Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/111@2001-06-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

I bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse er der fastsat regler om medlems- og efterlønsbidrag.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne bliver uddybet med nærmere retningslinier.

Medlems- og efterlønsbidraget

§ 1 fastslår, at det samlede medlemsbidrag, man indbetaler til en a-kasse, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Se § 77 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemsbidraget består af 3 dele:

1) et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen: § 77, stk. 2,

2) et bidrag til ATP: § 77, stk. 7,

3) et administrationsbidrag: § 77, stk. 6.

Når denne bekendtgørelse taler om medlemsbidrag(et), omfatter det alle 3 bidrag. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår af bestemmelsen, at medlemsbidraget kun omfatter enkelte af de nævnte bidrag, se § 7 og § 13.

Det frivillige efterlønsbidrag er reguleret i lovens § 77, stk. 4. Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse, se dog § 25.

Hvis a-kassen den 1. juli 2001 eller senere begynder at opkræve bidrag på ny, har a-kassen sikret sig, at man vil kunne opfylde lovens krav til anciennitet, inden man fylder 65 år, se lovens § 77, stk. 5, nr. 5. Hvis man allerede betaler bidrag den 1. juli 2001, skal a-kassen inden udgangen af 2002 undersøge, om man kan opfylde lovens krav til anciennitet, inden man fylder 65 år. Der henvises til vejledningen til kapitel 8.

Med hensyn til medlemmer, der er omfattet af overgangsreglerne i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, henvises til B-vejledning af 22. juni 2000 om krav om medlemsperiode m.v. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Det følger af lovens § 77, stk. 4, at a-kassen skal opkræve efterlønsbidrag hos alle de medlemmer, som ikke skriftligt har meddelt a-kassen, at de ønsker at vælge bidraget fra, se § 3, stk. 1.

A-kassen må dog ikke opkræve efterlønsbidrag, se lovens § 77, stk. 5, af:

1) Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis.

4) Medlemmer under 30 år.

5) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Ad nr. 2

Har man været på overgangsydelse, og er man vendt tilbage til arbejdsmarkedet, vil man blive stillet, som om man havde betalt efterlønsbidrag, mens man modtog overgangsydelse.

Ad nr. 4

A-kassen skal i god tid, inden man fylder 30 år, vejlede om, hvilken betydning det har for ens ret til efterløn, at man betaler efterlønsbidrag.

Ad nr. 5

Bestemmelsen gælder, hvor a-kassen den 1. juli 2001 eller senere opkræver bidrag for første gang eller begynder at opkræve efterlønsbidrag på ny. Der er således tale om, at man den 1. juli 2001 eller senere begynder på en ny periode med at betale bidrag. Det betyder, at a-kassen efter lovens § 77, stk. 5, nr. 5, skal undersøge, om man kan opfylde lovens krav til anciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag før det fyldte 65. år, før a-kassen begynder at opkræve bidraget.

Eks. 1:

Man er omfattet af lovens § 74 a, stk. 1. Man har betalt efterlønsbidrag fra 1. januar 2000 til 1. marts 2001.

Man fravælger med virkning fra den 1. marts 2001 at betale bidraget. A-kassen opkræver således ikke bidrag den 1. juli 2001. Den 1. oktober 2001 anmoder man om igen at betale bidrag. Man bliver derfor omfattet af lovens § 77, stk. 5, nr. 5, idet a-kassen skal begynde at opkræve efterlønsbidrag for en ny bidragsperiode. A-kassen skal således, inden den begynder at opkræve bidrag, undersøge, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Eks. 2:

Man er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2. Man har betalt bidrag fra 1. april 1999 uden afbrydelser, d.v.s. man betaler bidrag pr. 1. juli 2001. Man er ikke omfattet af lovens § 77, stk. 5, nr. 5.

Overflytning fra en a-kasse til en anden a-kasse i perioden fra 1. juli 2001 til 30. september 2001

Bliver man overflyttet i ovennævnte periode, skal a-kasserne ikke anse opkrævningen som en ny periode, der er omfattet af lovens § 77, stk. 5, nr. 5. A-kasserne skal derfor ikke i denne periode ved overflytningen undersøge, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Overflytning fra en a-kasse til en anden a- kasse fra den 1. oktober 2001 og frem

Bliver man fra den 1. oktober 2001 overflyttet fra en a-kasse til en anden, skal a-kasserne i en overflytningssituation anse opkrævningen i den nye a-kasse som omfattet af lovens § 77, stk. 5, nr. 5. Den hidtidige a-kasse skal herefter undersøge, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Der henvises til vejledning til kapitel 8 og den kommende bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v., som træder i kraft 1. oktober 2001.

Det fremgår af lovens § 77, stk. 5, nr. 5, at a-kassen ikke må opkræve efterlønsbidrag, hvis man ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Det følger heraf, at a-kassen skal opkræve bidrag, hvis man ikke fuldstændig er afskåret fra at overgå til efterløn inden det fyldte 65. år. Dette gælder, uanset hvor kort en periode, man har ret til efterløn. Kan man ikke opnå ret til efterløn som 60-årig, skal a-kassen dog, senest når den sender opkrævningen, vejlede om, i hvor lang en periode, man kan opnå ret til efterløn, se § 26, stk. 5.

Når a-kassen skal vurdere, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, skal a-kasserne følge retningslinierne i bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet m.v. ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn. Denne bekendtgørelse bliver pr. 1. oktober 2001 afløst af bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v. Efter den 1. oktober 2001 skal a-kasserne derfor følge retningslinierne i den nye bekendtgørelse.

Eks. 1:

Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2000 til den 1. marts 2001. Man fravælger med virkning fra den 1. marts 2001 at betale bidrag. Den 1. oktober 2001 anmoder man igen om at betale bidrag. A-kassen får ved en fejl ikke undersøgt, om man kan opnå ret til efterløn, og a-kassen opkræver bidrag i perioden fra den 1. oktober til den 1. december 2001. Her konstaterer a-kassen, at der er sket en fejlopkrævning, jf. lovens § 77, stk. 5, nr. 5. A-kassen undersøger og finder ud af, at man aldrig kan opnå ret til efterløn (det forudsættes, at den manglende ret ikke skyldes medlemmets egne forhold). Da a-kassen fejlagtigt har opkrævet bidrag, skal a-kassen tilbagebetale det opkrævede efterlønsbidrag. Da der er tale om en annullation af opkrævningen, skal tilbagebetalingsbeløbet udgøre de faktisk opkrævede bidrag. Beløbet beskattes ikke.

For så vidt angår de bidrag, der er indbetalt i perioden fra 1. januar 2000 til den 1. marts 2001, skal opgørelse og tilbagebetaling af bidraget ske efter reglerne i § 21. Tilbagebetalingsbeløbet skal derfor opgøres med den sats, der gælder på tidspunktet for tilbagebetaling. Der skal endvidere beregnes en afgift på 30 %.

Eks. 2:

Man har betalt bidrag fra den 1. januar 2000 til den 1. august 2001. Man fravælger med virkning fra den 1. august 2001 at betale bidrag. Den 1. oktober 2001 anmoder man igen om at betale bidrag. A-kassen begår samme opkrævningsfejl som i eksemplet ovenfor. Også her skal a-kassen tilbagebetale det opkrævede efterlønsbidrag. Da der er tale om en annullation af opkrævningen, skal tilbagebetalingsbeløbet udgøre de faktisk opkrævede bidrag. Beløbet beskattes ikke.

For så vidt angår det bidrag, der er indbetalt i perioden fra 1. januar 2000 til den 1. august 2001, skal opgørelse og tilbagebetaling af bidraget ske efter reglerne i § 21, se eksemplet ovenfor.

Er medlemmet i de to ovennævnte eksempler selv skyld i den manglende ret til efterløn (se eks. 1 til § 21), er de tidligere indbetalinger omfattet af de almindelige regler om tilbagebetaling, se §§ 14-18.

Ad nr. 1-4

Hvis en a-kasse ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, selvom man er omfattet af lovens § 77, stk. 5, nr. 1-4, skal a-kassen betale de opkrævede bidrag tilbage, når a-kassen bliver opmærksom på, at betingelserne for at opkræve bidraget ikke (længere) er til stede. Der sker også her en annullation af opkrævningen, se eksemplerne ovenfor.

Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra.

Man skal vælge efterlønsbidraget fra skriftligt. Fravalget har virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager besked om, at man ønsker at vælge bidraget fra. A-kassen (afdelingen) skal datostemple brevet, når den modtager det.

E-mail ligestilles med brev og fax. Det er en forudsætning, at e-mailen printes ud og datostemples. Der er tale om en fravigelse fra de almindelige dokumentationskrav, jf. at en e-mail ikke er forsynet med underskrift. Fravigelsen kan accepteres, da a-kassen har en særlig vejledningspligt, se § 26, stk. 3.

Vælger man bidraget fra i forbindelse med, at man fylder 30 år eller i forbindelse med, at man bliver optaget i en a-kasse, bliver man ikke omfattet af efterlønsordningen.

Det samme gælder, hvis man lader være med at betale den 1. opkrævning.

Har man betalt i en periode, og vælger man bidraget fra, får man et hul i perioden med indbetalt efterlønsbidrag, som måske - men ikke nødvendigvis - får betydning for, om man senere kan opnå ret til efterløn.

Når man vælger bidraget fra, skal a-kassen vejlede om

- konsekvenserne for ret til efterløn, og

- retten til at få efterlønsbidraget tilbage.

Er man fyldt 35 år, når bidraget vælges fra, skal a-kassen også vejlede om

- i hvor lang en periode, man kan undlade at betale bidraget og stadigvæk bevare retten til efterløn, inden man fylder 65 år, se vejledningen til § 26, stk. 3.

Meddeler man a-kassen, at man ønsker at vælge bidraget fra, og er man ikke fyldt 35 år, kan a-kassen opfylde sin vejledningspligt ved at sende blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsbidraget fra. Har man meddelt a-kassen, at man først ønsker at ophøre med at indbetale bidrag fra et senere tidspunkt, sker fravalget først fra denne dato.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato og betale det forudbetalte bidrag tilbage. Dette bidrag beskattes ikke. Se vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Har man forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2001, og modtager a-kassen den 7. november 2001 skriftlig besked om, at man vælger efterlønsbidraget fra, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 8. november til og med den 31. december 2001.

Fortryder man sit fravalg, kan man efterbetale for perioden, når visse betingelser er opfyldt, se vejledningen til § 3, stk. 3.

Eksempel:

Man betaler efterlønsbidrag fra den 13. november 2001, hvor man fylder 30 år. A-kassen modtager den 1. juli 2002 skriftlig besked om, at man ønsker at vælge bidraget fra. Fravalget har virkning fra denne dato. Man har herefter følgende muligheder, for så vidt angår det allerede indbetalte bidrag:

a) Hvis man vælger bidraget fra og ikke foretager sig mere, bliver det indbetalte beløb registreret som et »tilgodehavende« i a-kassen. Ønsker man igen at betale bidrag, og kan dette lade sig gøre, jf. vejledningen til § 2, stk. 1, får man et hul i perioden fra den 1. juli 2002, og indtil man begynder at betale bidrag igen.

b) Man kan skriftligt vælge efterlønsordningen fra og anmode om at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Man mister sin efterlønsanciennitet for betalingsperioden.

Retten til efterløn afhænger af, hvornår man genoptager betalingen, jf. det sidste eksempel, der er nævnt i vejledningen til § 4.

Fortryder man sit fravalg, kan man skriftligt meddele a-kassen, at man igen ønsker at betale efterlønsbidrag.

A-kassen opkræver bidraget med virkning fra den dag, den har modtaget »fortrydelsesbrevet«. Er man omfattet af § 3, stk. 3, har man dog mulighed for at efterbetale for hele perioden, se vejledningen til bestemmelsen. A-kassen må kun sende en opkrævning, hvis man ved fortsat indbetaling af medlemsbidrag og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 5, nr. 5, og se vejledningen til § 2, stk. 1. Den periode, hvor man har betalt efterlønsbidrag, kan som oftest medregnes til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn, se det eksempel der er nævnt i vejledningen til § 4.

Har man derimod fået det indbetalte beløb tilbage, fordi man skriftligt har valgt efterlønsordningen fra og anmodet om tilbagebetaling, se vejledningen til § 4, mister man den efterlønsanciennitet, der er optjent i betalingsperioden.

Eksempel:

Den 1. maj 1999 fylder man 33 år. Med virkning fra den 1. juli 1999 opkræver a-kassen efterlønsbidrag, som man betaler.

I begyndelsen af december 2003 meddeler man skriftligt a-kassen, at man ikke ønsker at betale bidrag fra den 1. januar 2004.

Ønsker man at opnå ret til efterløn som 60-årig, skal man den 1. maj 2026 have betalt efterlønsbidrag i 25 år inden for de sidste 30 år. Da man har betalt efterlønsbidrag i 4½ år, når man ophører med at betale, skal man betale i endnu 20½ år. Man kan derfor vente til den 1. november 2005 med at genoptage betalingen.

Venter man til den 1. november 2008, kan man først opnå ret til efterløn som 63-årig.

Man skal være opmærksom på, at bidrag, der er betalt for en periode, som ligger mere end 30 år tilbage, regnet fra det tidspunkt, hvor man kan få udstedt et efterlønsbevis, ikke kan medregnes til at opfylde lovens krav om anciennitet. Bidrag betalt i tiden fra 1. juli 1999 til og med den 1. maj 2000, vil derfor ikke kunne medregnes, hvis man i år 2030 som 64-årig anmoder om at få udstedt et efterlønsbevis. Her er det alene indbetalinger fra år 2000 og frem, der kan medregnes til at opfylde lovens krav om efterlønsanciennitet.

Hvis man ikke holder en pause med betaling af bidraget, kan man ophøre med at betale bidrag før det fyldte 60. år. Man har den 1. juli 2025 betalt bidrag i 25 år, som er nok til at opfylde lovens krav.

For at sikre at man ikke mister anciennitet og dermed retten til efterløn, hvis man fortryder sit fravalg, har man »fortrydelsesret« i 3 måneder.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget besked om fravalget. I denne periode kan man efterbetale efterlønsbidraget og dermed bevare en ubrudt anciennitet for ret til efterløn. Det er ikke et krav, at efterbetalingen har fundet sted inden udløbet af 3-måneders fristen.

Man har samme frist til at efterbetale, som a-kassen anvender ved ordinær opkrævning af medlems- og efterlønsbidrag, dog mindst 14 dage. Betaler man ikke, når bidraget forfalder, skal a-kassen begynde den sædvanlige rykkerprocedure.

For at opnå en ubrudt efterlønsanciennitet, skal man betale inden for betalingsfristen, og have efterbetalt for de tidligere fravalgsperioder, se §§ 11-12.

Man kan derfor fortryde sit fravalg flere gange i medlemsperioden uden at miste efterlønsanciennitet, blot det hver gang sker inden for 3-måneders fristen.

3-måneders fristen forlænges, hvis man inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for a-kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen. Det betyder, at man kan vente med at betale bidraget, og at a-kassen kan vente med at opkræve bidraget, indtil der er truffet endelig, administrativ afgørelse i sagen. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.

Følgende eksempler viser problemstillingen:

Man er medlem af en a-kasse, der opkræver medlems- og efterlønsbidrag kvartalsvis forud. Det forudsættes i det følgende, at man betaler sit almindelige medlemsbidrag, når det forfalder.

