Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2000/98@2000-06-22/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, skal både betale medlemsbidrag og efterlønsbidrag for at få ret til efterløn.

Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999, skal ikke betale efterlønsbidrag.

Den nødvendige medlemsperiode for ret til efterløn er pr. den 1. juli 1999 hævet fra 20 år inden for de sidste 25 år til 25 år inden for de sidste 30 år. Det er også et krav, at der skal betales efterlønsbidrag i en tilsvarende periode.

For at sikre, at medlemmer, der har indrettet sig i tillid til de hidtil gældende regler, stadig kan bevare retten til efterløn, er der indsat overgangsregler, som bevirker, at disse medlemmer ikke mister retten til efterløn på grund af det nye anciennitetskrav.

Reglerne om kravene til anciennitet i lovens § 74 a skal ses i sammenhæng med lovens §§ 76-78 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag.

1. Om anciennitet og betaling af efterlønsbidrag

Hovedreglen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3

Bestemmelsen fastslår kravet om 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år og betaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år.

Det betyder, at personer, som er født den 1. juli 1964 eller senere, skal opfylde reglen om 25 års medlemskab inden for 30 år, og betaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år.

Et medlem, der betaler efterlønsbidrag fra det fyldte 30. år, og som ikke betaler efterlønsbidrag fra det fyldte 55. år til det 60. år, vil opfylde anciennitetskravet for at få et efterlønsbevis eller gå på efterløn fra det fyldte 60. år. Hvis medlemmet ikke overgår til efterløn eller opnår et efterlønsbevis ved det fyldte 60. år (f.eks. fordi medlemmet er syg), skal medlemmet igen betale efterlønsbidrag frem til overgangen til efterløn eller opnåelse af efterlønsbevis. Det skyldes, at der højst kan regnes 30 år tilbage ved afgørelsen af, om betingelserne er opfyldt.

Overgangsregel for personer, der er født før den 1. juli 1964, men efter den 31. marts 1959

Et medlem, der er fyldt 35 år den 1. juli 1999, skal have betalt medlems- og efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 uden afbrydelse til efterlønstidspunktet, jf. lovens § 74 a, stk. 3. Både medlemsperioden og perioden med efterlønsbidrag skal mindst udgøre 20 år inden for 25 år.

Afbrydes perioden med betaling af efterlønsbidrag efter den 1. juli 1999, skal den samlede periode med betaling af efterlønsbidrag udgøre 25 år inden for de seneste 30 år. Kan medlemmet ikke opfylde kravet ved det fyldte 60. år, vil medlemmet være berettiget til efterløn på det tidspunkt, hvor der er dokumenteret 25 års betaling inden for de seneste 30 år.

En person, som fylder 40 år i perioden fra den 1. april til den 1. juli 1999, skal være indmeldt og betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 40 års dagen, hvis pågældende vil bevare muligheden for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

En person, som er fyldt 40 år, og efter den 1. juli 1999 ønsker at betale efterlønsbidrag, skal vejledes af a-kassen om, at vedkommende aldrig kan få ret til efterløn. Kravet om 25 års betaling og medlemskab kan ikke opfyldes af medlemmet før det fyldte 65. år.

Overgangsregel for personer født før den 1. april 1959

Et medlem, der er født før den 1. april 1959, kan opfylde betingelserne for ret til efterløn, ved

1) uafbrudt medlemskab af en a-kasse fra den 1. april 1999 og uafbrudt betaling af efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Medlemsperioden, men ikke betaling af efterlønsbidraget, skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år, eller

2) uafbrudt medlemskab af en a-kasse og betaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 i mindst 20 år inden for 25 år.

Et medlem, der som 42-årig blev optaget i en a-kasse den 1. juli 1999, vil kunne gå på efterløn som 62-årig.

Bemærk, at en person, der er fyldt 40 år, og som først indmeldes i en a-kasse eller betaler efterlønsbidrag fra den 2. juli 1999 eller senere, ikke kan opfylde betingelserne for ret til efterløn. Det skyldes, at det medlem skal opfylde reglen om medlemskab og betaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for de seneste 30 år.

Overgangsregel for personer født før den 1. marts 1952

Et medlem, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab af en a-kasse ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år, jf. lovens § 74 a, stk. 2.

Medlemmet skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999.

Hvis et medlem ikke kan opfylde betingelsen om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 og uafbrudt betaling af efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, afgøres medlemmets ret til efterløn enten efter reglerne om 20 års medlemskab inden for 25 år, eller reglerne om 25 års medlemskab inden for 30 år.

Betaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 60. år

Fælles for overgangsreglerne gælder, at hvis anciennitetskravet på henholdsvis mindst 10 år inden for de sidste 15 år og 20 år inden for de sidste 25 år ikke vil kunne opfyldes ved medlemmets 60. år, vil henholdsvis medlemsbidrag og efterlønsbidrag skulle betales ud over det fyldte 60. år. Betaling af efterlønsbidrag ophører først, når medlemmet får udstedt et efterlønsbevis.

2. Dispensation for afbrydelse af medlems- og bidragsperioder

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravet om uafbrudt medlemsperiode og betaling af efterlønsbidrag er opfyldt, jf. lovens § 74 a, stk. 4.

A-kassen skal vejlede et medlem om muligheden for at søge om dispensation for afbrydelse af medlems- og bidragsperioder.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet skal betale et beløb svarende til bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Medlemmet skal betale et beløb, der svarer til bidraget med den sats, der var gældende i den afbrudte periode. Medlemmet skal derfor efterbetale det beløb i bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag, som skulle have været betalt, hvis medlemskabet ikke var afbrudt.

Det fremgår af § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemsbidraget omfatter:

1) et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen

2) et frivilligt bidrag til efterlønsordningen

3) et administrationsbidrag, og

4) et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP.

Det beløb, direktoratet har hjemmel til at betinge en dispensation af i medfør af § 74 a, stk. 4, indeholder derfor ikke administrationsbidrag eller bidrag til finansiering af ATP.

Bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag kan efter pensionsbeskatningsloven fradrages i den skattepligtige indkomst, selv om bidragene betales på et tidspunkt, der ligger senere end den periode de vedrører. Fradrag for efterbetalinger skal ske i det år, hvor beløbet betales.

Adgangen til at dispensere kan alene anvendes af direktoratet til at se bort fra reglen om, at medlemskabet skal have været uden afbrydelse i relation til at få ret til efterløn, og kan derfor ikke anvendes til at annullere en udmeldelse. Medlemskabet genetableres ikke.

Medlemmet skal således fortsat opfylde kravet om hele den medlemsperiode, som fremgår af den relevante overgangsregel.

Derimod kan en periode, der efterbetales efterlønsbidrag for, medregnes til opfyldelse af efterlønsbidragskravet.

Det er kun i de situationer, hvor et medlem kunne have opfyldt de hidtidige regler, hvis disse ikke var ændret pr. 1. juli 1999, der kommer i betragtning i forbindelse med direktoratets dispensationsmulighed.

Disse eksempler angiver de typetilfælde, hvor der normalt kan forventes en dispensation. Hver ansøgning om dispensation bliver dog vurderet konkret.

Eksempler:

1) Dispensation vil for eksempel kunne gives i tilfælde, hvor et medlem har udmeldt sig af a-kassen i forbindelse med en uddannelse, der kan give ret til optagelse som nyuddannet. Hvis medlemmet på udmeldelsestidspunktet havde en realistisk forventning om, henset til uddannelsens varighed mv., at kunne nå at blive nyoptaget i en a-kasse (senest i forbindelse med afslutningen af uddannelsen, eller på et tidligere tidspunkt på grund af arbejde) og fortsat opfylde betingelserne for ret til efterløn.

2) Dispensation vil også kunne gives i tilfælde, hvor et medlem har haft afbrud i sit medlemskab af en a-kasse på grund af udlandsophold. Når medlemmet på grund af sine konkrete forhold ikke skulle have været arbejdsløshedsforsikret i udlandet, og medlemmet på udmeldelsestidspunktet kunne forvente, henset til opholdets varighed mv., at blive nyoptaget i en a-kasse ved hjemkomsten til Danmark og fortsat opfylde betingelserne for ret til efterløn. Det er et krav, at medlemmet efter hjemkomsten indmelder sig i en a-kasse hurtigst muligt.

3) Direktoratet vil videre kunne give dispensation i tilfælde, hvor et medlem har haft afbrydelse i sit medlemskab på grund af slettelse som følge af kontingentrestance. Hvis der efter en konkret vurdering vurderes at foreligge særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og afbrydelsen har været af kortere varighed. Der kan også lægges vægt på, om restanceslettelsen skyldes et lille beløb.

3. Om behandling af dispensationssager

Ansøgning om, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvist kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidraget ved afgørelsen af, om anciennitetskravet er opfyldt, kan behandles på et tidligere tidspunkt end det, hvor retten til efterløn indtræder. Sagen kan rejses allerede, når afbrydelsen er sket. Det forudsætter dog, at medlemmet er optaget i arbejdsløshedsforsikringen igen eller har søgt derom, og at betingelserne for ret til optagelse er opfyldt.

