Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/151@2001-08-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Denne vejledning er udarbejdet i medfør af lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre (Jordemoderloven), Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed og Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) samt på baggrund af EU Rådsdirektiv af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder.

Cirkulære om jordemodervirksomhed fastsætter det selvstændige virksomhedsområde, som kan udføres af jordemoderen hvorsomhelst, dvs. både på sygehuse, på fødeklinikker, hvor der ikke er tilknyttet læger, og i hjemmene. Cirkulæret regulerer således, hvilke områder jordemoderen i kraft af sin uddannelse og autorisation har ret til at varetage selvstændigt, dvs. uden ordination eller bemyndigelse fra en læge. Vejledningen uddyber og præciserer indholdet og betydningen af reglerne i cirkulæret. Endvidere uddybes jordemoderens pligt til i medfør af jordemoderloven at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

I cirkulære om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser fastsættes jordemoderens pligter, som nærmere uddybes og beskrives i denne vejledning.

Vejledningen beskriver jordemoderens forpligtelser i relation til indberetning og underretning, jf. lov om jordemødre og anden lovgivning, samt jordemoderens tavshedspligt, jf. lov om patienters retsstilling.

Endelig beskriver vejledningen jordemoderens øvrige arbejdsområder.

Jordemoderen kan som led i sin virksomhedsudøvelse konstatere graviditet. Jordemoderen er omfattet af den persongruppe, der i medfør af § 9, stk. 3 i lov nr. 282 af 7. juni 1972 om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, kan foretage erhvervsmæssige undersøgelser af urinprøver med henblik på påvisning af svangerskab.

Jordemoderens opgaver i forbindelse med svangrehygiejne og fødselshjælp er beskrevet i »Svangreomsorg«, Retningslinier og redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998. Jordemoderen kan i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser foretage behovsundersøgelser under svangerskab og undersøgelser med henblik på at diagnosticere svangerskab med øget risiko. Jordemoderen kan rådgive den svangre og dennes familie om graviditet, fødsel og barselsperiode, herunder give oplysning om øvrige tilbud om forebyggende foranstaltninger i svangerskabet og i den første tid efter fødslen. Jordemoderen kan vejlede om familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse, sundhedsfremme og forebyggelse, amning samt forberede de fremtidige forældre til fødslen, barselperioden og rollen som forældre. Jordemoderen kan undervise grupper i ovenstående.

Jordemoderen kan foretage opsøgende virksomhed efter socialt behov samt besøg i hjemmet ved planlagt hjemmefødsel eller ambulant fødsel.

Jordemoderen kan i barselperioden fortsat varetage observation, pleje og behandling af kvinden og barnet, og kan aflægge barselsbesøg hos familien. Ved barselperioden forstås her de første 14 dage efter fødslen. Ved behov kan besøg dog aflægges i en længere periode.

Jordemoderen kan selvstændigt yde fødselshjælp ved den spontane fødsel, som forløber uden komplikationer.

Ved et ukompliceret forløb forstås her fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation. Fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant uden brug af vefremmende medicin, hindesprængning, eller instrumentel forløsning (dvs. uden sugekop, tang eller kejsersnit).

Terminen defineres her som perioden mellem 37 og 42 fulde graviditetsuger.

Ved fødselshjælp forstås ledelse af fødslen og fremhjælpning af barnet, samt jordemoderfaglig omsorg under fødslen, herunder observation, pleje og behandling af den fødende og barnet.

I forbindelse med fødslen må jordemoderen anlægge episiotomi og efterfølgende suturere denne eller eventuelle bristninger, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed, § 2.

På sygehuse kan den ansvarlige overlæge give de i afdelingen ansatte jordemødre en generel bemyndigelse til at vurdere behovet for anlæggelse af pudendusblokade, foretagelse af hindesprængning og anvendelse af vefremmende medicin og anti-D immunglobulin samt iværksætte disse behandlinger, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed, § 4.

Hvis en jordemoder forlader en kvinde under eller kort efter fødslen, har hun ansvaret for, at en anden jordemoder eller en læge har overtaget den fortsatte observation og behandling.