Første fravalg - oktober kvartal

Man får i september tilsendt en opkrævning på medlems- og efterlønsbidrag for oktober kvartal, der forfalder til betaling den 1. oktober. Man betaler på forfaldsdagen.

Den 1. november modtager a-kassen skriftlig besked om, at man vælger efterlønsbidraget fra. Fravalget gælder fra denne dato.

A-kassen skal derfor tilbagebetale efterlønsbidrag for november og december. Man er herefter ajour med efterlønsbidraget indtil den 31. oktober. Man bliver ikke beskattet af det beløb, a-kassen tilbagebetaler, fordi der er tale om en forudbetaling, se vejledningen til § 5, stk. 2.

Man kan fortryde sit fravalg inden for 3 måneder, d.v.s. man skal skriftligt meddele a-kassen, at man fortryder, og denne besked skal være modtaget i a-kassen senest den 1. februar. Dermed undgår man et hul i sin efterlønsanciennitet, jf. nedenfor.

Første fortrydelse og andet fravalg januar kvartal

A-kassen sender i december en opkrævning for januar kvartal, der på grund af fravalget den 1. november ikke omfatter efterlønsbidraget.

Eks a:

A-kassen modtager den 1. marts et brev om, at man fortryder sit fravalg.

Da man fortryder for sent i forhold til 3-måneders fristen, kan man tidligst betale fra den 1. marts.

Man får således et hul i sin efterlønsanciennitet på 4 måneder: november, december, januar og februar.

Eks b:

A-kassen modtager den 7. januar et brev om, at man fortryder sit fravalg.

Da man fortryder inden for 3-måneders fristen, kan man efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. november.

Det bemærkes, at a-kassens opkrævninger af manglende efterlønsbidrag sendes, når »fortrydelsesbrevet« er modtaget i a-kassen.

A-kassen sender den 10. januar en opkrævning på efterlønsbidrag for 5 måneder: november, december, januar, februar og marts. Betalingsfristen er den 25. januar. Man betaler ikke, men sender sit andet fravalgsbrev, som a-kassen modtager den 31. januar.

A-kassen skal i februar begynde sædvanlig rykker- og frameldeprocedure, jf. §§ 11-12.

Man er i restance med efterlønsbidrag for 3 måneder: november, december og januar.

Man må derfor senest inden udløbet af 4-ugers fristen i frameldebrevet betale hele det opkrævede beløb, hvis man vil undgå et hul i sin efterlønsanciennitet.

Det lægges til grund, at man betaler for november, december og januar, d.v.s. man er ajour med efterlønsbidraget pr. 1. februar.

Anden fortrydelse april kvartal

Man får i marts tilsendt en opkrævning for april kvartal, der på grund af fravalget den 31. januar ikke omfatter efterlønsbidraget.

Den 9. april modtager a-kassen besked om, at man fortryder sit andet fravalg - det fravalg, som a-kassen modtog den 31. januar.

Man kan efterbetale fra den 1. februar, da fravalget har virkning fra denne dato.

A-kassen sender den 15. april en opkrævning på efterlønsbidrag for 5 måneder: februar, marts, april, maj og juni. Betalingsfristen er den 30. april.

A-kassen skal i maj begynde sædvanlig rykker- og frameldeprocedure, jf. §§ 11-12.

Man må derfor senest inden udløbet af 4-ugers fristen i frameldebrevet betale det opkrævede beløb, hvis man vil undgå et hul i sin efterlønsanciennitet.

Hvis man ikke betaler, får man et hul i sin efterlønsanciennitet på 5 måneder, nemlig for perioden 1. februar til og med 30. juni.

I situationer med fravalg og fortrydelse kan man have forskydninger i opkrævningsperioderne for henholdsvis medlemsbidrag og efterlønsbidrag, indtil betalingerne er ajourført.

Har man ikke valgt efterlønsbidraget fra, men lader man være med at betale, når bidraget opkræves, skal a-kassen rykke for bidraget. Betaler man ikke, bliver man frameldt betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til §§ 11-12.

Man bliver kun omfattet af efterlønsordningen, hvis man betaler efterlønsbidrag.

Et fravalg af ordningen vil derfor kun få praktisk betydning, hvis der er betalt efterlønsbidrag.

Fravalget betyder, at man kan få de bidrag, man har indbetalt, tilbage. Fravalget betyder også, at man giver afkald på at få den periode, hvori man har betalt bidrag, medregnet til at kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn.

Hvis man vælger efterlønsordningen fra, har a-kassen pligt til at vejlede om, at man enten kan få bidraget overført til en pensionsordning eller udbetalt kontant.

Fravalget skal ske skriftligt og kan ske pr. e-mail, se vejledningen til § 3, stk. 1. Der er ikke tale om et fravalg af efterlønsordningen, hvis man meddeler a-kassen, at man »ikke længere vil betale efterlønsbidrag«.

Får a-kassen et sådant brev, skal a-kassen sende et brev, hvor den anmoder om, at man oplyser, om man blot ønsker at holde en pause med indbetalingen, se § 3, stk. 1, eller om man ønsker at vælge efterlønsordningen fra.

Sender a-kassen sammen med brevet blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen, og sender man blanketten tilbage i underskreven stand, kan man ikke fortryde, at man har valgt efterlønsordningen fra. Det bemærkes, at man kun har valgt ordningen fra, hvis man har underskrevet rubrik B (fravalg af efterlønsordningen).

A-kassen har opfyldt sin vejledningpligt efter § 26, stk. 4, når den sender AR 252. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsordningen fra.

Fravælger man på et tidspunkt, hvor man allerede har forudbetalt efterlønsbidraget fx for et kvartal, skal a-kassen opgøre bidraget med modtagelsesdagen som skæringsdato og betale det forudbetalte bidrag tilbage. Dette bidrag beskattes ikke. Se vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Har man forudbetalt efterlønsbidraget for oktober kvartal 2001, og modtager a-kassen den 7. november 2001 skriftlig besked om, at man vælger efterlønsordningen fra og ønsker beløbet overført til en pensionsordning, tilbagebetaler a-kassen det efterlønsbidrag, der er indbetalt for perioden fra den 8. november til og med den 31. december 2001.

Fortryder man sit fravalg, og sender man et brev, en fax eller en e-mail, som a-kassen modtager samme dag, som den modtager blanket AR 252, har man dermed tilbagekaldt sit fravalg. Man er derfor fortsat omfattet af ordningen.

Har man valgt ordningen fra, betyder det, at man ikke kan gøre brug af hidtidige bidragsperioder. Man kan derfor risikere, at man ikke kan opnå ret til efterløn.

Vælger man efterlønsordningen fra, mister man altid sin optjente anciennitet. Det gælder også, selvom man endnu ikke har nået at få efterlønsbidraget betalt tilbage, men kun har et tilgodehavende, der endnu ikke er kommet til udbetaling.

Er man fyldt 35 år, vil man ikke kunne opnå ret til efterløn som 60-årig. Man vil heller ikke kunne benytte sig af ordninger, hvortil der er knyttet et krav om, at man skal kunne opnå ret til efterløn som 60-årig.

Er man ikke fyldt 35 år, vil man kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn som 60-årig, hvis man senest, når man fylder 35 år, igen begynder at betale efterlønsbidrag og derfor bliver omfattet af efterlønsordningen.

A-kassen skal altid opkræve efterlønsbidrag, hvis man kan opnå ret til efterløn, inden man fylder 65 år, se vejledningen til § 2, stk. 1.

Eksempel:

Fortryder man i eksemplet i vejledningen til § 3, stk. 1, at man har valgt efterlønsordningen fra, kan man skriftlig give a-kassen besked om, at man igen vil betale bidraget.

Det vil afhænge af »tilmeldingstidspunktet«, om man kan opnå ret til efterløn:

a) Får a-kassen besked om, at man fortryder senest den 13. november 2006, hvor man fylder 35 år, kan man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag opnå ret til efterløn som 60-årig.

b) Får a-kassen på et tidspunkt efter den 13. november 2006, men inden den 13. november 2011, hvor man fylder 40 år, besked om, at man fortryder sit fravalg, kan man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag, opnå ret til efterløn, inden man fylder 65 år.

c) Får a-kassen besked om, at man fortryder sit fravalg på et tidspunkt, der ligger efter den 13. november 2011, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag, da man aldrig kan opnå ret til efterløn, se vejledningen til § 2, stk. 1.

Man skal først betale medlemsbidrag fra det tidspunkt, hvor man er blevet optaget i a-kassen. A-kassen skal oplyse om, hvornår medlemsbidraget skal betales. Det skal også fremgå af opkrævningen, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Det samme gælder, hvis man er omfattet af efterlønsordningen og derfor skal betale efterlønsbidrag. Se vejledningen til § 5, stk. 2.

Hvis man overlader betalingen til tredjemand, fx en ægtefælle, pårørende eller andre, har man selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden.

Man kan altid betale medlemsbidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet.

Man har selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden, se dog neden for om fejl fra pengeinstituttets side. Vælger man at betale via home-banking, er det således ens eget ansvar, at betalingsordren gennemføres. Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket:

Betalingsmåde:

1. Betaling via home-banking, egen Girokonto eller PBS

2. Betaling via check

3. Betaling på posthus eller i et pengeinstitut

Betaling anses for sket:

1. Når beløbet er debiteret ens konto

2. Når checken er kommet frem til a-kassen

3. Den dato der fremgår af datostemplingen på kvitteringen

Hvis der sker betaling efter betalingsfristens udløb, og dette udelukkende skyldes fejl fra pengeinstituttets side, vil en for sen indbetaling være rettidig, hvis der på sidste rettidige indbetalingsdag var dækning på ens konto. Det er en forudsætning, at man betaler straks efter at være blevet gjort opmærksom på fejlen fx ved a-kassens rykkerbrev.

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor pengeinstituttet har modtaget girokortet rettidigt, og hvor man har indgået aftale om, at medlemsbidraget løbende og inden betalingsfristens udløb skal betales via betalingsservice. Aftalen skal være indgået, inden medlemsbidraget skal betales.

Disse retningslinier for de almindelige betalingsmåder gælder også ved betaling inden for de frister, der er nævnt i § 8, stk. 3, § 9, stk. 2, § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2.

Bliver man overflyttet fra en a-kasse til en anden, reguleres bidraget med virkning fra den dag, der fastsættes for overflytningen.

A-kassen fastsætter selv retningslinier for »skæve opkrævninger« i forbindelse med overflytning, optagelse, etc., men skal behandle alle sine medlemmer ens.

Når en a-kasse opkræver medlemsbidraget forud, kan bidraget tidligst forfalde på den første dag i den periode, som medlemsbidraget dækker.

Hvis man fylder 30 år midt i en betalingsperiode, og man ikke har valgt efterlønsbidraget fra, skal man først betale bidraget fra fødselsdagen. A-kassen må godt opkræve bidraget sammen med den ordinære opkrævning, blot det fremgår af opkrævningen eller af et følgebrev, at efterlønsbidraget først forfalder til betaling på fødselsdagen.

Eksempel:

Man fylder 30 år den 13. november 2001. A-kassen opkræver medlemsbidrag kvartalsvis forud. Opkrævningen for oktober kvartal 2001 forfalder den 1. oktober 2001 og udsendes i midten af september 2001. I oktober kvartal omfatter efterlønsbidraget kun perioden fra den 13. november til og med 31. december 2001. Bidraget forfalder først til betaling den 13. november 2001, hvilket skal fremgå af den samlede opkrævning eller af et følgebrev, medmindre a-kassen vælger at sende en særskilt opkrævning på efterlønsbidraget.

Fortryder man, at man er begyndt at indbetale efterlønsbidrag, kan man kun få indbetalte bidrag tilbage, hvis man vælger efterlønsordningen fra, se vejledningen til § 4 og § 14.

Beløbet kan tilbagebetales kontant, hvis det falder inden for »bagatelgrænsen«, se vejledningen til § 17, stk. 1 og 2.

Har man betalt bidrag, og meddeler man skriftligt a-kassen, at man fortryder sin indbetaling, skal de bidrag, a-kassen tilbagebetaler, fordi man har forudbetalt, ikke beskattes, se vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

Er man omfattet af den særlige overgangsordning i § 27, stk. 2, om »3-måneders fortrydelsesret« får man det indbetalte bidrag tilbage, uden at det beskattes. Se også vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

Det skal fremgå af den almindelige opkrævning, hvad der er

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

bidrag til administration,

bidrag til ATP, samt eventuelt -

bidrag til efterlønnen og

bidrag til den faglige organisation.

Hvis a-kassen opkræver medlemsbidraget ved løntræk eller på en anden måde, uden at man får en skriftlig opkrævning, skal a-kassen skriftligt oplyse om bidragenes størrelse hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal også oplyse, hvis der sker ændring i bidragenes størrelse.

Hvis man betaler medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne.

Rykker- og sletteproceduren skal standses, når man har betalt skyldigt medlemsbidrag til a-kassen, uanset om man er i restance med kontingent til den faglige organisation. Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 5, § 8 og § 9.

Er man i restance med efterlønsbidraget, begynder eller fortsætter a-kassen proceduren i §§ 11-12.

Betaler man et beløb, der mindst svarer til det samlede medlemsbidrag, må a-kassen ikke begynde at rykke. Se neden for om indholdet af rykker- og slettebrevet.

Indbetaler man et beløb, der ikke fuldt ud dækker det samlede medlemsbidrag og det faglige kontingent, er der fastsat en »prioriteret rækkefølge« for afskrivning af det skyldige beløb.

Reglerne er fastsat for at sikre medlemmet bedst muligt.

Det almindelige medlemsbidrag har derfor første prioritet, dernæst tilgodeses efterlønsbidraget og først herefter afskrives på anden gæld til a-kasse eller den faglige organisation. Hvis man samtidig har meddelt a-kassen, hvordan indbetalingen skal fordeles, afskrives beløbet, som man ønsker det. Man kan dog kun betale efterlønsbidrag, hvis man også betaler medlemsbidrag, se vejledningen til § 1.

Har man hidtil betalt efterlønsbidrag, og indbetaler man et beløb, der på kroner og øre svarer til fx medlemsbidraget og det faglige kontingent, betragtes betalingen som en besked til a-kassen om, at man ikke på nuværende tidspunkt ønsker at betale efterlønsbidraget. Men a-kassen må ikke gå ud fra, at den utilstrækkelige betaling betyder, at man har valgt efterlønsbidraget fra. A-kassen skal derfor sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget, se eksemplerne neden for.

Eks.1:

Girokortet lyder fx på:

forsikringsbidrag: 235 kr.

ATP: 10 kr.

administationsbidrag: 137 kr.

efterlønsbidrag 343 kr.

restancegebyr: 50 kr.

fagligt kontingent: 275 kr.

I alt 1050 kr.

Man betaler kun 900 kr. og har ikke oplyst, hvordan betalingen skal fordeles. Beløbet afskrives først på det almindelige bidrag, der udgør 382 kr. (forsikringsbidrag, ATP og administrationsbidrag) og dernæst på efterlønsbidraget på 343 kr. i alt 725 kr. Det overskydende beløb på 175 kr. kan afskrives på det faglige kontingent eller restancegebyret.

