Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/90@2000-06-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4

sager som efter § 24, stk. 4, i lov om offentlig sygesikring kan indbringes for det sociale nævn (kan ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse),

sager efter lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1,

sager efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag (kan ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse),

sager efter integrationsloven, og

sager efter repatrieringsloven

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. ...

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Stk. 2. ....

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod. Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. ...

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. § 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2 ....

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Stk. 2. ....

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

§ 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§ 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens vurdering efter stk. 1.

§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp. Stk. 2. Ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er. Stk. 3. Et barn under 18 år har samme opholdskommune som forældrene. Et barn, der bor mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos denne. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, har barnet opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret. Stk. 4. Et barn, der ikke bor sammen med nogen af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune. Stk. 5. Øjeblikkelig hjælp til et barn eller en ægtefælle, der opholder sig uden for sin opholdskommune, jf. stk. 2 og 3, gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold. Stk. 6. Socialministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 7. Når der er særlige grunde hertil, kan opholdskommunen med borgerens samtykke med en tidligere kommune aftale, at den tidligere opholdskommune er handlekommune.

§ 9 a. Opholdskommunen har ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og § 52, stk. 1, i lov om social pension refunderet af en tidligere opholdskommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i: 1) Boformer efter §§ 91-94 i lov om social service. 2) Anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service. 3) Amtskommunale og kommunale plejehjem m.v. efter § 140 i lov om social service. 4) Boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., hvis de er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen. 5) Institutioner under sygehusvæsnet. 6) Institutioner under Kriminalforsorgen. 7) Boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-6, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service, og bofællesskaber oprettet efter § 68 og § 68 b i den tidligere bistandslov. Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person på grund af særlige forhold har ret til at flytte til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter følgende bestemmelser: 1) § 92, stk. 3, i lov om social service. 2) § 63, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Stk. 3. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde. Stk. 4. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1-2, skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.

Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person på grund af særlige forhold har ret til at flytte til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter følgende bestemmelser: 1) § 92, stk. 3, i lov om social service. 2) § 63, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde. Stk. 4. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1-2, skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.

§ 10. Personer, der søger om eller får hjælp, har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, om eller hvilken hjælp de er berettiget til. Stk. 2. Myndigheden kan også som led i sagsbehandlingen anmode om undersøgelse hos en læge eller indlæggelse til observation og behandling. Stk. 3. Myndigheden skal oplyse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter § 12. Myndigheden skal samtidig orientere om konsekvenserne, hvis pågældende ikke vil medvirke eller ikke vil give samtykke efter § 12, stk. 3.

§ 11. En person, der modtager hjælp, har pligt til at oplyse kommunen og amtskommunen om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen. Stk. 2. Pågældende skal have skriftlig besked om pligten til at give oplysninger, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne.

§ 12. En myndighed kan forlange, at personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Stk. 2. En myndighed kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Stk. 3. Myndigheden skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysninger efter stk. 1. Stk. 4. Oplysninger om økonomiske forhold kan myndigheden kræve at få i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningen vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 13. Socialministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om, at uddannelsesstederne har pligt til at underrette og give oplysninger til kommunerne om personer, der er i aktivering i en uddannelsesaktivitet efter § 16, stk. 2, nr. 4 og 7, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 14. Kommunen kan udlevere oplysninger til apotekerne om navn, personnummer og den personlige tillægsprocent vedrørende personer, der modtager personligt tillæg til medicinudgifter. Oplysningerne kan også gives i elektronisk form og udleveres uden samtykke fra den enkelte.

Bilag 1

Bilag 3 Eksempler, der viser, hvorledes retssikkerhedslovens § 9 a regulerer adgang til mellemkommunal refusion

Eksempel 1a Stofmisbruger S, der modtager kontanthjælp, bor i A kommune. Pågældende skal have et behandlingstilbud i B kommune. Det forudsættes, at S ikke bevarer bopæl i A kommune. B kommune er opholds- og handlekommune. Udgifter efter serviceloven: Hvis behandlingstilbudet er en boform, jf. den tidligere § 128 i serviceloven, kan B kommune få refusion fra A kommune. Dette er uændret efter den nye § 9a i retssikkerhedsloven. Hvis behandlingstilbudet ikke er omfattet af den tidligere § 128 i serviceloven, kan B kommune aftale refusion med A kommune. Efter § 9a, stk. 1, nr. 7 er der refusion, hvis botilbudet svarer til en boform efter serviceloven. Udgifter efter aktivloven: B kommune kunne tidligere ikke få refusion for udgifter afholdt efter aktivloven. Efter § 9 a i retssikkerhedsloven får B kommune ret til refusion også for udgifter efter aktivloven.

Eksempel 1b Efter det midlertidige ophold i B kommune udsluses S med kommunens / anden offentlig myndigheds hjælp til en almindelig bolig i C kommune, der bliver opholdskommune og dermed handlekommune. S modtager kontanthjælp. Udgifter efter serviceloven: Når der er tale om en almindelig bolig, er der ikke refusion efter den tidligere § 128 i serviceloven. Det kan aftales, at C kommune skal have refusion. Dette er uændret efter den nye § 9 a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: C kommune kan ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Efter den nye § 9a i retssikkerhedsloven kan der aftales refusion.

Eksempel 1c Efter det midlertidige ophold i B kommune udsluses S med kommunens / anden offentlig myndigheds hjælp til en boform som nævnt i den tidligere affattelse af servicelovens § 128 / pensionslovens § 53 i C kommune. C kommune bliver opholdskommune og dermed handlekommune. S modtager kontanthjælp / pension Udgifter efter serviceloven og pensionsloven: C kommune har adgang til refusion efter jf. den tidligere affattelse af § 128 i serviceloven og pensionslovens § 53. C kommune kan rette krav mod B kommune, der kan rette sit krav mod A kommune. Dette er uændret med den nye § 9a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: C kommune kan ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Efter den nye § 9a i retssikkerhedsloven får C kommune ret til refusion.

Eksempel 2a Hjemløs H får ophold i et forsorgshjem, der ligger i F kommune. Det forudsættes, at H ikke bevarer sin tidligere opholdskommune. F kommune er opholdskommune og dermed handlekommune. Det kan aftales, at en tidligere kommune fortsat er handlekommune. Udgifterne til botilbud efter servicelovens § 94 er en amtskommunal udgift. Amtskommunen får 50 pct. refusion fra staten. Udgifter efter serviceloven og pensionsloven: Har F kommune udgifter til hjælp efter serviceloven eller pensionsloven, kan F kommune kræve sine udgifter betalt af en tidligere opholdskommune. Betingelserne i den tidligere affattelse af servicelovens § 128 og pensionslovens § 53, stk. 1, er opfyldte. Der er medvirken af anden offentlig myndighed, idet forstanderen - eller en anden ansat - har optaget H i boformen. Der er ikke refusion for udgifter til personlige tillæg. Dette er uændret efter § 9 a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: F kommune kunne ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Efter § 9 a i retssikkerhedsloven har kommune F ret til refusion for udgifter efter aktivloven.

Eksempel 2b Efter det midlertidige ophold på forsorgshjem i F kommune udsluses H med kommunens / anden offentlig myndigheds hjælp til en almindelig bolig i C kommune, der bliver opholdskommune og dermed handlekommune. Udgifter efter serviceloven og pensionsloven: Da der er tale om en almindelig bolig, er der ikke refusion , jf. den tidligere affattelse af servicelovens § 128/ pensionslovens § 53. Det kan aftales, at C kommune skal have refusion. Dette er uændret efter § 9 a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: C kommune kan ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Dette er uændret, men det er nyt, at der kan indgås aftale om refusion, jf. § 9a i retssikkerhedsloven

Eksempel 2c Efter det midlertidige ophold på forsorgshjem i F kommune udsluses H med kommunens / anden offentlig myndigheds hjælp til en boform, som er nævnt i den tidligere affattelse af § 128 i serviceloven servicelovens § 128/ pensionslovens § 53 og som ligger i kommune C. Kommune C bliver opholdskommune og dermed handlekommune. Udgifter efter serviceloven og pensionsloven: C kommune har adgang til refusion, jf. den tidligere affattelse af servicelovens § 128 og pensionslovens § 53, stk. 1. Da F kommune var opholdskommune under det midlertidige ophold, kan C kommune kræve refusion fra F kommune. F kommune herefter kræve sine udgifter dækket af A kommune, idet H´s ophold i F kommune er sket ved medvirken, og der er tale om en boform, som er nævnt i den tidligere affattelse af § 128 og pensionslovens § 53. Dette er uændret efter § 9 a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: C kommune kunne tidligere ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Efter § 9 a i retssikkerhedsloven er der refusion for udgifter efter aktivloven.