Andre fødsler end de i 2.2 beskrevne ukomplicerede fødsler, fx fødsel før eller efter terminen, fødsler, der søges fremskyndet eller standset ved særlig behandling, og flerfoldsfødsler må jordemoderen ikke varetage selvstændigt.

Jordemoderen skal ved alle sygelige fund, komplikationer eller mistanke herom hos kvinden, fosteret eller barnet, henvise til eller tilkalde læge, jf. cirkulære om jordemodervirksomhed, § 7.

Jordemoderen har pligt til at bistå en tilkaldt læge under den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage, jf. lov om jordemødre § 8, stk. 2, og cirkulære om jordemodervirksomhed, § 8. Der er således fastsat en ansvarsfordeling mellem en jordemoder og en læge, når der er tilkaldt læge til fødslen.

Jordemoderen er kvalificeret til at deltage i behandlingen og yde fødselshjælp og jordemoderfaglig omsorg også i disse situationer. Jordemoderen har sit selvstændige ansvar som sundhedsperson, også når læge er tilkaldt. Hvis lægen har ordineret/iværksat en behandling, og fødslen i øvrigt forløber uden komplikationer, kan jordemoderen selvstændigt forestå denne under hensynstagen til sin forpligtigelse til at kalde læge ved sygelige fund, komplikationer eller mistanke herom.

Jordemoderen kan endvidere undersøge, observere, pleje og deltage i behandling af syge svangre, herunder svangre hvor barnets fødsel søges udsat ved særlig behandling. Jordemoderen kan foretage behovsprægede undersøgelser hos syge svangre både i hjemmet og på sygehuset, herunder også ved indlæggelse på andre afdelinger end obstetriske afdelinger. I tilfælde af sygelige tilstande hos kvinden eller barnet i barselperioden kan jordemoderen foretage undersøgelse, observation, pleje samt deltage i behandlingen.

Indtil ansvaret for behandlingen kan overtages af en læge, skal jordemoderen yde den fornødne hjælp og kan herunder blandt andet foretage forløsning af underkroppræsentation, anlægge vaccuumextraktor, foretage manuel placentaløsning og efterfølgende manuel undersøgelse af livmoderen og i givet fald iværksætte førstehjælp, herunder foretage genoplivning.

Jordemoderen kan umiddelbart henvise kvinden til sygehus, hvis hun skønner, at kvindens eller barnets tilstand hurtigt vil forværres.

Jordemoderen kan endvidere deltage i svangerskabsafbrydelse efter 12. svangerskabsuge. Jordemoderen har dog i medfør af § 10, stk. 2, i lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse, med senere ændringer, ret til at fritages for deltagelse i svangerskabsafbrydelser, hvis deltagelsen strider imod jordemoderens overbevisning.

Når hurtig hjælp er af afgørende betydning, har jordemoderen pligt til at yde den nødvendige jordemoderhjælp, jf. lov om jordemødre, § 9. Bestemmelsen indebærer, at en jordemoder, som bliver tilkaldt i en akut situation, har pligt til at yde hjælp til den fødende, medmindre jordemoderen har gyldigt forfald, eller rettidig jordemoderhjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.

Hvis en jordemoder skriftligt har underrettet Sundhedsstyrelsen om, at hun vil ophøre med at udøve jordemodervirksomhed, bortfalder pligten til at yde jordemoderhjælp, jf. lov om jordemødre, § 9, stk. 2.

I medfør af lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, § 1, stk. 3, har kvinder adgang til vederlagsfri jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.

Den fødende har således krav på jordemoderbistand, og jordemodercenteret eller sygehuset kan ikke afvise at stille jordemoder til rådighed ved en hjemmefødsel, uanset at der ved den konkrete hjemmefødsel kan være faglige forhold, der taler imod, at kvinden føder i hjemmet. Jordemoderen har pligt til at informere kvinden, hvis der kan forudses komplikationer ved fødslen og skal i givet fald tilråde kvinden at føde på et sygehus, jf. lov om jordemødre, §§ 8 og 14, og cirkulære om jordemodervirksomhed, § 6.