Eks. 2:

Et medlem betaler for juli måned 382 kr. ud af en samlet opkrævning på 1000 kr. Den samlede opkrævning for august lyder ligeledes på 1000 kr., og dette beløb betaler man rettidigt. Da man betaler et præcist beløb, lægges det til grund, at man også ønsker at betale sit faglige kontingent. Man er pr. 1. september derfor ajour med medlemsbidrag, efterlønsbidrag og faglig kontingent for juli måned, men skylder efterlønsbidrag og faglig kontingent for august. I september skal a-kassen derfor rykke for efterlønsbidraget (og det faglige kontingent). Har man inden da meddelt a-kassen, at efterlønsbidraget vælges fra, skal a-kassen undlade at rykke eller standse rykkerproceduren, hvis den er sat i gang. Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 1 og 2.

Eks. 3:

Havde man i eks. 2 betalt 382 kr. i juli, men 1100 kr. i august, er man pr. 1. september ajour med medlemsbidraget. Restbeløbet: 1100 kr. 382 kr. = 718 kr. dækker både efterlønsbidraget i juli og august på i alt 686 kr. Differencen på 32 kr. (718 kr. 686 kr.) afskrives på det faglige kontingent.

Eks. 4:

Havde man i eks. 2 betalt 382 kr. i juli og 382 kr i august, er man pr. 1. september ajour med medlemsbidraget, men skylder efterlønsbidrag for juli og august. A-kassen skal derfor rykke for efterlønsbidraget. Man skylder også faglig kontingent for juli og august.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget i den forstand, at manglende betaling kan udløse en karantæne eller medføre, at man bliver slettet som medlem af a-kassen. Det betyder, at a-kassen må inddrive restancegebyr på samme måde som almindelige krav, se vejledningen til §§ 8-9, og § 11, stk. 1 og 2.

Har man krav på dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, og skylder man bidrag, har a-kassen pligt til at modregne, inden den udbetaler dagpenge m.v. Bidraget skal være forfaldent. A-kassen skal modregne, både når man skylder medlemsbidrag, og når man skylder efterlønsbidrag.

Har man krav på ydelser fra a-kassen, og har man både gæld til skattevæsenet og til a-kassen, prioriteres kravene således:

1) Skattevæsenets krav om lønindeholdelse.

2) Medlemsbidrag.

3) Efterlønsbidrag.

4) Anden gæld til a-kassen.

A-kassen kan ikke modregne medlemsbidraget i en ydelse, som ens arbejdsgiver får udbetalt som refusion.

Man har krav på at få en modregningserklæring fra a-kassen. A-kassen skal sende erklæringen senest samtidig med, at den modregner. Dette kan fx ske på den opgørelse, som a-kassen udleverer i forbindelse med, at der udbetales dagpenge.

Af modregningserklæringen skal det fremgå, hvilken periode medlemsbidraget dækker. Størrelsen af de enkelte bidrag til forsikringen, ATP, administrationen og efterlønnen skal også fremgå.

Denne specifikation kan undværes, hvis man har modtaget en opkrævning eller en årlig opgørelse, hvoraf betalingsperioden og størrelsen af de enkelte bidrag fremgår.

Når a-kassen modregner, skal den oplyse, at man selv skal betale medlemsbidraget, når a-kassen ikke mere udbetaler ydelser. A-kassen skal også oplyse, hvilken konsekvens det vil få, hvis man ikke betaler.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, kan a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning, se §§ 8-9 og §§ 11-12.

A-kassen skal modregne sine tilgodehavender, fx efter lovens § 86, når den betaler efterlønsbidraget tilbage, se vejledningen til § 20.

A-kassen kan kun modregne medlemsbidrag, der endnu ikke er forfaldent, hvis man:

1) Modtager efterløn eller overgangsydelse, jf. stk. 2.

2) Har aftalt modregning med a-kassen.

Hvis a-kassen ikke længere kan modregne, fx fordi man kommer i beskæftigelse, kan a-kassen sende et rykker- og slettebrev, uanset at man ikke forud har modtaget en opkrævning.

Man kan tidligst blive fritaget fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning herom.

Er man blevet frihedsberøvet, kan man dog fritages fra den dag, man er blevet frihedsberøvet, hvis a-kassen har modtaget anmodningen senest 8 uger efter, at man blev frihedsberøvet. Frihedsberøvelsen skal være sket ved dom eller ved en administrativ afgørelse.

Har man betalt medlemsbidrag, der vedrører en periode efter anmodningstidspunktet/frihedsberøvelsen, skal beløbet tilbagebetales.

Skylder man medlemsbidrag, og har a-kassen sendt et rykkerbrev eller et slettebrev, skal a-kassen have modtaget anmodningen om fritagelse inden udløbet af 4-ugers fristen efter § 9, stk. 2.

Efter udløbet af 4-ugers fristen, kan man ikke længere få genoprettet sit medlemskab og kan derfor heller ikke blive fritaget for at betale medlemsbidraget. Det gælder også for de frihedsberøvede.

Hvis man har en restance fra en periode forud for anmodningstidspunktet/frihedsberøvelsen, skal denne restance betales inden for 4-ugers fristen. Man skal slettes, hvis betaling ikke sker, uanset at man efterfølgende er fritaget for at betale medlemsbidrag.

Eksempel:

Den 13. august 2001 modtager en a-kasse et brev om, at man ønsker at bliver fritaget for at betale medlemsbidraget.

Man er i restance med juni måned. A-kassen har den 9. juli 2001 sendt et rykkerbrev og den 6. august 2001 et slettebrev. Slettebrevet omfatter skyldigt medlems- og eventuelt efterlønsbidrag for juni, juli og august måned. Genoprettelsesfristen udløber den 4. september 2001, se vejledningen til §§ 8-9.

Man fritages med virkning fra anmodningstidspunktet, d.v.s. fra den 13. august 2001. Hvis man er frihedsberøvet den 26. juli 2001, kan man blive fritaget fra den 26. juli 2001. Det forudsættes, at man opfylder de øvrige betingelser for at blive fritaget.

A-kassen træffer afgørelse om, at man kan fritages og bør samtidig opgøre det skyldige beløb. Undlader man at betale til tiden, d.v.s. i eksemplet senest den 4. september 2001, slettes man, og fritagelsen bortfalder. Betaler man skyldigt medlemsbidrag, men ikke efterlønsbidraget, vil fritagelsen falde bort, hvis betaling af efterlønsbidrag er et vilkår for at blive fritaget, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4.

Fritagelsen vedrører alene forsikringsbidraget og ATP-bidraget. A-kassen kan også generelt vedtage, at man bliver fritaget for at betale administrationsbidraget.

Er man blevet frihedsberøvet, men kan man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, opfylder man ikke betingelserne for at blive fritaget for at betale medlemsbidrag.

Er man blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage, bevarer man sin ret til at blive fritaget, selvom frihedsberøvelsen bliver opdelt i 2 eller flere perioder, der hver især er på 30 dage eller derunder.

Man skal være tilmeldt AF som ledig, hvis ens dagpengeret er ophørt.

Dagpengeretten anses for ophørt, når ens periode med ret til dagpenge er udløbet. Det er nok, at man tilmelder sig AF som personlig tilmeldt.

Man kan blive fritaget fra dagpengerettens ophør for en periode på 6 måneder ad gangen, forudsat at man er ledig og tilmeldt AF i den periode, hvor man er fritaget.

Konstaterer a-kassen senere, at man ikke har opfyldt betingelserne i hele perioden, fx fordi man har haft arbejde i en del af denne, skal bidraget i perioden med beskæftigelse betales tilbage. Tilbagebetalingen sker efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag m.v. Hvis man har mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, henvises til vejledningen til stk. 6.

Er man voksenlærling, men ikke omfattet af de bekendtgørelser, der er nævnt i nr. 3, kan man fritages, hvis man kan opfylde betingelserne i nr. 4, jf. stk. 6.

Det gælder også, hvis man har orlov fra uddannelsen, men fortsat står tilmeldt uddannelsen.

Det er en betingelse, at man betaler efterlønsbidrag. Er man voksenlærling mellem 25 og 30 år, kan man ikke blive fritaget, da man først kan betale efterlønsbidrag, når man er fyldt 30 år.

Bekendtgørelsen om forsøg med tilskud til (amts)kommuner, der indgår elevkontrakt med voksne, gælder for elevkontrakter, hvor uddannelsen er begyndt i perioden 1. januar 2001 til og med 31. december 2002.

De to bekendtgørelser har samme målgruppe, nemlig personer, der ved aftalens/kontraktens indgåelse er mindst 25 år. De to bekendtgørelser retter sig henholdsvis mod private virksomheder og (amts)kommuner.

Det er uddannelsesaftalens/elevkontraktens længde, der er afgørende for fritagelsens længde. Det er derimod ikke afgørende, i hvor lang tid arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen.

Hvis man ophører med at betale efterlønsbidraget under uddannelsen, er betingelserne for at blive fritaget ikke længere opfyldt.

A-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev vedrørende efterlønsbidraget efter reglerne i §§ 11-12.

Hvis man under uddannelsen bliver frameldt ordningen med betaling af efterlønsbidrag eller selv vælger efterlønsordningen fra, skal a-kassen opkræve medlemsbidrag efter de almindelige regler fra det tidspunkt, hvor man er blevet frameldt eller selv har fravalgt betaling af efterlønsbidraget.

Man kan højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen, men man kan få perioden forlænget, sålænge man kan opfylde betingelserne for at blive fritaget.

Der gælder en særlig indtægtsgrænse, for at en uddannelsessøgende kan opnå fritagelse.

Ved opgørelse af de samlede indtægter medregnes:

1) Alle indtægter, der kommer fra arbejde samt SU og lignende ydelser, som man modtager i forbindelse med, at man får en uddannelse.

2) Legater, hvis man bliver beskattet af beløbet.

Indtægter i form af renter, lån eller lignende skal ikke regnes med i de samlede indtægter.

Er man elev, må den samlede indtægt ikke overstige elevlønnen. Er man voksenlærling, og omfattet af stk. 1, nr. 4, må den samlede indtægt ikke overstige lønnen for voksenlærlinge. Lønnen til voksenlærlinge anses i denne relation for at være elevløn.

Elevlønninger er fastsat i de enkelte overenskomster og stiger gennem uddannelsens forløb. Elevlønnen må udgøre elevlønnen på det læreårstrin, hvor man går, incl. eventuelle tillæg inden for det overenskomstområde, som man er omfattet af under uddannelsen.

Deltager man i social- og sundhedsuddannelserne, anses man for at være elev.

Hvis man er under uddannelse, og hvis man ikke modtager elevløn men fx SU, må den samlede indtægt ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.

Den samlede indtægt opgøres som et gennemsnit af indtægten for en periode på 12 måneder. Perioden regnes fra det tidspunkt, man søger om fritagelsen.

Hvis man er ansat som elev, og hvis man får løn under uddannelsen, må den samlede indtægt således højst udgøre elevlønnen for 12 måneder. En elev, som udover sin elevløn får et legat, som beskattes, kan ikke få fritagelse.

Er man ikke elev, kan man godt have indtægter, der i nogle måneder ligger over det maksimale dagpengeniveau for en måned. Det er dog et krav, at den samlede indtægt opgjort som gennemsnittet af indtægten for 12 måneder, ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau for 12 måneder.

Hvis man har opnået dagpengeret på grundlag af beskæftigelse, når man begynder uddannelsen, opfylder man beskæftigelseskravet. Har man derimod opnået dagpengeret som dimittend, kan man ikke fritages, selvom man på et tidligere tidspunkt har kunnet få dagpenge på grundlag af beskæftigelse.

Er man dimittend, jf. lovens § 56, kan uddannelsesperioden derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Derimod kan de øvrige forhold, der er nævnt i § 56, medregnes.

Eksempel:

Efter 5 års arbejde bliver man ledig i 1995 og får udbetalt dagpenge, indtil man melder sig ud i 1999 og begynder uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Man optages i a-kassen som dimittend i januar 2001 og får udbetalt dagpenge. I august 2001 ønsker man at begynde en uddannelse som lærer. Man kan ikke blive fritaget for betaling af medlemsbidraget, da man ikke opfylder beskæftigelseskravet ved beskæftigelse.

Man kan blive fritaget for et år ad gangen. Man kan ikke blive fritaget for perioder, som er på under 12 måneder, medmindre uddannelsen afsluttes eller ophører inden for 12 måneders perioden.

Man kan maksimalt blive fritaget for sammenlagt 5 år. Fritagelsen gælder indtil det tidspunkt, hvor man afslutter eller ophører med uddannelsen.

Har man været fritaget i en 12 måneders periode, kan man vælge ikke at blive fritaget for den følgende 12 måneders periode, hvis den samlede indtægt vil overstige det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen. Fritagelsen kan som udgangspunkt gives på baggrund af en tro- og loveerklæring, hvoraf det dels fremgår, at man deltager i en uddannelse, dels hvilke indtægter man har under uddannelsen.

Man skal efterfølgende på tro og love erklære, at betingelserne for at være fritaget har været opfyldt, herunder sende oplysninger om indtægten i de forløbne 12 måneder eller indtil det tidspunkt, hvor man afsluttede eller ophørte med uddannelsen.

Konstaterer a-kassen, at den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen for et år, skal medlemsbidraget for 12 måneder opkræves efter de almindelige regler om opkrævning af medlemsbidrag m.v.

Hvis man afsluttede eller ophørte med uddannelsen inden for en 12 måneders periode, opgøres den samlede indtægt som gennemsnittet af indtægten i den del af perioden, hvor man deltog i uddannelsen. Den samlede indtægt må udgøre en forholdsmæssig del af det maksimale årlige dagpengeniveau/årlige elevløn.

Får man hjælp til forsørgelse eller til dækning af almindelige leveomkostninger efter lov om aktiv socialpolitik, kan man ikke få fritagelse. Man kan derimod få fritagelse, hvis man alene modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.

Er man uddannelsessøgende, se stk. 1, nr. 4, gælder det samme, uanset om hjælpen efter lov om aktiv socialpolitik ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen for elever.

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og har man ret til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis man bliver ved med at betale medlems- og efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 5, kan man ikke bliver fritaget, uden at det kan få konsekvenser for ens ret til efterløn.

Har man mistet dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og vælger man at blive fritaget, er man ikke længere omfattet af lovens § 74 a, stk. 5. Man kan derfor kun få efterløn, hvis man opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn, herunder arbejdskravet efter lovens § 53.

A-kassen kan ikke udbetale ydelser, herunder godtgørelse, når man deltager i undervisning, i den periode, hvor man er fritaget.

Viser det sig efterfølgende, at man ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget, kan a-kassen efterbetale ydelser, hvis man fx ophørte med uddannelsen, eller den samlede indtægt oversteg det maksimale dagpengeniveau/elevlønnen, se stk. 1, nr. 4.

Et rykker- eller slettebrev, der fx sendes tirsdag den 7. august 2001 anses for at være kommet frem onsdag den 8. august 2001.

3-ugers fristen udløber onsdag den 29. august 2001 og 4-ugers fristen onsdag den 5. september 2001.

Betaling efter § 5, stk. 1, skal være sket senest den 29. august 2001 eller den 5. september 2001. Se vejledningen til § 5, stk. 1.

Det er vigtigt, at brevenes datering og den faktiske afsendelsesdag er samme dag, da a-kassen ellers ikke kan lægge til grund, at den dag, der er oplyst som seneste betalingsdag, rent faktisk også er seneste betalingsdag.