Eksempel 3a En person, der bor i kommune A, skal i fængsel i kommune B. Efter endt fængselsophold udsluses personen til kommune C, og hvor pågældende modtager kontanthjælp. Udslusningen sker til en almindelig bolig. Kommune C bliver opholdskommune og dermed handlekommune. Udgifter efter serviceloven: Da der er tale om en almindelig bolig, er der ikke refusion, jf. den tidligere affattelse af servicelovens § 128. Det kan aftales, at C kommune skal have refusion. Denne aftale skal indgås med den kommune, som har pligt til at betale for S under det midlertidige ophold. Dette er uændret efter § 9 a i retssikkerhedsloven. Udgifter efter aktivloven: C kommune kan ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Dette er uændret, men det er nyt at der kan indgås aftale om refusion.

Eksempel 3b En person, der bor i kommune A, skal i fængsel i Kommune B. Efter endt fængselsophold udsluses personen til kommune C, og hvor pågældende modtager kontanthjælp. Udslusningen sker til en boform, som nævnt i den tidligere affattelse af servicelovens § 128 / pensionslovens § 53, og som ligger i kommune C. Kommune C bliver opholdskommune og dermed handlekommune. Udgifter efter serviceloven: C kommune har ret til refusion fra kommune B, jr. den tidligere affattelse af servicelovens § 128, men B kommune havde ikke ret til refusion fra kommune A. Dette ændres med retssikkerhedslovens § 9a, idet ophold i institutioner under fængselsvæsenet giver ret til refusion. Fængselskommunen bliver således efter retssikkerhedslovens § 9a friholdt for udgifter. Udgifter efter aktivloven: C kommune kunne tidligere ikke få refusion for udgifter efter aktivloven. Kommune C får, jf. retssikkerhedslovens § 9a, refusion for udgifter efter aktivloven. Kommunen A skal afholde den kommunale andel af udgifterne.

Bilag 2

Bilag 4 Litteraturliste Socialret - Almindelige principper - Retssikkerhed og administration, Kirsten Ketscher, 1998, GAD JURA Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999 Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998 Forvaltningsret, 1. udgave, Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Kaj Larsen og Karsten Loiborg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1994 Forvaltningsret, opgaver, hjemmel, organisation, Bent Christensen, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997 Forvaltningsret - Prøvelse, Bent Christensen, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1994 Forvaltningsret - Almindelige emner, Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen m.fl., 3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1997 Forvaltningsret - Sagsbehandling, Jens Garde, Carl Aage Nørgaard, Karsten Revsbech, 4. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1995 At arbejde i forvaltningen, Håndbog i sagsbehandling, Jens Møller og Jens Olsen, 1. udgave, 1998, Nyt Juridisk Forlag At arbejde i forvaltningen II - saglighed, Jens Møller og Jens Olsen, 1. udgave 1999, Nyt Juridisk Forlag Overladelse af sociale opgaver til andre end offentlige myndigheder, Jon Andersen, Juristen, februar 1999, side 54 ff, DJØF, Tavshedspligt i forvaltningen, Jon Andersen, Juristen nr. 4 - 1988, side 159ff. Ændringer i retsgrundlaget for tavshedspligt i den offentlige forvaltning, Jon Andersen, Juristen, nr. 1 - 1991, side 2 ff.

