Vejledning om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/102@2001-05-16/da
Indhold
1. Personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 er ikke omfattet af straffuldbyrdelsesloven. Det er imidlertid i cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 fastsat, at tilsynsmyndigheden i forhold til disse dømte skal handle i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 94-99 og reglerne i bekendtgørelse og cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v. med de fornødne tillempelser.
2. Et egentligt tilsyn omfatter de perioder, hvor den pågældende ikke er indlagt på hospital, selv om klienten registreres som tilsynsklient også i indlæggelsesperioder. Da et akut indgreb, f.eks. hospitalsindlæggelse, kan blive aktuelt, er det vigtigt, at der er kontakt mellem tilsynsmyndigheden og de behandlende læger, når klienten er udskrevet. Tilsynet med behandlingsdømte føres derfor normalt i samarbejde med den behandlende overlæge, sammen med hvem tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om indlæggelse i de tilfælde, hvor dommen giver mulighed herfor.
3. Ved tilsyn med klienter, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69, og hvor det ved dommen er bestemt, at kriminalforsorgen i samarbejde med den behandlende overlæge kan træffe beslutning om indlæggelse, vil det ofte være relevant at tage initiativ til at få klienten indlagt i stedet for at foretage indberetning. Tilsynsmyndigheden skal sørge for, at statsadvokaten får meddelelse om indlæggelsen.
4. Anklagemyndigheden skal påse, at en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1. Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten, jf. § 72, stk. 2. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Normalt anmoder anklagemyndigheden om en udtalelse én gang om året.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler