Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/148@2001-08-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 er der fastsat regler om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) trådte i kraft den 1. januar 1994. EØS-aftalen er indgået mellem EU-landene og EFTA-landene, bortset fra Schweiz.

EU-landene er: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

EFTA-landene, der har tiltrådt EØS-aftalen, er: Island, Liechtenstein og Norge.

EØS-landene er herefter: EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.

EØS-aftalen indebærer bl.a. et samarbejde om social sikring. Det betyder, at forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter kaldet »forordningen«) og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (herefter kaldet »gennemførelsesforordningen«) gælder både i EU-landene samt i Island, Liechtenstein og Norge for statsborgere i disse medlemsstater eller statsløse eller flygtninge bosat i én af disse medlemsstater. Med virkning fra 1. maj 1999 finder forordningen også anvendelse for studerende.

De nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige) har sammen udarbejdet Nordisk Konvention af 15. juni 1992 om Social Sikring (herefter kaldet konventionen). Konventionen trådte i kraft den 1. januar 1994 ligesom EØS-aftalen. Konventionen gælder mellem de nordiske lande for personer, der ikke er omfattet af EØS-aftalen. Det vil bl.a. sige nordiske statsborgere, som ikke er eller har været i arbejde, og som ikke studerer, f.eks. hjemmegående. Konventionen gælder også for personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land.

Konventionen gælder - i modsætning til EF-reglerne - også for Grønland og Færøerne. Konventionen regulerer dog ikke det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Det fremgår af art. 17, stk. 1, i konventionen, at forordningens regler om sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder, fastsættelse af retten til ydelser og beregning af ydelser finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem de nordiske lande. Forordningens artikler 69 og 70 finder dog ikke anvendelse.

Der er udarbejdet en administrativ aftale til konventionen.

Til § 1, stk. 1

Reglerne om arbejdsløshedsforsikring i relation til Færøerne findes i bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Der henvises også til Aftale af 26. august 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring og vejledningen hertil.

Til § 1, stk. 2

Ved optagelse af lønmodtagere efter denne bekendtgørelse gælder de generelle regler i bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere (optagelsesbekendtgørelsen), hvis de ikke er fraveget i medfør af denne bekendtgørelse. For selvstændige finder bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende (optagelsesbekendtgørelsen for selvstændige) anvendelse.

Optagelse skal ske i den a-kasse, inden for hvis faglige område personen har fået arbejde, eller i en tværfaglig a-kasse.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Optagelse i en a-kasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

Optagelse kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. For lønmodtagere kan optagelse dog tidligst ske fra arbejdets første dag. For selvstændige kan optagelse tidligst ske fra det tidspunkt, hvor personen dokumenterer at have begyndt egentlig virksomhedsudøvelse og erklærer, at virksomheden drives som hovedbeskæftigelse.

§§ 2-5 omfatter kun personer, der er omfattet af forordningen eller konventionen.

Forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land kan som udgangspunkt kun medregnes, hvis perioderne er bekræftet på en attest E 301, se art. 80 i gennemførelsesforordningen. Det gælder også perioder, hvor der er udbetalt ydelser under arbejdsløshed. Sådanne perioder vil være bekræftet som ligestillede perioder på attest E 301. For personer, der er omfattet af konventionen, skal perioderne være bekræftet på attest N 301. Hvis antallet af arbejdstimer ikke fremgår af attesten, skal der også foreligge lønsedler eller anden arbejdsgiverdokumentation.

Det følger af § 53, stk. 3, i loven, at kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2.

Medregning af arbejds- og forsikringsperioder forudsætter, at personen har været forsikret i overensstemmelse med artiklerne 13-17 i forordningen og art. 7 i konventionen.

Ud over perioder, hvor en person i kraft af arbejde er forsikret, anses perioder, hvor der er udbetalt ydelser under arbejdsløshed, for forsikringsperioder. Det gælder også ydelser under arbejdssøgning i Danmark på en attest E 303.

Til § 2, stk. 1

Reglen gælder for personer, der ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor a-kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse.

Ved overgang til en dansk a-kasse fra arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land må der højst være en periode på 8 uger, hvor personen ikke er arbejdsløshedsforsikret. Den ikke-forsikrede del af 8-ugers-perioden tæller ikke med som forsikringsperiode. Alligevel anses medlemskabet for ubrudt i relation til kravet om 1 års uafbrudt medlemskab i § 53, stk. 1, i loven.

Hvis 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde eller ansøgning om optagelse overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes. Det betyder, at personen tidligst vil have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Arbejdsperioder fra det andet EØS-land kan medregnes, selv om 8-ugers-fristen overskrides, se stk. 3.

Til § 2, stk. 2

For time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede skal kravet om arbejde opfyldes inden for 12 uger. For månedslønnede skal kravet om arbejde opfyldes inden for 3 måneder.

Hvis a-kassen har modtaget en ansøgning om optagelse inden for 8-ugers-fristen, kan arbejde, der er udført før optagelsestidspunktet, medregnes til kravet om mindst 296 eller 148 timers arbejde. Arbejdet kan dog ikke medregnes til § 53, stk. 2, i loven, da det ikke er udført i en forsikringsperiode.

Når kravet om arbejde er opfyldt, indtræder retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor personen blev optaget i a-kassen. Et medlem, der har haft deltidsarbejde, kan derfor få supplerende dagpenge fra optagelsestidspunktet, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder 296-timers-kravet, men dog opfylder 148-timers-kravet på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig, kan lade sig overflytte til deltidsforsikring. Medlemmet kan dermed medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land. Overflytningen får virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager medlemmets ansøgning herom.

Til § 2, stk. 3

Medregning er betinget af, at arbejdet kan anerkendes som lønarbejde. Se bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 2, stk. 4

8-ugers-fristen og fristen for opfyldelse af kravet om arbejde kan forlænges med op til 2 år. Det kan bl.a. ske i tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov eller børnepasningsorlov. Begge frister løber videre, når personen er raskmeldt, eller orloven er udløbet.

Til § 3

Reglen gælder for personer, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år på det tidspunkt, hvor a-kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse.

Personen skal have bopæl og ophold i Danmark for at blive optaget. Kravet om beskæftigelse i § 41 i loven skal derimod ikke være opfyldt.

Personen skal genoptages i den a-kasse, der dækker det arbejde, pågældende har udført i det andet EØS-land. Personen kan dog vælge at blive genoptaget i den a-kasse, pågældende tidligere har været medlem af, eller i en tværfaglig a-kasse.

Genoptagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Genoptagelse i en a-kasse for selvstændige kan dog kun ske som fuldtidsforsikret.

En person, der på baggrund af sit seneste arbejde i Danmark har været deltidsforsikret, skal genoptages som fuldtidsforsikret, hvis pågældende umiddelbart inden sin tilbagevenden til Danmark har haft beskæftigelse i et andet EØS-land i mere end 360 eller 390 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. Personen skal ligeledes genoptages som fuldtidsforsikret, hvis pågældende under arbejde i både Danmark og et andet EØS-land har arbejdet i dette omfang. En person, der på baggrund af sit seneste arbejde i Danmark har været fuldtidsforsikret, kan genoptages med samme forsikringsstatus uanset omfanget af arbejdet i det andet EØS-land.

Optagelse kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. Se optagelsesbekendtgørelsen og optagelsesbekendtgørelsen for selvstændige.

For så vidt angår opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab i § 53 i loven, henvises der til vejledningen til § 2, stk. 1.

Hvis 8-ugers-fristen overskrides, kan forsikringsperioderne fra det andet EØS-land ikke medregnes. Personen skal derfor nyoptages. Det betyder bl.a., at kravet om beskæftigelse i § 41 i loven og kravet om 1 års medlemskab i § 53, stk. 1, i loven skal opfyldes på ny.

Til § 3, stk. 2

Arbejdsperioderne fra det andet EØS-land kan medregnes til § 53 i loven, selv om 8-ugers-fristen overskrides.

Til § 3, stk. 3

Se vejledningen til § 2, stk. 4.

Til § 4

Forordningens art. 71 vedrører udbetaling af ydelser til arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«.

Grænsearbejdere er ifølge forordningen arbejdstagere, der arbejder i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen.