Har jordemoderen informeret om mulige komplikationer og risici som angivet og ført optegnelser i journalen om den givne information, vil jordemoderen ikke kunne pådrage sig ansvar for komplikationer, som jordemoderen ikke er i stand til at behandle i hjemmet.

Ved hjemmefødsel skal jordemoderen være særligt opmærksom på, at hun medbringer det nødvendige udstyr.

Læger har ikke pligt til at medvirke ved ukomplicerede fødsler. Hvis der opstår en situation, hvor der er behov for akut lægehjælp, har en læge ved tilkald pligt til at komme eller anvise anden mulighed for hjælp, jf. lægelovens § 7, stk. 1, om lægens pligt til at yde den fornødne lægehjælp.

Hvis jordemoderen er i tvivl om, hvorvidt barnet kan leve, bør hun spørge forældrene (moderen), om barnet ønskes døbt og i bekræftende fald tilkalde en præst eller, hvis der ikke er tid hertil, selv forrette dåben. Jordemoderen bør i sidstnævnte tilfælde oplyse forældrene om, at de skal anmelde dåben til sognepræsten i det sogn, hvor dåben har fundet sted.

Jordemødre har i henhold til cirkulære om jordemodervirksomhed kompetence til i forbindelse med fødslen selvstændigt at:

1) anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N 2 0-0 2 ) i en blanding med mindst 50% ilt,

2) anlægge steriltvandspapler,

3) anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum (carbocain 10 mg/ml, carbocain 5 mg/ml),

4) give barnet K-vitamin (injektionsvæske phytomenadion, 10 mg/ml, dosis 0,1 ml=1 mg),

5) give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen (injektionsvæske oxytocin 10 i.e./ml, injektionsvæske methylergometrin 0,2 mg/ml og tabletter methylergometrin 0,125 mg) og

6) anlægge intravenøs adgang og give isotonisk saltvand.

Jordemoderen har i henhold til Lægemiddelstyrelsens receptbekendtgørelse adgang til at rekvirere den angivne medicin. Lægemidlerne må kun anvendes af jordemoderen i forbindelse med dennes virksomhedsudøvelse.

Det er en forudsætning for jordemoderens anvendelse af lægemidler, at hun har kendskab til disses virkning, sædvanlige dosering, mulige bivirkninger og interaktioner, ligesom det er en forudsætning, at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til at kunne udføre de pågældende indgreb og behandlinger.

Jordemoderen har pligt til at sikre, at behandlingen gives under forsvarlige forhold, således at der er mulighed for behandling af eventuelle komplikationer. Jordemoderen skal derfor have nødvendigt udstyr til rådighed til iværksættelse af førstehjælp, herunder relevant medicin, apparatur til overtryksventilation (fx Rubens-ballon) til mor og barn, utensilier til dropanlæggelse og isotonisk saltvand.

Anvendelse af lægemidler skal journalføres, herunder navn, styrke, mængde, dosering og administrationsmåde, jf. cirkulære om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser.

Udover det i 3.1 nævnte om jordemoderens selvstændige anvendelse af receptpligtig medicin kan jordemoderen efter ordination eller bemyndigelse fra en læge anvende andre receptpligtige lægemidler.

Lægeordination skal gives konkret i hvert enkelt tilfælde. Ordinationen kan gives i journalen ved undersøgelse i graviditeten, under fødslen eller i barselperioden. Ordinationen kan gives telefonisk, såfremt den ordinerende og den, der modtager ordinationen, sikrer sig, at ordinationen er korrekt afgivet og forstået.

Afdelingens lægechef kan i en skriftlig instruks give generel bemyndigelse til, at jordemoderen ved veldefinerede tilstande kan vurdere behandlingsbehovet og iværksætte behandling med receptpligtig medicin eller iværksætte et indgreb som beskrevet i instruksen, når en læge har taget stilling til, at den pågældende patient kan behandles efter instruksen.

