Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/89@2000-06-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

Kapitel 1

Om vejledningen

Kapitel 2

Personnumre og andre oplysninger i CPR

1. Navn

2. Fødselsregistreringssted

3. Statsborgerskab

4. Slægtsskabsoplysninger

5. Kommunale notater

6. Under værgemål

Kapitel 3

Kommunalbestyrelsens folkeregistrering

1. Folkeregistreringens principper

2. Rådighed over flere boliger

3. Registrering af børn

4. Bevægelige boliger

5. Tvangsflytninger

6. Specielt om de forvaltningsretlige regler

Kapitel 4

Indenlandske flytninger

Kapitel 5

Tilflytning fra udlandet

Kapitel 6

Fraflytning til udlandet

Kapitel 7

De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger

Kapitel 8

Kommunalbestyrelsernes og Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder

Kapitel 9

Kommunalbestyrelsernes videregivelse m.v. af oplysninger til brug i statistisk eller videnskabeligt øjemed

Kapitel 10

Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger til private

Kapitel 11

Indenrigsmisteriets forsendelse for udenlandske myndigheder

Kapitel 12

Kommunalbestyrelsernes videregivelse af enkeltoplysninger m.v. til private

Kapitel 13

Offentlige myndigheders behandling af personnumre

Kapitel 14

Kassation af folkeregistermateriale

Kapitel 15

Klage og straf

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

Bilag 1

Registrering af hændelser i udlandet

1. Indledning

2. Dokumentationskrav

3. Forelæggelse af tvivlsspørgsmål

4. Domicilbegrebet

4. De enkelte hændelser

5.1 Fødselsdato

5.2 Køn

5.3 Navn

5.4 Civilstand

5.4.1 Ægteskab

5.4.2 Registreret partnerskab

5.4.3 Skilsmisse

5.5 Statsborgerret

5.6 Slægtskab

5.6.1 Biologisk slægtskab

5.6.2 Adoption

5.7 Under værgemål

5.8 Folkekirkeforhold

5.9 Dødsfald

6. Internordisk flytteattest

7. Adresser og telefonnumre

Bilag 2

Eksempler på offentlige myndigheder og private

I. Offentlige myndigheder

II. Private

III. Vejledende principper for afgørelsen af, om der er tale om en offentlig myndighed

Underskrift 1

Indenrigsministeriet, den 23. juni 2000 Karen Jespersen /Torben Jerlach

Bilag 1

Bilag 1

Registrering af hændelser i udlandet 1. Indledning I forbindelse med registreringen i CPR skal der jævnligt tages stilling til retstiftende begivenheder (hændelser), som har fundet sted i udlandet. Nedenfor er der givet vejledning om, hvorledes det for de enkelte hændelser afgøres, om disse kan registreres i CPR, og hvilken myndighed der eventuelt kan spørges til råds i tvivlstilfælde. Oversigten er ikke udtømmende, idet der kun er medtaget tilfælde, som må antages at forekomme ofte, og for hvilke det er fundet muligt at opstille nogle regler. 2. Dokumentationskrav Generelt må man kræve, at der for de nævnte hændelser vises et originalt dokument eller en genpart, der er bekræftet af den udstedende myndighed. Ved tvivl om ægtheden af et dokument kan der kræves legalisering af dokumentet. Legalisering vedrører udstederens signatur og kompetence, som skal bekræftes af dennes overordnede (typisk det pågældende ressortministerium). Den overordnedes signatur skal igen bekræftes af det pågældende lands udenrigsministerium, hvis signatur skal bekræftes af den stedlige danske repræsentation. Legalisering vil dels kunne være aktuel for dokumenter, der stammer fra lande udenfor Europa (hvortil ingen dele af Tyrkiet eller det tidligere Sovjetunionen medregnes), USA eller Canada dels for sjældent forekommende dokumenter. Tvivlsspørgsmål kan i nogen tilfælde også løses ved indhentning af udtalelser fra det pågældende lands ambassade i Danmark eller fra danske ambassader i udlandet via Udenrigsministeriet. Det kan forlanges, at de forelagte dokumenter er affattet på eller oversat til et forståeligt sprog. En oversættelse bør så vidt muligt være foretaget af en autoriseret translatør eller af en ambassade eller anden offentlig myndighed. Udgifterne herved skal afholdes af borgeren. Nordiske statsborgere har dog krav på gratis tolke- og oversættelseshjælp i sager, hvor der træffes en afgørelse. 3. Forelæggelse af tvivlsspørgsmål Almindelige registreringstekniske spørgsmål skal som hidtil forelægges for Indenrigsministeriet. Det er således kun, hvis der er tvivl om den retlige bedømmelse af hændelserne, at der evt. skal ske forelæggelse for andre myndigheder. Inden forelæggelsen for andre myndigheder, skal kommunalbestyrelserne sørge for, at der er indhentet den nødvendige dokumentation for den påberåbte hændelse samt de nødvendige oplysninger til bedømmelsen af domicilspørgsmålet (jf. nedenfor), således navnlig oplysning om den pågældende persons nationalitet, bopæl eller ophold i Danmark eller udlandet, varigheden heraf, planer for fremtiden m. h. t. arbejde, ophold eller bopæl. 4. Domicilbegrebet