»Andre arbejdstagere end grænsearbejdere« er typisk arbejdstagere, der arbejder i ét EØS-land og bor i et andet EØS-land, hvortil personen ikke vender tilbage mindst én gang om ugen.

Art. 71 omfatter dog alle personer, der under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden stat end den kompetente stat. Den kompetente stat er ikke nødvendigvis den stat, personen var beskæftiget i. Grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« er således ikke i alle tilfælde omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet.

Grænsearbejdere, som bliver helt arbejdsløse, skal have udbetalt ydelser i bopælslandet. »Andre arbejdstagere end grænsearbejdere«, som bliver helt arbejdsløse, kan vælge mellem at modtage ydelser i beskæftigelseslandet / den kompetente stat eller bopælslandet.

Helt arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere« kan blive optaget i en dansk a-kasse og medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, uden at kravet om beskæftigelse i § 41 i loven er opfyldt. Det er en betingelse, at a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger fra pågældende ophørte med at være forsikret i det andet EØS-land.

Se i øvrigt Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene. Her er reglerne i art. 71 i forordningen mere udførligt beskrevet.

Til § 5

I § 53, stk. 1, i loven stilles der krav om 1 års uafbrudt medlemskab som betingelse for udbetaling af dagpenge. Kravet om uafbrudt medlemskab fraviges i relation til medregning af forsikringsperioder efter art. 67 i forordningen og art. 17 i konventionen.

§§ 2 og 3 indebærer, at der accepteres afbrydelser i forsikringen på 8 uger i forbindelse med overgang fra arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land til en dansk a-kasse.

Samtidig indebærer § 5, at der accepteres afbrydelser på sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder i forbindelse med overgang fra en dansk a-kasse til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land og afbrydelser i forsikringen i det andet EØS-land.

Der accepteres således afbrydelser i forsikringen på i alt 2 gange 8 uger.

8-ugers-fristen i §§ 2 og 3 regnes fremad fra det tidspunkt, hvor forsikringen ophører i det andet EØS-land. 8-ugers-fristen i § 5 regnes bagud fra dette tidspunkt.

Eksempel

1.8.00 16.9.00 2.10.00 1.3.01 2.4.01 19.5.01 1.6.01 1.8.01 3.9.01

Forsikring i DK til 31.7. Arbejde + fors. N Ikke fors. 2 uger + 2 dage Arbejde + fors. N Ikke fors. 4 uger + 4 dage Arbejde + fors. N Ikke fors. 1 uge + 6 dage Arbejde + fors. N Ikke fors. 4 uger + 5 dage Opt. DK

Personen søger om genoptagelse den 3. september 2001. Personen har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Personen er derfor omfattet af § 3 i bekendtgørelsen. 8-ugers-fristen for ansøgning om genoptagelse i den danske a-kasse er overholdt. Forsikringsperioderne fra Norge kan derfor medregnes, se § 3, stk. 1.

Personen ophørte med at være forsikret i Norge den 31. juli 2001.

Når a-kassen skal afgøre, om afbrydelserne i forsikringen sammenlagt overstiger 8 uger inden for 12 måneder, tages der udgangspunkt i det tidspunkt, hvor forsikringen ophørte i Norge. Det vil sige den 31. juli 2001.

Den første afbrydelse i forsikringen i Norge er perioden fra den 19. maj 2001 til og med 31. maj 2001. Afbrydelsen er på 1 uge og 6 dage. Afbrydelsen overstiger ikke 8 uger. Forsikringsperioder, der ligger før denne afbrydelse, kan derfor medregnes.

I perioden fra den 1. marts 2001 til og med 1. april 2001 er der igen en afbrydelse i forsikringen i Norge. Afbrydelsen er på 4 uger og 4 dage. På dette tidspunkt har der i alt været afbrydelser i forsikringen på i alt 6 uger og 3 dage.

Der er også en afbrydelse i forsikringen i perioden 16. september 2000 til og med 1. oktober 2000. Denne afbrydelse er på 2 uger og 2 dage. På dette tidspunkt har der været afbrydelser i forsikringen på i alt 8 uger og 5 dage inden for en periode på 12 måneder.