Sender a-kassen derfor et rykker- eller slettebrev senere, end brevet er dateret, skal a-kassen være særlig opmærksom på, om betaling er sket rettidig. Betalingsfristen regnes fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at a-kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er betaling den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis man kan dokumentere, at rykkerbrevet er kommet senere frem, skal fristen regnes fra dette tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis forsinkelsen skyldes egne forhold, fx omadressering, adresse i udlandet m.v. Se vejledningen til § 9, stk. 3, om genoprettelse i forbindelse med udsendelse af slettebrevet.

Når det drejer sig om a-kasser, der som led i en samadministration med den faglige organisation opkræver kontingent til denne sammen med medlemsbidraget til a-kassen, stilles der i bekendtgørelsen strengere krav til brevenes formulering.

Det skal klart fremgå af rykker- og slettebrevets tekst, at man ikke kan slettes som medlem af a-kassen, hvis man betaler medlemsbidraget til denne.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man af selve teksten og af opkrævningen kan se, hvilket beløb der er kontingent til den faglige organisation og hvilket beløb, der er medlemsbidrag til a-kassen.

Brevene må ikke være formuleret på en sådan måde, at man kan tro, at medlemskabet af a-kassen ophører, hvis man ikke betaler kontingentet til den faglige organisation.

Brevets henvisning til lovens § 78 må derfor kun kædes sammen med manglende betaling af det beløb, der er medlemsbidraget til a-kassen.

Et slettebrev er en afgørelse. Slettebrevet skal henvise til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning. Også rykkerbrevet bør henvise til de relevante bestemmelser.

Restancegebyret opkræves til dækning af de udgifter, a-kassen har ved at skulle sende et rykker- og slettebrev. Restancegebyret kan dog bortfalde, hvis man er uden skyld i, at a-kassen må rykke for betalingen.

Der er ikke hjemmel til at opkræve andre gebyrer end restancegebyret. Bor man fx i udlandet, eller betaler man opkrævningen i udlandet, kan a-kassen ikke opkræve et særligt gebyr.

Restancegebyret er ikke en del af medlemsbidraget. Undlader man at betale, kan man hverken blive pålagt en karantæne eller blive slettet som medlem af a-kassen. Gebyret må ikke i brevteksten fremtræde, som om det var tilfældet. Rykker- og slettebrevet skal derfor formuleres på en sådan måde, at man kan se, hvilket beløb der skal betales, for at slettelse undgås. Det kan fx ske ved, at a-kassen specificerer de enkelte beløbsdele i selve teksten. Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen. Se i øvrigt vejledningen til § 5, stk. 5, § 11, stk. 1 og 2, og § 12, stk. 1 og 2.

Betaler man et beløb, der dækker medlemsbidraget, kan man ikke slettes som medlem af a-kassen, uanset at man ikke har betalt det opkrævede kontingent til den faglige organisation.

Dette gælder, medmindre man klart har tilkendegivet, at (en del af) betalingen ikke er til a-kassen. Der henvises til vejledningen til § 5, stk. 5.

A-kassen skal hver måned sende et rykkerbrev, hvis man er i restance med det medlemsbidrag, der forfaldt i den forudgående måned.

Det skal af rykkerbrevet klart fremgå, at man vil blive slettet som medlem af a-kassen, hvis man ikke betaler efter udløbet af 3-ugers fristen. Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for et senere forfaldent medlemsbidrag, skal det udtrykkeligt fremgå, hvilket beløb der skal være betalt inden udløbet af 3-ugers fristen, for at man ikke bliver slettet som medlem af a-kassen.

Bliver man i forbindelse med rykkerbrevet også opkrævet for medlemsbidrag og eventuelt restancegebyr for en forudgående periode, skal dette udtrykkeligt fremgå af brevet. Se om restancegebyr ovenfor.

Har man indbetalt et beløb, der er mindre end den samlede opkrævning, og skylder man medlems- og eventuelt også efterlønsbidrag for flere perioder, skal beløbet altid afskrives på den ældste restance til a-kassen, medmindre man klart har tilkendegivet, at betalingen ikke er til a-kassen, se vejledningen til § 5, stk. 5. Har man ikke modtaget rykkerbrevet, henvises til vejledningen til § 9, stk. 1 og 2.

Har a-kassen en brevkopi af det afsendte rykkerbrev eller en edb-udskrift eller lignende, der viser, hvilken dato rykkerbrevet er sendt, er der tilstrækkelig dokumentation for, at man er blevet rykket skriftligt.

Hvis postvæsenet har kvitteret for, at brevet er indleveret til afsendelse hos postvæsenet, vil kvitteringen være dokumentationen for afsendelsen.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når en a-kasse sender slettebrevet, træffer den samtidig en afgørelse.

I brevet skal den orientere om, at medlemskabet vil blive genoprettet, hvis de medlemsbidrag, der er forfaldne på det tidspunkt, hvor slettebrevet sendes, betales inden for en frist på 4 uger. Se ovenfor om fristberegningen.

Genoprettelse er derfor betinget af, at såvel det medlemsbidrag, som man er i restance med, som evt. senere forfaldne medlemsbidrag, betales inden fristens udløb.

Eksempel:

Medlemsbidraget opkræves månedsvis forud. Der rykkes for medlemsbidraget for juli måned mandag den 6. august 2001 med betalingsfrist tirsdag den 28. august 2001. Man betaler ikke. Man betaler heller ikke medlemsbidraget for september måned. På grund af restancen med juli måneds medlemsbidrag sendes slettebrev tirsdag den 4. september 2001.

Forfaldsdag for medlemsbidraget for månederne juli, august og september er henholdsvis den 1. juli, den 1. august og den 1. september. Medlemsbidrag for disse måneder er forfaldne på det tidspunkt, hvor a-kassen sender slettebrevet. Genoprettelsen er derfor betinget af, at man betaler medlemsbidrag for alle 3 måneder.

Opkrævningen i forbindelse med slettebrevet erstatter rykkerbrevet for medlemsbidraget for august måned.

Det skal fremgå af slettebrevet, hvilket beløb man skal betale, for at medlemskabet kan genoprettes. Det skal også fremgå af brevet, hvilke perioder beløbet vedrører.

Genoprettelsen kan alene gøres betinget af, at man betaler medlemsbidrag til a-kassen, se ovenfor.

Det skal klart fremgå af slettebrevet, hvilken betydning en eventuel slettelse kan få for ens senere ret til ydelser, herunder for retten til efterløn, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Det fremgår af side 2-3 i B-vejledning nr. 98 af 22. juni 2000 om krav om medlemskabsperioder m.v. ved overgang til fleksibel efterløn for medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, at man kan søge om dispensation, når man er blevet slettet som medlem af a-kassen. I vurderingen indgår bl.a., om afbrydelsen har været af kortere varighed.

Er man blevet slettet, og er man nødt til at søge om en dispensation, fordi man ikke kan tåle et hul i sin medlemsanciennitet, hvis man ønsker at gå på efterløn, bør a-kassen opfordre til, at man igen bliver optaget i en a-kasse så hurtigt som muligt i de tilfælde, hvor a-kassen må forudse, at direktoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn vil opretholde slettelsen.

Klager man til direktoratet over, at man er blevet slettet, og kan a-kassen se, at man kun kan bevare retten til efterløn, hvis man får en dispensation for afbrydelsen i medlemsperioden, skal a-kassen anmode om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, når den sender klagen til direktoratet. Der kan kun søges om dispensation, hvis man igen er blevet optaget i en a-kasse.

Kommer slettebrevet retur til a-kassen fra postvæsenet fx med påtegningen »ubekendt efter adressen«, skal a-kassen, selv om man ikke har meddelt adresseændring til denne, forsøge at finde frem til den nye adresse ved fx at spørge Folkeregisteret. Har man opgivet sit private tlf. nr. eller sit nr. på arbejdet, skal a-kassen benytte denne mulighed. Der henvises til Østre Landsrets dom af 23. august 1999.

Er det ikke muligt på denne måde at finde frem til en ny adresse, skal a-kassen ikke foretage sig yderligere i sagen, og man anses for at været slettet, selvom slettebrevet ikke er kommet frem.

Henvender man sig til a-kassen, udleveres slettebrevet. Hvis genoprettelsesfristen er udløbet, skal a-kassen afslå at genoprette medlemskabet, selvom man oplyser, at man vil betale det opkrævede beløb.

Hvis a-kassen finder frem til den korrekte adresse, skal a-kassen sende et nyt slettebrev med en ny afsendelsesdato og en ny 4-ugers frist både m.h.t. genoprettelse og klagemulighed. Der stilles samme krav til dokumentation for afsendelsen, se vejledningen til § 9, stk. 5.

A-kassen må godt benytte det »gamle« slettebrev påført en ny adresseetiket, hvis det bliver forsynet med en ny afsendelsesdato, og det fremgår af slettebrevet, at »man ikke kan blive genoprettet, hvis man ikke betaler inden 4 uger fra brevets modtagelse« og at »man kan klage inden 4 uger fra brevets modtagelse«.

Betaler man efter udløbet af 4-ugers fristen, og oplyser man, at den for sene betaling skyldes, at slettebrevet først er modtaget efter fristens udløb, henvises til vejledningen til § 9, stk. 3.

Betaler man det beløb, der opkræves i slettebrevet, se § 9, stk. 1 og 2, inden udløbet af 4-ugers fristen, får man en karantæne og et genoprettelsesbrev. Se om karantænen i vejledningen til § 10.

Betaler man det beløb, der opkræves i rykkerbrevet, se § 8, stk. 1 og 2, efter at 3-ugersfristen er udløbet, men senest den dag slettebrevet sendes, får man en karantæne og er genoprettelsesbrev.

Genoprettelsesbrevet er en afgørelse. Brevet skal henvise til de relevante bestemmelser i loven og bekendtgørelsen, og brevet skal indeholde en klagevejledning.

Hvis man har klaget til direktoratet over »at være blevet slettet«, fordi man har betalt det opkrævede beløb, efter at man har modtaget slettebrevet, men inden for 4-ugers fristen, skal a-kassen ikke sende klagen til direktoratet, før den har afklaret, om man ønsker at opretholde sin klage.

Er man blevet slettet, og har man ikke betalt inden 4-ugers fristen i slettebrevet, skal a-kassen ikke sende et brev om, at man er »endeligt slettet«. Hvis a-kassen mener, at det er en god service at sende et sådant brev, skal brevet ikke indeholde klagevejledning til direktoratet.

Genoprettelse af medlemskabet sker fra det tidspunkt, hvor man har betalt hele det skyldige medlemsbidrag.

Er man på det tidspunkt, a-kassen sender genoprettelsesbrevet, i restance med mere end 1 måneds medlemsbidrag, skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev.

Eksempel:

3-ugers fristen i rykkerbrevet for august måneds medlemsbidrag udløber tirsdag den 25. september 2001. Man betaler fredag den 28. september 2001 bidraget for august måned. Den 3. oktober 2001 sender a-kassen et genoprettelsesbrev, og man får samtidig en karantæne. Desuden skal a-kassen sende et nyt rykkerbrev om bidraget for september måned 2001.

Er slettebrevet sendt til den korrekte adresse, og har man først betalt det opkrævede beløb efter udløbet af 4-ugers fristen, kan a-kassen ophæve slettelsen, hvis man dokumenterer, at man ikke har modtaget slettebrevet rettidigt.

Som dokumentation betragtes en skriftlig erklæring fra postvæsenet om, at der har været uregelmæssig postgang i den periode, hvor slettebrevet blev sendt.

Kan man ikke dokumentere, at man ikke har modtaget brevet til tiden, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes, se nedenfor.

Betaler man efter 4-ugers fristens udløb, skal a-kassen returnere betalingen og træffe afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes.

Har man modtaget slettebrevet for sent, fordi man ikke har meldt adresseændring til a-kassen, og er brevet ikke kommet retur til a-kassen, fastholder den sin afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes, se neden for om overskridelse af klagefristen.

Eksempel:

Slettebrevet er sendt tirsdag den 4. september 2001. Genoprettelsesfristen udløber den 3. oktober 2001.

Denne frist er enten angivet i brevet eller fremgår af følgende formulering: »seneste betaling skal være sket inden 4 uger fra modtagelsen.« Man modtager først brevet den 19. september 2001 og betaler først den 5. oktober 2001. A-kassen returnerer beløbet og træffer afgørelse om, at medlemskabet ikke kan genoprettes.

Skyldes forsinkelsen, at man ikke har meldt adresseændring til a-kassen, udløber både genoprettelses- og klagefristen den 3. oktober 2001.

Er man blevet slettet, og er genoprettelsesfristen og klagefristen, der begge er på 4 uger, udløbet, uden at man har betalt, er medlemskabet af a-kassen ophørt.

Klager man efter udløbet af klagefristen, kan hovedledelsen kun se bort fra, at klagefristen er overskredet, når der er særlig grund til det, se § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 159 af 20. februar 1997 om klage over a-kassernes afgørelser.

En særlig grund til at se bort fra, at klagefristen er overskredet, kan være, at man dokumenterer, at slettebrevet først er modtaget efter fristens udløb, se ovenfor om genoprettelse.

Er der ikke en sådan særlig grund, står afgørelsen om, at man er slettet, ved magt. A-kassen skal derfor ikke tage stilling til slettelsen én gang til, men give afslag på anmodningen om genoprettelse.

Afslaget gives med henvisning til fristoverskridelsen, og der gives klagevejledning til direktoratet.

Hvis postvæsenet har kvitteret for, at slettebrevet enten er indleveret til afsendelse, eller at det er sendt som anbefalet post, vil kvitteringen være dokumentation for afsendelsen.

Der henvises til reglerne i vejledningen om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen har kun betydning for medlemsbidraget og ikke for efterlønsbidraget.

Karantænen kan kun afvikles for dage, hvor man er berettiget til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra feriedagpenge og godtgørelse, når man deltager i undervisning. Karantænen vil derfor ikke kunne afvikles samtidig med en anden karantæne.

Karantæneperioden løber fra dagen efter udløbet af 3-ugers fristen, uanset om betaling sker, inden a-kassen sender slettebrevet, eller man først betaler efter at have fået slettebrevet. Det er en forudsætning for at få medlemsskabet genoprettet, at betaling sker inden udløbet af 4-ugers fristen i slettebrevet.

Har a-kassen sendt et slettebrev, og betaler man inden udløbet af 4-ugers fristen, sender a-kassen et brev, hvoraf det fremgår, at man får sit medlemskab genoprettet, og at man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Har a-kassen sendt et slettebrev, fordi a-kassen ikke har registreret indbetalingen, skal a-kassen tilbagekalde slettebrevet og sende et genoprettelsesbrev, hvori man bliver pålagt en karantæne. Det fremgår af vejledningen til § 5, stk. 1, hvornår betaling anses for sket.

Eksempel:

3-ugers fristen i rykkerbrevet for medlemsbidraget for juli 2001 udløber tirsdag den 28. august 2001. Man betaler bidraget fredag den 31. august 2001 på et posthus. Mandag den 3. september 2001 sender a-kassen, der endnu ikke har registreret indbetalingen, et slettebrev.