En persons retstilling er i visse tilfælde afhængig af personens domicil (bopæl). Det sædvanlige domicilbegreb kræver en samlet vurdering af personens ophold, planer om fremtidigt ophold og tilknytning til landet iøvrigt. Det fremgår heraf, at domicilbegrebet ikke er (helt) det samme som folkeregistreringens bopælsbegreb. Som udgangspunkt kan man dog gå ud fra, at en person skal behandles som havende dansk domicil, hvis vedkommende uden afbrydelse har folkeregisteradresse her i landet før og efter den pågældende hændelse. En person må ligeledes antages at have domicil i Danmark, uanset at vedkommende ikke er tilmeldt CPR, hvis der på anden måde er bevaret tilknytning til Danmark. (Dette vil f.eks. forekomme, hvis vedkommende er udstationeret eller er på en længere rejse og agter at vende tilbage til Danmark.) Spørgsmål vedrørende domicil i forbindelse med hændelser i udlandet afgøres af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den sag, der er rejst. 5. De enkelte hændelser 5.1 Fødselsdato For nordiske statsborgere - som her og iøvrigt i bilaget omfatter danske statsborgere - der er født i udlandet, kan dokumentation for fødselsdato ved førstegangsindrejse ske ved forevisning af eget pas, fødselsattest, udskrift af civilstandsregister, internordisk flytteattest eller anden dokumentation, som efter et konkret skøn er lige så god. Nordiske statsborgeres ønske om ændring af en tidligere registreret fødselsdato skal altid forelægges for Indenrigsministeriet til afgørelse bilagt dokumentation for rigtigheden af den nu angivne fødselsdato. For ikke-nordiske statsborgere træffes afgørelsen om den korrekte fødselsdato ved såvel førstegangsindrejse som ved senere anmodninger om ændringer af udlændingemyndighederne. Dog skal fastlæggelse af fødselsdatoen for udenlandske børn, der er kommet her til landet med henblik på adoption, foretages af Civilretsdirektoratet. Hvis den ikke-nordiske statsborger ikke har dokumentation for fødselsdato (i pas eller andre legimationspapirer eller i overgivelsesbrev) og heller ikke angiver at vide, hvornår fødselsdagen er, skal udlændingemyndighederne, inden der kan ske en registrering i CPR, fastsætte en skønsmæssig fødselsdato. En evt. anmodning fra en ikke-nordisk statsborger om ændring i den tidligere fastsatte fødselsdato skal sendes direkte til de myndigheder, som har haft ansvaret for den oprindelige fastlæggelse her i landet af fødselsdagen. Bopælskommunen vil dog selv kunne ændre egentlige indrapporteringsfejl. 5.2 Køn Indenrigsministeriet ændrer kun en persons personnummer som følge af kønsskifte foretaget i udlandet, når kønsskiftet af den pågældende har været forelagt Civilretsdirektoratet, og dette har meddelt Indenrigsministeriet, at kønsskiftet efter danske regler må anses for tilendebragt. 5.3 Navn