Det betyder, at forsikringsperioden forud for afbrydelsen i perioden 16. september 2000 til og med 1. oktober 2000 ikke kan medregnes til § 53, stk. 1, i loven. Medlemmet kan derfor kun medregne forsikringsperioder fra og med den 2. oktober 2000.

Vedrørende efterbetaling af efterlønsbidrag henvises til bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Til § 5, stk. 2

Nogle EØS-lande bekræfter perioder med sygdom og barselsorlov som en ligestillet periode på attest E 301. Hvis dette er tilfældet, kan perioden medregnes efter de almindelige regler herom, jf. §§ 2 og 3.

Nogle EØS-lande anser dog ikke perioder med sygdom og barsel som forsikringsperioder. Derfor bekræfter disse lande ikke sådanne perioder på attest E 301.

Direktoratet kan dispensere fra en afbrydelse i forsikringen, hvis afbrydelsen skyldes sygdom eller barsel. Dispensation forudsætter, at medlemmet kan dokumentere, at der er udbetalt ydelser i det andet EØS-land i perioden. Det kan f.eks. være kvittering for, at der er udbetalt dagpenge under sygdom eller barsel. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser i perioden, kan der ikke gives dispensation.

Til § 6, stk. 1

Hvis et medlem bliver ledig, før attest E 301 eller N 301 er udstedt, kan a-kassen udbetale dagpenge til medlemmet, hvis betingelserne i §§ 2-5 i øvrigt er opfyldt.

Det betyder bl.a., at a-kassen skal sikre, at der er utvetydig dokumentation for, at personen har arbejdet og været arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land. Dokumentation herfor kan f.eks. være kopi af lønsedler hvoraf det ses, at der er betalt til forsikringen i det andet EØS-land.

Betingelserne for ret til medregning af forsikringsperioder skal være opfyldt. Personen skal derfor have søgt om optagelse inden 8 uger, fra pågældende ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, jf. §§ 2 og 3. A-kassen skal også påse, at der ikke er afbrydelser i forsikringen på mere end sammenlagt 8 uger inden for 12 måneder, jf. § 5.

Det er også en betingelse, at der er søgt om attest E 301 eller N 301.

Til § 6, stk. 3

Når a-kassen har udbetalt dagpenge i 6 måneder, skal a-kassen indstille udbetalingen af dagpenge. A-kassen skal nu forelægge sagen for direktoratet. Direktoratet vil herefter afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge.

For at direktoratet kan afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge, skal a-kassen sende kopi af den dokumentation, a-kassen har lagt til grund ved udbetalingen af dagpenge.

For så vidt angår optagelse i en dansk a-kasse under drift af selvstændig virksomhed i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, henvises der til optagelsesbekendtgørelsen for selvstændige.

Til § 7

5-ugers-fristen for ansøgning om optagelse i optagelsesbekendtgørelsen gælder ikke ved optagelse efter § 7. Optagelse kan således kun ske under arbejde i det andet EØS-land.

Til § 7, stk. 1

Optagelse er betinget af, at personen fremlægger blanket E 101 DK som dokumentation for, at pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Se Vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Til § 7, stk. 2

Optagelse er som udgangspunkt betinget af, at lønmodtageren fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen anses for selvstændig erhvervsdrivende efter reglerne i det andet EØS-land, og der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige. Det er tilfældet for f.eks. en »freier Mitarbeiter« i Tyskland. Det gælder også, hvis arbejdets art eller omfang ikke berettiger til optagelse i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring. Det kan f.eks. være tilfældet for au pair-ansatte og professionelle sportsudøvere.

Hvis arbejdet i det andet EØS-land betragtes som selvstændig virksomhed efter danske regler, kan personen ikke optages i en dansk a-kasse for selvstændige, se dog muligheden for genoptagelse efter § 9, stk. 1. Det skyldes, at optagelse i en a-kasse for selvstændige er betinget af, at den selvstændige virksomhed drives i Danmark. Se optagelsesbekendtgørelsen for selvstændige.

Til § 8, stk. 1

Udsendelse er, når der indgås en aftale med en virksomhed eller organisation, som er beliggende i Danmark, om arbejde i udlandet for virksomheden eller organisationen.

