Vejledning om delpension
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/88@2000-06-21/da
Denne vejledning erstatter Socialministeriets vejledning af 26. februar 1992. Redaktionen er afsluttet den 20. juni 2000.
Ændringerne i denne vejledning er primært foretaget med udgangspunkt i de lovændringer, der er gennemført siden 1992 frem til den seneste ændring af lov om delpension, som blev vedtaget i Folketinget i april 1999.
Derudover er der foretaget en generel opdatering af oplysninger og afgørelser (Sociale Meddelelser fra Den Sociale Ankestyrelse - SM), ligesom der er foretaget sproglige præciseringer. Endvidere er de skrivelser, Socialministeriet har udsendt i forbindelse med vedtagelse af ændringer af lov om delpension, indarbejdet i vejledningsteksten.
Vejledningen skal betragtes som en orientering om de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om delpension er gengivet som bilag.
Vejledningen består af tre hovedafsnit:
I afsnit I beskrives reglerne om delpension til lønmodtagere.
I afsnit II beskrives reglerne om delpension til selvstændige erhvervsdrivende, herunder til medarbejdende ægtefæller.
Afsnit III indeholder en række fælles bestemmelser om ansøgning, nedsættelse af delpension p.g.a. pensionsopsparing, fradragsbeløb, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv.
I vejledningen er der henvisninger til lov om delpension og Socialministeriets bekendtgørelse om delpension.
For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 10. juni 1999, anvendes » loven « , hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 16. juni 1999 anvendes »bekg.«.
Der henvises i øvrigt til lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2000, med senere ændringer, til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt til Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge.
De paragraffer, der er beskrevet i de enkelte afsnit, er citeret fuldt eller delvis. I de tilfælde, hvor et enkelt eller flere stykker af en paragraf ikke er omtalt i et vejledningsafsnit, er disse stykker ikke citeret.
Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed - herunder til medarbejdende ægtefæller - i alderen fra 60 år og indtil folkepensionsalderen. Med vedtagelsen af lov nr. 287 af 12. maj 1999 blev folkepensionsalderen nedsat til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Derfor er den periode, hvori en person kan modtage delpension, afhængig af, hvornår pågældende er fyldt 60 år.
For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan delpension udbetales i alderen 60-67 år. For personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan delpension udbetales i alderen 60-65 år.
Det er beskæftigelsen efter overgang til delpension, der er afgørende for, om ansøgeren omfattes af delpensionsordningen som lønmodtager eller som selvstændig.
Delpension som lønmodtager udbetales, hvis ansøgeren efter overgang til delpension har lønindtægt, således som dette begreb er fastlagt ved Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Delpension som selvstændig udbetales, hvis ansøgeren efter overgang til delpension har selvstændig erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes pågældendes egen arbejdsindsats.
Delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har principielt ret til delpension. Retten kan dog være begrænset af lovens krav om forudgående arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.
Det er en betingelse, at ansøgeren har en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet af nyere dato, og at pågældende nedsætter sin arbejdstid. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan dog ikke få delpension, hvis de på tilkendelsestidspunktet har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis.
For personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 beregnes delpensionen med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. For personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, afhænger delpensionens størrelse ikke alene af arbejdstidsnedsættelsen, idet pensionsopsparing kan medføre nedsættelse af delpensionen, hvis pensionsopsparingen overstiger et nærmere fastsat fradragsbeløb.
Lovens § 1, stk. 1-2:
§ 1.
Stk. 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år. Aldersbetingelser 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere i alderen fra 60 år og indtil folkepensionsalderen. Da folkepensionsalderen er 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, men 67 år for personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, afhænger den periode, hvori en person kan modtage delpension, af hvornår pågældende er fyldt 60 år. Efter § 1, stk. 2, kan der udbetales delpension til en lønmodtager i alderen 60 til 67 år, hvis pågældende er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999. Efter § 1, stk. 1, kan der udbetales delpension til en lønmodtager i alderen 60 til 65 år, hvis pågældende er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Der henvises til pkt. 52 om kommunalbestyrelsens pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren om mulighederne for ydelser også efter anden lovgivning. Lovens § 1, stk. 3:
Stk. 3. Delpensionen kan enten udbetales sammen med lønindtægt eller sammen med anden erhvervsindtægt end lønindtægt. § 6 , stk. 3, i bekg.:
Stk. 3. Personer, der sammen med lønindtægt har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretlige ydelser, kan modtage delpension efter reglerne om delpension til lønmodtagere. Det samme gælder, når selvstændig erhvervsindtægt hidrører fra varetagelse af borgerligt ombud eller lignende. Beskæftigelse efter overgang 2. Det er beskæftigelsen efter overgangen til delpension, der er afgørende for, om ansøgeren omfattes af delpensionsordningen for lønmodtagere eller for selvstændige. Personer, som efter overgangen har indtægt, der efter dagpengelovens regler henregnes til lønindtægt, er omfattet af delpensionsordningen for lønmodtagere. Personer med indtægt, der efter disse regler henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, er omfattet af delpensionsordningen for selvstændige. Personer, der er aktionærer eller anpartshavere i et selskab, og som har A-indkomst ved arbejde for selskabet, er omfattet af reglerne for lønmodtagere. Indtægt ved arbejde for et interessentskab henregnes derimod til selvstændig erhvervsindtægt. Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge, pkt. 9-11, med hensyn til spørgsmålet om hvilke indtægter, der henregnes til lønindtægt og til selvstændig erhvervsindtægt. Delpension kan som udgangspunkt ikke udbetales til en lønmodtager, der samtidig har beskæftigelse som selvstændig eller til en selvstændig, der samtidig har beskæftigelse som lønmodtager. I § 6, stk. 3, i bekg. er der dog fastsat regler om, at lønmodtagere i visse særlige situationer kan modtage delpension efter reglerne om delpension til lønmodtagere, selv om de har indtægter, der efter dagpengelovens regler henregnes til selvstændig erhvervsindtægt. Delpension som lønmodtager kan således modtages, selv om modtageren også har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretlige ydelser. Indtægten skal kunne henføres til en arbejdsindsats, der ligger forud for overgangen til delpension. Endvidere kan delpension som lønmodtager modtages på trods af selvstændig erhvervsindtægt, hvis den selvstændige indtægt hidrører fra varetagelse af borgerligt ombud eller lignende. Lovens § 2
§ 2.
Stk. 1. Retten til delpension for lønmodtagere er betinget af, 1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib, 2) at modtageren har fast bopæl her i landet, 3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, 4) 1) at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og 5) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 6) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.
Stk. 2. For lønmodtagere, der er omfattet af § 1, stk. 2, og som modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedforsikring m.v., skal de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved overgangen til efterløn. § 3 i bekg.:
§ 3.
Stk. 1. Ved vurderingen af, om betingelserne efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er opfyldt, medregnes perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Ved beregning af arbejdstiden inden for 9 måneder, jf. lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., ses der bort fra perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Bopæl i Danmark 3. Det er en betingelse for ret til delpension, at modtageren har fast bopæl her i landet. Ved fast bopæl i Danmark forstås på samme måde som efter lov om social pension, at modtageren har sit hjem her i landet. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til landet. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Bopælskravet kan ikke opfyldes ved hyre på dansk skib. Kravet om fast bopæl i Danmark er opfyldt under modtagerens midlertidige ophold i udlandet fx ferieophold, hvis pågældende bevarer en reel faktisk bopæl her i landet. Længden af ferieopholdet i udlandet begrænses dog af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, hvorefter arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der mindst er 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal. Delpensionsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 23. Delpension kan således ikke udbetales i forbindelse med arbejde på Færøerne og i Grønland. Ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland eller ved tilflytning fra udlandet fx efter udenrigstjeneste kan delpension tidligst udbetales efter 9 måneders beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Med virkning fra 1. januar 2003 kan delpension tidligst udbetales efter beskæftigelse her i landet eller på dansk skib af et omfang på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder. Modtageren skal derudover opfylde betingelsen om 10 års fuldt bidrag til ATP inden for de sidste 20 år. Ret til delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har således ret til delpension, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejde i Danmark 4. Det er en forudsætning for deltagelse i delpensionsordningen, at modtageren har en forudgående stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilknytningen er af nyere dato. Som dokumentation for lønmodtageres stabile tilknytning til arbejdsmarkedet kræves efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der inden for de seneste 20 år før overgangen til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget. Der henvises til pkt. 51 om indhentelse af oplysninger om indbetalte ATP-bidrag. Hvis en ansøger har flere forskellige arbejdsgivere, og arbejdstiden hos hver arbejdsgiver er under grænsen for arbejdsgiverens pligt til at indbetale ATP-bidrag, vil disse arbejdsforhold ikke kunne medregnes ved afgørelse af, om betingelsen efter lovens § 2, stk.1, nr. 3, er opfyldt. Oplysningerne om ATP-bidragene kan fås ved henvendelse til ATP, se pkt. 51 om indhentelse af oplysninger. Fritstillingsperioder uden arbejde for arbejdsgiveren indgår ikke ved opgørelsen af de nødvendige 9 måneders forudgående arbejde før overgangen til delpension. Et arbejde i en fritstillingsperiode for en anden arbejdsgiver uden løn indgår ligeledes ikke. Ferie og afspadsering i fritstillingsperioden medtages ved beregningen af 9-måneders perioden - se SM T-1-95. Efter § 104 i kapitel 20 i lov om social service er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste (plejevederlag). Perioder med plejevederlag ligestilles efter § 3 i bekg. med perioder, for hvilke der er indbetalt til ATP, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3. § 8 i bekg.:
§ 8.
Stk. 1. Perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægter af den art, som er nævnt i § 6, stk. 2, ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved afgørelse af, om betingelserne for ret til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4 er opfyldt. 12 måneders beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed ligestilles med et års anciennitet i ATP-ordningen.
Stk. 2. Ved opgørelse af perioder med fuldtidsbeskæftigelse medregnes perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Overgang fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse 5. Perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægt i form af selvstændig erhvervsindtægt, ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved afgørelsen af, om betingelserne for ret til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er opfyldt. 12 måneders beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende ligestilles med 1 års anciennitet i ATP-ordningen, se § 8, i bekg. Efter § 8, stk. 2, i bekg. medregnes perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service, se pkt. 4, ved opgørelse af perioder med fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig. Personer, der driver selvstændig virksomhed, kan således overgå til delpension som lønmodtagere, hvis de ophører med selvstændig virksomhed og overgår til lønmodtagerarbejde. Lønmodtagere kan ikke overgå til delpension som selvstændige, idet perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ikke kan ligestilles med perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægter i form af selvstændig erhvervsindtægt. Det er således de almindelige betingelser, der gælder i forbindelse med overgang til delpension som selvstændig, jf. afsnit II. En selvstændig, der er overgået til delpension som selvstændig, kan som udgangspunkt ikke overgå til delpension som lønmodtager, idet kun perioder med fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Overgang til delpension som lønmodtager kan dog ske, hvis delpensionisten udtræder af delpensionsordningen som selvstændig og overgår til lønmodtagerarbejde i 9 måneder, inden der søges om delpension som lønmodtager. Med virkning fra 1. januar 2003 skal delpensionisten overgå til lønmodtagerarbejde i mindst 30 timer om ugen i 18 måneder, inden der søges om delpension som lønmodtager. Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet 6. Ved overgangen til delpension skal modtageren fortsat være tilknyttet arbejdsmarkedet. Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for delpension, at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet i mindst 9 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib. Kravet skal sikre, at der reelt bliver tale om en gradvis overgang fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen, og at delpensionen gives som kompensation for en bortfalden arbejdsindtægt. Kravets udformning betyder, at perioder på op til 3 måneder med fuldt sygefravær eller arbejdsløshed inden for de seneste 12 måneder ikke afskærer fra ret til delpension. Perioder med delvis sygefravær eller delvis arbejdsløshed ud over 3 måneder afskærer heller ikke fra ret til delpension, jf. pkt. 9 om syge- og arbejdsløshedsperioders indflydelse på beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejde i form af fritidsundervisning medregnes med timetallet ganget med en omregningsfaktor på 1,6 og kan kun medregnes i den faktiske arbejdsperiode, se SM T-3-90. Med virkning fra 1. januar 2003 ændres kravet om den aktuelle tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er herefter en betingelse for delpension, at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib. Kravets udformning betyder, at det er en betingelse for delpension, at pågældende har været beskæftiget som lønmodtager i mindst 2.340 timer inden for de sidste 24 måneder, idet 2.340 timer svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder. For personer med ukendt arbejdstid opgøres antallet af arbejdstimer ved at dividere den kendte lønindtægt med et fastsat timebeløb, se pkt. 13. Delpension og efterløn 7. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, er det muligt at overgå fra efterløn til delpension, ligesom det er muligt at gå på delpension, selvom der er mulighed for at gå på efterløn. Kravene til den forudgående og aktuelle tilknytning til arbejdsmarkedet gælder også for en efterlønsmodtager, der ønsker at overgå til delpension. Beskæftigelseskravene skal i disse tilfælde være opfyldt inden overgangen til efterløn, jf. lovens § 2, stk. 2. Der henvises til pkt. 12 om overgang fra efterløn til delpension. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har derimod ikke mulighed for at gå på delpension, hvis der er ret til efterløn, og kan derfor heller ikke overgå fra efterløn til delpension. Det følger således af lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at retten til delpension for denne persongruppe er betinget af, at modtageren på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er derfor en forudsætning for retten til delpension, at modtageren ikke har mulighed for at gå på efterløn. Selvom en ansøger om delpension ikke har modtaget et efterlønsbevis, kan pågældende ikke overgå til delpension i tilfælde af, at der vil kunne udstedes et efterlønsbevis, som giver ret til efterløn på tilkendelsestidspunktet for delpension. Denne betingelse betyder, at delpensionsordningen er forbeholdt personer, der ikke har mulighed for at gå på efterløn. Efter § 21 i bekg. skal kommunen anmode arbejdsløshedskassen om at oplyse, om ansøgeren har ret til efterløn, hvis ansøgeren om delpension er medlem af en arbejdsløshedskasse. Personer, der på tilkendelsestidspunktet endnu ikke har opnået ret til et efterlønsbevis, kan ved fortsat medlemskab af arbejdsløshedskassen efter overgangen til delpension, forsætte optjeningen af ret til efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Såfremt der i delpensionsperioden opnås ret til efterløn, har pågældende mulighed for men ikke pligt til at overgå til efterløn. Retten til delpension berøres i et sådant tilfælde ikke, sålænge muligheden for at gå på efterløn ikke udnyttes. Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede i en arbejdsløshedskasse, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Hvis kassens vedtægt ikke giver mulighed for optagelse af deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, skal medlemmet dog erklære sig villig til at arbejde uden for kassens område i tilfælde af ledighed. Der er således mulighed for at gå på efterløn som deltidsforsikret, hvis et medlem af en arbejdsløshedskasse på et senere tidspunkt eventuelt vælger helt at forlade arbejdsmarkedet, jf. pkt. 53 om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn. Opgørelse over pensionsformuen 8. Retten til delpension er betinget af, at modtageren har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen. Betingelsen gælder for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Opgørelsen over pensionsformuen er nødvendig, når delpensionen skal beregnes, idet pensionsopsparing kan medføre nedsættelse af delpension, jf. pkt. 42. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, der kan medføre nedsættelse af delpension, har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder, jf. lovens § 4 a, stk. 2. Selve indberetningspligten er nærmere fastlagt i Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. Indberetning af værdien af pensionsordninger sker til Told- og Skattestyrelsen på grundlag af forholdene ved 59½ år (i en overgangsperiode sker opgørelsen af pensionsformuen dog på grundlag af oplysninger fra ansøgeren, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 16. juni 1999 om oplysning af pensioner for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000, jf. bilag 3). Ved behandling af en ansøgning om delpension indhenter kommunen oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og opgør den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet før det fyldte 60. år, jf. lovens § 4 a, stk. 3. I den samlede opgørelse indgår også værdien af de pensionsordninger, som ansøgeren selv har pligt til at oplyse om, jf. lovens § 4 a, stk. 3. Disse omfatter udenlandske pensionsordninger, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 2, stk. 3-5. Der henvises i øvrigt til pkt. 43. Vedr. pensionsformuens betydning for beregningen af delpension henvises der til pkt. 42-48 i afsnit III. Lovens § 3, stk. 1:
§ 3.