Hvis en person bliver døbt, viet eller får en egentlig navneændring i udlandet, mens vedkommende har domicil her i landet , har det ingen retsvirkning for den pågældendes navn efter dansk ret, og navnet kan ikke ændres i CPR med den anførte begivenhed som begrundelse. Kommunalbestyrelsen må i stedet for henvise den pågældende til at få navnet ændret ved navnebevis i statsamtet. Færøske ministerialbøger anses for danske i navnelovens forstand, hvilket betyder, at personer, som er domicileret her i landet, men er tilført ministerialbogen på Færøerne, kan ændre navn ved anmeldelse til ministerialbogen på Færøerne, idet de dog skal følge dansk navnelovgivning ved anmeldelsen. Som følge heraf vil sådanne navneændringer også skulle registreres i CPR. Havde en person domicil i udlandet på det tidspunkt, hvor navneskiftet angives at have fundet sted, er det navnereglerne i dette land, som er afgørende. Tvivlsspørgsmål kan forelægges for det stedlige statsamt. For nordiske statsborgere , der er født i udlandet, kan det korrekte navn konstateres ved forevisning af personens pas, fødselsattest, udskrift af et civilstandsregister eller internordisk flytteattest. Hvis de pågældende tidligere har haft en ikke-nordisk nationalitet kan yderligere undersøgelser i visse tilfælde være påkrævede. For ikke-nordiske statsborgere træffes afgørelse om det korrekte navn af udlændingemyndighederne både ved førstegangsregistreringen og ved efterfølgende ansøgninger om navnerettelser (modsat aktuelt ønske om navne ændring i Danmark, hvor den pågældende henvises til statsamtet). Anmodning om navnerettelse skal derfor altid fremsættes overfor udlændingemyndighederne. Enhver tvivlsom sag forelægges for Civilretsdirektoratet via det stedlige statsamt. Egentlige indrapporteringsfejl kan dog rettes af bopælskommunen efter kontakt med den kommunalbestyrelse, som har foretaget fejlindrapporteringen. Justitsministeriets indfødsretskontor vil, i tilfælde hvor der er tvivl om en ansøgers navn, som hovedregel optage den pågældende på forslaget til indfødsretsloven under samme navn, som er registreret i CPR. I de enkelte tilfælde, hvor der ved indfødsretskontorets behandling fremgår, at der er tale om en fejlagtig registrering af navn i CPR, kontakter indfødsretskontoret Indenrigsministeriets CPR-kontor, således at der kan sikres overensstemmelse mellem navn på indfødsretsbevis og registreringen i CPR. 5.4 Civilstand 5.4.1 Ægteskab Ægteskab indgået i udlandet betragtes normalt som gyldigt her i landet, hvis det er gyldigt efter det pågældende lands regler. Undtagelse gælder, hvis ægteskabet må anses for stridende mod grundlæggende danske retsprincipper, f.eks. hvis den ene part ikke har været til stede ved vielsen.