Ved vurderingen af, om en person er udsendt midlertidigt og for en kortere årrække, skal der som udgangspunkt lægges vægt på indholdet af aftalen. Midlertidig udsendelse foreligger normalt, når udsendelsen ifølge aftalen ikke har en varighed på over 6 år.

Søfarende, der er ansat på udenlandske passagerskibe (færger), som anløber dansk havn, eller danske skibe, jf. sølovens § 1, der sejler under udenlandsk flag, kan optages i en dansk a-kasse, hvis de har bopæl i Danmark. Hvis skibet sejler under et andet EØS-lands flag, finder forordningens art. 13, stk. 2, litra c, eller art. 14b anvendelse.

Personer, der er udsendt som u-landsfrivillige, kan optages i en dansk a-kasse, hvis udsendelsen er sket i henhold til programmer, som Udenrigsministeriet har fordelt midler til efter dansk lovgivning om internationalt udviklingssamarbejde. Udenrigsministeriet kan oplyse hvilke programmer, der er fordelt midler til. Det samme gælder ved udsendelse i henhold til tilsvarende programmer, hvortil der er fordelt midler efter dansk lovgivning.

Personer, der er udsendt til danske ambassader i lande uden for EØS, kan også optages i en dansk a-kasse.

Personer, der er ansat i Danmark på en ambassade, der repræsenterer et land uden for EØS, kan optages i en dansk a-kasse, hvis de har bopæl og ophold i Danmark. Tilsvarende gælder for personer, der er ansat ved internationale organisationer i Danmark.

Til § 9, stk. 1

Genoptagelse er som udgangspunkt betinget af, at personen fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér.

Hvis en person efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land på baggrund af lønarbejde herefter påbegynder selvstændig virksomhed i det pågældende land uden at have ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér, kan pågældende genoptages i en dansk a-kasse.

Til § 9, stk. 2

Personen skal genoptages i den a-kasse, der dækker det arbejde, pågældende udfører i det andet land. Personen kan dog vælge at blive genoptaget i den a-kasse, pågældende tidligere var medlem af, eller i en tværfaglig a-kasse.

Til § 10, stk. 2

Bevarelse af medlemskabet er som udgangspunkt betinget af, at medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i det andet EØS-land for, at pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret dér.

Til § 10, stk. 4

Et medlem, der arbejder uden for EØS, kan bevare medlemskabet af en dansk a-kasse, selv om pågældende bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.

Til § 11

Anvendelsen af art. 67 i forordningen og art. 17 i konventionen (sammenlægningsprincippet) forudsætter, at personen arbejdsløshedsforsikres i et andet EØS-land i overensstemmelse med lovvalgsreglerne i artiklerne 13-17 i forordningen og art. 7 i konventionen.

Der sondres mellem uretmæssige forsikringsperioder på over henholdsvis under 5 år. Det skyldes, at et medlem, der har været uretmæssigt forsikret, ikke skal stilles bedre end en person, der har ladet sig udmelde af den danske a-kasse i forbindelse med, at pågældende er påbegyndt arbejde og er blevet forsikret i et andet EØS-land. Denne person vil ved tilbagevenden til Danmark skulle opfylde betingelserne for optagelse eller genoptagelse i §§ 2 og 3.

Når a-kassen skal vurdere medlems- og dagpengeretten for en person, der har arbejdet i et andet EØS-land, skal a-kassen undersøge, om der har været perioder med fejl- eller dobbeltforsikring.

Til § 12, stk. 1

Det er udgangspunktet, at medlemskabet skal annulleres i perioder, hvor medlemmet har været fejlforsikret.

Når medlemskabet annulleres, skal a-kassen tilbagebetale medlemsbidrag for den periode, hvor medlemskabet er blevet annulleret. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Perioder med fejlforsikring og arbejde i disse perioder kan ikke medregnes til § 53 i loven, jf. dog § 12, stk. 6.

Til § 12, stk. 2

Hvis perioderne med fejlforsikring sammenlagt overstiger 5 år, skal personen optages som nyt medlem af a-kassen. Det betyder, at § 41 i loven skal være opfyldt. Medlemmet vil derfor tidligst have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab.