Stk. 1. Ved vurderingen af, om betingelserne efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er opfyldt, medregnes perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Ved beregning af arbejdstiden inden for 9 måneder, jf. lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., ses der bort fra perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Bopæl i Danmark 3. Det er en betingelse for ret til delpension, at modtageren har fast bopæl her i landet. Ved fast bopæl i Danmark forstås på samme måde som efter lov om social pension, at modtageren har sit hjem her i landet. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til landet. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Bopælskravet kan ikke opfyldes ved hyre på dansk skib. Kravet om fast bopæl i Danmark er opfyldt under modtagerens midlertidige ophold i udlandet fx ferieophold, hvis pågældende bevarer en reel faktisk bopæl her i landet. Længden af ferieopholdet i udlandet begrænses dog af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, hvorefter arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der mindst er 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal. Delpensionsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 23. Delpension kan således ikke udbetales i forbindelse med arbejde på Færøerne og i Grønland. Ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland eller ved tilflytning fra udlandet fx efter udenrigstjeneste kan delpension tidligst udbetales efter 9 måneders beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Med virkning fra 1. januar 2003 kan delpension tidligst udbetales efter beskæftigelse her i landet eller på dansk skib af et omfang på mindst 30 timer om ugen i 18 måneder. Modtageren skal derudover opfylde betingelsen om 10 års fuldt bidrag til ATP inden for de sidste 20 år. Ret til delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har således ret til delpension, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejde i Danmark 4. Det er en forudsætning for deltagelse i delpensionsordningen, at modtageren har en forudgående stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilknytningen er af nyere dato. Som dokumentation for lønmodtageres stabile tilknytning til arbejdsmarkedet kræves efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der inden for de seneste 20 år før overgangen til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget. Der henvises til pkt. 51 om indhentelse af oplysninger om indbetalte ATP-bidrag. Hvis en ansøger har flere forskellige arbejdsgivere, og arbejdstiden hos hver arbejdsgiver er under grænsen for arbejdsgiverens pligt til at indbetale ATP-bidrag, vil disse arbejdsforhold ikke kunne medregnes ved afgørelse af, om betingelsen efter lovens § 2, stk.1, nr. 3, er opfyldt. Oplysningerne om ATP-bidragene kan fås ved henvendelse til ATP, se pkt. 51 om indhentelse af oplysninger. Fritstillingsperioder uden arbejde for arbejdsgiveren indgår ikke ved opgørelsen af de nødvendige 9 måneders forudgående arbejde før overgangen til delpension. Et arbejde i en fritstillingsperiode for en anden arbejdsgiver uden løn indgår ligeledes ikke. Ferie og afspadsering i fritstillingsperioden medtages ved beregningen af 9-måneders perioden - se SM T-1-95. Efter § 104 i kapitel 20 i lov om social service er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste (plejevederlag). Perioder med plejevederlag ligestilles efter § 3 i bekg. med perioder, for hvilke der er indbetalt til ATP, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3. § 8 i bekg.:
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt for lønmodtagere med ukendt arbejdstid. § 1 i bekg.:
§ 1.
Stk. 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
§ 2.
Stk. 1. Retten til delpension for lønmodtagere er betinget af, 1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib, 2) at modtageren har fast bopæl her i landet, 3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, 4) 1) at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og 5) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 6) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.
Kapitel 2 Lovens § 4:
§ 4.
Stk. 1. Delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis. Pensionsordninger kan medføre nedsættelse af basisbeløbet, jf. § 4 a.
Stk. 2. Den årlige delpension udgør 1/37 af basisbeløbet for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes, jf. dog § 4 a, stk. 7. Den del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 37 timer ugentlig, tages ikke i betragtning ved beregningen. Lovens § 4 c:
§ 4 c.
Stk. 1. Delpensionen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Stk. 2. Delpensionen udbetales ikke, hvis den beregnede delpension udgør mindre end 100 kr. kr. måned. Delpensionens størrelse 14. Delpension beregnes med udgangspunkt i et årligt basisbeløb, der svarer til 82 pct. af det højeste beløb, der til enhver tid årligt kan opnås i sygedagpenge. Reguleringen af basisbeløbet følger reguleringen af sygedagpengene. Basisbeløbet udgør 121.353 kr. årligt pr. 1. januar 2000 Personer der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsopsparing. Som følge heraf beregnes delpensionen med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Delpensionen beregnes på årsbasis med samme andel af basisbeløbet, som nedsættelsen af arbejdstiden udgør af den fulde arbejdstid på 37 timer. Den årlige delpension udgør med andre ord 1/37 af basisbeløbet for hver hele time, arbejdstiden nedsættes, se lovens § 4, stk. 2. Personer der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere For personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan pensionsopsparing medføre nedsættelse af delpensionen. Den del af pensionsopsparingen, der medfører nedsættelse af delpensionen, skal fratrækkes i basisbeløbet, hvorefter det individuelle basisbeløb for den enkelte ansøger fremkommer. Som følge heraf beregnes delpensionen med et individuelt beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Der henvises til pkt. 48 i afsnit III om beregning af det individuelle basisbeløb. Delpensionen beregnes på årsbasis med samme andel af det individuelle basisbeløb, som nedsættelsen af arbejdstiden udgør af den fulde arbejdstid på 37 timer. Den årlige delpension udgør med andre ord 1/37 af det individuelle basisbeløb for hver hele time, arbejdstiden nedsættes, se lovens § 4 a, stk. 7. 15. Arbejdstidsnedsættelsen kan højst beregnes ud fra en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hvis den pågældende før overgang til delpension har haft en arbejdstid på eksempelvis 50 timer ugentlig, tages den del af arbejdstiden - her 13 timer - der overstiger 37 timer ugentlig, ikke i betragtning. Arbejdstidsnedsættelsen opgøres i hele timer. Ved en arbejdstidsnedsættelse på fx 10 1/2 time, får alene de 10 timer betydning for delpensionens størrelse. Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 12 timer, medfører, at den maksimale delpension, der kan udbetales, bliver på 25/37 af basisbeløbet eller af det individuelle basisbeløb. Den maksimale delpension vil således kunne udbetales i de tilfælde, hvor arbejdstiden nedsættes med 25 timer ugentlig fra 37 til 12 timer. Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 12 timer samtidig med, at den ugentlige arbejdstid skal nedsættes med mindst 1/4, medfører, at den mindste delpension vil udgøre 4/37 af basisbeløbet eller af det individuelle basisbeløb. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen skal således være på mindst 16 timer, for at betingelsen i lovens § 3 er opfyldt. Med et basisbeløb på 121.353 kr. pr. 1.1.2000 bliver den højeste delpension pr. 1.1.2000 således: 121.353 x 25 : 37 = 81.995,27 kr., der afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, hvilket er 81.996 kr., mens den laveste delpension bliver på: 121.353 x 4 : 37 = 13.119,24 kr., der afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, hvilket er 13.116 kr. Efter lovens § 4 c, stk. 2, udbetales delpension ikke, hvis den beregnede delpension (efter nedsættelse på grund af pensionsopsparing, jf. pkt. 46) udgør mindre end 100 kr. pr. måned. Lovens § 16 a, stk. 1-5:
§ 16 a.
Stk. 1. For personer, der modtager delpension, kan der efter modtagerens ønske indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. ATP-bidraget udgør en forholdsmæssig del af det efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales delpension for.
Stk. 3. For personer, der modtager delpension, kan der ikke indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis delpensionen månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.
Stk. 4. Modtageren af delpension betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5. ATP-bidraget fra modtageren af delpension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af delpensionen. Frivillig indbetaling af ATP 16. Personer, der modtager delpension, kan efter eget ønske indbetale ATP-bidrag. ATP-bidraget udgør en forholdsmæssig del af det normale ATP-bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales delpension for. Reglerne for frivillig indbetaling af ATP fremgår af bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og forskellige andre ydelser (modtagere af kontanthjælp, eller revalideringsydelse, samt modtagere af førtidspension eller delpension som vælger at betale ATP-bidrag) - se bilag 4 I forbindelse med en ansøgning om delpension kan ansøgeren give meddelelse om, hvorvidt der ønskes indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetaling af bidrag sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af delpension. Personer, der er overgået til delpension, kan påbegynde indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give meddelelse herom til kommunen. Indbetaling af bidrag sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen. Ønsker modtageren af delpension at ophøre med den frivillige indbetaling af ATP-bidrag, gives der ligeledes meddelelse til kommunen. Indbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra meddelelsesdatoen. Betaling af ATP-bidrag ophører ved delpensionistens død fra den 1. i den følgende måned. Modtageren af delpension betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Med et samlet bidrag på 1,42 kr pr. time udgør henholdsvis delpensionistens og kommunens ATP-bidrag 0,71 kr. for hver time, der udbetales delpension for. De månedlige beløb nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens udgift refunderes af staten. Bidraget fra modtageren af delpension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af delpension.
Kapitel 3 Lovens § 8:
§ 8.
Stk. 1. Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår, jf. § 4, stk.2.
Stk. 2. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.