Har en person ikke dokumentation for en oplysning om et ægteskab indgået i udlandet, og kan dette heller ikke skaffes, må kommunen kræve oplysning om navn og fødselsdato for ægtefællen samt dato og sted for ægteskabets indgåelse og registrere ægteskabet på dette grundlag. Samtidig må kommunen forklare den pågældende, at han fremover i Danmark vil blive behandlet som en gift person, indtil der fremvises dokumentation for ægteskabets ophør. Hvis udlændinges vielse fremgår af opholdstilladelser/-beviser eller lignende fra udlændingemyndighederne, kan disse oplysninger uden videre lægges til grund for registreringen i CPR, men udlændingemyndighederne kan ikke spørges om vielsesstedet og -tidspunktet. Et ægteskab, som er indgået i udlandet, før parterne er skilt fra eventuelle tidligere ægtefæller, er gyldigt. Som ægteskabsdato for det nye ægteskab indrapporteres skilsmissedatoen for det gamle ægteskab, hvis denne skilsmisse har fundet sted ved dansk myndighed. Hvis skilsmissen er en realitet, når bigamien opdages, foretages intet yderligere. Er de pågældende derimod fortsat gift med de gamle ægtefæller, skal Civilretsdirektoratet orienteres med henblik på evt. omstødelse af det nye ægteskab. Iøvrigt kan tvivlsspørgsmål om gyldigheden af et ægteskab indgået i udlandet forelægges direkte for Civilretsdirektoratet. 5.4.2 Registreret partnerskab Registreret partnerskab indgået i Norge og Sverige antages at være gyldigt i Danmark. Spørgsmålet om gyldigheden af registreret partnerskab indgået i andre lande forelægges for Civilretsdirektoratet. 5.4.3 Skilsmisse En udenlandsk skilsmisse er som udgangspunkt gyldig her i landet under forudsætning af, at den ikke længere kan ankes eller appelleres, ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper, hvilket den f.eks. vil gøre, hvis den ene part ensidigt har forstødt den anden, er gyldig efter det lands ret, hvor skilsmissen er opnået, og er givet i et land, hvortil mindst en af parterne på skilsmissetidspunktet havde en tilknytning i form af bopæl eller statsborgerret, eller hvor en forudgående separation har fundet sted. Tvivlsspørgsmål om gyldigheden af en skilsmisse forelægges for Civilretsdirektoratet. Hvis der er tale om en ikke-nordisk udlænding, hvis skilsmisse udlændingemyndighederne tidligere har taget stilling til, følges disses opfattelse af gyldigheden af skilsmissen, ligesom evt. efterfølgende tvivlsspørgsmål vedrørende sagen forelægges for dem. 5.5 Statsborgerret Har en person både dansk og anden statsborgerret, registreres vedkommende som dansk i CPR.

Statsborgerretten for nordiske statsborgere , der er født i udlandet, kan dokumenteres ved forevisning af vedkommendes eget pas eller optagelse i nordisk statsborgers pas. Optagelse i en anden persons pas bør efter omstændighederne ledsages af en udskrift af civilstandsregistret i det pågældende fødeland, hvoraf det skal fremgå, hvor og hvornår barnet er født, og hvem, der er dets forældre. Ifølge loven fra 1950 om ophævelse af Dansk- Islandsk Forbundslov m.m. tilkommer den særlige status »ligeret med danske statsborgere« (statsborgerretskode 5105) kun islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var bosat i Danmark, samt islandske statsborgere, som havde været bosat i Danmark på et tidspunkt de sidste 10 år inden den 6. marts 1946. Loven skal forstås således, at den ret, der tilkommer voksne personer efter loven, ikke gælder disses børn eller ægtefælle, som - for at få rettighederne - selvstændigt må opfylde lovens betingelser. Afgørelsen af ikke-nordiske udlændinges nationalitet træffes af udlændingemyndighederne. Er det undtagelsesvis ikke muligt at fastslå statsborgerretten, registreres den pågældende med statsborgerret »»udlandet«, evt. med den pågældende verdensdel. 5.6 Slægtskab Slægtskabsregistreringer i CPR er alene udtryk for slægtskab konstateret mellem forældre og børn. Indrapporteringen sker kun for barnet, hvorfra det automatisk overføres til forældrene, hvis disse også er registreret i CPR. Det betyder, at der ikke sker registrering af slægtskab, hvis barnet ikke er registreret i CPR. 5.6.1 Biologisk slægtskab Slægtskab for børn født af nordiske forældre i udlandet kan dokumenteres ved udskrift af civilstandsregister eller internordisk flytteattest. Hvis slægtskab mellem et barn og dets forældre fremgår af opholdstilladelser/-beviser fra udlændingemyndighederne, kan oplysningen herom uden videre lægges til grund ved registreringen i CPR. Sådanne slægtsskabsoplysninger findes i visse tilfælde på flygtninges overgivelsesbreve samt på de såkaldte »børnebreve«. Skal der gennemføres faderskabssag , sker dette efter de danske regler i alle tilfælde, hvor en fødsel finder sted her i landet. Spørgsmålet om udenlandsk faderskabsanerkendelse er derfor kun aktuelt, hvis barnet indrejser efter fødslen, og der på dette tidspunkt foreligger en udenlandsk faderskabsanerkendelse. Efter loven om nordiske faderskabsafgørelser har dom om eller anden fastsættelse af faderskab i et andet nordisk land bindende virkning her i landet medmindre, dette er i strid med en endelig dansk dom eller administrativ afgørelse, som blev indledt før den nordiske, der i Danmark eller udlandet verserer en faderskabssag, som er rejst før den nordiske, eller hvis anerkendelsen ville være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.