Direktoratet behandler dispensationssager på baggrund af en begrundet indstilling fra a-kassen. A-kassen skal sammen med ansøgningen vedlægge de relevante oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra medlemmet om eventuelle særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.

Hvis a-kassen er decentral, skal sagen sendes via a-kassens hovedledelse.

A-kassen kan sende sagen til direktoratet uden at afvente en klage fra medlemmet.

4. Medregning af perioder, der ikke er betalt medlemsbidrag for

Perioder, hvori et medlem efter § 4 i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse er fritaget for betaling af det almindelige medlemsbidrag bortset fra administrationsbidraget, kan medregnes til anciennitetskravet.

For visse grupper af medlemmer er fritagelsen betinget af, at medlemmet betaler efterlønsbidrag.

5. Særlige forhold om indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Medlemmer, der i alderen 50-54 år mister retten til dagpenge ved udløbet af aktivperioden

Det er som hovedregel en betingelse for at kunne overgå til efterløn, at et medlem har ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Ved lov nr. 897 af 16. december 1998 ophævede man retten til de forlængede dagpenge for de 50-54 årige. Den aldersgruppe kunne tidligere fortsætte med dagpenge, hvis de kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år.

Et medlem, der mister dagpengeretten mellem det fyldte 50. og 54. år, og som vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn som 60 årig, kan på 60 års dagen overgå til efterløn, selv om arbejdskravet ikke kan opfyldes. Medlemmet skal i hele den mellemliggende periode betale både arbejdsløshedsforsikrings- og efterlønsbidrag. Medlemmet vil derfor ikke kunne fritages for betaling af medlemsbidrag uden at miste retten til efterløn, jf. § 4 i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Medlemmer, der er omfattet af denne regel vil ikke kunne indgive ansøgning om efterløn inden dagpengerettens udløb. Disse medlemmer skal derfor indgive ansøgningen inden det fyldte 60. år.

Efterbetaling af efterlønsbidrag efter en periode med arbejdsløshedsforsikring i et andet EØS-land

Et medlem, der har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne, kan genoptages i en dansk a-kasse efter de særlig regler herom i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland. Ved sin indtræden kan medlemmet efterbetale efterlønsbidrag for perioder fra den 1. april 1999, hvor pågældende har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

I bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, er det blandt andet fastsat som en betingelse for ret til medregning af forsikringsperioder fra et andet EØS-land, at medlemmet efterbetaler det nødvendige efterlønsbidrag.

Et medlem, som er omfattet af overgangsreglerne i lovens § 74 a, og dermed kravet om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra enten den 1. april 1999 eller den 1. juli 1999, skal efterbetale efterlønsbidraget for forsikringsperioder i udlandet, hvis medlemmet vil bevare muligheden for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Det gælder uanset, om medlemmet i øvrigt kan eller skal medregne forsikringsperioder fra udlandet til opfyldelse af anciennitetskravet.

Ved overgang fra dansk forsikring til forsikring inden for EØS-området, og ved tilbageflytning til den danske forsikring, har medlemmet en frist på 8 uger til at melde sig ind i det pågældende lands forsikringssystem. Ellers regnes forsikringsperioden ikke for ubrudt. Der skal også efterbetales efterlønsbidrag for disse perioder, for at betingelsen om uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag kan anses for opfyldt.

Et medlem skal også efterbetale efterlønsbidrag for perioder i et andet EØS-land, hvor medlemmet ikke har været omfattet af det pågældende lands forsikringssystem. Perioder uden forsikringsdækning vil fremgå af en attest E 301, som skal indhentes i forbindelse med, at medlemmet vender tilbage til den danske forsikring. Det er den sats, der gælder på tidspunktet, hvor medlemmet meldes ind i den danske a-kasse igen, som bruges.

Der henvises i det hele til bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Overgang til efterløn efter en periode med bruttorevalideringsydelse

En person, der på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som senere bliver tilkendt eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som bagefter bliver optaget i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Medlemmet kan også medregne tidligere perioder fra før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelsen uden at efterbetale medlemsbidrag og efterlønsbidrag, jf. § 43 i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Denne vejledning erstatter vejledning af 25. august 1999 om krav om medlemskabsperiode mv. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 22. juni 2000 Birgitte Kjelgaard Andersen /Dorte A. Kasting

Versioner

1. 2000-06-22 · til 2015-04-15