Stk. 3. For den første 6 måneders periode fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. For tiden efter periodens udløb og indtil førstkommende 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode. Ved ændring af den gennemsnitlige arbejdstid finder bestemmelserne i stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Perioder, hvor modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom eller har været arbejdsløs, indgår ikke i fastsættelsen af delpension efter stk. 1-3. Årlig fastsættelse og fastsættelse i det første år 17. Delpension fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår. Indtægtsændringer er således uden betydning for delpensionens størrelse. Arbejdstiden i det foregående kalenderår anvendes dog kun ved fastsættelse af delpension for personer, der har haft ret til delpension hele det foregående kalenderår. For den første 6 måneders periode efter overgang til delpension fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode. For perioden efter den første 6 måneders periode og indtil den 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode. Fastsættelse af delpension efter den første 6 måneders periode og hver 1. april giver kommunalbestyrelsen lejlighed til at kontrollere, om betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden har været og fortsat er opfyldt. Fastsættelsen af delpensionen hver 1. april og fastsættelsen af delpensionen efter den første 6 måneders periode sikrer desuden, at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang, har en faktisk arbejdstid som grundlag for beregning af delpensionen. Der henvises til pkt. 55 om kontrol med delpensionen. Omregning 18. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med mere end 2 timer . Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen, jf. lovens § 8, stk. 2. Ved omregningen lægges normalt arbejdstiden i det løbende kalenderår til grund. Der skal således foretages en sammenligning mellem på den ene side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra den 1. januar i det løbende kalenderår frem til arbejdstidsændringen og på den anden side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra arbejdstidsændringen til den 31. december. Omregning kan kun ske, hvis ændringen udgør mere end 2 timer. Omregning i den første 6 måneders periode sker efter tilsvarende princip, men alene på grundlag af arbejdstiden i denne periode, jf. lovens § 8, stk. 3. Hvis der ikke har været ret til delpension hele året, sker omregningen på grundlag af den del af arbejdstiden, der ligger efter overgangen til delpension. En lønmodtager, der går på delpension den 1. januar 2000, har efter overgangen en arbejdstid på 25 timer. Den 1. oktober 2000 ændres arbejdstiden til 20 timer. Der skal omregnes fra den 1. november 2000, da arbejdstiden er ændret mere end 2 timer pr. uge, se lovens § 8, stk. 2. Hvis arbejdstiden på de 20 timer fortsætter uændret, skal der ikke ske fastsættelse den 1. april 2001, men i stedet fortsat udbetales delpension på grundlag af nedsættelsen af arbejdstiden til de 20 timer. Først ved den årlige fastsættelse den 1. april 2002 fastsættes delpensionen efter hovedreglen i § 8, stk. 1, på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår. Lovens § 9, stk. 1:
§ 9.
Stk. 1. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt. Bortfald af delpension efter lovens § 9, stk. 1 19. Delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen om arbejde her i landet eller på dansk skib eller betingelsen om fast bopæl her i landet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis delpensionisten eksempelvis flytter til udlandet den 15. marts, udbetales delpensionen sidste gang for februar måned. Hvis betingelserne om arbejdstidsnedsættelsens omfang efter lovens § 3 ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvor disse betingelser ikke længere er opfyldt. En delpensionist, der den 1. april øger sin arbejdstid fra 30 til 32 timer, får således udbetalt delpension sidste gang for april måned, fordi kravet i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at arbejdstiden højst må være på 30 timer om ugen, ikke længere er opfyldt. En delpensionist, der i forbindelse med overgangen nedsætter sin arbejdstid fra 35 timer til 26 timer om ugen, øger den 1. april sin arbejdstid til 29 timer om ugen. Delpensionen udbetales sidste gang for april måned, fordi betingelsen, jf. lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., om, at arbejdstiden skal være nedsat med mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen, ikke længere er opfyldt. Hvis arbejdstiden i et kalenderkvartal ikke er tilrettelagt således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal, se lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., bortfalder delpensionen med udgangen af den måned, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Hvis betingelsen om mindst 20 arbejdsdage inden for januar kvartal ikke har været opfyldt, udbetales delpensionen således sidste gang for marts måned. Hvis det fx er aftalt, at delpensionisten arbejder de første 6 uger af hvert kvartal, og pågældende bliver arbejdsløs efter 2 uger af den aftalte arbejdsperiode, bortfalder delpensionen først med udgangen af den måned, hvor delpensionisten har været fraværende fra arbejdet på grund af arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 52 uger, se lovens § 10, stk. 2. Perioder med sygdom og arbejdsløshed medregnes ikke ved vurderingen af, om betingelsen i lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. er opfyldt. Lovens § 10, stk. 1-2:
§ 10.
Stk. 1. Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 52 uger. Bortfald af delpension på grund af sygdom eller arbejdsløshed 20. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren har været fuldt sygemeldt i en periode, der svarer til den periode, hvor retten til dagpenge ved sygdom ville ophøre efter reglerne i sygedagpengeloven. Retten til dagpenge ophører normalt, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. De første 2 uger af hver sygeperiode medregnes ikke i de 52 uger. Dagpengeperioden kan bl.a. forlænges, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Der vil også kunne ske forlængelse, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller påbegyndt sag om førtidspension. Om varighedsbegrænsningen og forlængelse af dagpengeperioden henvises til § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, §§ 37 og 38 i bekg. om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt pkt. 136 ff i Den Sociale Ankestyrelses vejledning om syge- og barselsdagpenge. Delpension forudsætter fortsat erhvervsaktivitet i form af indtægtsgivende deltidsarbejde, men kan dog som nævnt udbetales for en vis periode, selv om erhvervsaktiviteten ophører midlertidigt på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan der udbetales syge- eller arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at der udbetales delpension, ligesom der kan udbetales kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i denne periode. Sygefravær, der ikke overskrider varighedsbegrænsningen efter dagpengereglerne og arbejdsløshed under 52 uger, betragtes som »døde« perioder ved beregning af delpension. Oplysning om sygeperioder vil foreligge i kommunen, når der udbetales sygedagpenge. Når sygedagpenge til lønmodtagere udbetales af kommunen, skal sygdomstilfælde således anmeldes til kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag, eller hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. For lønmodtagere, der modtager løn under sygdom, skal arbejdsgiveren indberette sygdomstilfælde senest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren i en sammenhængende periode på 52 uger har været arbejdsløs. En delpensionist, der har været arbejdsløs i 40 uger og derefter genoptager arbejdet og på ny bliver arbejdsløs i 20 uger, rammes således ikke af bortfaldsreglen. Hvis modtageren af delpension har været syg i en periode på mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder eller arbejdsløs i en sammenhængende periode på 52 uger, og perioderne udløber i midten af en måned, udbetales delpensionen sidste gang for den pågældende måned, se lovens § 10, stk.1 og 2. Hvis en delpensionist efter en sygeperiode eller arbejdsløshedsperiode med fuldt fravær genoptager arbejdet delvis, vil den pågældende eventuelt kunne være berettiget til nedsatte dagpenge. Perioder med nedsatte syge- eller arbejdsløshedsdagpenge tæller ikke med i de perioder, som er nævnt i lovens § 10, stk. 1 og 2. Hvis arbejdstiden i den periode, hvor der udbetales nedsatte dagpenge, er på under 12 timer om ugen, er lovens betingelse om en minimumsarbejdstid ikke længere opfyldt, jf. lovens § 3. Delpensionen bortfalder i et sådant tilfælde først, når den pågældende helt eller delvis har været fraværende fra arbejdet p.g.a. sygdom i en periode på mere end 52 uger inden for de seneste 18 kalendermåneder eller i en sammenhængende periode på 52 uger p.g.a. arbejdsløshed. En delpensionist, der genoptager arbejdet delvist efter en sygeperiode men i utilstrækkeligt omfang i henhold til lovens § 3, har således ret til mindst 52 ugers delpension ved sygefravær på samme måde som delpensionisten, der har været fuldt fraværende på grund af sygdom. Oplysning om perioder med arbejdsløshedsdagpenge kan kontrolleres i arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen har pligt til at underrette kommunen, når en lønmodtager har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i en sammenhængede periode på mere end 52 uger, se § 22 i bekg. Fritstilling i forbindelse med betalingsstandsning kan sidestilles med arbejdsløshed, hvis lønmodtageren har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, se SM T-3-95. Tjenestefrihed som led i en fratrædelsesordning kan ikke sidestilles med arbejdsløshed, når lønmodtageren ikke er arbejdssøgende, se SM T-1-97. Hvis lønmodtageren i en sammenhængende periode på 52 uger har været uden beskæftigelse uden at have ret til arbejdsløshedsdagpenge, fx fordi den pågældende ikke er arbejdsløshedsforsikret, har kommunen alene mulighed for at få denne oplysning fra lønmodtageren selv. Kommunen kan dog være bekendt med en arbejdsløshedsperiode, fordi den pågældende har modtaget hjælp efter aktivloven. Det fremgår af vejledningen på meddelelsen om udbetaling af delpension, at modtageren af delpension snarest muligt skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om arbejdsløshed, der forventes at vare mere end 52 uger og om sygefravær, når retten til dagpenge forventes at ophøre. Om modtagerens oplysningspligt, se i øvrigt pkt. 59. Lovens § 9, stk. 2:
Stk. 2. Hvis den pågældende på ny opnår ret til delpension, fastsættes denne på grundlag af arbejdstiden i hele den periode, der ville være lagt til grund for beregningen, hvis delpensionen ikke havde været bortfaldet. Lovens § 10, stk. 3:
Stk. 3. Udbetalingen af delpension kan genoptages, når deltidsarbejdet genoptages, jf. § 6, uanset om betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, ikke længere er opfyldt. § 5 i bekg.:
§ 5.
Stk. 1. Når delpension til lønmodtagere, som får udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service, er bortfaldet, genoptages udbetalingen af delpension efter reglerne i lovens § 10, stk. 3. Genindtræden i delpensionsordningen 21. Hvis delpensionen har været bortfaldet efter lovens § 9, stk.1, se pkt. 19, skal alle betingelserne for at komme ind i ordningen på ny være opfyldt ved genindtræden. Med andre ord stilles der samme krav som ved en førstegangsansøgning, og der foretages en ny beregning af delpensionen. Kravet efter lovens § 3 om nedsættelse af arbejdstiden i forhold til den foregående 9 måneders periode, skal således være opfyldt, uanset om der har været udbetalt delpension i en del af perioden. En delpensionist, der går på delpension den 1. januar 2000, opfylder den 1. maj 2000 ikke længere betingelserne for at modtage delpension, idet arbejdstiden pr. denne dato sættes op fra 30 til 35 timer om ugen. Delpensionen udbetales derfor sidste gang for maj måned, se lovens § 9, stk. 1. Den 1. november 2000 ændres arbejdstiden fra 35 timer om ugen til 29 timer om ugen, og der søges om delpension. I de sidste 9 måneder (= 39 uger) før 1. november 2000 har den ugentlige arbejdstid været på 30 timer om ugen i 13 uger og på 35 timer i 26 uger: samlet arbejdstid i alt på 39 uger = 1300 timer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 9 måneders perioden udgør således 1300 : 39 = 33, 33 timer. Efter lovens § 3 skal arbejdstiden nedsættes med mindst 7 timer eller 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen. I eksemplet skal arbejdstiden ved genindtræden nedsættes med mindst 7 timer eller 1/4 af 33,33 timer = 8,33 timer. En arbejdstidsnedsættelse fra 35 til 29 timer er således ikke tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i lovens § 3 om arbejdstidsnedsættelsens omfang. 22. Ved genindtræden i delpensionsordningen i de tilfælde, hvor retten er bortfaldet på grund af arbejdsløshed eller sygdom efter lovens § 10, stk. 1 og 2 , se pkt. 20, genoptages udbetalingen, uanset om betingelserne om forudgående arbejde ikke er opfyldt, se lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4. Hvis disse betingelser skulle være opfyldt i denne situation, ville det udelukke personer, der én gang havde mistet retten til delpension på grund af manglende beskæftigelse, fra umiddelbart at indtræde i ordningen. Om tidspunkt for genoptagelse af udbetalingen, se pkt. 54. 23. Når delpension til lønmodtagere, som får udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service, er bortfaldet, genoptages udbetalingen af delpension efter reglerne i lovens § 10, stk. 3. Afsnit II Delpension til selvstændige erhvervsdrivende m.fl. Kapitel 4 Almindelige betingelser Lovens § 1:
§ 1.
Stk. 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.
Stk. 2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.
Stk. 3. Delpension kan enten udbetales sammen med lønindtægt eller sammen med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 3.
Stk. 5 . For personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt fastsætter socialministeren regler om arbejde før og efter overgang til delpension, om opgørelse af arbejdstid, om opgørelse af indtægt før og efter overgang til delpension og kan herunder fravige §§ 2-4 c. § 6 i bekg.:
§ 6.
Stk. 1. Delpension kan udbetales til personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er de indkomster, der i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til selvstændig erhvervsindtægt. Dog medregnes kun indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad skyldes den selvstændige erhvervsdrivendes egen arbejdsindsats.
Stk. 3. Personer, der sammen med lønindtægt har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretslige ydelser, kan modtage delpension efter reglerne for delpension til lønmodtagere. Det samme gælder, når selvstændig erhvervsindtægt hidrører fra varetagelse af borgerligt ombud eller lignende. Lovens § 16:
§ 16.
Stk. 1. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning, udbetaling, beregning, ændring og kontrol af delpension, herunder nærmere regler om, i hvilket omfang bestemmelserne i §§ 7-10 kan fraviges for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt. Regeloversigt 24. Som udgangspunkt gælder lovens bestemmelser også for de selvstændige erhvervsdrivende. Dog er reglerne om adgangsbetingelser og indtægts- og arbejdsforhold, der for lønmodtagere er fastsat i lovens §§ 2-4, fraveget for selvstændige erhvervsdrivende ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 16. juni 1999 om delpension. I bekendtgørelsen om delpension er der desuden fastsat regler om årlig fastsættelse, kontrol og bortfald af delpension til selvstændige erhvervsdrivende, der fraviger lovens §§ 7-10. Personkreds, indtægtsarter og alder 25. Delpension kan udbetales til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (selvstændige erhvervsdrivende) i alderen fra 60 år og indtil folkepensionsalderen. Efter lovens § 1, stk. 2, kan der udbetales delpension til en selvstændig erhvervsdrivende i alderen 60 til 67 år, hvis pågældende er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999. Efter lovens § 1, stk.1, kan der udbetales delpension til en selvstændig erhvervsdrivende i alderen 60 til 65 år, hvis pågældende er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, se pkt. 1. Der skal være tale om egentlig indtægt. Kost og logi betragtes ikke som løn eller anden erhvervsindtægt, se SM T-2-93. Det er beskæftigelsen efter nedsættelsen af arbejdstiden, som er afgørende for, om ansøgeren omfattes af ordningen for selvstændige eller ordningen for lønmodtagere. Ansøgere kan kun optages i ordningen for selvstændige, når de pågældende efter overgangen udelukkende er beskæftiget som selvstændige, jf. lovens § 1, stk. 3. En person, der modtager delpension som selvstændig, mister retten til delpension, hvis virksomheden sælges og delpensionisten herefter må betragtes som lønmodtager, se SM T-2-92. Er ejeren af en virksomhed gift, og er det ejerens ægtefælle, der driver virksomheden, er det skattemæssigt altid den ægtefælle, der driver virksomheden, der betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. En medarbejdende ægtefælle uden lønaftale i henhold til kildeskattelovens § 25 A har også mulighed for at få delpension efter reglerne for selvstændige. Anden erhvervsindtægt end lønindtægt defineres i overensstemmelse med indtægtsbegreberne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Anden erhvervsindtægt end lønindtægt er de indkomster, der i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til selvstændig erhvervsindtægt. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke regnes som lønindtægt. Det gælder fx overskud fra en udlejningsejendom, når overskuddet i væsentlig grad skyldes den selvstændiges egen arbejdsindsats. Det samme gælder lejeindtægter, se SM T-1-96. Godtgørelser for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., herunder medlemmer af kommunalbestyrelser, amtsråd m.m. (borgerlige ombud) regnes ligeledes for selvstændig erhvervsindtægt. Dette gælder også for forfatterhonorarer og biblioteksafgifter. Indkomst ved eksempelvis bortforpagtning af en ejendom eller braklægning af jord henregnes ikke til selvstændig erhvervsindtægt, da indtægten ikke i væsentlig grad skyldes ejerens egen arbejdsindsats. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kap. 1, og Den Sociale Ankestyrelses vejledning om syge- og barselsdagpenge, pkt. 9-11. Om ret til i visse situationer at modtage delpension som lønmodtager samtidig med, at man har selvstændig erhvervsindtægt, henvises til pkt. 2. Endvidere henvises der til pkt. 5 vedrørende selvstændige delpensionisters mulighed for efterfølgende at overgå til delpension som lønmodtagere. § 7 i bekg.:
§ 7.
Stk. 1. Retten til delpension til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed er betinget af, 1) at modtageren er beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller på dansk skib, 2) at modtageren har fast bopæl her i landet, 3) at modtageren i de seneste 5 år inden overgang til delpension har været beskæftiget på fuld tid, 4) at modtageren i 4 af de seneste 5 år har haft beskæftigelse her i landet eller på dansk skib, der har givet indtægter af den art, der er nævnt i § 6, stk. 2, 5) at modtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder før overgangen, 6) at den seneste årlige indtægt som selvstændig erhvervsdrivende inden overgang til delpension har udgjort mindst 1/3 af det basisbeløb, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, 2. pkt. 7) at modtageren, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 8) at modtageren, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.
Stk. 2. Ved vurdering af, om betingelserne efter stk. 1, nr. 3-5, er opfyldt, medregnes perioder, hvori der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service.
Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægten, jf. stk. 1, nr. 6, anvendes det senest afsluttede indkomstår, hvori der ikke er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Bopæl og selvstændig virksomhed i Danmark 26. Det er en betingelse for at opnå ret til delpension, at modtageren har fast bopæl her i landet, se § 7, stk.1, nr. 2, i bekg. Der henvises til afsnit I om lønmodtagere, pkt. 3, der finder tilsvarende anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende m.fl. Retten til delpension er endvidere betinget af, at modtageren er beskæftiget ved selvstændig virksomhed her i landet eller på dansk skib, se § 7, stk.1, nr. 1, i bekg. Beskæftigelses- og indtægtskrav 27. For at kunne optages i delpensionsordningen for selvstændige er det en betingelse, at ansøgeren opfylder de beskæftigelses- og indtægtskrav, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3-6, i bekg. Den forudgående beskæftigelse som selvstændig, herunder beskæftigelse som medarbejdende ægtefælle, skal således have været af en vis længere varighed og af et vist omfang for at kunne berettige til optagelse i delpensionsordningen for selvstændige. Det er en betingelse, at ansøgeren i 4 ud af de seneste 5 år har haft selvstændig erhvervsindtægt. Der regnes her med hele regnskabsår. Der stilles ikke i denne sammenhæng krav til størrelsen af den selvstændige erhvervsindtægt. Betingelsen kan derfor opfyldes, selv om den selvstændige har haft en negativ selvstændig erhvervsindtægt. Indtægten i det sidste år før overgang til delpension må dog ikke have været negativ. Uddannelsesorlov kan ikke sidestilles med erhvervsmæssig beskæftigelse, se SM T-2-96. Ved vurderingen af om betingelserne efter § 7, stk. 1, nr. 3-5, i bekg. er opfyldt, medregnes perioder med plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service, se pkt. 4. Den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt inden overgangen til delpension som selvstændig skal mindst udgøre 1/3 af basisbeløbet, se § 7, stk.1, nr. 6, i bekg. Ved opgørelsen af denne indtægt anvendes ansøgerens regnskabsår. En eventuel lønindtægt kan ikke medregnes i dette indtægtsgrundlag. Ved den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt forstås den indtægt, der er opgjort på grundlag af den seneste årsopgørelse fra skattevæsenet. Delpension kan således ikke udbetales på grundlag af en indtægt, der først udsendes årsopgørelse for efter ansøgningstidspunktet. Ved opgørelsen af indtægten efter § 7, stk. 1, nr. 6, i bekg. anvendes det senest afsluttede indkomstår, hvori der ikke er udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Ændringer i skatteansættelsen før ansøgning om delpension fx med henblik på at opfylde betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 6, i bekg. må lægges til grund ved afgørelsen om ret til delpension. Det samme gælder ændringer i skatteansættelsen, der foretages i perioden fra ansøgningens indgivelse, og indtil kommunen har truffet afgørelse om delpension. Ændringer i skatteansættelsen vedrørende tidligere indkomstår, der foretages efter overgang til delpension, kan derimod ikke medføre ændringer i det beregningsgrundlag, der blev anvendt ved overgangen til delpension. Mindsteindtægten udgør pr. 1. januar 2000 40.452 kr. Forudgående beskæftigelse som lønmodtager 28. Den selvstændige virksomhed kan være kombineret med lønmodtagerbeskæftigelse før overgangen. Som nævnt kan indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse dog ikke indgå i det indkomstgrundlag, der er afgørende for, om en ansøger opfylder betingelsen for at komme med i delpensionsordningen som selvstændig. Den arbejdstidsnedsættelse, der stilles krav om efter overgangen til delpension, kan helt eller delvis opfyldes ved ophør af en tidligere lønmodtagerbeskæftigelse. Der henvises til afsnit I, pkt. 5 om, hvorledes beskæftigelsen som selvstændig, kan medregnes som optjeningsgrundlag for deltagelse i delpensionsordningen for lønmodtagere. Aktuel beskæftigelse 29. Modtageren skal i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder før overgangen have arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende, se § 7, stk. 1, nr. 5, i bekg. Sygeperioder med fuldt fravær på op til 3 måneder inden for de seneste 12 måneder afskærer således ikke den selvstændige fra delpension. Perioder med delvis sygefravær er uden betydning for retten til delpension, da bestemmelsen ikke stiller krav til beskæftigelsens omfang ved selvstændig virksomhed. Fuldtidsbeskæftigelse 30. Det er en adgangsbetingelse, at ansøgeren har været beskæftiget på fuld tid i de seneste 5 år før overgangen, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i bekg. Dette krav kan eventuelt opfyldes ved at kombinere beskæftigelsen som selvstændig med et lønmodtagerarbejde, idet der i denne forbindelse ikke stilles særlige krav med hensyn til ansøgerens arbejdstid som selvstændig før overgangen til delpension. Betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, selv om den selvstændige har haft sygeperioder i de seneste 5 år. I de tilfælde, hvor skattemyndighederne skønner, at en medarbejdende ægtefælle, der anmoder herom, ikke er berettiget til at overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud og højst det maksimale beløb, der ved skatteberegning kan anses for indtjent af denne, fordi pågældende ikke kan anses for fuldtidsbeskæftiget, bør skattevæsenets vurdering følges ved afgørelse af, om der er ret til delpension. Størrelsen af den indtægt, der er overført til den medarbejdende ægtefælle, er dog ikke den eneste måde, hvorpå den medarbejdende ægtefælle kan dokumentere sin fuldtidsbeskæftigelse før overgang til delpension. En medarbejdende ægtefælle, der af skattemæssige grunde har anmodet om at få overført mindre end 50 pct. af virksomhedens overskud i de sidste 5 år, har ret til delpension, hvis pågældende på anden måde kan godtgøre, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt. Delpension og efterløn 31. Der er ikke adgang til at gå fra efterløn til delpension som selvstændig, da beskæftigelseskravene, herunder betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse, ikke kan opfyldes. En regel svarende til § 1 i bekg. er ikke fastsat for selvstændige. Endvidere har selvstændige, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ikke ret til delpension, hvis der på tilkendelsestidspunktet er opnået ret til efterløn. Det følger således af bekg. s § 7, stk. 1, nr. 7, at retten til delpension for denne persongruppe er betinget af, at modtageren på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Se pkt. 7. Opgørelse over pensionsformuen 32. Efter bekg. s § 7, stk.1, nr. 8, er retten til delpension betinget af, at modtageren har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen. Betingelsen gælder for selvstændige, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Der henvises til pkt. 8 i afsnit I om lønmodtagere, der tilsvarende gælder for selvstændige erhvervsdrivende. Vedr. pensionsformuens betydning for beregningen af delpension henvises der til pkt. 42-48 i afsnit III. § 9 i bekg.:
§ 9.
Stk. 1. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt. Bortfald af delpension efter lovens § 9, stk. 1 19. Delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen om arbejde her i landet eller på dansk skib eller betingelsen om fast bopæl her i landet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis delpensionisten eksempelvis flytter til udlandet den 15. marts, udbetales delpensionen sidste gang for februar måned. Hvis betingelserne om arbejdstidsnedsættelsens omfang efter lovens § 3 ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvor disse betingelser ikke længere er opfyldt. En delpensionist, der den 1. april øger sin arbejdstid fra 30 til 32 timer, får således udbetalt delpension sidste gang for april måned, fordi kravet i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at arbejdstiden højst må være på 30 timer om ugen, ikke længere er opfyldt. En delpensionist, der i forbindelse med overgangen nedsætter sin arbejdstid fra 35 timer til 26 timer om ugen, øger den 1. april sin arbejdstid til 29 timer om ugen. Delpensionen udbetales sidste gang for april måned, fordi betingelsen, jf. lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., om, at arbejdstiden skal være nedsat med mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen, ikke længere er opfyldt. Hvis arbejdstiden i et kalenderkvartal ikke er tilrettelagt således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal, se lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., bortfalder delpensionen med udgangen af den måned, hvor betingelsen ikke længere er opfyldt. Hvis betingelsen om mindst 20 arbejdsdage inden for januar kvartal ikke har været opfyldt, udbetales delpensionen således sidste gang for marts måned. Hvis det fx er aftalt, at delpensionisten arbejder de første 6 uger af hvert kvartal, og pågældende bliver arbejdsløs efter 2 uger af den aftalte arbejdsperiode, bortfalder delpensionen først med udgangen af den måned, hvor delpensionisten har været fraværende fra arbejdet på grund af arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 52 uger, se lovens § 10, stk. 2. Perioder med sygdom og arbejdsløshed medregnes ikke ved vurderingen af, om betingelsen i lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. er opfyldt. Lovens § 10, stk. 1-2:
Stk. 2. Arbejdstiden skal i den første 6-måneders periode efter overgang til delpension og derefter årlig svare til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2.
