unddraget eller forsøgt at unddrage a-kassen. Det afgørende er alene, om medlemmet har givet forkerte oplysninger til a-kassen eller undladt at afgive oplysninger til a-kassen. Beløbets størrelse har kun betydning for sanktionens størrelse.

Som følge heraf kan f.eks. undladelse af at oplyse om arbejde af en enkelt dags varighed være svig, hvis medlemmet havde forsæt til ikke at oplyse om det.

Svigsbegrebet dækker alle situationer, hvor et medlem har fået eller forsøgt at få en ydelse fra a-kassen med urette.

Svigsbegrebet dækker også tilfælde, hvor flere medlemmer sammen har medvirket til, at et eller flere medlemmer ved svig har forsøgt at få eller har fået ydelser med urette (komplot).

Er der tale om efterfølgende forsæt til at beholde en ydelse med urette, er dette også svig. Det kan f.eks. være dagpenge under ferie eller dagpenge for en periode, hvor der efterfølgende sker lønudbetalinger som følge af en faglig sag.

Dagpenge under ferie kan udbetales 1 uge før ferien holdes. Efter at medlemmet har fået dagpengene under ferie, kan der imidlertid indtræde en begivenhed, som gør, at betingelserne for udbetalingen alligevel ikke er til stede. Hvis medlemmet er klar over dette og bevidst undlader at oplyse a-kassen herom for at beholde dagpengene under ferie, er der tale om svig.

Eksempel:

Et medlem har fået dagpenge under ferie en uge før ferien. Dagen efter, at medlemmet har fået dagpengene under ferie, fik han en uforudset udgift, og han syntes derfor ikke, at der var råd til at holde ferie. Medlemmet gik derfor på arbejde i ferien. Han oplyste ikke a-kassen om, at han ikke havde holdt ferie som oplyst på ansøgningen om dagpenge under ferie.

Ved behandlingen af medlemmets ledighedserklæring opdagede a-kassen ved hjælp af lønsedlerne, at han ikke havde holdt sin ferie. Forholdet er svig, selv om medlemmet først efter, at udbetalingen var sket, fik forsæt til at beholde dagpenge under ferie med urette.

Opdages svigen, inden udbetaling af ydelsen er sket, betragtes forholdet som forsøg, og det falder ind under bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Der er tale om et uagtsomt forhold, når et medlems handling eller undladelse ikke er sket bevidst, men forholdet alene kan bebrejdes pågældende, fordi medlemmet burde have indset, at handlingen eller undladelsen kunne medføre, at der blev udbetalt ydelser med urette.

Der vil typisk være tale om, at forseelsen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller lignende fra medlemmets side.

Der skal gives en sanktion for uagtsomhed, hvor medlemmet bør vide, at han eller hun skal oplyse a-kassen om et forhold, der har betydning for retten til ydelser, medlemmet klart sløser eller sjusker med at udfylde dagpengekort m.v. eller et medlem bør vide, at en ydelse er udbetalt helt eller delvist med urette, men undlader at oplyse a-kassen herom.

Hvis beløbet, der skal betales tilbage, er af ringe omfang, sanktioneres et uagtsomt forhold ikke. Ifølge § 6, stk. 3, er grænsen sat ved 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Der kan herudover uafhængigt af tilbagebetalingsbeløbets størrelse blive tale om at fritage et medlem for sanktion, hvis graden af den udviste uagtsomhed skønnes at være af meget ringe omfang.

Afgrænsningen mellem svig og uagtsomhed er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I bedømmelsen af svig eller uagtsomhed indgår følgende momenter:

A-kassens vejledning af medlemmet ved ledighedens start og senere vejledning af medlemmet, f.eks. fordi medlemmet har henvendt sig til a-kassen.

Vejledningsteksten på blanketmaterialet.

Medlemmets oplysninger på ledighedserklæringen, dagpengekort m.v.

Medlemmets forklaring eller manglende forklaring til sagen.