Hvis medlemmet efter den seneste periode med fejlforsikring har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, kan denne forsikringsperiode medregnes til § 53, stk. 1, i loven, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 2, stk. 1.

Til § 12, stk. 3

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Hvis medlemmet efter den seneste periode med fejlforsikring har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land, kan denne forsikringsperiode medregnes til § 53, stk. 1, i loven.

Til § 12, stk. 4

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Hvis medlemmet ikke har været retmæssigt medlem af a-kassen i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, skal medlemmet opfylde kravet om medlemsperiode i lovens § 53, stk. 1, på ny.

Eksempel

1.3.00 Retmæssigt medlem i DK Arbejde i DK fuld tid 1.11.00 Fejlforsikret i DK 31.8.01 Arb.ophør Finland 3.9.01 Ledig

Medlemmet har været retmæssigt medlem af a-kassen i perioden 1. marts 2000 31. oktober 2000. I denne periode har medlemmet haft arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid.

Medlemmet begynder lønarbejde i Finland den 1. november 2000, men bliver ikke forsikret dér. Medlemmet er fejlforsikret indtil 31. august 2001, hvor arbejdet ophører. Medlemmet melder sig ledig og søger om dagpenge den 3. september 2001.

Medlemskabet skal annulleres i perioden med fejlforsikring. Arbejde udført i perioden kan ikke medregnes til § 53 i loven. A-kassen skal betale medlemsbidrag for den periode, hvor medlemskabet er blevet annulleret, tilbage. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet har ikke været retmæssigt medlem af a-kassen i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring. Medlemmet skal derfor være medlem af a-kassen i mindst 1 år, før medlemmet igen vil have ret til dagpenge. Medlemskabet er igen retmæssigt fra den 1. september 2001, hvor arbejdet i Finland ophørte. Det betyder, at § 53, stk. 1, i loven tidligst vil være opfyldt den 1. september 2002.

Til § 12, stk. 5

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Et medlem, som forud for perioden med fejlforsikring har været retmæssigt medlem af a-kassen uafbrudt i mindst 1 år, anses for at opfylde lovens § 53, stk. 1, uanset perioden med fejlforsikring.

En periode med fejlforsikring får således ikke alvorlige konsekvenser for et medlem, der tidligere har været retmæssigt medlem af a-kassen i en periode, der giver medlemmet ret til dagpenge, medmindre perioden med fejlforsikring har været så lang, at medlemmet skal optjene et nyt beskæftigelseskrav. Det betyder, at et medlem kan være fejlforsikret i op til 2 år, før fejlforsikringen får konsekvenser for medlemmets ret til dagpenge.

Eksempel

1.8.98 1.5.00 1.7.00 1.8.00 1.8.01 3.9.01

Retmæssigt medlem DK Arbejde i DK på fuld tid Fejlforsikret Arbejde i F Ikke arbejde Fejlforsikret Arbejde i F Ikke arbejde Søger om dagpenge

Medlemmet har været retmæssigt medlem af den danske a-kasse i perioden 1. august 1998 30. april 2000. I perioden har medlemmet haft arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid.

Medlemmet begynder den 1. maj 2000 lønarbejde i Frankrig, men bliver ikke forsikret dér. Medlemmet er fejlforsikret til og med 30. juni 2000, hvor arbejdet ophører. Medlemmet har nu været fejlforsikret i 2 måneder.

Herefter er medlemskabet igen retmæssigt indtil 1. august 2000, hvor medlemmet igen begynder at arbejde i Frankrig. Arbejdet ophører den 31. juli 2001. Medlemmet har igen været fejlforsikret. Denne periode med fejlforsikring er på 12 måneder.

Medlemmet er igen retmæssigt medlem den 1. august 2001, hvor arbejdet er ophørt. Medlemmet melder sig ledig i a-kassen den 3. september 2001.