Så snart a-kassen har registreret, at man har betalt, sender den et genoprettelsesbrev. I brevet skal a-kassen oplyse, at man har fået sit medlemskab genoprettet, og at man får en karantæne på 7,4 timer. Det skal også fremgå, at karantænen løber fra den 29. august 2001.

Hvis a-kassen, inden den sender et slettebrev den 3. september 2001, bliver opmærksom på, at man har betalt, skal den sende et brev om, at man får en karantæne. Brevet er en afgørelse.

Betalte man i eksemplet først den 1. oktober 2001, d.v.s. på den sidste betalingsdag i slettebrevet, sender a-kassen et genoprettelsesbrev, hvori man får en karantæne, der også løber fra den 29. august 2001.

Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter, at 3-ugers fristen er udløbet, jf. reglerne i bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det samme gælder, hvis man udmelder sig af a-kassen. Karantænen bortfalder dog ikke, hvis der alene er tale om overflytning fra én a-kasse til en anden, og medlemskabet i forbindelse med overflytningen ikke afbrydes.

Det forudsættes, at a-kassen foretager en samlet opkrævning af medlems- og efterlønsbidraget.

Betaler man ikke efterlønsbidraget, bliver man ikke slettet som medlem af a-kassen, men a-kassen skal sende et rykker- og frameldebrev om bidraget. Se vejledningen til §§ 8-9 om medlemsbidraget.

Undlader man at betale efterlønsbidraget, skal man frameldes ordningen med betaling af efterlønsbidrag. Bliver man frameldt, kan det få konsekvenser for retten til efterløn.

Slettes man, fordi man ikke betaler medlemsbidrag, se § 9, stk. 1, er konsekvensen, at man ikke kan betale efterlønsbidrag, før man igen er blevet optaget i en a-kasse. Se vejledningen til § 1.

Rykkes man både for det almindelige medlemsbidrag og for efterlønsbidraget, skal det opkrævede beløb specificeres, så man kan se, hvad der skyldes henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, og hvad der skal betales for at undgå slettelse som medlem af a-kassen.

På samme måde skal frameldebrevet, hvis det tillige er et slettebrev, indeholde en specifikation af det opkrævede beløb.

Det bemærkes, at giroopkrævningskortet gerne må lyde på det samlede skyldige beløb til a-kassen.

Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 1-3.

Opkræver a-kassen restancegebyr, kan der kun opkræves ét gebyr.

Rykkerbrevet skal oplyse om, at det kan få konsekvenser, hvis efterlønsbidraget ikke betales rettidigt, da man i så fald skal frameldes ordningen vedrørende efterlønsbidraget. Se § 12 og vejledningen til § 3, stk. 4.

Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 5.

Når en a-kasse sender et frameldebrev, træffer den samtidig en afgørelse. Det skal klart fremgå af a-kassens afgørelse, at man igen kan vælge at betale bidrag, forudsat at man har ret til efterløn. Se vejledningen til § 1 og til § 2, stk. 1.

Hvis man er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2 og 3, skal man som udgangspunkt indbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 eller den 1. juli 1999.

Det er en forudsætning for retten til efterløn, at der ikke opstår perioder, hvor man ikke har betalt efterlønsbidrag.

Er man blevet slettet som medlem, se § 9, stk. 1, kan man tidligst genoptage indbetalingen af bidraget fra det tidspunkt, hvor man igen er blevet optaget i a-kassen.

Betaler man efter udløbet af 4-ugers fristen, har man givet udtryk for et ønske om, at man igen vil betale efterlønsbidrag. Det er en forudsætning, at man ikke er i restance med det almindelige medlemsbidrag.

A-kassen kan returnere det indbetalte beløb og i brevet meddele, at perioden med betalt efterlønsbidrag er blevet afbrudt, og vejlede, hvis afbrydelsen får betydning for ret til efterløn. Perioden, hvor man ikke har betalt bidraget, løber fra sidste rettidige betaling til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget det for sent indbetalte bidrag. A-kassen opkræver efterlønsbidrag med virkning fra det tidspunkt, hvor man har betalt. Det bemærkes, at man altid får et hul i den periode, hvor man har betalt efterlønsbidrag, uanset om a-kassen vælger at beholde det indbetalte beløb eller vælger at returnere det, se eksemplet nedenfor. Der er således tale om en forudbetaling af efterlønsbidraget, se vejledningen til § 2, stk. 1.

Eksempel:

A-kassen har sendt et rykkerbrev den 4. september 2001 om efterlønsbidraget for august måned 2001 (medlemsbidraget er betalt rettidigt). 3-ugers fristen udløber den 26. september 2001. Da man fortsat ikke betaler, sender a-kassen et frameldebrev den 1. oktober 2001. Fristen for betaling udløber den 30. oktober 2001. Den 12. november 2001 modtager a-kassen efterlønsbidrag for august, september og oktober måned. A-kassen kan returnere de 3 måneders efterlønsbidrag . Uanset om a-kassen vælger at returnere bidraget eller ej, skal den i brevet oplyse, at man har betalt bidrag til og med den 31. juli 2001, og at man først kan betale bidrag igen fra den 12. november 2001. Har a-kassen valgt ikke at returnere bidraget, skal den oplyse om, hvilken periode bidraget dækker. Man får således et hul i sin efterlønsanciennitet fra den 1. august 2001 til og med den 11. november 2001. Dette hul kan få betydning for tidspunktet for, hvornår man kan overgå til efterløn. Se vejledningen til § 3, stk. 1, og § 4.

Betaler man medlemsbidraget inden for 4-ugers fristen, men ikke efterlønsbidraget, vil man modtage et genoprettelsesbrev, se vejledningen til § 9, stk. 3. I dette brev vil man blive frameldt betaling af efterlønsbidraget. A-kassen vil i reglen også sende en opkrævning på medlemsbidraget i samme måned. Betaler man det opkrævede beløb, er man ajour med medlemsbidraget.

Betaler man derimod et større beløb, skal a-kassen gå ud fra, at man fortsat ønsker at betale efterlønsbidraget, se eksemplet ovenfor. Se også vejledningen til § 5, stk. 5, for så vidt angår indbetalinger, der ikke fuldt ud dækker både medlemsbidrag, efterlønsbidrag, rykkergebyr og fagligt kontingent.

Se vejledningen til § 9, stk. 5.

§ 13 angår de tilfælde, hvor a-kassen har pligt til at betale det samlede medlemsbidrag tilbage. A-kassen afgør, om administrationsbidraget også skal betales tilbage.

Er man blevet slettet på grund af svig, skal a-kassen tilbagebetale det samlede medlemsbidrag for den periode, hvor slettelsen har virkning fra og indtil det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om slettelsen.

A-kassen skal annullere medlemskabet, hvis man ikke har haft ret til at blive optaget i en a-kasse, se lovens § 41. Hvis man har haft en betinget dagpengeret, kan medlemskabet ikke annulleres.

Medlemskabet skal også annulleres, hvis man med urette har været forsikret i en dansk a-kasse.

Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. A-kassen skal sikre sig dokumentation for, at man er omfattet af det andet lands forsikringssystem.

Skylder man penge til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler det samlede medlemsbidrag, modregne et eventuelt tilbagebetalingskrav, inden den tilbagebetaler medlems- og efterlønsbidrag, se § 20, stk. 3.

A-kassen skal betale de beløb, man har betalt i medlems- og efterlønsbidrag tilbage. Der skal ikke ske nogen opgørelse af efterlønsbidraget efter § 20.

Krav på tilbagebetaling forældes efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Det følger af lovens § 77 a, at alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt anmoder a-kassen herom, kan få bidragene tilbageført, hvis man vælger efterlønsordningen fra.

Det kan ske ved, at bidragene:

1) Bliver overført til en pensionsordning, se § 15.

2) Udbetales kontant, se § 17.

3) Bliver registreret som et tilgodehavende, se § 18, der kan udbetales, når betingelserne for udbetaling er opfyldt.

Der er hermed udtømmende gjort op med de situationer, hvor man kan få efterlønsbidraget tilbage. Se dog § 27, stk. 2, hvor der er fastsat en særlig overgangsregel, hvis man fortryder inden for 3-måneders fristen.

Det beløb, der skal betales tilbage, skal gøres op efter lovens 77 a, stk. 5-7, og der skal - som hovedregel - enten betales afgift eller skat af efterlønsbidraget, se § 20.

Der er i bilag 1 til vejledningen givet en række eksempler på, hvordan tilbagebetalingsbeløbet opgøres.

Det følger af lovens § 77 a, stk. 5, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som man har betalt i efterlønsbidrag.

Det er den a-kasse, som modtager medlemmets anmodning om tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag, der skal opgøre og overføre bidraget.

Det gælder uanset, om man anmoder om at få bidraget overført til en pensionsordning eller udbetalt kontant.

Det gælder også, selv om man bliver overflyttet til en ny a-kasse efter den dato, hvor den hidtidige a-kasse modtog anmodningen om tilbagebetaling.

Når a-kassen opgør beløbet, skal den status, man har haft i perioden enten som deltids- eller fuldtidsforsikret, indgå i beregningen af beløbets størrelse. Det er uden betydning, når beløbet skal gøres op, om man er fuldtids- eller deltidsforsikret på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få beløbet tilbagebetalt.

Eksempel:

Man har betalt efterlønsbidrag siden den 1. april 1999 som deltidsforsikret. Pr. 1. januar 2003 bliver man fuldtidsforsikret.

Med virkning fra den 1. februar 2004 har man valgt efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget udbetalt kontant, da man er fyldt 60 år.

Man har indbetalt efterlønsbidrag i følgende perioder:

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 = 3,0 dagpengesatser

01.00.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser = 6,0 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.02 7 dagpengesatser x 2 = 14,0 dagpengesatser

01.01.03 - 31.12.03 7 dagpengesatser = 7,0 dagpengesatser

01.01.04 - 31.01.04 7 dagpengesatser x 1/12 = 0,84 dagpengesatser

I alt 30,84 dagpengesatser

Ved opgørelsen anvendes den aktuelle deltidssats (d.v.s. satsen pr. januar 2004), for så vidt angår perioden fra den 1. april 1999 til den 31. december 2002. I denne periode har man betalt i alt 23 dagpengesatser. For resten af perioden skal a-kassen anvende satsen for fuldtidsforsikrede. I denne periode har man betalt i alt 7,84 dagpengesatser.

Selvom man er gået på efterløn, kan man få de bidrag, man har betalt, tilbage, hvis man vælger efterlønnen fra. Det samme gælder, hvis man dør, inden man fylder 65 år.

Når tilbagetalingsbeløbet er gjort op efter § 20, skal der fratrækkes 5 dagpengesatser for hver uge, man har fået udbetalt efterløn, se lovens § 77 a, stk. 6. Får man fx udbetalt efterløn fra torsdag den 1. november 2001 (uge 44), og ophører man med at modtage efterløn onsdag den 19. december 2001 (uge 51), skal begge uger medregnes.

Eksempel:

Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, og indtil man går på efterløn. Man fylder 60 år den 1. november 2001 og får udbetalt efterløn fra denne dag. Den 19. december 2001 får a-kassen skriftligt besked om, at man vælger efterlønsordningen fra. Man anmoder også om at få bidraget tilbage.

Man har fået udbetalt efterløn fra uge 44 til og med uge 51, d.v.s. i 8 uger. Der skal derfor fratrækkes 8 (uger) x 5 (satser) x 588 kr. (dagpengesatsen) = 23.520 kr. i det beløb, der skal betales tilbage. Da dette beløb klart overstiger det beløb, der er indbetalt i efterlønsbidrag i 1999, 2000 og en del af 2001, kan a-kassen ikke udbetale noget beløb.

Er man gået på efterløn, men får man fx på grund af arbejde eller pensionsudbetalinger intet udbetalt, og vælger man ordningen fra, får man efterlønsbidraget udbetalt uden fradrag for de uger, hvor man har været på efterløn.

Er registreringen af tilgodehavendet blevet overført til direktoratet, udbetaler direktoratet beløbet, se § 18.

Det forudsættes, at man skriftligt har valgt efterlønsordningen fra. Se vejledningen til § 4.

Hvis man ikke er fyldt 60 år, når man vælger efterlønsordningen fra og anmoder om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at bidraget skal overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning. Der kan dog i en række tilfælde ske kontant udbetaling, se § 17. Fylder man 60 år, dør, eller får tilkendt førtidspension, se § 16, mens a-kassen behandler sagen, skal den betale bidraget kontant tilbage, se § 17.

Selvom a-kassen har et tilgodehavende, må den ikke modregne i det beløb, der overføres til en dansk eller en udenlandsk pensionsordning.

Man har ikke valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, man ønsker at overføre bidraget til.

Pensionsordningen skal altid være omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, og udgangspunktet er, at bidraget skal overføres til en pension, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension). Har man på det tidspunkt, hvor man vælger efterlønsordningen fra flere arbejdsmarkedspensioner, kan man vælge, hvilken pension man ønsker bidraget overført til.

Man har ingen pligt til at lade bidraget overføre til en arbejdsmarkedspension, hvis overførsel er udelukket, fordi pensionsselskabet efter sine vilkår (endnu) ikke kan modtage efterlønsbidrag.

Man kan ikke overføre bidraget til en tjenestemandspension eller en pension, hvortil der ydes statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, § 2, nr. 1-2. Se bilag 4 til vejledningen.

Det har været en forudsætning for reglerne om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, at man som følge af overførslen til en pensionsordning skulle få en større pensionsudbetaling.

Er der tale om en tjenestemandspension eller en pensionsordning, hvortil der ydes statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, afhænger pensionens størrelse, når den kommer til udbetaling, alene af antal optjente pensionsår. Overførsel af efterlønsbidraget til en sådan pension, vil derfor ikke forøge pensionens størrelse, når den kommer til udbetaling.

Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1, angår tjenestemandspensioner, som udbetales efter tjeneste i staten, i folkeskolen eller i folkekirken.

§ 2, nr. 1, angår også pensionsordninger for tjenestemænd i kommunerne, der svarer hertil.

Lovens § 2, nr. 2, omfatter uafdækkede pensionsordninger for ansatte i institutioner, hvis drift og dermed pensionsudgifter helt eller delvis betales af staten. § 2, nr. 2, angår også pensionsordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men som reelt finansieres af staten, der dækker det underskud, som kasserne eventuelt har.

Ved en uafdækket pension forstås, at arbejdsgiveren ikke indbetaler et aftalt beløb til en pensionskasse.

Pensionsordningen er derimod ikke omfattet af lovens § 2, nr. 2, hvis staten bidrager med aftalte beløb fx til pensionskasser. Der tænkes på pensionskasser for de personer, der er ansat som overenskomstansatte i staten.

Betegnelsen »tjenestemandslignende ordninger« anvendes om en række ansættelsesformer, der er karakteriseret ved, at lønnen er fastsat, så den er i overensstemmelse med tjenestemændenes lønrammesystem. Disse ordninger vil i større eller mindre grad også bestå af elementer fra tjenestemandsområdet.

»Tjenestemandslignende ansættelse « er et vidt begreb.

Det kan fx dreje sig om en person, der er ansat på selvejende institutioner, der ikke er omfattet af lovgivningen om tjenestemænd, men som i henhold til bekendtgørelser om ansættelse og regulativer om pension er ansat på vilkår, der stort set svarer til dem, der gælder for tjenestemænd, se bekendtgørelse om Tjenestemandsrettens kompetence.