Danmark har desuden tiltrådt en Europarådskonvention, hvorefter faderskab til ethvert barn født udenfor ægteskab kan godtgøres eller fastslås ved frivillig anerkendelse eller ved retslig afgørelse. For andre udenlandske faderskabssager er det ikke muligt at fastsætte nærmere retningslinier. Disse sager må, hvis der er tvivl om afgørelsen har gyldighed her i landet, forelægges for Civilretsdirektoratet gennem det stedlige statsamt. 5.6.2 Adoption Det er blandt andet en betingelse for at anerkende en adoption gennemført i udlandet, at adoptivforældrene ikke havde bopæl her i landet på adoptionstidspunktet. Tvivlsspørgsmål om gyldigheden af udenlandske adoptioner, domicilspørgsmål i adoptionssager og andre adoptionsretlige spørgsmål kan forelægges for Civilretsdirektoratet, der er den kompetente myndighed på adoptionsområdet. Civilretsdirektoratet afgiver efter praksis udtalelser om disse spørgsmål. Er en adoption gennemført i udlandet, før adoptanterne og barnet fik bopæl i Danmark, forelægges sagen for udlændingemyndighederne, der kan forelægge spørgsmålet om adoptionens gyldighed for Civilretsdirektoratet. Er adoptanterne statsborgere i et af de nordiske lande, forelægges spørgsmålet om adoptionens gyldighed for Civilretsdirektoratet direkte. 5.7 Under værgemål En umyndiggørelse af en nordisk statsborger i et nordisk land har retsvirkning her i landet. Alle andre tilfælde af umyndiggørelse i udlandet bortfalder formentlig, når den pågældende bosætter sig her i landet. Tvivlsspørgsmål forelægges for Civilretsdirektoratet. 5.8 Folkekirkeforhold Tilflyttere, der oplyser, at de er medlemmer af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, skal - uden at de skal afkræves dokumentation for medlemskabet - orienteres om, at de vil blive registreret som medlemmer af folkekirken. Normalt vil kun tilflyttere fra de nordeuropæiske lande eller Nordamerika falde ind herunder. Specielt kan nævnes, at de fleste finner tilhører den evangelisk-lutherske kirke i Finland, men at der også er en del, som tilhører den græsk-katolske kirke. Udmeldelse af den danske folkekirke under ophold i udlandet sker ved skriftlig anmeldelse til sognepræsten i det sogn her i landet, hvor den pågældende senest havde bopæl. Derfra vil det være indrapporteret til personens sidste bopælskommune, der har indrapporteret det til CPR, hvis personen har dansk personnummer. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en person af andre grunde skal anses for medlem/ikke medlem af folkekirken på grund af hændelser under ophold i udlandet, forelægges for den kirkebogsførende sognepræst i det sogn, hvor medlemmet senest havde bopæl. Sognepræstens afgørelse kan indbringes for biskoppen i det pågældende stift. 5.9 Dødsfald Dødsfald i udlandet registreres af kommunerne, når den afdøde stod registreret som boende i landet, i de øvrige tilfælde sker registreringen af Indenrigsministeriet.