Stk. 3. Arbejdstidsnedsættelsen skal ske i modtagerens samlede arbejdstid før overgang til delpension, herunder arbejdstid ved beskæftigelse som lønmodtager. Nedsættelse af arbejdstiden 33. Ved overgangen til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2. Det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, er 37 timer. Der er ikke noget til hinder for, at arbejdstiden i en periode overstiger (eller det modsatte) 18½ time pr. uge. Det afgørende er, om den genemsnitlige ugentlige arbejdstid på årsbasis udgør 18½ time pr. uge, se SM T-6-94. Arbejdstidsnedsættelsen kan ske i forhold til såvel den hidtidige selvstændige virksomhed som til en evt. tidligere lønmodtagerbeskæftigelse. Den årlige arbejdstid skal i den første 6 måneders periode og derefter årlig svare til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 18 1/2 time. Alle de arbejdsfunktioner, der er led i driften af en virksomhed, skal indgå i opgørelsen af arbejdstiden for en selvstændig. Uanset at visse funktioner isoleret set har givet underskud på regnskabet, skal den arbejdstid, der er anvendt på denne del af driften, derfor indgå i den samlede arbejdstid. Arbejdsfunktioner, der ikke er et sædvanligt led i driften af en virksomhed, fx en landmands havearbejde og vedligeholdelse af stuehuset, vil som udgangspunkt ikke kunne medtages i opgørelsen, idet arbejde hermed ikke vedrører driften, men må henregnes til den private husholdning. Af økonomiske og praktiske grunde kan det for selvstændige erhvervsdrivende ofte være således, at en delvis afvikling af virksomheden ikke kan ske fra dag til dag, men må gennemføres over en kortere periode. Hvis et frasalg er sket med henblik på at opnå delpension, bør der derfor som udgangspunkt ikke gives afslag på delpension under henvisning til, at arbejdstiden ikke er nedsat i forbindelse med overgang til delpension. På den anden side kan et vist frasalg være et sædvanligt led i den løbende drift. Der må derfor anlægges en restriktiv vurdering af afviklingsperiodens længde. En afviklingsperiode på omkring 3 måneder er ikke uforenelig med bestemmelsen om fuldtidsbeskæftigelse inden overgangen. Om tidspunktet for udbetaling af delpension henvises til pkt. 54. Reglerne om nedsættelse af arbejdstiden gælder også ved sæsonarbejde, men der er ikke ret til delpension, hvis arbejdstiden ikke nedsættes ved overgangen til delpension, se SM T-2-88. Eksempler på arbejdstidsnedsættelser Forudgående beskæftigelse Arbejdstids-nedsættelse Arbejdstiden efter overgang Mindst 37 timer som selvstændig Mindst 18½ time som selvstændig 18½ time som selvstændig 18½ time som selvstændig 18½ time som lønmodtager 18½ time som lønmodtager 18½ time som selvstændig 27 timer som selvstændig 10 timer som lønmodtager 8½ time som selvstændig 10 timer som lønmodtager 18½ time som selvstændig 34. Der stilles samme krav til arbejdstidsnedsættelsen for medarbejdende ægtefæller som for selvstændige i øvrigt. Den medarbejdende ægtefælle kan således nedsætte arbejdstiden i virksomheden eller eventuelt i et lønmodtagerjob. Arbejdstidsnedsættelsen vurderes selvstændigt for den medarbejdende ægtefælle og er ikke afhængig af, om »hovedpersonen« i virksomheden også nedsætter arbejdstiden. Når den gennemsnitlige arbejdstid også for medarbejdende ægtefæller udgør halvdelen af fuld arbejdstid om ugen, betyder det, at den pågældende også opfylder skattelovgivningens krav om en arbejdstid på mindst 3-4 timer daglig for fortsat at blive anerkendt som medarbejdende ægtefælle. § 12 i bekg.:
§ 12.
Stk. 1. Modtageren af delpension skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at arbejdstiden er nedsat.
Stk. 2. Medarbejdende ægtefæller, der modtager delpension, skal dokumentere nedsættelsen af arbejdstiden og beskæftigelsens omfang efter overgangen ved 1) at godtgøre, at der er sket en nyansættelse eller køb af medhjælp i et omfang, der svarer til arbejdstidsnedsættelsen, 2) at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktiviteter, eller 3) at opgive et lønmodtagerarbejde, der enten sammen med de ændringer, der er nævnt under nr. 1 eller nr. 2 eller alene, dokumenterer en nedsættelse af arbejdstiden med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2. Godtgørelse af arbejdstidsnedsættelsen for selvstændige 35. Modtageren skal selv godtgøre, at arbejdstiden nedsættes til 18 1/2 time ugentlig, se § 12, stk. 1, i bekg. Det gælder både i forbindelse med overgangen til delpension og i løbet af delpensionsperioden. Der gælder ingen særlige dokumentationskrav for »hovedpersonen« - kun for den medarbejdende ægtefælle, se pkt. 36. Ved vurderingen af arbejdstidsnedsættelsen skal arbejdsfunktioner og den arbejdstid, der anvendes hertil før og efter overgang til delpension, sammenholdes. Hvis arbejdstidsforbruget for en fuldtidsbeskæftiget skønnes ca. halveret, kan det anses for godtgjort, at arbejdstiden er nedsat i det krævede omfang. Der må foreligge en detaljeret og helt konkret plan for, hvordan arbejdstidsnedsættelsen tænkes realiseret. En generel tilkendegivelse fra en selvstændig om blot at ville påtage sig mindre arbejde efter overgang til delpension opfylder således ikke kravet i § 12 i bekg. Det er ikke tilstrækkeligt, at have sikret sig mulighed for at nedsætte arbejdstiden, se SM T-5-89. Arbejdstidsnedsættelsen kan ske i et lønmodtagerjob som nævnt under pkt. 33. En selvstændig landmand arbejder fx 18 1/2 time ugentlig som selvstændig og herudover 40 timer ugentlig som lønmodtager - men som lønmodtager kun i en sammenhængende periode på 32 uger om året, således at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. år som lønmodtager er 24 1/2 time. Såfremt de øvrige betingelser for overgang til delpension som selvstændig er opfyldt, er det tilstrækkeligt, at landmanden opgiver sit lønmodtagerjob. Dette gælder også, hvis der søges delpension i en periode, hvor pågældende ikke er i beskæftigelse som lønmodtager, idet det afgørende er, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort på årsbasis nedsættes med mindst 18 1/2 time ved overgangen, og at den ugentlige arbejdstid efter overgang udgør 18 1/2 time. Når arbejdstidsnedsættelsen sker i den selvstændige virksomhed, kan arbejdstidsnedsættelsen fx sandsynliggøres ved, at en del af virksomheden er blevet solgt eller bortforpagtet. Sker der ikke nogen indskrænkning i virksomhedens størrelse, kan arbejdstidsnedsættelsen ske ved, at der ansættes erstatningsarbejdskraft. En sådan erstatningsarbejdskraft kan være en tidligere hjemmearbejdende ægtefælle, der bliver medarbejdende ægtefælle, eller en medarbejdende ægtefælle, der sætter arbejdstiden tilsvarende op og bliver anerkendt som hovedperson i firmaet fra det tidspunkt, hvor den anden ægtefælle går på delpension. Det er ikke nødvendigvis afgørende, om erstatningsarbejdskraft kun ansættes for et begrænset tidsrum. Det forudsættes blot, at delpensionsmodtageren til stadighed kan dokumentere nedsættelsen af arbejdstiden, se SM T-2-94. Arbejdstidsnedsættelsen kan ikke vurderes alene ud fra eventuelle ændringer i virksomhedens omsætning. Sådanne ændringer kan skyldes forhold, der ikke har forbindelse med delpensionistens arbejdstid, som fx anskaffelse af ny teknik. I kravet om arbejdstidsnedsættelse ved overgang til delpension ligger ikke samtidig et krav om en indtægtsnedgang svarende til arbejdstidsnedsættelsen. En selvstændig, der ikke samtidig har anden beskæftigelse, må som udgangspunkt betragtes som fuldtidsbeskæftiget, når betingelsen om at den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt inden overgang til delpension på mindst 1/3 af lovens basisbeløb er opfyldt. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, især hvis den pågældende ved skatteberegningen har fået overført det maksimale beløb, der kan anses for indtjent af denne. Den selvstændige skal derefter godtgøre, at arbejdstiden er nedsat til det halve. Det kan for en landmand fx ske ved frasalg af besætningen eller en del af denne. Ved vurderingen af arbejdstidsnedsættelsen sammenholdes arbejdstidens omfang ved den tilbageblevne del af besætning og evt. jordbrug med det tidligere omfang. Vejledende normer for arbejdsforbrug i forskellige produktionsgrene i landbruget findes i Håndbog for driftsplanlægning, udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Ved mindre og umoderniserede brug, der drives af ældre landmænd, skal de vejledende normer anvendes med forsigtighed. Dels fordi arbejdsfunktionerne på sådanne ejendomme kan være helt forskellige fra de brug, der har dannet grundlag for udarbejdelse af de vejledende normer, og dels fordi ældre landmænd ofte vil anvende mere arbejdstid på de enkelte funktioner. Kommunen må derfor i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af arbejdstidsnedsættelsen baseret på de foreliggende oplysninger. I SM T-4-88 er der beskrevet forskellige konkrete eksempler. Dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen for medarbejdende ægtefæller 36. Specielt for en medarbejdende ægtefælle gælder, at den pågældende skal dokumentere nedsættelsen af sin arbejdstid i den selvstændige virksomhed og beskæftigelsens omfang efter overgang til delpension på en af følgende måder: Enten gennem nyansættelse eller køb af medhjælp udefra af tilsvarende omfang som arbejdstidsnedsættelsen eller ved, at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktivitet, eller ved at opgive et lønmodtagerarbejde, jf. § 12, stk. 2, i bekg. Som eksempel på den første form for dokumentation kan nævnes ansættelse af en medhjælp på halv tid svarende til nedsættelsen af den medarbejdende ægtefælles arbejdstid eller fx betaling for bistand fra en maskinstation, regnskabsmæssig bistand eller lignende af samme omfang. Kommunalbestyrelsen må påse, at ansættelse af erstatningsarbejdskraft eller bistand er varig. Det vil som udgangspunkt sige, at ordningen opretholdes så længe, der modtages delpension; dog kan andre forhold bevirke, at virksomhedens omfang ændres. Som eksempel på den anden form for dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen kan nævnes indskrænkning af en forretnings åbningstid, fx til weekend og/eller sommeråbning. Der kan fx også være tale om frasalg af besætning, braklægning af jord eller en beslutning om eksempelvis en halvering af en fast kundekreds. Der skal også her være tale om en varig og synlig indskrænkning af virksomhedens udadvendte aktiviteter. Den medarbejdende ægtefælle kan desuden dokumentere arbejdstidsnedsættelsen ved at opgive et lønmodtagerarbejde, se § 12, stk. 2, nr. 3, i bekg. Skattetekniske ændringer efter overgang til delpension kan ikke tillægges betydning for tildeling og beregning af delpension. Dette gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes fejl hos skatteforvaltningen, se SM T-1-93. § 13 i bekg.:
§ 13.
Stk. 1. Personer med selvstændig erhvervsindtægt skal hver 1. oktober godtgøre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør det antal timer, som er nævnt i § 9, stk. 2. Årlig kontrol 37. Efter § 13 i bekg. skal selvstændige - herunder medarbejdende ægtefæller - der er overgået til delpension, hvert år den 1. oktober godtgøre, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 18½ time. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 7, hvorefter kommunen mindst én gang årligt skal indhente oplysninger, der dokumenterer, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af delpension. Se pkt. 55 om kommunens kontrolforpligtigelse.
Kapitel 5
§ 10 i bekg.:
§ 10.
Stk. 1. For personer, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, foretages der nedsættelse af delpensionen på grund af pensionsordninger, jf. lovens § 4 a.
Stk. 2. Den årlige delpension udgør halvdelen af det individuelle basisbeløb opgjort efter § 4 a, stk. 7. § 11 i bekg.:
§ 11.
Stk. 1. For personer, der er omfattet af lovens § 1, stk. 2, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsordninger.
Stk. 2. Den årlige delpension udgør halvdelen af basisbeløbet, der svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Delpensionens størrelse 38. Ved beregning af den årlige delpension til selvstændige erhvervsdrivende er det nødvendigt at skelne mellem personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 og personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, se § 10-11 i bekg. Udgangspunktet for beregning af delpension er basisbeløbet efter lovens § 4, stk. 1, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis. Basisbeløbet udgør pr. 1. januar 2000 121.353 kr. Personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, foretages der ikke nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing, jf. § 11, stk. 1, i bekg. Som følge heraf og da arbejdstiden altid skal være nedsat til halvdelen af fuld beskæftigelse, udgør den årlige delpension for denne gruppe af selvstændige altid halvdelen af basisbeløbet. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere For personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan pensionsopsparing medføre nedsættelse af delpensionen, jf. § 10, stk. 1, i bekg. Den del af pensionsopsparingen, der medfører nedsættelse af delpensionen, skal fratrækkes i basisbeløbet, hvorefter det individuelle basisbeløb for den enkelte ansøger fremkommer. Den årlige delpension for denne gruppe af selvstændige udgør altid halvdelen af det individuelle basisbeløb opgjort efter lovens § 4 a, stk. 7. Der henvises til pkt. 48 i afsnit III om beregning af det individuelle basisbeløb.
Kapitel 6
§ 14 i bekg.:
§ 14.