Bilag 3

Bilag 5

STIKORDSREGISTER Registret henviser til punkter i vejledningen. Adgang til at overlade opgaver til andre 164 - formuedannelse 174 til 176 - selvejende institutioner 173 Aktindsigt... 18 og 21 Amtslige brugerråd 159 Amtslige klageråd 160 Amtsopholdskommune... 80 Begrundelse .... 24 Bindende forhåndstilkendegivelse 209 Bistandsloven, udgifter... 96 Bistandsudøvelse 166 og 212 Brugerråd - se amtslige brugerråd Børn og ungeudvalget 143 Dag - og døgntilbud til børn 166 Dagpengeudvalget 200 Den Sociale Ankestyrelse 197 og 199 Den Sociale Database 223 Den Sociale Sikringsstyrelse 196 Det Rådgivende Praksisudvalg 153 Det sociale nævn 196 Det sociale råd - se Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked Det store nævn 198 Faktisk forvaltningsvirksomhed 166 Folkeregistertilmelding....68 Folketingets Ombudsmand 192 Folketingets Retsudvalg 192 Forvaltningsloven....18 - frivillige organisationer 139 - private opgaveudførere... 137 til 140 Forvaltningsretlige retsgrundsætninger... 13 til 16 Forvaltningsretten...10 Forvaltningsrevision 195 Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn 157 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 199 Genoptagelse....12 God forvaltningsskik...8 og 17 Handlekommune...66 Helhedsvurdering...49 Hjemmel...11 Inddrivelsessager 222 Indeholdelse(løn, ventepenge, m.v.) 218 Inhabilitet...18 og 19 Inkassovirksomhed 215 Interne retningslinjer 205 Journal- og erindringssystemer...32 Juridiske personer 213 Klageråd 156 og 196 Klagevejledning...25 og 215 Kommunal udligning...97 Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats 144 - fælles koordinationsudvalg 149 - opgaver 146 - sammensætning 147 Legalitetstilsyn 193 Lighedsgrundsætningen...15 og 205 Magtfordrejning...14 Meddelelse af (besked om) en afgørelse...23 Medvirken, borgerens...60 og 98 Mellemkommunal refusion...81 - aftale om refusion...87, 88, og 91 til 95 - anbefalinger om samarbejde...84 og 95 - forældelse...90 og 96 - medvirken...82 - ophold i forsorgshjem...83 - ophold i fængsler...83 - ophør...89 - opsamlingsbestemmelse...83 - private tilbud...83, 93 og 94 - refusionskravet...89 - refusion ved flytteret...86 - særligt uddannelsestilbud...92 - tilbud til sent udviklede...93 og 94 - tilskud efter Indenrigsministeriets regler...97 - udgifter efter bistandsloven...96 - udslusning...83 Minimumsregler...18 og 22 Myndighedsudøvelse..168,169,170 og 172 til 174 - overgangsordning 171 Notatpligt...26 Nøgletal 223 Offentlighedsloven...18 og 137 til 139 - frivillige organisationer 139 - private opgaveudførere...137 til 139 Officialmaksimen......28 Opgavefordeling 161,164 og165 Opholdskommune...66 - aftale om...77 - anbefalinger om samarbejde 79 - børns...74 til 76 - flytning til udlandet...69 - flyttesituationer...69, 75, 77 og 78 - folkeregistertilmelding...68 - hjemkomst fra udlandet...69 - integrationsloven...69 - institutioner under Kriminalforsorgen...79 - nordiske statsborgere...70 - ophold uden for opholdskommunen...71 - udgifter til boligstøtte...89 - uenighed om opholdskommune...67 - ægtefællers...73 - øjeblikkelig hjælp...73 og 76 Partshøring...18 og 22 Praksiskoordinering 206 Praksisundersøgelse 207

Repræsentation...18, 20 og 46 Retsgrundsætninger...13 Revisionsberetning 195 Revisionsregulativ 195 Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked 151 Rådgivning ... se vejledning Sagsbehandler, skift...45 Samarbejde mellem kommuner og amter 162 Sektortilsyn 194 Serviceinformationer...48 Servicemål 225 Skønsmæssige afgørelser 201 og 205 Sociale Informations- og Analysesystem 223 Socialministeriets tilsyn 193 Statsrefusion 195 Straffebestemmelse 213 Styrelsesloven 195 Svage grupper...47 Svarfrister...31 og 33 Tavshedspligt 116 til 132 - brud på tavshedspligten...115 og 120 - fortrolige oplysninger...117 og 118 - offentligt ansatte..115 - offentligt hverv...115 - offentlig tjeneste 115 - personer uden for den offentlige forvaltning...116 - pligt til at give oplysninger 121 til 130 - private opgaveudførere 116 - retssikkerhedsloven 130 og 133 - videregivelse af oplysninger 122 til 136 - vidnepligt 121 - værdispringsreglen 123 Tidlig vurdering .... se vurdering Tidsfrister (se også svarfrister)...31 og 33 Tilbagebetalingspligt 213 Tilsyn 177 - brugerindflydelse 183 - formål 179 - med økonomi...187 og 188 - pligt til at føre 178 - selvejende institutioner 186 - serviceinformationer 184 - tilbud udenfor (amts)kommune 189 - udført af andre end ansatte hos myndigheden 181 Tilsynsmyndighederne 191 Tolk...44 Udvalg der behandler personsager 141 og 158 Udvalg under amtskommunen 158 - under kommunen 141 Underholdsbidrag 218 Vejledning ... 18, 20, 30, 51 og 209 Videregivelse af oplysninger 122 til 136 - andre fortrolige oplysninger...122 - ansøgningssager...125 til 127 - enhedsforvaltning 124 og 136 - forbud mod at skaffe sig fortrolige oplysninger 131 - rent private oplysninger...122 - officialmaksimen 126 - samtykke 121 til 125, 128 og 134 - selvstændig forvaltningsmyndighed...124 - til andre end forvaltningsmyndighed 136 - underretningspligt...130 - undtagelser 121 til 130 - værdispringsreglen 123 Visitation...56 Vurdering...57, 58, 59 og 61 Værge...47 Ældreråd 155