Medlemskabet skal annulleres i perioderne med fejlforsikring. Arbejde udført i perioden kan ikke medregnes til § 53 i loven. A-kassen skal betale medlemsbidrag for de perioder, hvor medlemskabet er blevet annulleret, tilbage. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Medlemmet har været retmæssigt medlem af a-kassen i mere end 1 år forud for perioden med fejlforsikring. Det arbejde, medlemmet har haft i perioderne med fejlforsikring, kan ikke medregnes til § 53 i loven. A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet i øvrigt opfylder beskæftigelseskravet.

I eksemplet har medlemmet arbejdet i fuld, sædvanlig arbejdstid i perioden 1. august 1998 30. april 2000. I denne periode var medlemmet retmæssigt medlem af a-kassen. Medlemmet kan derfor regne arbejdet i denne periode med til beskæftigelseskravet. Se bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Det betyder, at medlemmet vil have ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis medlemmet tidligere er blevet indplaceret i en dagpengeperiode, skal der ikke ske indplacering på ny, medmindre det følger af reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Til § 12, stk. 6

Direktoratet kan efter en konkret vurdering se bort fra, at et medlem har været fejlforsikret.

Det kan f.eks. ske, hvis arbejdsgiveren har forsømt sin pligt til at indbetale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i det EØS-land, hvor medlemmet har arbejdet. Det er en betingelse, at det ikke er muligt for arbejdstageren selv at indbetale bidragene efterfølgende.

Hvis der er tale om et så kortvarigt ansættelsesforhold, at optagelse i det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring ikke har været praktisk mulig, kan der også ses bort fra fejlforsikringen.

Til § 13, stk. 1

Medlemskabet af den danske a-kasse skal annulleres, hvis personen retmæssigt er arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. I denne situation er medlemskabet af den danske a-kasse bevaret med urette.

A-kassen skal tilbagebetale medlemsbidrag for de perioder, hvor medlemskabet annulleres. Se bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.

Hvis hyppige, kortvarige ansættelser giver unødig administration for a-kassen i forbindelse med udmeldelse og genindmeldelse, kan et medlem bevare medlemskabet af den danske a-kasse, selv om der herved opstår perioder med dobbeltforsikring. Det kan f.eks. være tilfældet ved vikar- og andet løsarbejde. Bevarelse af medlemskabet forudsætter, at a-kassen efterfølgende annullerer perioderne med dobbeltforsikring. A-kassen skal i disse situationer løbende, f.eks. kvartalsvis, indhente attest E 301 eller N 301 fra det andet EØS-land.

Til § 13, stk. 2

For at medlemskabet igen kan anses for retmæssigt, skal personen opfylde kravet om beskæftigelse i § 41 i loven, jf. vejledningen til § 1, stk. 2. For at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land, skal personen begynde arbejde. Arbejdet skal være af mindst 296 timers eller 148 timers varighed og være påbegyndt inden for 8 uger fra forsikringen ophørte i det andet EØS-land, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 2.

Til § 13, stk. 3

Medlemskabet af a-kassen fortsætter efter ophøret af den seneste periode med dobbeltforsikring. Medlemmet skal ikke søge om optagelse på ny.

Oversigt over konsekvenserne af uretmæssigt medlemskab af dansk a-kasse

OVER 5 ÅR IKKE MEDLEM AF A-KASSEN I MINDST 1 ÅR FØR FEJLFORSIKRINGEN MEDLEM AF A-KASSEN I MINDST 1 ÅR FØR FEJLFORSIKRINGEN

Fejlforsikring § 12, stk. 1 og 2. § 12, stk. 1, 3 og 4. § 12, stk. 1, 3 og 5.

Annullation. Annullation. Annullation.

Nyoptagelse. Medlemskabet fortsætter uden ansøgning. Medlemskabet fortsætter uden ansøgning.

Lovens §§ 41 og 53 skal opfyldes på ny. Lovens § 53, stk. 1, skal opfyldes på ny. Lovens § 53, stk. 1, anses for opfyldt på baggrund af medlemskabet forud for fejlforsikringen.

Dobbeltforsikring § 13, stk. 1 og 2. § 13, stk. 1 og 3.

Annullation. Annullation.

Medregning af forsikringsperioder forudsætter arbejde, jf. § 2. Forsikrings- og arbejdsperioder kan medregnes.

Arbejde i en forsikringsperiode kan altid medregnes. Medlemskabet fortsætter uden ansøgning.