Bekendtgørelsen nævner de forskellige grupper, der som følge af bekendtgørelser eller regulativer har en tjenestemandslignende stilling.

Som eksempler på sådanne personalegrupper kan fx nævnes:

- Personale, der er ansat ved erhvervsskoler, handelshøjskoler m.v.

- Personale, der er ansat ved privatbanerne.

- Fast ansatte håndværkere og arbejdere ved statsbanerne.

- Civilt personel, der er ansat under Forsvarsministeriet.

- Militært personel, der er ansat i hjemmeværnet.

Kan bidraget ikke overføres til arbejdsmarkedspensionen, skal man lade bidraget overføre til en privattegnet pensionsordning. Der kan enten være tale om en allerede oprettet pensionsordning eller en pensionsordning, som man lader oprette.

Der sker ingen beskatning, når bidraget overføres til en pensionsordning. Det skyldes, at pensionen beskattes, når den kommer til udbetaling.

Omfattes bidraget af bagatelgrænsebeløbet, se § 17, stk. 1, nr. 1, skal beløbet altid udbetales kontant.

Overstiger bidragene bagatelgrænsebeløbet, kan man kun få bidraget udbetalt kontant, hvis man venter, til man fylder 60 år, se § 17, stk. 1, nr. 2.

Med hensyn til dokumentation for, at den ønskede pensionsordningen opfylder kravene, se vejledningen til § 15, stk. 4.

Hvis man ønsker efterlønsbidraget overført til en udenlandsk pensionsordning, skal man dokumentere, at denne ordning svarer til en pensionsordning, der er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. ovenfor. Dokumentationen kan fx bestå i det udenlandske pensionsinstituts beskrivelse af ordningen.

A-kassen skal skriftligt anmode direktoratet om at meddele a-kassen, om betingelserne for at overføre beløbet til udlandet er opfyldt.

Er en overførsel mulig, træffer a-kassen afgørelse, der indeholder en opgørelse af det beløb, der skal betales tilbage. Afgørelsen skal indeholde klagevejledning til direktoratet.

Har a-kassen truffet en positiv afgørelse, som man ikke klager over, indberetter a-kassen beløbet til direktoratet, når klagefristen er udløbet. Direktoratet overfører beløbet til den udenlandske pension. Har man klaget over afgørelsen, vil direktoratet først overføre beløbet, når direktoratet har truffet afgørelse i sagen.

Er overførsel ikke mulig, træffer a-kassen afgørelse herom med klagevejledning til direktoratet.

Direktoratet har endnu ikke overført beløb til en udenlandsk pensionsordning.

Man skal dokumentere, at den valgte pensionsordning er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven. Man kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der bekræfter, at den pensionsordning, man ønsker beløbet overført til, er omfattet af kap. 1 i pensionsbeskatningsloven.

Blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen kan bruges som dokumentation i forbindelse med overførsel af efterlønsbidrag til en dansk pensionsordning. Se vejledningen til § 15, stk.1-3.

Se oven for om dokumentationen, når det drejer sig om overførsel til en udenlandsk pensionsordning.

Det er udgangspunktet, at bidrag, der skal betales tilbage, skal overføres til en pensionsordning.

Der er dog indført en bagatelgrænse for kontant tilbagebetaling på 7 gange højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede. Beløbet udgør 4.116 kr. opgjort i 2001 niveau. Beløbet svarer til efterlønsbidraget for et år. Ved at fastsætte bagatelgrænsen i antal dagpengesatser sikres det, at beløbet satsreguleres. Beløbet opgøres og udbetales efter § 20.

Tilbagebetaling af bidrag sker kontant, selv om man ikke er fyldt 60 år.

Bagatelgrænsen er blevet indført på grund af de udgifter, der kan være forbundet med at overføre et ofte mindre beløb til en pensionsordning.

Nogle pensionsselskaber har gjort opmærksom på, at det overførte beløbs størrelse ikke modsvarer de omkostninger, der kan være forbundet med administrationen af en pensionsordning. Visse selskaber opkræver desuden et gebyr for at overføre beløbet.

Det er altid fuldtidssatsen, a-kassen skal anvende, når den skal opgøre beløbet. Det er derfor uden betydning, at man er deltidsforsikret og betaler et mindre efterlønsbidrag. Det betyder, at man som deltidsforsikret kan fortryde indbetaling af bidrag i en periode, der er længere end et år, og fortsat få bidraget tilbagebetalt kontant.

Den hidtil gældende mulighed for i indtil 3 måneder at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, hvis man havde fortrudt sin første indbetaling, gælder ikke mere. Se dog overgangsbestem- melsen i § 27, stk. 2.

Er man omfattet af bagatelgrænsen, vil det beløb, der udbetales, blive udbetalt med fradrag for skat, uanset hvor lille et beløb, det drejer sig om.

Får man tilkendt førtidspension i henhold til § 14 i lov om social pension, kan man få tilbagebetalt efterlønsbidraget. Man kan anmode om at få efterlønsbidraget udbetalt, når der er truffet afgørelse om, at man har fået bevilget førtidspension.

Samme ret har man, hvis man får tilkendt førtidspension efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning. Man skal dokumentere, at der er tale om en tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Hvis man på et senere tidspunkt mister sin ret til førtidspensionen, skal man ikke tilbagebetale det beløb, man har fået udbetalt.

Ønsker man på ny at betale efterlønsbidrag, kan man ikke få de perioder, hvor man har betalt bidrag, medregnet til at opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, se § 4.

Får man tilkendt pensionen med tilbagevirkende kraft, opgøres beløbet med den dato som skæringsdato, hvorfra man er blevet tilkendt pension.

Har man betalt efterlønsbidrag, der vedrører en periode, der ligger efter den dato, hvor man er blevet tilkendt pensionen, tilbagebetaler a-kassen det bidrag, der er forudbetalt. Det er derfor kun det efterlønsbidrag, der er betalt til og med skæringsdatoen, der skal opgøres efter § 20. Det forudbetalte bidrag beskattes ikke. Se vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

Afgår et medlem ved døden før det fyldte 65. år, kan dødsboet få bidraget tilbagebetalt kontant.

Dødsboet skal skriftligt anmode a-kassen om at få beløbet udbetalt. Dødsboets krav bortfalder ikke, selv om det først fremsættes efter, at man ville være fyldt 65 år. A-kassen skal sikre sig den fornødne dokumentation for, at beløbet kan udbetales, se nedenfor.

Er medlemmet afgået ved døden, kan beløbet udbetales enten til skifteretten eller til en advokat eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som dokumentation. Hvis anmodningen ikke kommer fra skifteretten eller en bobestyrer, skal a-kassen have forevist bekræftet kopi af skifteretsattest og bekræftet kopi af fuldmagt, se bekendtgørelse om bobestyrere.

Inden skifteretten kan træffe afgørelse om, hvordan dødsboet skal behandles, fx om der skal ske et boudlæg (udlæg for begravelsen), eller boet kan udlægges til den efterlevende ægtefælle (ægtefælleudlæg), skal den kende dødsboets aktiver (og passiver).

Modsat hvad der gælder tilgodehavender i fx Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i ATP, bliver skifteretten kun bekendt med, at afdøde har betalt efterlønsbidrag, hvis det oplyses enten af en arving eller af andre.

En a-kasse, der har fået oplyst, at et medlem, som har betalt efterlønsbidrag, er afgået ved døden, skal derfor straks opgøre tilbagebetalingsbeløbet og i brevet til den skifteret, der behandler dødsboet, oplyse beløbets størrelse, se bekendtgørelse om landets inddeling i retskredse m.v.

Har a-kassen et tilgodehavende mod den afdøde, skal skifteretten også have besked om dette krav.

A-kassen skal først udbetale beløbet, når den får en anmodning herom fra skifteretten, en advokat eller arving, se ovenfor.

Inden udbetaling kan ske efter § 17, skal a-kassen modregne eventuelle tilgodehavender, fx tilbagebetalingskrav efter lovens § 86.

Modregning sker efter, at der er foretaget fradrag for skat eller beregnet afgift, se § 20.

Bliver man frameldt betaling af efterlønsbidraget, vil man have et tilgodehavende. Man får også et tilgodehavende, hvis man ikke oplyser a-kassen om, hvilken pensionsordning man ønsker beløbet overført til. Dette tilgodehavende vil i op til 6 år være registreret i a-kassen. Efter 6 års forløb skal a-kassen overføre registreringen til direktoratet.

Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i medfør af lovens § 77 a, stk. 5-7.

Der skal enten betales afgift eller skat af beløbet, inden udbetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Der henvises til bilag 1, 2 og 4 til vejledningen.

Beløb, der overføres til en dansk pensionsordning, beskattes ikke, se § 49 A, stk. 4.

Med hensyn til opgørelse og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, når man ikke kan opnå ret til efterløn, se vejledningen til §§ 21-22.

Med hensyn til efterlønsbidrag, der tilbagebetales efter overgangsreglen, se vejledningen til § 27, stk. 2.

I følgende tilfælde beregnes afgift, se § 49 A, stk. 2, og stk. 5-7:

1) Ved tilkendelse af førtidspension og ved død, se § 17, stk. 1, nr. 3.

2) Ved dispensation, se § 24, stk. 1.

3) Ved overførsel til en udenlandsk pension, se § 15, stk. 1-3.

4) Ved tilbagebetaling efter § 21 (man kan ikke opnå ret til efterløn).

Afgiften er 30%, men 60% ved overførsel til en udenlandsk pension.

Det afgiftspligtige beløb skal afrundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift af beløbet. Der svares afgift, selvom man ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted.

I følgende tilfælde beregnes skat, se § 49 A, stk. 3:

1) Ved udbetaling efter bagatelgrænsen, se § 17, stk. 1, nr. 1.

2) Ved udbetaling når man er fyldt 60 år, se § 17, stk. 1, nr. 2.

3) Ved udbetaling efter man er fyldt 66 år, se § 24, stk. 2.

Er man fyldt 60 år, når man får tilkendt en førtidspension eller afgår ved døden, fratrækkes der en afgift på 30%, da en afgiftsberegning betyder, at man får et større beløb udbetalt, jf. at kontant udbetaling i øvrigt beskattes som personlig indkomst. Når beløbet beskattes, skal a-kassen altid bruge bikortet.

A-kassen skal gøre de indbetalte bidrag op under ét og beregne skat eller fradrag af den samlede indbetaling.

Får man tilkendt førtidspension pr. 1. september 2011, og har man betalt efterlønsbidrag i 10 år og 9 måneder, skal beløbet gøres op samlet, og afgiften beregnes, inden udbetaling finder sted.

A-kassen eller direktoratet indberetter til Told & Skat på sædvanlig vis, at man har indbetalt efterlønsbidrag i de første 9 måneder af 2011.

I følgende tilfælde skal bidraget ikke opgøres efter § 77 a, stk. 5-7, og tilbagebetalingsbeløbet beskattes ikke:

1) Ved tilbagebetaling, når a-kassen ved en fejl har opkrævet efterlønsbidrag, se vejledningen til § 2, stk. 1.

2) Ved tilbagebetaling af forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af betaling af efterlønsbidrag, se vejledningen til § 3, stk. 1.

3) Ved tilbagebetaling af forudbetalte efterlønsbidrag ved fravalg af efterlønsordningen, se vejledningen til § 4.

4) Ved tilbagebetaling af efterlønsbidraget som følge af at medlemskabet bliver annulleret, se vejledningen til § 13.

5) Ved tilbagebetaling af forudbetalte efterlønsbidrag, hvor a-kassen træffer afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, se vejledningen til § 21, stk. 2-4.

A-kassen skal altid modregne det tilgodehavende denne - eller tidligere a-kasser - har, fx efter lovens § 86, inden den udbetaler det beløb, der skal tilbagebetales.

A-kassen skal fratrække skat eller afgift, inden der sker modregning. Det skyldes, at efterlønsbidraget er fradragsberettiget.

Det følger af § 5, i lov nr. 446 af 7. juni 2001, at a-kasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge, om de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Hvis a-kassen konstaterer, at der er betalt efterlønsbidrag, uden at man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, skal det indbetalte bidrag betales kontant tilbage.

Når a-kassen skal vurdere, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, skal a-kasserne følge retningslinierne i bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet m.v. ved udstedelse af et efterlønsbevis og ved overgang til efterløn. Denne bekendtgørelse bliver pr. 1. oktober 2001 afløst af bekendtgørelse om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v. Efter den 1. oktober 2001 skal a-kasserne derfor følge retningslinierne i den nye bekendtgørelse.

Det fremgår direkte af ordlyden i § 5, at a-kassen, hvis man betaler efterlønsbidrag, skal undersøge, om man kan opnå ret til efterløn.

Det fremgår af de tilhørende lovbemærkninger, at hvis man har indbetalt efterlønsbidrag uden at kunne opnå ret til efterløn, skal man have det indbetalte bidrag tilbagebetalt.

Bestemmelsen skal derfor fortolkes således, at den også omfatter medlemmer, der ikke aktuelt betaler bidrag den 1. juli 2001, men som tidligere har betalt bidrag, uden at få det indbetalte bidrag betalt tilbage inden den 1. juli 2001, og som efterfølgende enten ønsker at få bidraget tilbagebetalt, eller som på ny ønsker at betale bidrag.

Eksempel:

Man har betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999 til 1. april 2001. Man rejser herefter til et andet EØS-land. Man søger den 1. april 2002 om optagelse i en dansk a-kasse og ønsker at efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 2001. A-kassen konstaterer, at man aldrig kan opnå ret til efterløn. EØS-opholdet er ikke skyld i den manglende ret til efterløn. A-kassen træffer afgørelse om, at man aldrig kan opnå ret til efterløn og beregner hvilket beløb, der skal betales tilbage. Tilladelsen til kontant tilbagebetaling og opgørelse af beløbet skal ske efter retningslinierne i § 21, selvom man ikke aktuelt betaler efterlønsbidrag.

Det fremgår også af bestemmelsen, at a-kasserne har en frist til udgangen af 2002 til at undersøge, om alle de medlemmer, der betaler efterlønsbidrag, også kan opnå ret til at overgå til efterløn.

Bestemmelsen skal også anvendes, når a-kassen efter udgangen af 2002 undersøger og konstaterer, at man aldrig kan opnå ret til efterløn.

Eksempel:

Samme situation som i ovennævnte eksempel, men man søger først den 1. april 2004 om optagelse i en dansk a-kasse. Opgørelse kan også ske efter retningslinierne i § 21. Dette gælder, uanset at man ikke aktuelt betaler bidrag, og uanset at tidspunktet for a-kassens undersøgelse ligger efter udgangen af 2002.

Den »manglende ret til at opnå efterløn« må ikke skyldes egne forhold, der har fundet sted efter det tidspunkt, hvor man første gang begyndte at betale efterlønsbidrag til a-kassen.

Eks. 1:

Man er født den 1. juli 1950. Man bliver medlem af en a-kasse den 1. august 1998. Man har siden den 1. april 1999 betalt efterlønsbidrag uden afbrydelser.

Da man hverken kan opfylde lovens § 74 a, stk. 2, eller stk. 3, vil man aldrig kunne opnå ret til efterløn. Man skal derfor have det indbetalte bidrag betalt kontant tilbage efter § 21.