Når det drejer sig om anlæggelse af pudendusblokade, anvendelse af anti-D immunglobulin og vefremmende medicin samt hindesprængning kan afdelingens lægechef i medfør af § 4 i cirkulære om jordemodervirksomhed give en generel bemyndigelse til jordemødrene på sygehusafdelingen til at anvende de receptpligtige lægemidler, der i medfør af afdelingens instruks anvendes hertil. I disse tilfælde skal en læge ikke nødvendigvis forinden have taget stilling til, at behandlingen kan iværksættes over for den enkelte patient.

En skriftlig bemyndigelse til at give medicin skal indeholde oplysning om lægemidlet eller metoden, herunder administrationsmåde, dosis, indikationer, kontraindikationer og risici ved anvendelse af det pågældende lægemiddel eller metode samt instruktion vedrørende lægemidler og udstyr, der skal være parat til brug ved komplikationer. Der skal foreligge instruktion i førstehjælp, herunder hvilke personer der skal tilkaldes.

Ved jordemoderens anvendelse af lægemidler efter lægeordination eller bemyndigelse har lægen ansvaret for den fornødne instruktion samt for, at bemyndigelse alene gives til en jordemoder med de nødvendige kvalifikationer. Jordemoderen har pligt til at undlade at modtage en bemyndigelse eller udføre en ordination, som hun ikke er kvalificeret til.

Efter ordination fra en læge kan jordemoderen foretage intravenøse injektioner, opsætte intravenøse infusioner tilsat lægemidler, og opsætte blodtransfusioner. Jordemoderen kan administrere allerede opsatte infusioner, herunder infusioner tilsat lægeordinerede vestimulerende eller vehæmmende midler. Det anbefales, at jordemødre kun deltager i opsættelse af blodtransfusion i tæt samarbejde med en læge.

Som eksempel på bemyndigelse af behandling kan nævnes smertestillende akupunkturbehandling i forbindelse med fødselshjælp på sygehus og i eget hjem Ved hjemmefødsel kan jordemoderen udføre akupunkturbehandling, såfremt kvinden undervejs i graviditeten er tilset af en læge, som har taget stilling til, at kvinden kan modtage denne behandling i hjemmet, og den for behandlingen ansvarlige læge sikrer sig, dels at der foreligger fornøden instruktion af den pågældende jordemoder, og dels at der føres tilsyn med udøvelsen af akupunkturbehandlingen. Anvendelse af akupunktur skal indføres i kvindens journal.

Jordemoderen må tage blodprøver fra såvel kvinden som barnet, eksempelvis til undersøgelse for blodtype og forligelighed, eller undersøgelse af barnet for fenylketonuri og hypothyreose, jf. »Svangreomsorg«, Retningslinier og redegørelse, Sundhedsstyrelsen 1998.

Jordemoderen har i henhold til lov om jordemødre, § 8, pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udøvelse af sin virksomhed.

Ved al jordemodervirksomhed er det en forudsætning, at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til at udføre virksomheden. Det vil sige, at jordemoderen skal kunne vurdere indikationer/kontraindikationer, have kendskab til behandlingernes/lægemidlernes virkninger og bivirkninger, og kunne håndtere komplikationer ved behandling og ved anvendelse af lægemidler.

Jordemoderen har pligt til at holde sin uddannelse ved lige, følge udviklingen inden for jordemoderfaget og gøre sig fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen. Jordemoderen må herunder have kendskab til bestemmelser, der vedrører virksomhedsområdet, og den del af lovgivningen der omhandler forholdene for svangre og familier med spædbørn.

Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer endvidere, at jordemoderen ikke må påtage sig opgaver, hun ikke behersker.

Jordemoderen har pligt til at afvise at udføre en ordineret behandling, hvis denne efter jordemoderens faglige vurdering ikke er forsvarlig. Jordemoderen skal i denne situation over for den behandlende læge afvise at medvirke, og såfremt lægen ikke er enig i jordemoderens vurdering, tilkalde en overordnet jordemoder eller læge.