Til § 14

Personer, der har været fejlforsikret i et andet EØS-land, stilles på samme måde som personer, der har været fejlforsikret i Danmark.

Det betyder, at en person, der har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, anses for at opfylde lovens § 53, stk. 1, uanset perioden med fejlforsikring. Det er ikke en betingelse, at den retmæssige forsikringsperiode er tilbagelagt i Danmark. En person, der har været retmæssigt forsikret i et andet EØS-land i mindst 1 år forud for perioden med fejlforsikring, vil også anses for at opfylde lovens § 53, stk. 1.

En person, der under arbejde i Danmark har været retmæssigt medlem af en dansk a-kasse og samtidig har været forsikret i et andet EØS-land, må rette henvendelse til det andet EØS-lands myndigheder for at høre, om indbetalte bidrag kan refunderes.

Til § 15, stk. 1

Ifølge art. 69, stk. 2, i forordningen mister et medlem, der ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attest E 303, enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. Det fremgår dog af art. 69, stk. 2, at fristen for tilmelding i undtagelsestilfælde kan forlænges af det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution.

Direktoratet kan forlænge fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark. Fristen kan bl.a. forlænges, hvis medlemmet har været syg i umiddelbar tilknytning til attestens udløb, og medlemmet derfor ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig arbejdsformidlingen. Det er et krav, at medlemmet fremlægger en lægeattest udstedt af en læge i det andet EØS-land. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske senest dagen efter, medlemmet er blevet raskmeldt.

Fristen kan også forlænges, hvis medlemmet er på barselsorlov på det tidspunkt, hvor attesten udløber. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske senest dagen efter, at orloven er ophørt.

Fristen kan også forlænges, hvis der foreligger uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder i umiddelbar tilknytning til attestens udløb. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske, så snart omstændighederne ikke længere er til stede.

Endelig kan fristen forlænges, hvis der foreligger dokumentation for, at medlemmet skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land. I dette tilfælde forlænges fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark med 4 uger. Tilsvarende gælder, hvis medlemmet afventer resultatet af en ansættelsessamtale.

Der kan ikke udbetales dagpenge for de dage, medlemmet har opholdt sig i det andet EØS-land ud over attestens udløb. Det gælder også, selv om fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen forlænges.

Som udgangspunkt kan fristen kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det inden attesten udløber. Hvis medlemmet først søger, efter attesten er udløbet, er forlængelse af fristen betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.

Fristen kan ikke forlænges, hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet afventer udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land. Fristen kan heller ikke forlænges, hvis medlemmet ønsker at holde ferie i det andet EØS-land eller lignende.

Kravet om arbejde anses for at være opfyldt, hvis medlemmet efter attestens udløb har gennemgået en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i en a-kasse.

Til § 15, stk. 2

Kravet om arbejde bortfalder, hvis et medlem på baggrund af arbejde er blevet arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. I denne situation finder §§ 2 og 3 i stedet anvendelse.

Hvis medlemmet ikke bliver forsikret under arbejde i det andet EØS-land, skal medlemmet opfylde kravet om arbejde for at få dagpenge ved hjemvenden til Danmark. Arbejdet i det andet EØS-land kan medregnes til at opfylde kravet om arbejde. Arbejde i et land uden for EØS kan også medregnes til kravet om arbejde.

Til § 16

Art. 69, stk. 3, i forordningen fastslår, at en person kun har krav på én attest E 303 mellem to arbejdsperioder. Der stilles dermed krav om arbejde, hvis en person på ny ønsker at søge arbejde i et andet EØS-land med en attest E 303.

En attest E 303 anses for at være benyttet, hvis medlemmet har tilmeldt sig arbejdsformidlingen i det andet EØS-land.

Arbejde i udlandet kan bruges til at opfylde kravet om arbejde. Der skal være tale om arbejde, der kan medregnes til § 53 i loven.

Denne vejledning erstatter direktoratets vejledning nr. 122 af 23. juli 1999 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 6. august 2001 Jeanette Nielsen /Camilla Lorenzen

Versioner

1. 2001-08-06 · til 2006-12-21