Eks. 2:

Man er født den 1. juli 1945. Man bliver medlem af en a-kasse den 1. august 1990. Man har siden 1. april 1999 betalt efterlønsbidrag uden afbrydelser. Den 1. januar 2001 bliver man slettet som medlem af a-kassen, fordi man ikke har betalt medlemsbidrag til tiden. Den 1. juni 2001 bliver man på ny optaget i a-kassen. Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltræder efterfølgende direktoratets afgørelse om, at man ikke kan få en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4.

Man har ikke ret til at få det indbetalte bidrag betalt kontant tilbage efter § 21. Hvis man ønsker at få det indbetalte bidrag betalt tilbage, skal tilbagebetalingen ske efter reglerne i §§ 15-18.

Det er a-kassen, der træffer afgørelse om, at man ikke på noget tidspunkt inden det fyldte 65. år kan opnå ret til efterløn.

A-kassen skal samtidig i afgørelsen oplyse:

1) hvilken periode, der er indbetalt efterlønsbidrag for,

2) hvilken sats (som fuldtids- eller deltidsforsikret), der skal beregnes ud fra, og

3) hvor stort et tilbagebetalingsbeløb, der er tale om.

Beløbet udgør det antal af indbetalte dagpengesatser, se lovens § 47 (fuldtidsforsikrede) og § 70 (deltidsforsikrede), som man har betalt i efterlønsbidrag, se lovens § 77, stk. 5.

Det er dagpengenes størrelse på tidspunktet for tilbagebetalingen, der lægges til grund ved beregningen, se lovens § 77, stk. 7. Der henvises til vejledningen til kapitel 7, til §§ 14-24.

Afrunding af beløbet skal ske på samme måde som under § 20, og der skal ske fradrag for afgiften på 30 %, inden tilbagebetaling kan ske, se § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven.

Hvis man har gæld til en a-kasse, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant, modregne gælden, efter at a-kassen har foretaget fradrag for afgiften på 30 %. Se også vejledningen til § 20.

Eksempel:

Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. A-kassen træffer den 1. december 2001 afgørelse om, at man aldrig vil kunne opnå ret til efterløn. Man har betalt bidrag kvartalsvis forud til udgangen af december 2001. Man klager ikke over afgørelsen, og tilbagebetaling sker i år 2001.

Man har indbetalt efterlønsbidrag indtil afgørelsen:

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år = 3,00 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1år = 6,00 dagpengesatser

01.01.01 01.12.01 7 dagpengesatser x 11/12år = 6,42 dagpengesatser

I alt = 15,42 dagpengesatser

Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på følgende måde:

Dagpengesatsen i 2001 er 588 kr. x 15,42 = 9.067 kr.

Beløbet skal nedad nedrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 100 kr. = 9.000 kr.

Beskatningen udgør 30 % af 9.000 kr. = 2.700 kr.

Man har ingen gæld til en a-kasse.

Der kan overføres følgende beløb til en konto = 6.300 kr.

Den del af bidrag, der er forudbetalt for perioden fra den 2. til og med den 31. december 2001, skal betales tilbage uden beskatning. Se vejledningen til § 20, stk. 1 og 2.

A-kassen eller direktoratet indberetter til Told & Skat på sædvanlig vis, at man har indbetalt efterlønsbidrag i de første 11 måneder af 2001. Hermed sikres, at man opnår fradrag for de bidrag, der er betalt i det år, hvor tilbagebetalingen finder sted.

Man kan først få efterlønsbidraget betalt tilbage, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og at bidraget skal betales kontant tilbage.

Har man klaget over a-kassens afgørelse, er sagen først afsluttet, når direktoratet har truffet afgørelse i sagen, og når klagefristen er udløbet. Er direktoratets afgørelse indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn, er sagen først afsluttet, når nævnets afgørelse foreligger.

Tilbagebetalingsbeløbets størrelse beregnes på baggrund af den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen sker.

Den måde, hvorpå det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetales, har betydning for, hvordan beskatningen skal ske.

A-kassen skal derfor, før a-kassen kan tillade tilbagebetaling efter §§ 15-17, undersøge, om man ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis dette ikke er tilfældet, skal tilbagebetaling ske efter retningslinierne i § 21. Man kan derfor ikke frit vælge at få de indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

Hvis man får tilkendt førtidspension, eller hvis et medlem dør, skal a-kassen straks træffe afgørelse om kontant tilbagebetaling, se § 17. Der henvises til, at det beløb, som skal betales tilbage, under alle omstændigheder skal beskattes med en afgift på 30 %. Det har derfor ingen betydning for beløbets størrelse, om a-kassen opgør og udbetaler beløbet efter § 17, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3, eller efter § 21, stk. 2.

Det er den a-kasse, man er medlem af, når der er truffet endelig administrativ afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, der skal udbetale det indbetalte bidrag.

Bliver man overflyttet til en anden a-kasse den 1. oktober 2001 eller senere, og forudsat at den hidtidige a-kasse endnu ikke har truffet afgørelse om ens mulighed for at kunne opnå ret til efterløn, skal den hidtidige a-kasse ved overflytningen tage stilling hertil. Se vejledningen til § 2, stk. 1, nr. 5.

Den ny a-kasse skal dog først opgøre beløbets størrelse, når den har modtaget kopi af den hidtidige a-kasses afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, og når klagefristen er udløbet. Hvis man klager over afgørelsen, skal den ny a-kasse først opgøre beløbet, når der er truffet endelig administrativ afgørelse. Den ny a-kasse kan opgøre beløbet på baggrund af oplysningerne om det indbetalte bidrag i afgørelsen.

Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, når man får afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, har man fortsat krav på at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal henvende sig i den a-kasse, man sidst var medlem af, se § 19. Denne a-kasse kan opgøre beløbets størrelse og tilbagebetale beløbet på baggrund af en kopi af afgørelsen.

Man skal skriftligt anmode om at få det indbetalte bidrag betalt tilbage. Man skal sende sin anmodning til a-kassen, som sender den til direktoratet. Når a-kassen sender sagen til direktoratet, skal den sørge for, at sagen er oplyst, så det er muligt for direktoratet at træffe afgørelse, jf. om livstruende sygdom nedenfor.

Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde, fx når man ikke kan blive omfattet af fleksydelsesordningen, eller der er tale om livstruende sygdom.

Er man overgået til fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik, har man som udgangspunkt ikke ret til at få det indbetalte bidrag tilbagebetalt. Det skyldes, at bidraget kan regnes med til at optjene ret til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse. Man har dog altid ret til at vælge efterlønsordningen fra og få bidraget overført til en pension eller udbetalt kontant, hvis man opfylder betingelserne i §§ 15-18.

Har man ikke ret til fleksydelse, fordi man ikke kan opfylde de krav, der stilles i lov om fleksydelse, og kan man på grund af fleksjobbet heller ikke opnå ret til efterløn, kan direktoratet tillade, at bidraget udbetales. Tilladelsen vil kun blive givet, hvis man mister ret til både fleksydelse og efterløn.

Er der tale om livstruende sygdom, der er omfattet af Skatteministeriets bekendtgørelse om udbetaling af kapitalpension m.v. ved livstruende sygdom, giver direktoratet tilladelse til, at beløbet udbetales. A-kassen skal i disse sager sende en lægeerklæring, der dokumenterer, at den sygdom, man lider af, er omfattet af bekendtgørelsen.

Bidraget skal opgøres og udbetales efter § 20, se vejledningen til denne bestemmelse.

Direktoratet gør opmærksom på, at den ny bagatelgrænse, der blev indført pr. 1. juli 2001, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, gør det muligt for a-kassen at træffe afgørelse om at tilbagebetale bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser, når bidraget er gjort op.

A-kassen skal dog være opmærksom på, at bidrag, der betales tilbage efter § 17, stk. 1, beskattes som personlig indkomst, mens bidrag, der betales tilbage efter § 24, fratrækkes en afgift på 30%. Det vil derfor bedst kunne betale sig at søge om en dispensation.

Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man er medlem af en dansk a-kasse.

Tager man arbejde eller ophold uden for EØS-området eller Færøerne, kan man blive ved med at være medlem af sin a-kasse. Man kan derfor også fortsætte med at betale bidrag, mens man er i udlandet.

Bliver man omfattet af forsikringsordningen i et andet EØS-land, kan man ikke blive ved med at være medlem af a-kassen. Det samme gælder, hvis man bliver forsikret på Færøerne. Man kan derfor ikke fortsætte med at betale efterlønsbidrag.

Da man skal have mulighed for at kunne gå på efterløn, selvom man i en periode ikke kan indbetale efterlønsbidrag, kan man, når man bliver optaget i en dansk a-kasse, vælge at efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de forsikringsperioder, man har haft i det andet EØS-land eller på Færøerne. A-kassen skal vejlede herom, jf. § 26, stk. 6.

Det fremgår af lovens § 74 a, og direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, hvad der er »nødvendige perioder«.

A-kassen må ikke opkræve efterlønsbidrag, hvis man ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn, se lovens § 77, stk. 5, nr. 5, og se vejledningen til § 2, stk. 1.

A-kassen kan derfor hverken sende en opkrævning på det beløb, der skal efterbetales, eller begynde at opkræve det løbende bidrag, før den har afgjort, om man har ret til efterløn.

Når a-kassen har taget stilling til, at man kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen opgøre, hvor stort et beløb, man skal efterbetale, se vejledningen til § 25, stk. 3.

Det følger af bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland (EØS-bekendtgørelsen), at man ved overgangen til forsikringssystemet i det andet EØS-land og under opholdet i det andet EØS-land kan være uden forsikringsdækning i sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder.

Man har også en frist på 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land til at søge om optagelse i en dansk a-kasse. Denne frist gælder også, hvis man er omfattet af direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde og ophold på Færøerne.

Er disse betingelser opfyldt, afbrydes forsikringsperioden ikke. Se eksemplerne neden- for.

Alle 3 eksempler vedrører en såkaldt »overgangsperson«, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 2, og derfor skal betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Eks. 1:

1975 1.3.98 1.6.01 13.7.01

(6 uger)

Optaget i dansk a-kasse Forsikret i England Tilbage i Danmark Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man blev optaget i en dansk a-kasse i 1975, og har været forsikret i England i perioden 1. marts 1998 - 31. maj 2001. Man vendte hjem til Danmark den 1. juni 2001.

Søger man den 13. juli 2001 om optagelse i dansk a-kasse, kan man optages og medregne sin engelske forsikringsperiode til anciennitet for ret til dagpenge (lovens § 53), uanset om man er i arbejde eller er ledig, jf. EØS-bekendtgørelsen.

Man har derfor ret til at efterbetale efterlønsbidrag for den nødvendige periode, d.v.s. fra den 1. april 1999.

Perioden fra den 1. juni til den 13. juli 2001 kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da hullet er under 8 uger, får det imidlertid ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

Eks. 2:

1975 1.3.98 1.6.01 12.10.01

(19 uger)

Optaget i dansk a-kasse Forsikret i England Tilbage i Danmark Ansøgning om optagelse i dansk a-kasse

Man søger om optagelse den 12. oktober 2001, d.v.s. mere end 8 uger efter, at forsikringen i England ophørte.

Uanset at man tidligst har ret til dagpenge fra den 12. oktober 2002, kan man efterbetale efterlønsbidrag for forsikringsperioden i England, d.v.s. for perioden 1. april 1999 til og med den 31. maj 2001.

Det er muligt at efterbetale, selvom man ikke kan medregne perioden til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i lovens § 53, stk. 1.

Man skal søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, for afbrydelsen i medlemskabet, hvis man skal have mulighed for at betale efterlønsbidrag fra den 1. juni til den 12. oktober 2001, d.v.s. i den periode på over 8 uger, hvor man hverken er forsikret i England eller i Danmark.

Man kan både være uden forsikringsmæssig dækning i sammenlagt 8 uger i et EØS-land (inden for 12 måneder) og være uden forsikringsmæssig dækning i op til 8 uger efter forsikringens ophør i et andet EØS-land. Man kan efterbetale efterlønsbidrag for disse perioder. Der henvises til § 5 i EØS-bekendtgørelsen og vejledningen til denne bestemmelse.

Det fremgår af vejledningen, at perioden på 12 måneder regnes bagud fra ophøret af den seneste forsikringsperiode i det andet EØS-land.

Vejledningen tager kun stilling til den 12-måneders periode, der ligger lige forud for forsikringens ophør i det andet EØS-land. Formålet med denne regel er, at man skal kunne opnå en mindste grad af forsikringsdækning. 12-måneders reglen skal derfor fortolkes således, at der aldrig må være et hul i forsikringen på mere end 8 uger inden for en hvilken som helst periode på 12 måneder. Der ses dog bort fra en periode på højst 8 uger ved overgangen til den danske forsikring.

Man vil altid kunne efterbetale bidrag for en forsikringsperiode i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Man vil kun kunne efterbetale bidrag for huller, hvis man inden for en periode på 12 måneder ikke har mere end sammenlagt 8 ugers hul i forsikringen, se eksempel 3.

Hvis man kan (og faktisk) efterbetaler bidrag for huller og efterbetaler for forsikringsperioder, betyder det, at ancienniten anses for uafbrudt.

Selvom man kan efterbetale bidrag for huller, kan sådanne perioder dog ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn.

Eks. 3:

30.9.99 9.4.00

1.1 90 1.7.99 1.10.99 31.10.99 15.5.00

Forsikret i dansk a-kasse Forsikret i EØS »Hul« 4 uger, 2 dage Forsikret i EØS »Hul« 2 uger, 3 dage

1.6.00 1.9.00 30.9.00 8.4.01 9.4.01

Forsikret i EØS »Hul« 4 uger, 2 dage Forsikret i EØS Optaget i dansk a-kasse

Man bliver som 45-årig optaget i en dansk a-kasse den 9. april 2001 og ønsker at efterbetale efterlønsbidrag. Det forudsættes, at man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april til den 30. juni 1999.

I en periode på 12 måneder regnet bagud for optagelsen i den danske a-kasse, d.v.s. i perioden fra den 9. april 2000 til den 9. april 2001 er der 2 huller, hvor man har været uden forsikring:

- I maj 2000 (2 uger og 3 dage).

- I september 2000 (4 uger og 2 dage).

De to huller kan ikke medregnes ved opgørelsen af anciennitetskravet for ret til efterløn. Da afbrydelsen er under 8 uger inden for en periode på 12 måneder, får den dog ikke betydning i relation til lovens krav om uafbrudt anciennitet. Man skal betale efterlønsbidrag, selvom man ikke er medlem og derfor ikke kan betale medlemsbidrag.

For at finde ud af om ancienniteten kan anses for uafbrudt tilbage til 1. juli 1999, således at man kan efterbetale bidrag, skal a-kassen undersøge om man i en periode på 12 måneder, der går fra 1. oktober 1999 til den 30. september 2000 var uden forsikringsdækning i mere end 8 uger.

I denne periode er der 3 huller:

- I oktober 1999 (4 uger og 2 dage).

- I maj 2000 (2 uger og 3 dage).

- I september 2000 (4 uger og 2 dage).

Da disse perioder sammenlagt overstiger 8 uger, er ancienniteten afbrudt. Man kan derfor ikke få lov til at efterbetale bidrag for hullet i oktober 1999.

Man kan godt efterbetale bidrag for forsikringsperioden i udlandet fra den 1. juli til den 30. september 1999.