Endvidere har jordemoderen ansvaret for kun at overdrage opgaver til medhjælpere, hvis disse er kompetente hertil.

I medfør af lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling (kapitel 2, §§ 6-12) må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Reglerne er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., pkt. 2 og 3.

Jordemoderen har pligt til at informere kvinden om hendes tilstand og om undersøgelser, behandlinger og indgreb, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Kvinden har ret til at frabede sig information, men der er ikke mulighed for, at jordemoderen kan afgøre, at kvinden ikke kan tåle at blive informeret.

På grundlag af informationen skal kvinden give sit samtykke til undersøgelse eller behandling mv. eller frabede sig behandling. Kvindens selvbestemmelsesret indebærer, at jordemoderen ikke må indlede eller fortsætte undersøgelse eller behandling mv. mod kvindens vilje.

Et samtykke til behandling kan foreligge udtrykkeligt, mundtligt eller skriftligt eller efter omstændighederne stiltiende. Det skal af journalen fremgå, hvad kvinden har tilkendegivet og på hvilket grundlag.

Såfremt der er divergens mellem kvindens ønsker og jordemoderens faglige vurdering, skal jordemoderen yde den bedst mulige hjælp under hensyntagen til kvindens ønsker, og i givet fald tilkalde læge. Jordemoderen kan ikke betinge sin fortsatte medvirken af, at der kommer en læge, hvis kvinden afviser tilkaldelse, jf. lov om jordemødre, § 9. Jordemoderen bør i denne situation yde den bedst mulige hjælp under de givne omstændigheder. Det er i sådanne tilfælde væsentligt, at alle relevante oplysninger journalføres, herunder tilkendegivelser fra kvinden på grundlag af den givne information, dvs. samtykke eller afslag.

I henhold til almindelige nødretsbestemmelser og straffeloven kan jordemoderen i ekstreme situationer gribe ind efter barnets fødsel, såfremt hun skønner, at barnet udsættes for nærliggende fare.

Jordemoderen har i medfør af lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, § 35, stk. 1, pligt til at underrette kommunen, hvis hun får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Fra 1. januar 2001 har en jordemoder i medfør af lov om social service, § 35, stk. 3, pligt til at underrette kommunen, hvis hun under udøvelsen af sit arbejde får kendskab til, at en gravid kvinde har et alvorligt misbrugsproblem. En sådan videregivelse af personlige oplysninger uden samtykke må kun finde sted hos en gravid kvinde, der har så alvorligt alkohol- og/eller stofmisbrug, at det kan få konsekvenser for den enkelte og familien i en sådan grad, at det er rimeligt at handle i forhold til det.

Regler om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger er fastsat i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling (kapitel 5, §§ 23-32). Reglerne er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., pkt. 4, 5, 6 og 8.

Jordemoderen har som autoriseret sundhedsperson tavshedspligt. Denne tavshedspligt gælder også for jordemoderens medhjælpere.

Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som jordemoderen får kendskab til gennem sit arbejde. Helbredsoplysninger og andre oplysninger om rent private forhold er omfattet af tavshedspligten.

Selvom jordemoderen har tavshedspligt, er enhver videregivelse ikke udelukket. Fortrolige oplysninger kan eller skal videregives, hvis kvinden har givet sit samtykke, eller hvis betingelserne i lov om patienters retsstilling i øvrigt er opfyldt.

Hvis der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger mv. til brug for behandling, herunder fx videregivelse af oplysninger til sundhedsplejen, kan samtykket være mundtligt. Samtykket skal være skriftligt, hvis der skal ske videregivelse til andre formål end behandling.

Både et samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling og et samtykke til videregivelse til andre formål skal journalføres.

Jordemoderen har, jf. lov om jordemødre, § 11, pligt til at føre ordnede optegnelser (journal) over sin virksomhed efter nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte regler. Kravene til journalføringen fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser.

Jordemoderen skal føre journal for hver enkelt kvinde. Journalen skal indholde oplysninger om navn, alder (CPR-nr.) og bopæl. Alle oplysninger, der har betydning for det samlede forløb, skal indføres i journalen.

