Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/119@2001-06-22/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 er der fastsat regler om ændring af reglerne om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
I direktoratets vejledning nr. 60 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn foretages følgende ændringer:
Som ny vejledning til § 2 indsættes:
Selvstændig virksomhed i 18½ time hver uge er en videreførelse af principperne for den tidligere delefterløn for selvstændige erhvervsdrivende. De 18½ time hver uge er et fast timetal.
Medlemmet skal sandsynliggøre, at nedsættelsen af arbejdstiden er varig og skyldes faktiske ændringer. Ændringerne skal ligge inden for de seneste 3 måneder før overgang til efterløn.
Kombinationsforsikrede medlemmer kan fortsætte arbejdet i virksomheden samtidig med efterløn. Da disse medlemmer allerede arbejder mellem 15 og 30 timer pr. uge i virksomheden, skal de kun sandsynliggøre, at arbejdstiden i virksomheden fremover udgør 18½ time pr. uge.
Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension, skal sandsynliggøre, at arbejdstiden udgør 18½ time pr. uge. Medlemmet har før dokumenteret nedsættelsen af arbejdstiden over for kommunen og kan derfor give samme dokumentation til a-kassen. A-kassen skal i samme omfang som ved øvrige medlemmer foretage en konkret vurdering af disse oplysninger.
For at medlemmet kan sandsynliggøre nedsættelsen, skal medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner have været så klart afgrænsede og beskrevet, at a-kassen kan konstatere, at medlemmets arbejde er nedsat til 18½ time pr. uge.
Medlemmet kan f.eks. sandsynliggøre nedsættelsen ved at fremlægge dokumentation for salg, bortforpagtning eller lukning af dele af virksomheden, eller indskrænkning af åbningstid.
Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden, skal denne del være bortforpagtet i hele perioden med efterløn. Ophører bortforpagtningen af årsager, som medlemmet ikke har indflydelse på, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder. Medlemmet skal inden for de 3 måneder bortforpagte på ny. A-kassen skal påse, at bortforpagtningen opfylder betingelserne i hele perioden med efterløn.
Medlemmet kan også sandsynliggøre nedsættelsen ved at fremlægge dokumentation for, at dele af medlemmets arbejdsopgaver er overtaget af andre, f.eks. i form af en ansættelseskontrakt. Heraf skal fremgå hvilke opgaver, den ansatte overtager fra medlemmet.«
Som vejledning til §§ 2 a og 2 b indsættes:
Medlemmet skal kunne dokumentere, f.eks. i form af en lægeerklæring, at der er udsigt til helbredelse inden for en overskuelig periode.
Som eksempel på, hvornår der kan gives tilladelse til at forlænge 3-måneders-perioden, kan nævnes kompliceret benbrud.
Sygdommen vil indgå i opgørelsen af de 18½ times arbejde pr. uge, og der skal således foretages fradrag for 18½ time pr. uge.
Det er ikke et krav, at medlemmet er uarbejdsdygtig i relation til alle arbejdsopgaver i virksomheden. Medlemmet skal dog på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.«
Som ny vejledning til § 5 indsættes:
Ved selvstændig virksomhed med varierende timetal må medlemmets arbejdstid i virksomheden højst udgøre 962 timer pr. kalenderår. Medlemmet kan ikke få efterløn for mere end 962 timer pr. år. Udgangspunktet er, at virksomheden skal være baseret på medlemmets egen arbejdskraft.
Medlemmet skal sandsynliggøre, at nedsættelsen af arbejdstiden er varig og skyldes faktiske ændringer. Ændringerne skal ligge inden for de seneste 3 måneder før overgang til efterløn.
For medlemmer, der har drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret, eller som overgår fra delpension, henvises til vejledningen til § 2 om dokumentation for nedsættelse af arbejdstiden.
Medlemmet kan sandsynliggøre nedsættelsen af arbejdstiden ved f.eks. at fremlægge dokumentation for salg, bortforpagtning eller lukning af dele af virksomheden, eller indskrænkning af åbningstid. Det afhænger af virksomhedens type, hvilken dokumentation, der kan fremlægges. Hvis virksomheden klart er af en sådan type, at det ikke er muligt at fremlægge egentlig dokumentation for nedsættelse af arbejdstiden, kan medlemmet erklære på tro og love, at arbejdstiden nedsættes. Er der ikke fremlagt egentlig dokumentation, skal a-kassen ved den årlige kontrol af den skattepligtige indkomst være særligt opmærksom på, om en eventuel overskridelse af virksomhedens tilladte skattepligtige indkomst skyldes, at medlemmet reelt ikke har nedsat sin arbejdstid eller nedbragt omfanget af virksomheden.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde og efter indstilling fra a-kassen tillade, at der er én ansat i virksomheden. Tilladelse kan f.eks. gives til ansættelse af en vikar ved sygdom, til ansættelse af medhjælper ved høst, eller til ansættelse af en vicevært.