Man skal søge om dispensation efter lovens § 74 a, stk. 4, for at få lov til at efterbetale efterlønsbidrag for hullet fra den 1. oktober til den 31. oktober 1999.

Hvis man har en uafbrudt forsikringsperiode, se eksempel 1 i vejledningen til § 25, og man ønsker at efterbetale efterlønsbidrag, skal man efterbetale bidraget for den samlede periode fra den 1. april 1999 og frem til optagelsen i den danske a-kasse.

Efterbetaling skal således også ske for de huller af op til 2 x 8 ugers varighed, jf. eksempel 3 i vejledningen til § 25, der ikke har medført brud i forsikringsperioden.

Er forsikringsperioden derimod afbrudt, d.v.s., at der er hul i forsikringsdækningen i det andet EØS-land på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, eller man ikke har søgt om optagelse i en dansk a-kasse inden 8 uger efter forsikringens ophør i det andet EØS-land eller på Færøerne, kan man kun efterbetale de nødvendige efterlønsbidrag for de egentlige forsikringsperioder i det andet EØS-land eller på Færøerne, men derimod ikke for hullerne. Man får således hul - både i perioden med betaling af efterlønsbidrag og i forsikringsperioden - hvis 8-ugers betingelserne ikke overholdes.

Er man omfattet af en overgangsordning og derfor skal betale bidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 eller senere, betyder det, at man mister sin ret til efterløn.

Man bør derfor via sin a-kasse med det samme søge direktoratet om dispensation for afbrydelsen i medlemsperioden og perioden med betaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i loven.

Det beløb, man skal efterbetale, svarer til de efterlønsbidrag, man skulle have betalt, hvis man havde været medlem af en dansk a-kasse. Men antallet af dagpengesatser skal ganges med den sats, der gælder, når man bliver optaget i a-kassen. Bliver man fx optaget i december 2001, skal a-kassen anvende den sats, der gjaldt i 2001, selvom den først opgør beløbet i 2002, hvor dagpengesatsen er højere.

Eksempel:

Man bliver genoptaget i en dansk a-kasse pr. 1. december 2001. A-kassen træffer i begyndelsen af februar 2002 afgørelse om, at man skal betale bidrag fra den 1. april 1999. Man skal betale 3 dagpengesatser i 1999, 6 i 2000 og 6,4 i 2001, eller i alt 15,4 dagpengesatser. Antallet af dagpengesatser skal ganges med den dagpengesats, der var gældende i 2001.

Den mulighed man har her i landet for enten at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, jf. lovens §§ 47 og 70, kendes ikke i de andre EØS-lande eller på Færøerne.

Bliver man derfor omfattet af deres forsikringssystem, betaler man et »fast« forsikringsbidrag. A-kassen skal som udgangspunkt anvende satsen for fuldtidsforsikrede.

Hvis man har været deltidsforsikret i en dansk a-kasse, inden man blev omfattet af forsikringsperioder i et andet EØS-land eller på Færøerne, og man igen bliver optaget i en dansk a-kasse som deltidsforsikret, kan man efterbetale med satsen for deltidsforsikrede, med mindre man har arbejdet på fuld tid i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Når a-kassen har opgjort det beløb, man skal efterbetale, skal den sende en opkrævning.

Opkrævningen vil bestå af to beløb:

- et efterbetalingsbeløb, jf. vejledningen til § 25, stk. 2, og

- det almindelige efterlønsbidrag, der opkræves med virkning fra den dag, hvor man er blevet optaget i a-kassen.

Det beløb, der skal efterbetales, skal være betalt senest 3 måneder efter, at a-kassen har sendt opkrævningen. Betaler man ikke dette beløb, mister man sin ret til at efterbetale. Dette kan få betydning for ens mulighed for at opnå ret til efterløn.

3-måneders fristen forlænges, hvis man inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for a-kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen, se vejledningen til § 3, stk. 3.

Betaler man ikke det løbende bidrag, skal a-kassen rykke for betalingen, jf. §§ 11-12.

Bestemmelsen træder i stedet for § 20 i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., der blev ophævet pr. 1. juli 2001. De øvrige af vejledningsbekendtgørelsens bestemmelser finder fortsat anvendelse samtidig med denne bekendtgørelse.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de tilfælde, hvor a-kassen som minimum skal vejlede om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for ret til efterløn.

Tiden før man fylder 30 år, eller hvis man betaler bidrag for første gang. Se § 26, stk. 2.

A-kassen skal vejlede om:

1) at man kan - men ikke skal - betale efterlønsbidrag, når man fylder 30 år,

2) at man har ret til at få det indbetalte bidrag betalt tilbage, se §§ 14-17, og

3) at der altid vil ske beskatning ved tilbagebetaling af bidraget, se § 20.

Man fravælger at betale efterlønsbidrag. Se § 26, stk. 3.

A-kassen skal vejlede om:

1) konsekvenserne for ret til efterløn, når man ikke betaler bidrag,

2) at man kan fortryde sit fravalg, se § 3, stk. 3, og

3) at man har ret til at få det indbetalte bidrag betalt tilbage, se §§ 14-17.

Er man ikke fyldt 35 år, når man oplyser a-kassen om, at man ønsker at vælge bidraget fra, kan a-kassen opfylde sin vejledningspligt ved at sende blanket AR 252: Fravalg af efterlønsbidrag/-ordningen. Det skyldes, at blanketten indeholder en udførlig vejledning om konsekvenserne, hvis man vælger efterlønsbidraget fra. Se vejledningen til § 4.

Man vælger efterlønsordningen fra. Se § 26, stk. 4.

A-kassen skal vejlede om:

1) at man har ret til at få det indbetalte bidrag betalt tilbage, se §§ 14-17, og

2) at man kun kan opnå ret til efterløn, hvis man på ny kan opfylde lovens anciennitetskrav.

Man er fyldt 35 år og søger om optagelse i en a-kasse, eller man har haft en afbrydelse i betalingen af efterlønsbidraget. Det forudsættes, at man ønsker at betale bidrag, og at man kan opnå ret til efterløn. Se § 26, stk. 5.

A-kassen skal senest samtidig med, at opkrævningen sendes, vejlede om i hvor lang en periode, man kan opnå ret til efterløn.

Man bliver genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i udlandet. Det forudsættes, at man kan opnå ret til efterløn. Se § 26, stk. 6.

A-kassen skal vejlede om, at man har mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag. Ønsker man at efterbetale, skal a-kassen senest, samtidig med, at opkrævningen sendes, vejlede om i hvor lang en periode, man kan opnå ret til efterløn.

Man får tilkendt førtidspension. Se § 26, stk. 7.

A-kassen skal vejlede om, at man kan få det indbetalte bidrag betalt tilbage, se § 17, stk. 1, nr. 3.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 177 af 2. december 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

Bestemmelsen gælder for medlemmer, hvor a-kassen første gang opkræver efterlønsbidrag, der skal betales senest den 30. juni 2001.

Indtil den 1. juli 2001 kunne denne gruppe få det indbetalte bidrag ubeskåret tilbagebetalt, jf. § 10, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 873 af 2. december 1999.

Eksempel:

Man bliver optaget i a-kassen som 29-årig den 1. februar 2001. Den 13. juni 2001 fylder man 30 år. Efterlønsbidraget opkræves pr. måned, og 1. bidrag forfalder til betaling den 13. juni 2001. Betaler man for (resten af) juni, juli og august, kan man få bidraget tilbage, hvis a-kassen senest den 13. september 2001 har modtaget skriftlig besked om, at man vælger efterlønsbidraget fra.

Fortryder man først sin indbetaling, efter at man har betalt til og med udgangen af 2001, kan man få beløbet kontant tilbage, da man kan blive omfattet af bagatelgrænsebeløbet i § 17, stk. 1, nr. 1. Dette beløb beskattes som personlig indkomst. A-kassen skal modregne, hvis man har gæld til en a-kasse.

3-måneders fristen forlænges, hvis et medlem inden for fristen har rejst spørgsmål om sin ret til efterløn over for a-kassen eller direktoratet, og dette spørgsmål ikke kan besvares inden udløbet af fristen. A-kassen kan vente med at tilbagebetale bidraget, til sagen er afgjort, se vejledningen til § 3, stk. 3. A-kassen kan også undlade at opkræve bidraget, sålænge sagen ikke er afgjort.

Hvis man er blevet overflyttet inden for 3-måneders perioden, skal man anmode om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt i sin nuværende a-kasse. Denne a-kasse skal undersøge, om man har anmodet om at få efterlønsbidraget tilbagebetalt senest 3 måneder efter, at det første efterlønsbidrag forfaldt til betaling. Er dette tilfældet, skal den nuværende a-kasse tilbagebetale det beløb, som man har indbetalt i efterlønsbidrag i denne a-kasse.

Tilsvarende skal en tidligere a-kasse udbetale de efterlønsbidrag, som man har indbetalt i denne.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 7. juni 2001 Jeanette Nielsen /Tine Strøbech

Bilag 1

Bilag 1 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet Eks. 1: Man har betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Med virkning fra 1. november 2010 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

01.04.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x 9/12 år = 3,00 dagpengesatser

01.01.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år = 6,00 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.09 7 dagpengesatser x 9 år = 63,00 dagpengesatser

01.01.10 - 31.10.10 7 dagpengesatser x 10/12 år = 5,83 dagpengesatser

I alt = 77,83 dagpengesatser I 1999 skal man betale bidrag for 9 måneder ud af årets 12 måneder. I 2010 skal man betale bidrag for 10 måneder ud af årets 12 måneder. Forudsat at dagpengesatsen i år 2010 var 750 kr. ville det beløb der skal betales tilbage udgøre : 77,83 x 750 kr. = 58.372,50. Beløbet skal afrundes, se § 20 og udgør herefter 58.300 kr. Herefter skal beløbet beskattes og et eventuelt tilgodehavende modregnes. Eks. 2: Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 11. oktober 1999. Med virkning fra den 7. maj 2016 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

11.10.99 - 31.12.99 4 dagpengesatser x (21/31 + 2)/12 år = 0,89 dagpengesatser

01.01.00 31.12.00 6 dagpengesatser x 1 år = 6,00 dagpengesatser

01.01.01 31.12.15 7 dagpengesatser x 15 år = 105,00 dagpengesatser

01.01.16 06.05.16 7 dagpengesatser x (6/31 + 4)12 år = 2,45 dagpengesatser

I alt = 114,34 dagpengesatser I 1999 skal man betale 2 måneders bidrag ud af årets 12 måneder (november og december) + bidrag fra den 11. til den 31. oktober 1999, svarende til 21 dage ud af oktober måneds 31 dage. I 2016 skal man betale 4 måneders bidrag (januar til og med april) ud af årets 12 måender + bidrag fra den 1. maj til den 6. maj, svarende til 6 dage ud af maj måneds 31 dage. Eks. 3: Man har indbetalt efterlønsbidrag fra den 17. februar 2000. Med virkning fra den 19. november 2009 fravælger man efterlønsordningen, og man anmoder skriftligt om at få det indbetalte bidrag overført til en pensionsordning.

17.02.00 - 31.12.00 6 dagpengesatser x (13/29 + 10)/12 år = 5,22 dagpengesatser

01.01.01 - 31.12.08 7 dagpengesatser x 8 år = 56,00 dagpengesatser

01.01.09 18.11.09 7 dagpengesatser x (18/30 + 10)/12 år = 6,18 dagpengesatser

I alt = 67,40 dagpengesater I 2000 skal man betale 10 måneders bidrag ud af året 12 måneder (marts december) + bidrag fra den 17. til den 29 februar (skudår), svarende til 13 dage ud af februar måneds 29 dage. I 2009 skal man betale 10 måneders bidrag (januar oktober) ud af årets 12 måneder + bidrag fra den 1. til den 18. november, svarende til 18 dage ud af november måneds 30 dage.

Bilag 2

Bilag 2 Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Tilbagebetaling 1) Hjemmel Udbetalingsform Beskatning Modregning af a-kassens tilgodehavender hos et medlem

Begivenhed: Udbetaling sker kontant 2) Udbetaling sker ved overførsel til pensionsordning M har tilgodehavende i a-kasse eller direktoratet Afgift Personlig indkomst

M er omfattet af bagatelgrænsen 3) § 17, stk. 1, nr. 1. Ja Ja Ja

M er fyldt 60 år og fravælger efterlønsordningen § 17, stk. 1, nr. 2. Ja Ja Ja

M får tilkendt førtidspension inden det fyldte 65. år 4) § 17, stk. 1, nr. 3. Ja 30 % Ja

M dør 5) § 17, stk. 3. Ja 30 % Ja

M mister uforskyldt ret til efterløn 6) § 24, stk. 1. Ja 30 % Ja

M fravælger efterlønsordning og anmoder om overførsel til en dansk pension § 15, stk. 1-3. Ja Nej Nej Nej

M fravælger efterlønsordningen og anmoder om overførsel til en udenlandsk pension § 15, stk. 1-3. Ja 60 % Nej

M fravælger at betale efterlønsbidrag eller fravælger efterlønsordningen, men træffer intet valg om placering af det indbetalte bidrag (passiv) § 18, stk. 1. Ja

M har aldrig ret til efterløn § 21, stk. 2. Ja 30 % Ja 1) M skal ved enhver form for tilbagebetaling skriftligt anmode a-kasse eller direktoratet herom, se §18, stk. 3. 2) Tilbagebetalingsbeløbet indsættes på M´s konto. 3) Beløbet er opgjort efter § 20 i bekendtgørelsen. Det bemærkes, at tilbagebetalingsbeløbet ALTID beskattes, uanset hvornår medlemmet fortryder indbetalingen. 4) Medlemmet skal anmode om tilbagebetaling, inden det fyldte 65. år, jf. dog § 18, stk. 3. 5) Et dødsbo kan kun fremsætte krav om tilbagebetaling, hvis M dør inden det fyldte 65. år. Der er direktoratet, der kan give tilladelse til tilbagebetaling, se dispensationsbestemmelse. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt overfor direktoratet.

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1: Begreber §§ 1-4

Medlems- og efterlønsbidraget

Fra- og tilvalg af efterlønsbidraget

Framelding af efterlønsbidraget

Fravalg af efterlønsordningen

Kapitel 2: Betaling af medlems- og efterlønsbidrag §§ 5-6

Betaling og opkrævning

Modregning

Kapitel 3: Fritagelse for betaling af medlemsbidrag § 7

Kapitel 4: Rykker- og sletteprocedure for medlemsbidraget §§ 8-10

Rykkerproceduren

Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

Karantæne ved for sen betaling

Kapitel 5: Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget §§ 11-12

Rykkerproceduren

Framelding af efterlønsbidraget

Kapitel 6: Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag § 13

Kapitel 7: Tilbagebetaling af efterlønsbidrag §§ 14-20

Overførsel til en pensionsordning

Kontant tilbagebetaling

Ophør med indbetaling af efterlønsbidraget m.v.

Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Kapitel 8: Opgørelse og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, når man ikke kan opnå ret til efterløn §§ 21 23

Kapitel 9: Dispensationsbestemmelse § 24

Kapitel 10: Efterbetaling af efterlønsbidrag § 25

Kapitel 11: Vejledningspligt § 26

Kapitel 12: Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v. § 27

Bilag 1 Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

Bilag 2 Oversigt over tilbagebetalingsmuligheder, udbetalingsformer og beskatning

Versioner

1. 2001-06-07 · til 2003-06-19