Bilag 4

Bilag 6

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Det retlige grundlag for kommunernes og amtskommunernes behandling af sociale sager og god forvaltningsskik Kapitel 3 De forvaltningsretlige regler 3.1. Hjemmel 3.2. Genoptagelse 3.3. Forvaltningsretlige retsgrundsætninger 3.4. Forvaltningsloven og offentlighedsloven 3.5. Andre forvaltningsretlige regler Kapitel 4 Regler i retssikkerhedsloven om, hvordan de sociale myndigheder skal behandle sagerne i forhold til borgerne 4.1. Frister for afgørelser 4.2. Borgeren skal medvirke 4.3. Helhedsvurdering 4.4. Tidlig samlet vurdering 4.5. 8-ugers-vurdering ved hjælp til forsørgelse Kapitel 5 Handlekommune og mellemkommunal refusion 5.1. Handlekommune 5.2. Mellemkommunal refusion Kapitel 6 Reglerne i retssikkerhedsloven om borgerens pligt til at medvirke og oplyse om ændringer og myndigheders og andres pligt til at give oplysninger 6.1. Borgerens pligt til at medvirke, retssikkerhedslovens § 10 6.2. Konsekvenser ved ikke at medvirke eller give samtykke 6.3. Borgernes pligt til at oplyse om ændringer m.v. 6.4. Pligt til at give oplysninger, retssikkerhedslovens § 12 6.5. Pligt for uddannelsessteder og aktiverede til at give oplysninger ved uddannelsesaktiviteter 6.6. Oplysninger til apotekere Kapitel 7 Reglerne i forvaltningsloven om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger og retssikkerhedsloven 7.1 Kort om retssikkerhedsloven og forvaltningsloven 7.2 Tavshedspligt 7.3 Myndighedens adgang til at give oplysninger videre, § 28 i forvaltningsloven 7.4 Særlige regler om myndigheders adgang til at indhente oplysninger i ansøgningssager 7.5 Pligt til at imødekomme en anmodning om oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed 7.6 Forbud mod uden grund at skaffe sig fortrolige oplysninger 7.7 Sammenfattende om forvaltningslovens regler om at indhente og videregive oplysninger i sociale sager 7.8 Private, der udfører sociale opgaver, skal overholde forvaltningsloven og offentlighedsloven Kapitel 8 Udvalg under kommunerne 8.1 Udvalg, der behandler personsager 8.2 Børn og unge-udvalget 8.3 Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats 8.4 Det Rådgivende Praksisudvalg 8.5 Ældreråd 8.6 Klageråd 8.7 Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn Kapitel 9 Udvalg m.v. under amtskommunen 9.1 Udvalg, der behandler personsager i amtskommunen 9.2 Amtslige brugerråd 9.3 Amtslige klageråd Kapitel 10 Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner, adgang til at overføre opgaver m.v. 10.1 Principper for fordeling af opgaverne, samarbejde mellem kommuner, amtkommuner og andre 10.2 Kommunernes og amtskommunernes adgang til at overlade sociale opgaver til andre 10.3 Om formuedannelse Kapitel 11 Kommuners og amtskommuners ansvar for de sociale opgaver og pligt til at føre tilsyn hermed Kapitel 12 Tilsyn med kommunerne og amtskommunerne 12.1 Tilsynsmyndighederne 12.2 Folketingets Ombudsmand 12.3 Socialministeriets tilsyn 12.4 Socialministeriets finansielle tilsyn og revision

Kapitel 13 Ankeinstanserne 13.1 De sociale nævn 13.2 Den Sociale Ankestyrelse 13.3 Efterprøvelse af skønsmæssige afgørelser 13.4 Koordinering af praksis 13.5 Vejledning til kommunerne og amtskommunerne Kapitel 14 Om straffebestemmelser og inddrivelse 14.1 Om straffebestemmelser 14.2 Generelle forhold i forbindelse med at inddrive beløb, der skal betales tilbage Kapitel 15 Den Sociale Database Kapitel 16 Ikraftrædelsesbestemmelser Bilagsfortegnelse: Bilag 1 - Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 267 af 12 april 2000. (Udelades her) Bilag 2 - Bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Udelades her) Bilag 3 - Eksempler, der viser, hvorledes retssikkerhedslovens § 9 a regulerer adgang til mellemkommunal refusion. Bilag 4 - Litteraturliste. Bilag 5 - Stikordsregister. Bilag 6 - Indholdsfortegnelse.

Versioner

1. 2000-06-07 · til 2004-03-01