Tilladelse kan i særlige tilfælde også gives til, at et medlem indgår aftaler med en anden selvstændig virksomhed om udførelse af arbejde i begrænset omfang. Det kan f.eks. være aftaler med maskinstation, revisor til varetagelse af bogføringen eller anden konsulentbistand til udarbejdelse af skatteregnskaber.
Der kan kun i ganske særlige tilfælde gives tilladelse til en helårsansættelse, og da kun i et tidsmæssigt begrænset omfang.«
Som vejledning til § 5 a indsættes:
Det er ikke et krav, at medlemmet er uarbejdsdygtig i relation til alle arbejdsopgaver i virksomheden. Medlemmet skal dog på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.«
Som ny vejledning til § 6 indsættes:
Medlemmet skal ved overgang til efterløn give a-kassen en række oplysninger om virksomhedens indkomstforhold (Skema om opgørelse af skattepligtig indkomst, sammenligningsgrundlag og skattemæssige afskrivninger). A-kassen skal bruge tallene til at beregne et gennemsnit af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Oplysningerne skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.
Ved virksomhedens skattepligtige indkomst forstås i denne bekendtgørelse over-/underskud af selvstændig virksomhed med tillæg af renteindtægter og fradrag for renteudgifter samt eventuelt med tillæg af ægtefællens løn. Ved virksomhed drevet i selskabsform forstås selskabets skattepligtige over-/underskud med tillæg af medlemmets løn mv. og eventuelt ægtefællens løn mv. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst, sådan som dette begreb er defineret i skattelovgivningen.
Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst, som a-kassen beregner, benævnes sammenligningsgrundlaget. Dette bruges i hele perioden med efterløn.
Har begge ægtefæller deltaget i virksomheden, bruges for begge det sammenligningsgrundlag, som blev beregnet ved overgang til efterløn for den, der først gik på efterløn. Det gælder, selv om ægtefællerne ikke går på efterløn samtidig.
A-kassen skal også beregne et gennemsnit af de skattemæssige afskrivninger i virksomheden.«
Som ny vejledning til § 12 indsættes:
Der henvises til skema (Årsskema for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 2). På skemaet skal medlemmet oplyse om den skattepligtige indkomst, jf. § 6, stk. 1, i regnskabsåret. Over-/underskuddet skal reguleres for skattemæssige afskrivninger, der overstiger de gennemsnitlige afskrivninger fra 3-årsperioden. Hvis afskrivningerne i et regnskabsår overstiger de gennemsnitlige afskrivninger, jf. § 6, stk. 3, kan den del af afskrivningsbeløbet i det enkelte regnskabsår, der overstiger de gennemsnitlige afskrivninger, ikke fratrækkes og dermed reducere overskuddet.
Oplysningerne skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.«
Som ny vejledning til § 15 indsættes:
Et medlem, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse hertil fra Direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Uanset hvilken type virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet have en tilladelse. Det gælder således også for medlemmer, der f.eks. driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.
Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat f.eks. formueforvaltning eller hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er der tale om formueforvaltning, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til efterløn.
Der henvises til bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Et medlem kan ikke gå på efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til fortsat drift af virksomheden. Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke muligt at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang til efterløn urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.
Medlemmet skal ved ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.
Afslår a-kassen at indstille medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.
En forudsætning for tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.
Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1«. Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger mv.
Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end 400 timer, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).
Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden som en § 15-virksomhed, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med efterløn. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med efterløn.
Oplysningerne om nettoomsætning og dækningsbidrag 1 skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.
Ejerskab af andele i et interessentskab er uden betydning for retten til efterløn, hvis der alene er tale om formueanbringelse, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i driften af interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform har på trods af reglerne i stk. 2, adgang til efterløn, hvis medlemmet kan sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår. Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om samtlige medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden.
Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden, jf. stk. 4.
Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn fra drift af et interessentskab, hvor medlemmet samlet set har drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 50.000 kr. pr. regnskabsår, skal efter stk. 6, både sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at medlemmets andel af virksomhedens indtægt beregnet i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til efterløn.«
Som ny vejledning til § 18, stk. 1-3 indsættes:
Der henvises til skema (Årsskema for medlemmer med bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed). På skemaet skal medlemmet oplyse virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og vareforbrug.
Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000 kr., kan dækningsbidraget ikke blive på mere end 50.000 kr. Medlemmet kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens størrelse.
Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Oplysningerne kan dog i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.
Da skemaerne skal indsendes senest 3 måneder efter afslutningen af virksomhedens individuelle regnskabsår , er der ikke en fast dato hvert år for indsendelse af skemaerne.«
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 22. juni 2001 Jørgen Kappel /Franzie Eckert Østergaard