Stk. 1. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvori modtageren ikke længere opfylder betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 2 . Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvori betingelsen i § 9, stk. 2, ikke længere er opfyldt, herunder ved virksomhedens ophør. Bortfald af delpension på grund af ændringer i beskæftigelsen 39. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor · modtageren ikke længere er beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller på dansk skib og · modtageren ikke længere har bopæl her i landet. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor en virksomhed ophører, eller hvor arbejdstiden ligger åbenlyst under eller over halvdelen af det antal timer om ugen, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 35 og 36 om godtgørelse og dokumentation for arbejdstidsnedsættelse. Lovens § 10, stk. 1:
§ 10.
Stk. 1. Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven. Bortfald af delpension på grund af sygdom 40. Delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren har været sygemeldt i en periode, der svarer til den periode, hvor retten til sygedagpenge ville ophøre efter reglerne i sygedagpengeloven. Retten til dagpenge ophører normalt, når der er udbetalt dagpenge for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder. De første 2 uger af hver sygeperiode medregnes ikke i de 52 uger. Dagpengeperioden kan i visse tilfælde forlænges. Der henvises i øvrigt til pkt. 20. Der kan ikke udbetales delpension til en selvstændig erhvervsdrivende, når vedkommende er »arbejdsløs«, fordi virksomheden er eller må anses for ophørt. I en sådan situation bortfalder delpensionen med udgangen af den måned, hvor virksomheden må anses for ophørt, jf. § 14 i bekg. § 15 i bekg.:
§ 15.
Stk. 1. Når deltidsarbejdet genoptages, efter at delpension er bortfaldet på grund af sygdom efter lovens § 10, stk. 1, kan udbetaling af delpension genoptages, uanset at betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 3-6, ikke er opfyldt. § 16 i bekg.:
§ 16.
Stk. 1. Personer med selvstændig erhvervsindtægt kan ikke genindtræde i delpensionsordningen, hvis delpension er bortfaldet 1) fordi betingelsen i § 9, stk. 2, ikke er opfyldt, eller 2) på grund af virksomhedens ophør.
Stk. 2. Genindtræden kan dog ske, når delpension er bortfaldet som følge af varetagelse af borgerligt ombud eller som følge af, at modtageren har fået udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Udbetaling af delpension genoptages efter de regler, der er fastsat i § 15. Genindtræden i delpensionsordningen 41. Når modtageren genoptager arbejdet, efter at delpensionen har været standset efter en sygeperiode, hvor sygedagpengeretten er opbrugt, kan udbetalingen af delpension genoptages, uanset at den pågældende ikke opfylder optagelsesbetingelserne efter § 7, stk. 1, nr. 3-6 i bekg. Den pågældende skal således ikke efter sygeperioden have haft beskæftigelse som selvstændig i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder. Er delpensionsudbetalingen standset, fordi modtageren ikke længere opfylder de arbejdsmæssige betingelser for at deltage i ordningen, kan der ikke ske genindtræden i ordningen, selv om de arbejdsmæssige betingelser senere vil kunne opfyldes. Genindtræden er ligeledes udelukket, hvis delpensionen er bortfaldet på grund af virksomhedens ophør. Der er dog givet mulighed for at genindtræde i det særlige tilfælde, hvor delpensionen til en selvstændig erhvervsdrivende er bortfaldet på grund af varetagelse af borgerligt ombud. Genindtræden kan ligeledes ske, når delpensionen er bortfaldet som følge af, at modtageren har fået udbetalt plejevederlag efter kapitel 20 i lov om social service. Genindtræden i ordningen sker efter samme regler, som når delpensionen er bortfaldet på grund af sygdom. Afsnit III Fælles bestemmelser Kapitel 7 Nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing Lovens § 4 a, stk. 1-3:
§ 4 a.
Stk. 1. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, foretages der nedsættelse af delpensionen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Der foretages dog ikke nedsættelse af delpensionen som følge af udbetaling af pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land.
Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før og kort efter personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren, jf. § 74 i, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85-86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetningen sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om delpension indhenter kommunen oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om ansøgerens pensionsordninger og opgør den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet før det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger, samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til overfor kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende. Lovens § 4 b:
§ 4 b
Stk. 1. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsordninger. Nedsættelse af delpension som følge af pensionsordninger 42. Efter lovens § 4 a, stk. 1, medfører pensionsopsparing nedsættelse af delpensionen for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, medfører pensionsopsparing ikke nedsættelse af delpensionen, jf. lovens § 4 b. Pkt. 43-49, der vedrører nedsættelsen af delpension som følge af pensionsopsparing, har således alene betydning for ansøgere og modtagere af delpension, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Indberetning af pensionsordninger 43. Lovens § 4 a bygger på, at der skal ske en automatisk indberetning fra pensionsinstitutter m.fl. til Told- og Skattestyrelsen. Disse indberettede oplysninger skal suppleres med ansøgerens egne oplysninger om pensionsordninger, der ikke kan indberettes automatisk. De nærmere regler om procedurerne for indberetning fra pensionsinstitutter m.fl. er fastsat af Skatteministeriet i bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. De pensionsinstitutter og myndigheder, der forvalter ordningerne, har pligt til at indberette værdien af pensionsordningerne lige før det fyldte 60. år. Som eksempler på pensionsinstitutter m.v. der har pligt til at afgive oplysningerne kan nævnes: · Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark · Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn · Økonomistyrelsen (statstjenestemænd) · Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark · Lønmodtagernes Dyrtidsfond · Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark · Firmapensionskasser under dansk tilsyn Ansøgeren om delpension skal selv oplyse om: · Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber · Pensionstilsagn fra udenlandske arbejdsgivere · EU-pensioner, FN-pensioner o.lign. · Uafdækkede pensionstilsagn til direktører · Særskilt lovregulerede pensionsordninger, fx til lodser · Folketings-, minister- og borgmesterpensioner Alle former for pension, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, det vil sige pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri, skal som udgangspunkt opgøres. Pensioner fra bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pensioner til efterlevende ægtefæller eller børn er dog undtaget. Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningerne skal komme til udbetaling i perioden med delpension eller ej. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selvom disse ikke kommer til udbetaling i perioden med delpension. Følgende pensioner skal således indgå i opgørelsen: · Alderspensioner med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold) · Rateforsikringer i pensionsøjemed · Kapitalforsikringer i pensionsøjemed · Rateopsparing i pensionsøjemed · Opsparing i pensionsøjemed · Indeksordninger · Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond · Tilsvarende udenlandske ordninger Delpension nedsættes dog ikke som følge af udbetaling af pension efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat, der er omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land. For pensionsordninger med løbende livsvarig udbetaling indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Som depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut. Det er ikke kommunen, der skal vurdere, om pensionen er livsvarig, eller hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre nedsættelse af delpension, nærmere skal opgøres. Denne opgave varetages af pensionskasserne m.fl. Oplysningerne er af en sådan karakter, at kommunen umiddelbart kan foretage en beregning af nedsættelsen af delpension. § 18 i bekg.:
§ 18.
Stk. 1. Ved ansøgning om delpension skal kommunalbestyrelsen sende en oversigt til ansøger over alle elektronisk indberettede pensionsbeløb, jf. lovens § 4 a, stk. 3. Ansøger skal skriftligt bekræfte oplysningerne og samtidig skriftligt afgive oplysninger om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner i udlandet. Bekræftelse af oplysninger om pensionsordninger 44. Det følger af § 18 i bekg. at kommunen skal sende en oversigt til ansøgeren over alle indberettede pensionsbeløb, og at ansøgeren skriftligt skal bekræfte oplysningerne og afgive oplysninger om pensioner, der ikke er afgivet elektronisk. Overgangsordning for indberetning af pensionsordninger 45. Da det ikke har været muligt at få indberetningerne af pensionsordninger til at foreligge for de personer, der ansøger om delpension i perioden fra 1. juli 1999 til 30. september 2000, foretages opgørelsen af pensionsordninger og dermed nedsættelsen af delpension i denne overgangsperiode på baggrund af oplysninger fra pensionsordninger fra ansøgeren selv. I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 16. juni 1999 om oplysning af pensioner for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000, er de nærmere bestemmelser for denne indberetning fastsat, jf. bilag 3. Ansøgeren om delpension skal selv indhente oplysningerne om pensionsordninger og indberette oplysningerne til kommunen på en blanket, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Der kan dog også ske indberetning på tilsvarende blanketter udarbejdet af pensionsinstitutterne. Lovens § 4 a, stk. 4-5:
Stk. 4. For personer, der overgår til delpension som 60- eller 61-årige, nedsættes delpensionen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Delpensionen nedsættes i hele delpensionsperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt, jf. dog stk. 6. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i delpensionsperioden, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For alle, der overgår til delpension, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af delpensionen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i delpensionsperioden. Nedsættelsen sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. § 19, stk. 1-4, i bekg.:
§ 19.
Stk. 1. Alle indberettede pensioner, der medfører nedsættelse af delpension efter lovens § 4 a, stk. 4 og 5, opgøres på årsbasis.
Stk. 2. Delpension nedsættes med 60 pct. af det beregnede beløb efter lovens § 4 a, stk. 4, der overstiger et fradragsbeløb på 10.000 kr., jf. dog stk. 5. Fradragsbeløbet satsreguleres.
Stk. 3. Delpension nedsættes med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb efter lovens § 4 a, stk. 5, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. En løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, medfører nedsættelse af delpension efter lovens § 4 a, stk. 5, fra det tidspunkt, hvor pensionen kommer til udbetaling. Frem til udbetalingstidspunktet medfører pension, som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af delpension efter lovens § 4 a, stk. 4. Kommer pensionen til udbetaling i løbet af delpensionsperioden, skal nedsættelsen af delpension efter henholdsvis § 4 a, stk. 4 og 5 i lov om delpension beregnes på ny. Beregning af nedsættelse på grund af pensionsordninger 46. Af lovens § 4 a, stk. 4 og 5, fremgår det, hvordan værdien af pensionsordningerne, der medfører nedsættelse af delpension, beregnes. Lovens § 4 a, stk. 4 og 5, bygger på en sondring mellem følgende former for pensioner: · Livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold · Livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold · Ikke-livsvarige pensioner, der ikke er led i ansættelsesforhold · Ikke-livsvarige pensioner, der er led i ansættelsesforhold § 4 a, stk. 4, omfatter alle pensionsordninger, der medfører nedsættelse af delpension. De ikke-livsvarige pensioner, kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling. Pensioner, der kommer til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af § 4 a, stk. 4. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er altid omfattet af § 4 a, stk. 4, hvis de ikke er led i ansættelsesforhold. Opsatte pensioner, der er led i ansættelsesforhold, er ligeledes omfattet af § 4 a, stk. 4. Løbende udbetaling af pension, som er led i ansættelsesforhold, medfører nedsættelse af delpension efter § 4 a, stk. 5 fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling i delpensionsperioden. Lovens § 4 a, stk. 4, gælder for personer, der overgår til delpension som 60- eller 61-årige. For personer, som først overgår til delpension efter det fyldte 62. år, skal der ikke ske nedsættelse af delpension på grund af pensionsordninger, der er omfattet af § 4 a, stk. 4. For henholdsvis pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger på den ene side og alle øvrige (ikke-livsvarige) ordninger på den anden side, sker nedsættelsen af delpension med 60 pct. af et beregnet beløb, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.000 kr. Det beregnede beløb for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger beregnes som 80 pct. af den indberettede beregnede årlige livsvarige ydelse. Det beregnede beløb for alle øvrige (ikke-livsvarige) ordninger beregnes som 5 pct. af det indberettede depot. Delpensionen nedsættes kun, hvis den samlede beregnede pensionsydelse før skat overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.000 kr. Fradragsbeløbet betyder, at en mindre pensionsopsparing ikke vil medføre nedsættelse af delpensionen. Fradragsbeløbet satsreguleres efter reglerne herom og skal også satsreguleres i delpensionsperioden. Der henvises i øvrigt til pkt. 47 om fradragsbeløb i en overgangsperiode. Nedsættelsen af delpension efter lovens § 4 a, stk. 4, foretages uanset om pensionen udbetales i delpensionsperioden. For en ansøger om delpension, der ønsker at overgå til delpension ved sit fyldte 60. år den 1. september 1999, kan nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing omfattet af § 4 a, stk. 4, beregnes på følgende måde: Indeståendet på kapitalpension er brutto 800.000 kr. umiddelbart før pågældendes fyldte 60. år. Fradragsbeløbet udgør 30.000 (i overgangsperioden jf. pkt, 47). Det beregnede beløb, der udgør 5 pct. af 800.000 kr. (depotet), er 40.000 kr. og overstiger dermed det årlige fradragsbeløb på 30.000 kr. med 10.000 kr. Nedsættelsen af delpension på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 10.000 kr., svarende til 6.000 kr. Basisbeløbet for delpension reduceres således med 6.000 kr. Nedsættelsen af delpension udgør 6.000 kr. på årsbasis i hele delpensionsperioden - der er i eksemplet set bort fra, at der løbende skal ske satsregulering af fradragsbeløbet i delpensionsperioden. Lovens § 4 a, stk. 5, gælder for alle, uanset alderen på tidspunktet for overgang til delpension. I en overgangperiode er der et fradragsbeløb, der også kan anvendes for den del af pensionsopsparingen, der medfører nedsættelse efter § 4 a, stk. 5, se pkt. 47 om fradragsbeløb i en overgangsperiode. Løbende pensionsudbetalinger efter § 4 a, stk. 5, omfatter pensionsudbetalinger, der udbetales i delpensionsperioden og som er led i et ansættelsesforhold. Disse udbetalinger medfører nedsættelse af delpension med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb fra det tidspunkt den kommer til udbetaling. Har en ansøger om delpension i stedet for en kapitalpension (som i eksemplet ovenfor) en løbende udbetaling af en arbejdsmarkedspension i delpensionsperioden på 60.000 kr. årligt, kan nedsættelsen af delpension på grund af pensionsopsparing omfattet af § 4 a, stk. 5, beregnes på følgende måde: Den årlige udbetaling af delpension på 60.000 kr. overstiger fradragsbeløbet på 30.000 kr. med 30.000 kr. Nedsættelsen af delpension på årsbasis udgør herefter 45 pct. af 30.000 kr., svarende til 13.500 kr. Basisbeløbet for delpension reduceres således med 13.500 kr. på årsbasis i hele delpensionsperioden. Igen er der set bort fra, at der løbende skal ske satsregulering af fradragsbeløbet. Selve beregningen af nedsættelsen af delpensionen er desuden præciseret i § 19 i bekg. Såfremt en løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, kommer til udbetaling i løbet af delpensionsperioden, skal der foretages en ny beregning af nedsættelsen af delpension. Dette skyldes, at pensionsordningen indtil udbetalingstidspunktet medfører nedsættelse efter lovens § 4 a, stk. 4, mens pensionsordningen efter påbegyndt udbetaling medfører nedsættelse efter lovens § 4 a, stk. 5. Pensionsordningen skal dermed ikke længere indgå i beregningsgrundlaget for nedsættelse af delpension efter lovens § 4 a, stk. 4, men i stedet indgå i beregningen efter stk. 5. Lovens § 4 a, stk. 6-8:
Stk. 6. For personer, der fylder 60 år i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2002, nedsættes beløbet fra pensionsordninger m.v., jf. stk. 4 og 5, med et fast årligt beløb. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der i hele delpensionsperioden ét samlet årligt fradragsbeløb på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Fradragsbeløbet efter stk. 4 kan ikke samtidig anvendes.