Klarheden af den dokumentation, der kan skaffes fra f. eks. arbejdsgivere, hvoraf det fremgår, hvornår medlemmet har arbejdet.

I visse situationer kan der være både svig og uagtsomhed i samme sag. Der skal i sådanne situationer konkret tages stilling til, om forseelsen skal opdeles i en svigsdel og en uagtsomhedsdel.

Eksempel:

Et medlem undlader at oplyse om et arbejde som vikar på 20 timer ugentligt.

Medlemmet har et opsigelsesvarsel på 1 måned. For at modtage supplerende dagpenge skal der foreligge en frigørelsesattest.

Da medlemmet ikke har oplyst a-kassen om arbejdsforholdet og ikke har fremlagt frigørelsesattest, skal dagpengekortet påføres 37 timer ugentligt, fordi hun på grund af den manglende frigørelsesattest ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet anses for at have begået svig for så vidt angår de 20 ugentlige arbejdstimer, hun ikke har oplyst a-kassen om.

Hvis medlemmet ikke havde kendskab til, at en frigørelsesattest skulle foreligge, betragtes de 17 timer som et uagtsomt forhold. Hun havde ikke forsæt til med urette at få dagpenge for mere end de 20 timer, hun ugentligt undlod at påføre dagpengekortet.

Hvis medlemmet imidlertid tidligere har haft en frigørelsesattest, vil hele forholdet som udgangspunkt være svig, da hun i så fald må anses at have kendskab til reglerne herom.

En opdeling i svig og uagtsomhed er også relevant, hvis den manglende oplysning om et arbejde medfører, at et medlem har fået

dagpenge for 1. og 2. ledighedsdag,

dagpenge til trods for reglen om mindsteudbetaling,

supplerende dagpenge ud over tidsbegrænsningen, eller

dagpenge udover tidsbegrænsningen som følge af selvstændig bibeskæftigelse.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

I sådanne situationer skal der altid ske en konkret vurdering af, hvilket kendskab medlemmet på forhånd har til reglerne.

Sanktionen for svig og uagtsomhed lægges sammen. Den samlede sanktion kan dog aldrig blive større end, hvis hele forholdet havde været svig.

En effektiv karantæne betyder, at et medlems ret til ydelser bortfalder for et antal timer, hvor han eller hun ellers havde ret til ydelser. Karantænen kan ikke afvikles i perioder med udbetaling af kursusgodtgørelse eller feriedagpenge.

En karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor forholdet konstateres. Det er det tidspunkt, hvor a-kassen har fået bestyrket mistanke om, at et medlem eventuelt har fået ydelser med urette.

En karantæne bortfalder, hvis den ikke er udstået senest 2 år efter karantænens ikrafttræden.

En karantæne bortfalder ikke ved overflytning til anden a- kasse eller ved ophør af medlemsskab. Optages et medlem på ny, har karantænen således stadig virkning.

En effektiv karantæne efter reglerne om selvforskyldt ledighed, manglende overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring og genoprettelse af medlemsskab efter manglende indbetaling af medlemsbidrag går forud for en karantæne efter denne bekendtgørelse.

Efter reglerne om overskydende timer afvikles disse før en karantæne.

Reglen gælder i situationer, hvor en a-kasse bliver bekendt med oplysninger, der giver en bestyrket mistanke om, at et medlem har fået en ydelse med urette.

Ved bestyrket mistanke tænkes her på, at a-kassen får oplysninger af en sådan karakter, som er beskrevet i eksemplerne 1 - 3 nedenfor.

Eksempel 1:

A-kassen får oplysninger om, at et medlem i en periode har arbejdet på en virksomhed og samtidig fået fulde dagpenge. Oplysningerne er dokumenteret i form af ansættelseskontrakt eller lønsedler, og a-kassen kan umiddelbart konstatere, at medlemmet har fået dagpenge.

A-kassen skal straks standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Eksempel 2:

A-kassen får fra arbejdsgiverkontrollen skriftlige oplysninger om, at et medlem har »arbejdet sort« i en restaurant og samtidig fået dagpenge. A-kassen har i den anledning konstateret, at der er blevet udbetalt fulde dagpenge for den pågældende periode.

