Vejledning om fleksjob og ledighedsydelse m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/114@2001-06-13/da
Indhold
(Ændringer som følge af lov nr. 284 af 25. april 2001 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love)
§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for 1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71, 2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller 3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere. Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2. § 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
§ 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom. § 73. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.
§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales 1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob, 2) ved ledighed efter et fleksjob, 3) i perioder med sygdom eller barsel, 4) ved afholdelse af ferie eller 5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. § 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob 1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, 2) modtager sygedagpenge eller 3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan. Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob. Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.
§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse. Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.
§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, 1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, 2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob, 3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og 4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4. Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3. Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9. Stk. 3. Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde: 1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned. 2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. § 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.
§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie. Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder: 1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4. Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til 1) tilskud til fleksjob efter § 72 og 2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g. Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e. Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f. Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76. § 8 (Ikrafttrædelse og overgangsregler) Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8. Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1, nr. 20. Stk. 3. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Stk. 4. Uanset § 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder kommunerne indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme periode refunderer 1) 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og 2) 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved § 1, nr. 13. Stk. 5. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder § 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006. Stk. 6. § 74 c som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden. Stk. 7. Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et tilskud på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen. Stk. 8-9.
§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8. Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3. Stk. 3. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48. Stk. 4. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4. Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1, udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse. Stk. 4 . Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.
(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) § 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 13. juni 2001 Henrik Dam Kristensen /Eva Pedersen
Officielle noter
1) Bilag 1-5 udelades her.
Bilag 1
Bilag 6 Oversigt over statens refusion til kommunerne i forbindelse med revalidering og fleksjob Ordning 1. januar 2001– 30. juni 2001 1. juli 2001 – 31. december 2001 1. januar 2002 – Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001 50 pct. 50 pct. 50 pct. Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om 1. juli 2001 eller senere - 50 pct. 65 pct. Ledighedsydelse før første fleksjob 0 pct. 0 pct. 35 pct. Ledighedsydelse mellem fleksjob 0 pct. 0 pct. 35 pct. Ledighedsydelse under ferie 50 pct. 50 pct. 50 pct. Ledighedsydelse under barsel - 0 pct. 35 pct. Ledighedsydelse under sygdom - 0 pct. 35 pct. Ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i jobbet - 0 pct. 35 pct. Orlovsydelse - 35 pct. 35 pct. Særlig ydelse - 35 pct. 35 pct. Fleksjob (§ 72) påbegyndt før 1. juli 2001 100 pct. 100 pct. 100 pct. (Den 1. januar 2006 omfattes disse fleksjob af den ændrede refusionssats) Fleksjob (§ 72) påbegyndt den 1. juli 2001 eller senere - 100 pct. 65 pct. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (§ 74 g) (Ikrafttrædelse sker særskilt pga. EU-godkendelse) - 100 pct. 65 pct.
Bilag 2
Bilag 7 Socialministeriets brev af 13. juni 2001 til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Ændrede regler om fleksjob og ledighedsydelse Den 1. juli 2001 træder ændringerne af reglerne om fleksjob og ledighedsydelse i kraft. I forbindelse med de ændrede regler har Socialministeriet udarbejdet vedlagte bekendtgørelser: – Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse – Bekendtgørelse om særlig ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik Socialministeriet har endvidere revideret vedlagte bekendtgørelser: – Bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne – Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser – Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing ved udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Det bemærkes, at bekendtgørelserne offentliggøres i Lovtidende den 15. juni 2001, og at numrene på bekendtgørelserne først kendes på det tidspunkt. Socialministeriet har også udarbejdet vedlagte vejledning om de ændrede regler om fleksjob og ledighedsydelse. Bekendtgørelserne og vejledningen kan også findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk under punktet lovgivning. Det bemærkes, at en ny lovbekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik forventes at blive udsendt snarest muligt. Med venlig hilsen Eva Pedersen
Bilag 3
Bilag 8 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 – Indledning Kapitel 2 - Baggrunden for og sigtet med ændringerne Kapitel 3 - Regler om fleksjob 3.1. Præcisering af visitationsreglerne Forholdet til efterløn og overgangsydelse 3.2. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3 Overgangsregel Kapitel 4 - Ledighedsydelse 4.1. Ret til ledighedsydelse Personer med ret til ledighedsydelse ved visitationen Personer uden ret til ledighedsydelse ved visitationen Overgangsregler Fortabelse af ret til ledighedsydelse Ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet Vejrlig Materialemangel Arbejdsfordeling Ledighedsydelse under sygdom og barsel Børnepasningsorlov til personer, der modtager ledighedsydelse 4.2. Beregning af ledighedsydelse og fradrag i ledighedsydelse Beregning af ledighedsydelse Overgangsregler Udbetaling af ledighedsydelsen Bidrag til ATP og Den Særlige Pensionsopsparing Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse Frivilligt, ulønnet arbejde Tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse Overgangsregler 4.3. Sanktionsregler og rådighedsregler Gyldig grund for afslag eller ophør Sanktioner Rådighed Generhvervelse af ret til ledighedsydelse Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år 4.4. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder og den almindelige opfølgningsforpligtelse Overgangsregel Den almindelige opfølgningsforpligtelse 4.5. Ferie med ledighedsydelse Ledighedsydelsens størrelse Varsling af ferie med ledighedsydelse Overgangsregler 4.6. Refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2000 Fra 1. januar 2002 og frem 4.7. Refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001 Fra 1. januar 2002 og frem Kapitel 5 - Særlig ydelse Persongruppen, der kan få den særlige ydelse Rådighed Udbetalingsperiode Størrelsen af ydelsen Fradrag som følge af indtægter Oplysningspligt Overgangsregler Kapitel 6 - Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 6.1. Erhvervsrettede foranstaltninger BILAG (Bilag 1-5 udelades her) Bilag 1: Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse Bilag 2: Bekendtgørelse om særlig ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik Bilag 3: Bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne Bilag 4: Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser Bilag 5: Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing ved udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Bilag 6: Oversigt over statens refusion til kommunerne i forbindelse med revalidering og fleksjob. Bilag 7: Socialministeriets brev af 13. juni 2001 til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Bilag 8: Indholdsfortegnelse.