Stk. 7. Beregningen af delpension tager udgangspunkt i et årligt basisbeløb svarende til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, jf. § 4, stk. 1. Beløbet, beregnet efter stk. 4-6, fratrækkes i basisbeløbet for delpension, hvorved det individuelle basisbeløb for den enkelte ansøger fremkommer. Den årlige delpension udgør 1/37 af det individuelle basisbeløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes.
Stk. 8. De fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4 og stk. 6, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2000, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. § 19, stk. 5, i bekg.:
Stk. 5. For personer, der fylder 60 år i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2002, anvendes fradragsbeløbet, jf. lovens § 4 a, stk. 6, for pensioner omfattet af lovens § 4 a, stk. 4, før et eventuelt overskydende fradragsbeløb anvendes for pensioner omfattet af lovens § 4 a, stk. 5. Fradragsbeløb i en overgangsperiode 47. I en overgangsperiode fra 1. juli 1999 til 31. december 2002 er der efter lovens § 4 a, stk. 6, et større årligt fradragsbeløb, der kan anvendes i forhold til den beregnede værdi af alle typer af pensionsordninger. Fradragsbeløbet på 10.000 kr. årligt, jf. lovens § 4 a, stk. 4, kan ikke anvendes af personer, der fylder 60 år i overgangsperioden. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999 (fra og med 1. juli 1999), 2000, 2001 og 2002, er der i hele delpensionsperioden ét samlet fradragsbeløb, der satsreguleres, på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Satsreguleringen sker første gang den 1. januar 2000. Det er således året, hvor ansøgeren er fyldt 60 år, der er afgørende for størrelsen på fradragsbeløbet, mens tidspunktet for overgang til delpension ikke har betydning for fradragsbeløbet. En person, der fylder 60 år den 1. august 1999, har således et fradragsbeløb på 30.000 kr. årligt i hele delpensionsperioden (som skal satsreguleres), uanset hvornår pågældende overgår til delpension. I § 19, stk. 5, i bekg. er det præciseret, hvordan fradragsbeløbet i overgangsperioden skal anvendes i forhold til de beregnede beløb, der medfører nedsættelse af delpension efter lovens § 4 a, stk. 4 og 5. Det årlige fradragsbeløb anvendes først i forhold til de pensionsordninger, der medfører nedsættelse efter lovens § 4 a, stk. 4. Såfremt fradragsbeløbet ikke kan anvendes fuldt ud, skal det overskydende fradragsbeløb anvendes i forhold til de pensionsordninger, der medfører nedsættelse efter lovens § 4 a, stk. 5. Fradragsbeløbet i overgangsperioden betyder, at nedsættelsen af delpension som følge af pensionsopsparing indføres gradvist. Nedsættelsen på grund af pensionsopsparing har således først fuld virkning for personer, der fylder 60 år i 2003 eller senere. For disse personer vil der, såfremt de overgår til delpension som 60- eller 61-årige, alene være et fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt i forhold til den beregnede værdi af pensionsordninger efter § 4 a, stk. 4. Det individuelle basisbeløb og beregning af delpension 48. Med udgangspunkt i det årlige basisbeløb, der svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnes et individuelt basisbeløb for den enkelte ansøger. Det individuelle basisbeløb er lig med basisbeløbet fratrukket den del af pensionsopsparingen, som (efter anvendelse af fradragsbeløbet) medfører nedsættelse af delpensionen. Den årlige delpension for lønmodtagere udgør 1/37 af det individuelle basisbeløb, for hver hele time den ugentlige arbejdstid nedsættes, jf. § 4 a, stk. 7. Den årlige delpension for selvstændige erhvervsdrivende - herunder medarbejdende ægtefæller - udgør halvdelen af det individuelle basisbeløb, jf. § 10, stk. 2, i bekg. - se pkt. 38. Delpensionen udbetales ikke, hvis den beregnede delpension udgør mindre end 100 kr. pr. måned. Se pkt. 15. § 20 i bekg.:
§ 20.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udbetale delpension i en periode på op til 6 måneder til en ansøger, der ikke har fået indberettet alle oplysninger efter lovens § 4 a, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt delpension efter stk. 1, at ansøger skriftligt erklærer sig villig til at betale den delpension tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen. Mangelfuld indberetning af oplysninger om pensionsordninger 49. I helt særlige tilfælde, hvor pensionsindberetningen ikke foreligger på tidspunktet for overgang til delpension, kan der efter en konkret vurdering foretages en aconto-udbetaling af delpension. Dette forudsætter en erklæring fra delpensionisten om at ville tilbagebetale evt. for meget udbetalt delpension. Som eksempel på sådanne særlige tilfælde kan nævnes tilfælde, hvor ansøgeren ikke selv er skyld i den manglende indberetning - fx på grund af problemer med at få oplyst udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke for pensionsinstitutter er en lovmæssig pligt til at foretage indberetning.
Kapitel 8 Lovens § 5:
§ 5.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ret til delpension. Ansøgning om delpension indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ansøgning 50. Det er en forudsætning for udbetaling af delpension, at der er indgivet ansøgning herom. Ansøgning indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der undersøger, om betingelserne for delpension er opfyldt, og beregner og udbetaler ydelsen. Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan udbetales, se pkt. 54. Ved ansøgning om delpension kan kommunalbestyrelsen anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. § 17, stk. 1. i bekg.:
§ 17.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal indhente alle oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation, som anses for nødvendige for sagsbehandlingen. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling. § 21 i bekg.:
§ 21
Stk. 1. Når en ansøger om delpension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal kommunalbestyrelsen anmode arbejdsløshedskassen om at oplyse, om ansøgeren har ret til efterløn. Kommunalbestyrelsen skal underrette arbejdsløshedskassen om ansøgningen og om afgørelsen. Underretningen sker ved indsendelse af en indberetningsblanket til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Indhentelse af oplysninger 51. Kommunalbestyrelsen skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af retten til delpension. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren selv, ansøgerens arbejdsgiver, offentlige myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, som er nødvendige for at tage stilling til, om der er ret til delpension og for beregning af denne, jf. § 10 og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - se vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Oplysninger fra offentlige myndigheder kan indhentes uden betaling. Kommunalbestyrelsen skal for ansøgere, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen om, hvorvidt medlemmet har ret til efterløn eller ej. Kommunernes Landsforening har udarbejdet en blanket til brug ved indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiveren om ansøgerens forudgående beskæftigelse og nedsættelse af arbejdstiden. Endvidere har Kommunernes Landsforening udarbejdet en blanket til indhentelse af oplysninger om ansøgerens pensionsordninger, jf. lovens § 4 a. Efter § 18 i bekg. skal kommunalbestyrelsen sende en oversigt til ansøgeren over alle elektronisk indberettede oplysninger om pensionsordninger. Ansøgeren skal skriftligt bekræfte disse oplysninger og afgive oplysninger om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk. Se pkt. 43. ATP giver oplysninger om indbetalte ATP-bidrag direkte til ansøgeren efter skriftlig eller telefonisk anmodning fra denne, se pkt. 62 om klageadgang. Ansøgeren skal over for ATP oplyse sit CPR-nr. samt den forventede dato for overgang til delpension. ATP modtager fra ligningsmyndighederne oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag årsvis. Normalt vil der derfor være en periode før overgangen til delpension, hvor bidragenes størrelse endnu ikke er registreret i ATP. Bidragsoplysningerne for denne periode må derfor i givet fald fremskaffes på anden måde, fx fra arbejdsgiverne. Vejledning af ansøgeren 52. Det følger af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal rådgive og vejlede ansøgeren med hensyn til retten til og de økonomiske konsekvenser ved overgang til delpension og om retten til ydelser efter anden lovgivning. Ansøgerens eventuelle ægtefælles forhold bør også vurderes, således at der foretages en samlet vurdering af ansøgerens og ægtefællens forhold. Mangelfuld vejledning kan medføre, at ansøgeren skal stilles, som om ansøgningen var indgivet på det tidspunkt, hvor der ikke blev givet tilstrækkelig vejledning, se SM T-3-93. For ansøgere om delpension, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 udgør delpension og efterløn alternative muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for de 60-67-årige. Det er derfor især vigtigt, at forvaltningen kan rådgive og vejlede om forskelle og sammenhænge mellem disse to ordninger. Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn 53. For lønmodtagere, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, er der mulighed for at overgå fra efterløn til delpension. Ved beregning af delpension opgøres arbejdstiden på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn - se også pkt. 12. Efterlønsmodtagere, der er gået på efterløn fra længerevarende ledighed, har således ikke mulighed for at gå på delpension. Personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har desuden mulighed for at overgå fra delpension til efterløn. En tilsvarende mulighed har personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, men det følger af betingelserne for delpension, at retten til efterløn ikke var til stede på tidspunktet for tilkendelse. Retten til efterløn skal for denne persongruppe således være opstået efter overgangen til delpension. Ved overgang fra delpension til efterløn henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1999 om ret til efterløn for medlemmer, der får eller har fået delpension efter lov om delpension. Lovens § 6:
§ 6.