Kommunalbestyrelsernes registrering af sådanne dødsfald forudsætter altid enten forevisning af original eller bekræftet kopi af dødsattest udstedt af det pågældende lands kompetente myndighed eller tilsvarende dødsformodningsdom eller kendelse om, at den pågældende skal anses for død. For lande uden for Europa (hvortil ingen dele af Tyrkiet eller det tidligere Sovjetunionen medregnes), USA eller Canada skal de pågældende dokumenter altid være legaliseret. Kommunalbestyrelsernes registrering af dødsfald efter underretning fra Rigspolitichefen via Indenrigsministeriet kan dog ske uden yderligere dokumentation, idet denne dokumentation har været forelagt for Rigspolitichefen. Hvis kommunalbestyrelsen forgæves har anmodet om dokumentation som nævnt ovenfor, skal evt. tvivlsspørgsmål, om der undtagelsesvis kan accepteres andet grundlag for registrering af et dødsfald, f.eks. fordi det oplyses, at der ikke udstedes dødsattester i det pågældende land, forelægges for Indenrigsministeriet. Bliver en kommunalbestyrelse bekendt med et dødsfald, som formodes ikke at være anmeldt til skifteretten, efter § 4, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer har kommunalbestyrelsen en pligt til at give skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde sin bopæl, meddelelse om dødsfaldet. Kommunalbestyrelserne har dog ikke pligt til at iværksætte nærmere undersøgelse af, hvorvidt en oplysning om et dødsfald, der eksempelvis alene er modtaget som en oplysning fra et familiemedlem til den afdøde, er korrekt. Folkeregistrene har kun pligt til at give meddelelsen videre til skifteretten, hvorefter skifteretten så kan foranstalte en undersøgelse af, hvorvidt meddelelsen er korrekt eller ej. Indenrigsministeriet registrerer ligeledes dødsfald, der er dokumenteret ved en dødsattest som nævnt ovenfor. Herudover registrerer ministeriet i visse tilfælde uden ledsagende dødsattest dødsfald i udlandet, dog aldrig efter anmeldelse fra private. 6. Internordisk flytteattest Oplysninger, der fremgår af en internordisk flytteattest, kan normalt lægges uprøvet til grund ved folkeregistreringen. Registrering af et dødsfald kan dog aldrig baseres alene på oplysning på attesten. Hvor der måtte vise sig uoverensstemmelser mellem oplysningerne på flytteattesten og andre dokumenter, må disse uoverensstemmelser i fornødent omfang søges afklaret ved henvendelse til udstederen af den internordiske flytteattest, 7. Adresser og telefonnumre Civilretsdirektoratet , Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. 33 92 33 02. Indenrigsministeriet, CPR-kontoret, Datavej 20, Postboks 269, 3460 Birkerød, tlf. hovednummer: 45 94 03 00, juridisk sektion: 45 94 03 10, journalen: 45 94 03 15, brugerservice 45 94 03 25. Udlændingestyrelsen , Ryesgade 53, 2100 København Ø, tlf. 35 36 66 00. Justitsministeriet , Indfødsretskontoret, Slotholmsgade 13, 3. sal, 1218 K, tlf. 33 95 42 70.

Kirkeministeriet , Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, tlf. 33 92 33 90.