Der er ikke fastsat formelle krav til journalens udformning, og oplysningerne kan derfor føres i såvel en sygehusjournal som i jordemoderens egen journal. På sygehuse, fødeklinikker mv. føres optegnelserne mest hensigtsmæssigt i den journal, der anvendes det pågældende sted.

Journalen kan være maskin- eller håndskreven, eller der kan anvendes elektronisk medie. Elektroniske journaler skal opfylde de samme krav, som manuelt førte journaler. Elektroniske journaloplysninger skal kunne udskrives på papir.

Det kan være nødvendigt efterfølgende at foretage rettelser i journalen. Dette må kun ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst klart fremgår, også efter rettelsen. Dette gælder uanset journalen er ført manuelt eller elektronisk.

Jordemoderen skal føre regelmæssige og tilstrækkelige journaloptegnelser med præcis tidsangivelse (dato og/eller klokkeslæt for de foretagne undersøgelser og iværksatte behandlinger). Det skal klart fremgå, hvilke observationer og undersøgelser der er foretaget samt værdier og resultater heraf. Endvidere skal det fremgå, hvilke behandlinger eller indgreb der er iværksat, og hvilke lægemidler der er anvendt. Alle journaloptegnelser skal være klart signerede af den pågældende jordemoder med fulde navn eller entydige initialer, således at den pågældende jordemoder entydigt kan identificeres.

Jordemoderen må sikre sig, at alle lægeordinationer afgivet pr. telefon indføres med angivelse af indikation, type af indgreb eller behandling, eventuelle lægemidlers navne, styrke og dosis, tidspunkt for ordinationen og dens udførelse samt angivelse af den ordinerende læges navn. Jordemoderens anvendelse af lægemidler efter bemyndigelse skal ligeledes anføres præcist.

Det skal fremgå, hvornår der er konfereret med eller tilkaldt læge eller anden jordemoder med angivelse af pågældendes navn, og hvad der er aftalt. Eventuelle tilfælde af faglig uenighed bør journalføres.

Information til og samtykke fra den fødende skal journalføres. Jordemoderen skal føre optegnelser i kvindens journal om den rådgivning, vejledning og information kvinden har fået, herunder også telefonisk rådgivning og vejledning, samt hvad kvinden på denne baggrund har tilkendegivet, dvs. samtykke eller afslag.

I tilfælde af divergens mellem kvindens ønsker og jordemoderens faglige vurdering skal jordemoderen under de givne omstændigheder yde den bedst mulige hjælp under hensyntagen til kvindens ønsker. Det er i sådanne tilfælde væsentligt, at alle relevante oplysninger journalføres.

Journaloptegnelser skal gemmes i 10 år, regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Alle relevante undersøgelsesresultater skal opbevares i journalen.

En privat praktiserende jordemoder er forpligtet til selv at opbevare sit journalmateriale i 10 år. Såfremt jordemoderen ved praksisophør ikke ønsker fortsat at opbevare journalmaterialet, skal hun sikre sig, at journalerne destrueres på forsvarlig vis. Embedslægeinstitutionen kan i givet fald give rådgivning herom. En journal kan med kvindens samtykke overdrages til en anden jordemoder, der har overtaget behandlingen af den pågældende kvinde. Opbevaringspligten påhviler herefter den modtagende jordemoder.

For så vidt angår vandre- og svangerskabsjournaler henvises til Sundhedsstyrelsens udarbejdede journaler.

Jordemødre har, jf. lov om jordemødre, § 10, pligt til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

Jordemoderen har desuden i medfør af anden lovgivning pligt til at foretage en række anmeldelser, som ikke er begrundet i sundhedsmæssige hensyn.

En fødsel skal anmeldes både til sundhedsmyndighederne og til de civile myndigheder. Der skal foretages anmeldelse af såvel levendefødt som dødfødt barn.

Fremgangsmåden for anmeldelse til sundhedsmyndighederne er ens for hele landet, mens der er forskellige regler for henholdsvis Danmark uden for de sønderjyske landsdele og for de sønderjyske landsdele, når det drejer sig om anmeldelse til de civile myndigheder.