Stk. 1. Delpension udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension. Delpension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i måneden, kan delpension dog udbetales med virkning fra dette tidspunkt. Udbetaling 54. Delpension kan tidligst udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om delpension, og lovens betingelser er opfyldt. Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at delpensionen altid beregnes og udbetales for hele måneder. Dette gælder fx ved overgang fra delpension til folkepension, ved dødsfald, ved omregning af delpensionen og ved genindtræden i ordningen. Delpensionen kan således eksempelvis først udbetales fra måneden efter den måned, hvori arbejdstiden er nedsat. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i en måned, kan delpensionen dog udbetales allerede med virkning fra denne dato. Selvstændige erhvervsdrivende, der nedsætter arbejdstiden ved at afvikle en del af virksomheden over en kortere periode, vil derfor have ret til delpension fra den 1. i måneden efter at afviklingen er afsluttet, se afsnit II, pkt. 33. Delpensionen udbetales månedsvis bagud. Delpensionen skal være til disposition senest den sidste bankdag i den måned, delpensionen vedrører. Modtageren og banken skal underrettes om, hvilken dag delpensionen er til disposition, se § 23 i bekg. Lovens § 7:
§ 7.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal påse, at den gennemsnitlige arbejdstid svarer til den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af delpension. Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger herom mindst een gang om året, jf. § 8, samt om arbejdstiden i den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension. Kontrol 55. Kommunalbestyrelsen skal foretage kontrol for at sikre, at den arbejdstidsnedsættelse, der ligger til grund for beregningen af delpension, rent faktisk er sket. Ved en sådan kontrol skal der indhentes oplysninger om modtagerens arbejdstid hos arbejdsgiveren. Kontrollen kan ske ved, at kommunalbestyrelsen sender et skema til delpensionisten, som denne selv sørger for at få udfyldt hos sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal give oplysning om, hvor mange timer lønmodtageren har arbejdet i det forløbne år eller den forløbne periode, samt oplysninger om den aktuelle arbejdstid. Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger om modtagerens arbejdstid mindst een gang om året til brug for den årlige fastsættelse af delpensionen. Derudover skal der ske en førstegangskontrol af arbejdstiden efter den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension. Kommunalbestyrelsen kan herudover ved stikprøver indhente oplysninger fra skattemyndigheder og andre for at påse, om der er væsentlig uoverensstemmelse mellem den arbejdstid, der danner grundlag for beregningen af delpensionen, og arbejdsindtægten. Ved aftaler om en meget lav timeløn bør kommunen, både ved afgørelsen om retten til delpension og senere i delpensionsforløbet, foretage en særlig kontrol, herunder være opmærksom på eventuelle proformaaftaler om arbejdsforhold og arbejdstid, som kan føre til afslag på eller bortfald af delpension. Lovens § 11, stk. 2:
Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, udbetales delpension sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år. Ophør af delpension ved folkepensionsalderen 56. Retten til delpension bortfalder, når retten til folkepension indtræder. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, bortfalder delpensionen således ved det fyldte 67. år, mens den for alle andre bortfalder ved det fyldte 65. år. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder henholdsvis 65 eller 67 år. En delpensionist overgår ikke automatisk til folkepension. Folkepension skal søges i det enkelte tilfælde, og delpensionisten bliver mindet herom i rimelig tid inden det 65. eller 67. år ved den meddelelse, som kommunalbestyrelsen udsender, jf. § 20, stk. 2, i lov om social pension. § 24 i bekg.: § 24. Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori modtageren dør. Standsning af udbetalingen ved død 57. Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori modtageren dør, se § 24 i bekg. Hvis modtageren dør den 1. marts, vil der således blive udbetalt delpension sidste gang for marts måned. Lovens § 11, stk. 1:
§ 11.
Stk. 1. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension. Lovens § 14, stk. 2: Stk 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension kan modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om social pension. Delpension og førtidspension 58. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension, der er tilkendt efter lov om social pension. Delpension kan derimod udbetales sammen med invaliditetsydelse, såfremt pensionslovens betingelser for invaliditetsydelse samtidig er tilstede. Udbetaling af delpension standses ikke i forbindelse med påbegyndelse af sag om førtidspension, hvis betingelserne for udbetaling af delpension i øvrigt er opfyldt. Først fra det tidspunkt, hvor der udbetales pension, standses delpensionen, jf. lovens § 11, stk. 1. Når der tilkendes førtidspension med tilbagevirkende kraft for en periode, hvor der er udbetalt delpension, kan delpensionen modregnes i det beløb, der efterbetales i førtidspension. Modregningen kan dog ikke overstige det beløb, der efterbetales i førtidspension, dog fraset særlige ydelser som bistands- og plejetillæg. Ved frakendelse eller ændring af en førtidspension til invaliditetsydelse vil der kunne ydes delpension fra det tidspunkt, hvor førtidspensionen frakendes eller ændres til invaliditetsydelse, hvis betingelserne for tilkendelse af delpension i øvrigt er opfyldt. Lovens § 12:
§ 12.
Stk. 1. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om flytning. Ved flytning til en anden kommune skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen. Oplysningspligt 59. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen, jf. kapitel 3 i retssikkerhedsloven. Se vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Meddelelsen om delpension bør, af hensyn til modtagerens oplysningspligt, indeholde oplysninger om delpensionens størrelse, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgørelse over pensionsopsparingen samt den heraf følgende nedsættelse af basisbeløbet (det individuelle basisbeløb) og hvilken andel af basisbeløbet/det individuelle basisbeløb, delpensionen er beregnet på grundlag af. Ændringer i arbejdstiden kan dels medføre, at delpensionen helt bortfalder efter lovens § 3, stk. 1, dels at delpensionen skal omregnes efter lovens § 8, stk. 2. Normalt skal der kun gives meddelelse om ændring af arbejdstiden, når denne ændres med mere end 2 timer, se § 8, stk. 2, i loven. Hvis modtageren imidlertid har nedsat sin arbejdstid til fx en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 12 timer og derefter nedsætter arbejdstiden med yderligere 1 time, skal modtageren give meddelelse til kommunalbestyrelsen, idet betingelserne efter lovens § 3, stk. 1, herefter ikke længere er opfyldt. Det samme vil gælde, hvis modtageren har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer og øger denne med 1 time. Modtageren skal endvidere give oplysning om sygefravær og arbejdsløshed. Der henvises til pkt. 20 og pkt. 40 om bortfald af delpension ved sygefravær og arbejdsløshed. Lovens § 13:
§ 13.
Stk. 1. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 4 a, stk. 3, eller § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette. Tilbagebetaling 60. For meget udbetalt delpension skal tilbagebetales, hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 4 a, stk. 3 eller § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, jf. lovens § 13. Bestemmelsen, der ikke er udtømmende med hensyn til i hvilke tilfælde, der kan kræves tilbagebetaling, svarer til tilbagebetalingsreglen i § 42 i lov om social pension. Der henvises til pkt. 194 i Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om social pension. Lovens § 14
§ 14
Stk. 1. Krav på delpension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension kan modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om social pension. Retsforfølgning af krav på delpension 61. Krav på delpension kan efter lovens § 14 ikke gøres til genstand for arrest, udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt. Modregning i krav på delpension må i almindelighed anses for afskåret på grund af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet. Dog er der efter lovens § 14, stk. 2, adgang til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension. Krav på for meget udbetalt delpension kan endvidere modregnes i sygedagpenge og social pension, men ikke, som efter lov om social pension, i modtagerens krav på boligstøtte.
Kapitel 9 Lovens § 17
§ 17.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klageadgang 62. Klage over afgørelser om delpension sker efter de almindelige klageregler på det sociale omåde, dvs. at kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Se i øvrigt vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og klagefrister. Der henvises til kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. retssikkerhedslovens § 63. I det omfang ATP's oplysninger om indbetalte bidrag er af betydning for afgørelsen om delpension, må eventuelle klager vedrørende ATP's konteringer efter § 28 i lov om arbejdsmarkedets tillægspension rettes til ATP's ankenævn. En eventuel klage over en oplysning om værdien af en pensionsordning indgives til det pågældende pensionsinstitut m.fl. Klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, vil oftest være forbundet med en klage over afgørelsen om delpension og bør i så fald behandles af de sociale klageinstanser i forbindelse med behandling af klagen over afgørelsen. Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning på det sociale område. Lovens § 19, stk. 1:
§ 19.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Administration mv. 63. Loven om delpension administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Reglen i lov om delpension svarer til reglerne i øvrigt på det sociale område, se § 9 i retssikkerhedsloven. Administrationen varetages af den aktuelle opholdskommune. Dette indebærer, at opholdskommunen skal modtage ansøgningen om delpension, indhente oplysninger til brug for behandling af ansøgningen, vejlede ansøgeren, beregne og udbetale delpensionen, samt i det omfang, det er muligt, føre kontrol med, at den arbejdstidsnedsættelse, der danner grundlag for beregningen af delpension, overholdes. Ved flytning til en anden kommune skal modtageren give meddelelse til fraflytningskommunen og desuden henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af delpension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune. Staten afholder fuldt ud udgifterne til delpension.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 21. juni 2000 Henrik Dam Kristensen /Leif Sondrup
Bilag 1
Bilag 5
Oversigt over ændring af delpensionsreglerne I dette bilag er der redegjort for ændringerne i reglerne om delpension efter den 1. januar 1992. Vedrørende ændringer før dette tidspunkt henvises til Socialministeriets vejledning om delpension af 26. februar 1992. Ved § 5 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension mv. er der sket ændringer i ankestrukturen med virkning fra den 1. januar 1992. Herefter er det med ophævelsen af det kommunale socialudvalgs særlige kompetence kommunalbestyrelsens afgørelser, der kan indbringes for det sociale ankenævn. Ved § 2 i lov nr. 1123 af 22. december 1993 blev socialministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for personer, der modtager plejevederlag efter kapitel 12 a i lov om social bistand. Dette er sket i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1183 af 23. december 1993. Perioder med plejeorlov skal herefter ikke virke til ugunst med hensyn til optagelsesbetingelser, beregning af arbejdstid og delpension samt genindtræden. Ved § 5 i lov nr. 448 af 1. juni 1994 om ændring af lov om social pension, lov om social bistand og den sociale styrelseslov mv. er ankereglerne blevet præciseret og kommunalbestyrelsens adgang til at anke afgørelser truffet af det sociale nævn blevet lovfæstet. Lov nr. 449 af 1. juni 1994 indførte konsekvensændringer som følge af indførelse af delefterløn med bl.a. nedsættelse af mindstearbejdstiden til 12 timer pr. uge, nedsættelse af basisbeløbet til 82% af højeste sygedagpengebeløb, ophævelse af 90% kontrollen og udvidelse af den periode, hvori der kan udbetales delpension under ledighed, fra 13 til 52 uger. Ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 24. oktober 1994 blev reglerne om beregning af delpension til selvstændige erhvervsdrivende forenklet til, at den årlige delpension udgør halvdelen af basisbeløbet. Ved § 6 i lov nr. 1057 af 20. december 1995, lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love, fik delpensionister mulighed for at vælge af indbetale ATP-bidrag af delpensionen. Lov nr. 456 af 10. juni 1997 var en konsekvens af ikrafttrædelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fra den 1. juli 1998, idet der heri var samlet forskellige generelle regler, herunder om handlekommune, oplysningspligt og anke.
§ 31 i lov nr. 980 af 17. december 1997 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser og forskellige andre love indeholder forskellige tekniske ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lov nr. 289 af 12. maj 1999 om ændring af lov om dagpenge indførte nye regler for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Bl.a. skærpes kravet om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet - dog først fra den 1. januar 2003 - og delpensionen ophører ved det fyldte 65. år. Derudover indføres der regler om fradrag i delpension som følge af pensionsopsparing.
Bilag 2
Bilag 6
Indholdsfortegnelse Indledning Kort beskrivelse af delpensionsordningen Afsnit I - Delpension til lønmodtagere Kapitel 1 - Almindelige betingelser Aldersbetingelser Beskæftigelse efter overgang Bopæl i Danmark Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejde i Danmark Overgang fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet Delpension og efterløn Opgørelse over pensionsformuen Nedsættelse af arbejdstiden Arbejdskravet ved overgang fra efterløn Lønmodtagere med ukendt eller atypisk arbejdstid Kapitel 2 - Beregning af delpension Delpensionens størrelse Personer der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 Personer der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere Frivillig indbetaling af ATP Kapitel 3 - Ændring af delpension Årlig fastsættelse og fastsættelse i det første år Omregning Bortfald af delpension efter lovens § 9, stk. 1 Bortfald af delpension på grund af sygdom eller arbejdsløshed Genindtræden i delpensionsordningen Afsnit II - Delpension til selvstændige erhvervsdrivende m.fl. Kapitel 4 - Almindelige betingelser Regeloversigt Personkreds, indtægtsarter og alder Bopæl og selvstændig virksomhed i Danmark Beskæftigelses- og indtægtskrav Forudgående beskæftigelse som lønmodtager Aktuel beskæftigelse Fuldtidsbeskæftigelse Delpension og efterløn Opgørelse over pensionsformuen Nedsættelse af arbejdstiden Godtgørelse af arbejdstidsnedsættelsen for selvstændige Dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen for medarbejdende ægtefæller Årlig kontrol Kapitel 5 - Beregning af delpension Delpensionens størrelse Personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere Kapitel 6 - Bortfald og genindtræden Bortfald af delpension på grund af ændringer i beskæftigelsen Bortfald af delpension på grund af sygdom Genindtræden i delpensionsordningen Afsnit III - Fælles bestemmelser Kapitel 7 - Nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing Nedsættelse af delpension som følge af pensionsordninger Indberetning af pensionsordninger Bekræftelse af oplysninger om pensionsordninger Overgangsordning for indberetning af pensionsordninger Beregning af nedsættelse på grund af pensionsordninger Fradragsbeløb i en overgangsperiode Det individuelle basisbeløb og beregning af delpension Mangelfuld indberetning af oplysninger om pensionsordninger Kapitel 8 - Ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv . Ansøgning Indhentelse af oplysninger Vejledning af ansøgeren Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn Udbetaling Kontrol Ophør af delpension ved folkepensionsalderen Standsning af udbetalingen ved død Delpension og førtidspension Oplysningspligt Tilbagebetaling Retsforfølgning af krav på delpension Kapitel 9 - Klageadgang og administration Klageadgang Administration mv. Bilagsfortegnelse ( Bilag 1-4 udelades her) Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om delpension, lovbekendtgørelse nr. 443 af 10. juni 1999 Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 16. juni 1999 om delpension
Bilag 3 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 16. juni 1999 om oplysning for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000 Bilag 4 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 925 af 8. december 1997 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og forskellige andre ydelser (modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse, samt modtagere af førtidspension eller delpension som vælger at betale ATP-bidrag) Bilag 5 Oversigt over ændring af delpensionsreglerne