På baggrund heraf skal a-kassen straks standse udbetalingen af dagpenge, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Eksempel 3:

Direktoratet har fra en kommune fået oplysninger om, at et medlem har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed og samtidig fået dagpenge. Direktoratet sender på baggrund heraf en indberetning til a-kassen.

A-kassen skal fra modtagelsen af indberetningen standse for udbetalingen af dagpenge til medlemmet, indtil sagen er undersøgt, og der er truffet afgørelse.

Når udbetalingen standses, skal denne beslutning ledsages af en skriftlig afgørelse til medlemmet med oplysning om årsagen hertil.

Klage over en a-kasses afgørelse om stop for udbetaling af ydelser kan indbringes for direktoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det fremgår af lovens § 98, stk. 1.

A-kassen skal standse udbetalingen af ydelser i overensstemmelse med sin afgørelse og eventuelle indstilling til direktoratet.

Det betyder, at hvis udbetalingen af ydelser til et medlem på fulde dagpenge har været indstillet i f. eks. 10 uger, og medlemmet senere ved en afgørelse er blevet pålagt 370 timers karantæne, kan udbetalingen af dagpenge til medlemmet umiddelbart fortsættes.

Konstateringstidspunktet er det tidspunkt, hvor a-kassen har fået oplysning om forholdet. Den kan f.eks. have fået en indberetning fra direktoratet, eller a-kassen er så bestyrket i sin mistanke, at der er grundlag for at standse udbetalingen.

A-kassen skal i sin indstilling til direktoratet oplyse om tidspunktet for en forseelses konstatering.

Størrelsen af en sanktion for svig afhænger som hovedregel af det beløb, som skal betales tilbage. Der kan dog ske slettelse for svig, hvis et medlem gentagne gange begår svig. Der henvises her til § 5.

En karantæne beregnes på bruttobeløbet, det vil sige fejludbetalingen før fradrag for skat, eventuelt ATP- eller særligt pensionsbidrag m.v.

Sanktionen beregnes på grundlag af det samlede fejludbetalte bruttobeløb og kan højst udgøre 962 timer. Karantænen kan mindst udgøre 37 timer.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fastsætter, hvordan størrelsen af den effektive karantæne beregnes.

Eksempel:

Et medlem fik forsætligt i 4 uger udbetalt dagpenge med urette. Medlemmet fik udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats, og medlemmet skal derfor betale i alt brutto 11.400 kr. tilbage.

Omregningssatsen på konstateringstidspunktet udgør 139,46 kr.

Karantænen udgør herefter:

(11.400/139,46) * 3,5 = 286,10

Karantænen skal nu rundes op til nærmeste hele tal. Karantænen udgør derfor 287 timer.

Ved forsøg på svig skal medlemmet have en effektiv karantæne på 37 timer. Der er tale om forsøg, når medlemmet bevidst f.eks. har undladt at oplyse om arbejdstimer på dagpengekortene, men a-kassen opdager forholdet, inden den har udbetalt dagpenge.

Medlemmet skal altid have en effektiv karantæne på 962 timer, hvis der er tale om komplot eller dokumentfalsk. I så fald er størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet uden betydning.

Der er tale om komplot, når svig over for en a-kasse er begået af flere medlemmer i forening eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer.

Ved dokumentfalsk forstås, at et medlem har gjort brug af et falsk dokument til at opnå en ydelse fra a-kassen. Et dokument er en skriftlig tilkendegivelse fra udstederen, der konkret bruges som bevis for at opnå en ydelse fra a-kassen.

Dokumentet er falsk, når det ikke stammer fra den angivne udsteder, eller det har et indhold, som ikke hidrører fra denne. Der henvises i øvrigt straffelovens definition af dokumentfalsk.

Eksempel:

For at undgå en karantæne for selvforskyldt ledighed laver et medlem selv et brev om afskedigelse. Brevet er skrevet på arbejdsgiverens brevpapir, og medlemmet underskriver selv brevet i arbejdsgiverens navn.