Ved fødsel af levendefødt barn skal sygehuset indberette fødslen til Landspatientregisteret, Sundhedsstyrelsen. Ved fødsel af dødfødt barn sker der ikke anmeldelse til Landspatientregisteret, og det påhviler derfor jordemoderen at anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. Der anvendes formular DØDFØD 1.

Når en jordemoder har medvirket ved en fødsel uden for sygehus, skal hun anmelde fødslen til Sundhedsstyrelsen. For et levendefødt barn anvendes formular HJEMFØD 1, og ved dødfødsel anvendes formular DØDFØD 1.

Afhængigt af om moderen har bopæl i Danmark uden for de sønderjyske landsdele eller i de sønderjyske landsdele er der forskelligt lovgrundlag. Har moderen bopæl i udlandet, skal fødslen anmeldes efter de regler, der er gældende det sted, hvor fødslen finder sted.

I Danmark uden for de sønderjyske landsdele er anmeldelse til de civile myndigheder fastsat i § 2, stk. 1, jf. § 4 i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, som ændret ved lov nr. 235 af 2. april 1997, samt af bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 om anmeldelse af fødsler og dødsfald.

I de sønderjyske landsdele er anmeldelse til de civile myndigheder fastsat i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele, som ændret ved bekendtgørelse nr. 59 af 1. marts 1982 og i cirkulære nr. 29 af 1. marts 1982 om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele.

Ved såvel levendefødte som dødfødte børn skal anmeldelse foretages både af den jordemoder, der har bistået ved en fødsel, og af barnets forældre. Anmeldelsen foretages til folkekirkens ministerialbogsfører for det sogn, hvor moderen har bopæl. Finder fødslen sted på vej til klinik eller sygehus eller om bord på skib/luftfartøj foretages anmeldelsen også til ministerialbogsføreren i moderens bopælskommune.

Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter fødslen eller efter skibets/lufttartøjets ankomst. Til anmeldelsen anvendes Kirkeministeirets blanketter, jordemoderen anvender formular Ki 31, og forældrene anvender formular Ki 11.

I de sønderjyske landsdele skal anmeldelse foretages af en af barnets forældre eller af en person, der af disse er bemyndiget hertil. Finder fødslen sted i klinik eller sygehus, påhviler anmeldelsespligten udelukkende den pågældende institution. Anmeldelsen foretages til personregisterføreren i den kommune, hvor moderen har bopæl. Finder fødslen sted på vej til klinik eller sygehus, skal anmeldelsen ske til personregisterføreren i den kommune, hvor klinikken eller sygehuset er beliggende. Finder fødslen sted om bord på skib/luftfartøj, foretages anmeldelse til personregisteren i den kommune, hvor moderen har bopæl.

Der er således i de sønderjyske landsdele ikke dobbeltanmeldelse af en fødsel.

Anmeldelse skal finde sted senest 2 hverdage efter fødslen eller efter skibets/luftfartøjets ankomst til de sønderjyske landsdele. Til anmeldelsen anvendes blanketter godkendt af Justitsministeriet, formular Ju 00,7-21.

Alle de nævnte blanketter kan rekvireres hos Lyreco, Fabriksparken 54-56, 2600 Glostrup, tlf.: 43 45 15 16.

Såfremt et barn fødes med læbespalte og/eller ganespalte påhviler det jordemoderen snarest muligt at indberette dette, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 7. juni 1978 om underretningspligt vedrørende talelidelser mv. For børn født øst for Storebælt foretages anmeldelse til Tale- og Høreinstituttet, Rygaards Allé 45, 2900 Hellerup, og vest for Storebælt til Taleinstituttets Ganespalte afdelingen, Finsensgade 12 A, 8000 Århus C.

Vejledningen har virkning fra 1. oktober 2001.

Underskrift 1

Sundhedsstyrelsen, den 8. august 2001 Jens Kristian Gøtrik /Michael von Magnus

Versioner

1. 2001-08-08