Bilag 2

Bilag 2

Eksempler på offentlige myndigheder og private I) Offentlige myndigheder Advokatnævnet ATP Arbejdsformidlingen Bobestyrere Boligselskabernes Landsbyggefond og Byggeskadefonden Danmarks Nationalbank Danmarks Radio Danmarks Statistik Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Danske ambassader i udlandet Datatilsynet DSB Forbrugerklagenævnet Fredningsnævn Grundejernes Investeringsfond Handelshøjskoler og disses afdelinger Hjemmeværnet Jordfordelingskommissioner Kommunale fællesskaber, dvs selskaber godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov Kommunale pantefogeder Lærerråd og skoleråd i folkeskolen Lønmodtagernes Dyrtidsfond Lønmodtagernes Garantifond Offentlige sygehuse Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler Post Danmark Påtaleudvalget efter den kommunale tjenestemandsret Regionale naturgasselskaber (som alle er kommunale fællesskaber) Retslægerådet Socialforskningsinstituttet Stævningsmænd 2) Udviklingscenter for Folkeoplysning og Voksenundervisning II) Private Advokater 3) Advokatrådet A-kasser, statsanerkendte Ambassader og øvrige repræsentationer for fremmede lande Amtsrådsforeningen i Danmark Anerkendte trossamfund 4) Begravelsesforretninger Boligforeninger og -selskaber Dansk Flygtningehjælp Det Danske Center for Menneskerettigheder DONG Fagforeninger Forsikringsselskaber Frelsens Hær Friskoler og private grundskoler Kommunernes Landsforening Kreditforeninger Kreditoplysningsbureauer Kræftens Bekæmpelse Meningsmålingsinstitutter Niels Brock Handelsskole Pengeinstitutter Privatpraktiserende læger og speciallæger Privatpraktiserende tandlæger Revisorer SAS Teledanmark (herunder telefonselskaber) TV 2 III) Vejledende principper for afgørelsen af, om der er tale om en offentlig myndighed Institutioner, foreninger og selskaber m.m. der er organiseret på privatretligt grundlag, falder som udgangspunkt udenfor den offentlige forvaltning og anses som private. Dette gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan ligestilles med den, der sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder, eller udføres efter påbud eller aftale med en forvaltningsmyndighed. Hvis en privatretligt organiseret institution m.m, som varetager opgaver, der normalt henregnes til den offentlige forvaltning, får tilskud fra det offentlige, kan dette ikke antages at medføre, at institutionen må siges at være en del af den offentlige forvaltning. Kun hvis den tilskudsgivende myndighed har gjort det til en betingelse for ydelse af tilskuddet, at virksomheden indordnes under mere eller mindre intensiv regulering, tilsyn og kontrol fra det offentliges side, således at den private råden i realiteten er bragt til ophør, må institutionen anses som en del af den offentlige forvaltning. Dette gælder private daginstitutioner, der henregnes til den offentlige forvaltning, når der med kommunalbestyrelsen er indgået en driftsoverenskomst, der medfører intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol. Optagelse på finansloven med driftsbevilling og personale vil normalt indebære, at institutionen er en del af den offentlige forvaltning. Dette gælder f.eks. DSB. Institutioner, der er oprettet ved lov, vil normalt altid være en del af den offentlige forvaltning. Dette gælder f.eks. Danmarks Radio.

For institutioner, som er oprettet ved aktstykke , dvs. ved forelæggelse for Folketingets Finansudvalg, er formodningen, at de er en del af den offentlige forvaltning. 2) Gælder i det omfang stævningsmanden varetager en opgave for domstolene, men derimod ikke, hvis stævningsmanden handler for en privat person eller virksomhed. 3) Hvis en advokat er ansat af skifteretten til at behandle et offentligt bo, skal advokaten i den forbindelse behandles som en offentlig myndighed. 4) I det omfang, der indhentes oplysninger som led i en indberetningspligt til CPR eller til førelse af ministerialbøger, skal trossamfundet behandles som en offentlig myndighed.

Versioner

1. 2000-06-23 · til 2002-06-17