Medlemmet angiver urigtigt årsagen til arbejdsophøret til at være »mangel på arbejde«, mens den korrekte årsag til ophøret er »fyret på grund af spiritusmisbrug i arbejdstiden«.

Hvis der foreligger formildende omstændigheder, kan der i særlige tilfælde gives »rabat« med 1/3 på den sanktion, der er givet efter § 4, stk. 2-4. Der skal være tale om objektivt konstaterbare forhold. Det udelukker normalt, at der kan tages hensyn til personlige og sociale forhold.

En nedsættelse af sanktionen kan blive aktuel, når et medlem aktivt medvirker til opklaringen af et forhold.

Typisk vil der være tale om tilfælde, hvor et medlem selv har gjort a-kassen opmærksom på svigen, før a-kassen eller direktoratet har opdaget den eller har taget kontakt til medlemmet.

En begrundet indstilling om »rabat« fremsættes samtidigt med a-kassens indstilling om svig til direktoratet. Dokumentation for gældens afvikling skal vedlægges a-kassens indstilling om »rabat«.

Misligholdelse af et indgået forlig om tilbagebetaling medfører ikke bortfald af »rabatten«, men kan føre til slettelse af medlemsskabet i medfør af lovens § 86, stk. 9.

Reglen slår fast, at et medlem, der tidligere har fået en sanktion for svig, og som på ny gør sig skyldig i svig, skal slettes for svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra direktoratets tidligere afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

Eksempel:

Et medlem fik den 15. juni 1999 en karantæne for svig.

Medlemmet gør sig herefter den 15. februar 2004 skyldig i et nyt tilfælde af svig.

Det nye tilfælde af svig falder ind under § 4, stk. 2, og medlemmet skal derfor som udgangspunkt kun have en karantæne.

Da der er gået under 5 år fra direktoratets afgørelse af 15. juni 1999 og til den 15. februar 2004, hvor medlemmet på ny begår svig, skærpes sanktionen.

Medlemmet skal derfor slettes for svig i medfør af § 5.

Sanktion for uagtsomhed afhænger af størrelsen af det beløb, som et medlem skal betale tilbage. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Hvis medlemmet skal betale et beløb tilbage, som ikke er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (570 x 25 = 14.250 kr), skal medlemmet have en karantæne på 20 timer.

Er beløbet ikke større end 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (570 x 2 = 1140 kr), skal medlemmet ikke have nogen karantæne.

Konstateringstidspunktet er afgørende for, hvilken dagpengesats der skal bruges.

(Dp-satsen pr 3. januar 2000 er 570 kr)

Det er det samlede fejludbetalte bruttobeløb, der lægges til grund ved udmålingen af sanktion.

Der gælder en forældelse på 5 år for ikendelse af sanktion ved svig og uagtsomhed.

Forældelsen gælder alene sanktionen. Forældelse af tilbagebetalingskravet følger de almindelige regler om forældelse af fordringer ( Danske Lov 5-14-4 og Forældelsesloven af 1908 ).

Fristen regnes fra forseelsens ophør. Det er det tidspunkt, hvor medlemmet har begået en forseelse.

Forældelsen afbrydes fra det tidspunkt, hvor forseelsen konstateres. Det er det tidspunkt, hvor en a-kasse har fået bestyrket mistanke om, at et medlem eventuelt har fået ydelser med urette.

Eksempel:

Et medlem har ved svig undladt at oplyse om beskæftigelse på dagpengekort i perioden 14. august 1994 til 13. juli 1995. Medlemmet har modtaget 55.000 kr med urette.

Sidste frist for at afbryde forældelsen er den 12. juli 2000.

A-kassen bliver opmærksom på forholdet den 10. juli 2000 ved indberetning fra direktoratet.

Da der ikke er gået mere end 5 år fra forseelsens ophør til forholdet konstateres, er det ikke forældet.

Medlemmet skal ikendes en effektiv karantæne på 962 timer beregnet på det fulde fejludbetalte beløb for perioden 14. august 1994 til 13. juli 1995, idet de urigtige oplysninger om beskæftigelse på dagpengekort anses for eet forhold.

A-kasserne skal i følgende tilfælde anmelde medlemmerne til politiet for bedrageri m.v.:

1) Medlemmet er blevet pålagt en karantæne for svig, og tilbagebetalingsbeløbet er større end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

2) Medlemmet er blevet slettet som medlem af a-kassen for svig.

3) Ved komplot og dokumentfalsk

A-kasserne skal efter pålæg fra direktoratet melde medlemmerne til politiet, jf. lovens § 87, stk. 6. Dette skal ske umiddelbart efter direktoratets afgørelse foreligger.

Direktoratet kan efter en konkret vurdering beslutte, at der ikke skal ske politianmeldelse, uanset tilbagebetalingsbeløbet overstiger grænsen for politianmeldelse.

For at sikre en hurtig behandling hos politiet skal a-kassen vedlægge anmeldelsen følgende akter:

1) Direktoratets afgørelse.

2) Det udbetalingsmateriale, der vedrører svigen. Det vil typisk være ledighedserklæring, dagpengekort og udbetalingsspecifikationer.

3) Materiale, der dokumenterer svigen. Der vil typisk være tale om oplysninger fra arbejdsgivere eller andre offentlige myndigheder.

4) En opgørelse over det beløb, der skal betales tilbage. Den skal vise, hvordan beløbet er beregnet.

5) De regler - lovtekst, bekendtgørelser, vejledninger - som direktoratets afgørelse henviser til.

6) Dokumentation for a-kassens vejledning af medlemmet, jf. bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede.

7) Afgørelse fra Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis en sådan foreligger.

A-kassen skal sende de originale dokumenter, hvis det er muligt. Hvis a-kassen sender kopier, skal den sikre sig, at også bagsiden af dokumenterne kopieres. På bagsiden er der ofte vejledningstekst eller andre oplysninger, der kan have betydning for sagen.

En anmeldelse til politiet kan ledsages af en anbefaling fra direktoratet om, at anklagemyndigheden bør overveje at meddele tiltalefrafald.

Det gælder, hvis

1) pågældende har betalt beløbet eller indgået en aftale om tilbagebetaling, som overholdes, og

2) der er undskyldende omstændigheder i form af særlige personlige forhold.

Det er direktoratet, der (efter indstilling fra a-kasserne) kan anbefale et tiltalefrafald. Direktoratet vil her lægge vægt på størrelsen af det beløb, som skal betales tilbage.

I sådanne sager kan anklagemyndigheden give tiltalefrafald på grundlag af en begrænset efterforskning, hvis der foreligger en bestyrket tilståelse fra pågældende.

Mener a-kassen, at der kan være grund til et tiltalefrafald, skal den ledsage sin indstilling om sanktion for svig med en anbefaling om tiltalefrafald. I denne skal a-kassen nævne de konkrete, individuelle forhold, der efter a-kassens mening kan tale for, at medlemmet får et tiltalefrafald.

Det er direktoratet, der afgør, om anmeldelsen til politiet skal ledsages af en anbefaling om tiltalefrafald.

1) Tiltalefrafald

Foreligger der en bestyrket tilståelse, kan der meddeles tiltalefrafald på baggrund af en begrænset efterforskning. Der henvises til bemærkningerne foran.

Anklagemyndigheden meddeler i givet fald dette til medlemmet og a-kassen. A-kassen skal sende denne meddelelse videre til direktoratet.

Da der i disse tilfælde ikke er rejst tvivl om afgørelsen om svig, får tiltalefrafaldet ikke betydning for afgørelsen om svig.

2) Påtaleopgivelse

I en del tilfælde opgiver anklagemyndigheden at rejse tiltale.

Afgrænsningen af svig og uagtsomhed får derfor særlig betydning, når anklagemyndigheden i en svigssag beslutter at opgive påtale. Direktoratet skal herefter træffe afgørelse om, om påtaleopgivelsen betyder, at direktoratets afgørelse om svig skal ændres. Hvis Arbejdsmarkedets Ankenævn har tiltrådt afgørelsen om svig, er det ankenævnet, der skal træffe afgørelse.

En påtaleopgivelse kan være udtryk for, at anklagemyndigheden ikke mener, at det er muligt at bevise, at der har været forsæt til bedrageri. Det betyder ikke i sig selv, at direktoratets eller ankenævnets afgørelse om svig skal ændres.

Det skyldes, at bedømmelsen af, om der foreligger svig i medfør af lovens § 87, stk. 1, er forskellig fra den strafferetlige bedømmelse af, om der kan bevises forsæt til bedrageri i det samme tilfælde. Der stilles således større krav til anklagemyndighedens bevis for forsæt til bedrageri.

Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om den efterforskning, der resulterer i påtaleopgivelsen, betyder, at en afgørelse om svig skal fastholdes eller ændres.

Politimesterens afgørelse om påtaleopgivelse kan indbringes for statsadvokaten.

For at sikre en ensartet behandling af disse sager skal a-kasserne straks orientere direktoratet, når en politimester har opgivet at rejse tiltale.

Direktoratet tager herefter stilling til, om politimesterens afgørelse skal indbringes for statsadvokaten. Anken til statsadvokaten skal have en nærmere begrundelse og i fornødent omfang en nærmere beskrivelse af de relevante regler.

Hvis a-kassen klager til statsadvokaten, og denne tiltræder politimesterens afgørelse, skal a-kassen straks orientere direktoratet om afgørelsen.

Hvis det herefter er opgivet at rejse tiltale, vil direktoratet vurdere, hvilke konsekvenser det får for direktoratets afgørelse. Har Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådt direktoratets afgørelse om svig, orienterer direktoratet nævnet om, at anklagemyndigheden har opgivet at rejse tiltale. I disse tilfælde vurderer nævnet, hvilken betydning det får for nævnets afgørelse.

Af praksis kan udledes følgende:

Påtaleopgivelse giver normalt anledning til, at afgørelser om svig fastholdes, hvis

Påtaleopgivelsen skyldes, at forholdet er strafferetligt forældet.

Påtaleopgivelsen skyldes, at medlemmet er tiltalt for andre forhold, og at forholdet over for a-kassen ikke skønnes at få nævneværdig betydning for medlemmets straf.

Påtaleopgivelsen er begrundet i sagens alder og i processuelle - herunder procesøkonomiske - betragtninger.

Påtaleopgivelse giver normalt anledning til, at afgørelser om svig ændres, hvis

Påtaleopgivelsen skyldes, at efterforskningen har medført nye faktiske oplysninger, som tyder på, at medlemmet ikke har haft forsæt til svig.

Hvis medlemmet frifindes helt eller delvist for bedrageri, skal a-kassen straks orientere direktoratet herom.

Direktoratet vurderer herefter, om der er grund til at kontakte anklagemyndigheden om spørgsmålet om anke. Ankes dommen ikke, vurderer direktoratet, hvilke konsekvenser dommen har for direktoratets afgørelse.

Har Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådt direktoratets afgørelse om svig, orienterer direktoratet nævnet om dommen.

Grænsen for slettelse for svig i gentagelsestilfælde efter § 5 er hævet fra 2 år til 5 år med virkning fra 1. juli 2000.

Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor et medlem, der tidligere har fået en sanktion for svig, på ny har begået svig, som ligger forud for 1. juli 2000. Grænsen er i disse tilfælde fortsat 2 år.

Herved undgås, at der kan blive tale om at skærpe sanktionen med tilbagevirkende kraft.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 133 af 7. oktober 1997 og vejledning nr. 203 af 22. december 1997 om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse .

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. juni 2000 Susanne L. Bærentzen /Mogens Agathon Nielsen

Versioner

1. 2000-06-07 · til 2003-06-12