Vejledning om udarbejdelse af handleplaner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/155@2001-06-29/da
Indhold
I forbindelse med vedtagelsen af lov om fuldbyrdelse af straf, som træder i kraft den 1. juli 2001, er Kriminalforsorgen blevet forpligtet til i samarbejde med den indsatte/klienten at udarbejde planer for afsoningen/tilsynsperioden og tiden derefter. Personkredsen er nærmere beskrevet i straffuldbyrdelseslovens §§ 31, stk. 2 og 3, 82, stk. 2 og 95, stk. 2.
I medfør af bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2 er der imidlertid i bekendtgørelse nr. 367 af 17. maj 2001 om begrænsning af Kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen fastsat begrænsninger i pligten til at udarbejde handleplaner. Ifølge bekendtgørelsen skal der ikke udarbejdes handleplaner for indsatte, der udstår fængselsstraf i 6o dage eller derunder med mindre ganske særlige omstændigheder taler for det, herunder når:
1) den indsatte er under 18 år,
2) den indsatte er under 26 år og har anden etnisk baggrund end dansk
3) den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende ophold
4) den indsatte efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende underhold, eller
5) den indsatte har forsørgelsespligt over for børn, som de sociale myndigheder som følge af strafudståelsen har tilbudt hjælpeforanstaltninger.
I Justitsministeriets cirkulære om kriminalforsorgens tilsyn med personer, der er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 eller § 69 er det bestemt, at tilsynsmyndigheden i forhold til den dømte skal handle i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 94-99. Dette medfører, at der også for denne persongruppe skal udarbejdes handleplaner.
Handleplaner udarbejdes på et særligt skema, som er indarbejdet i Kriminalforsorgens Edb-systemer som standarddokument. Herved sikres det, at handleplanen har samme form, uanset om der er tale om en indsat, en beboer på en pension eller en tilsynsklient, samt at der er tale om et let genkendeligt dokument, hvilket er vigtigt, da handleplanen dels vil være styrende for kontakten mellem den indsatte/klienten og Kriminalforsorgen, dels vil være et vigtigt redskab i samarbejdet med andre myndigheder.
Handleplanen skal følge den dømte ved overflytning til anden Kriminalforsorgsmyndighed, hvor handleplanen videreføres. Forinden der sker overdragelse til anden Kriminalforsorgsmyndighed, bør der så vidt muligt være telefonisk kontakt mellem den afgivende myndighed og den modtagende myndighed.
I 1998 udgav Socialministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen "Vejledende retningslinier for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og kriminalforsorgens institutioner og afdelinger."
Retningslinierne er udarbejdet med henblik på at bedre samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgen i forhold til fælles klienter og at begrænse kriminaliteten i samfundet.
Målgruppen for dette fælles arbejde er klienter, der har en kriminel adfærd som den væsentligste problemstilling og de klienter, der udover kriminalitet også har andre svære problemstillinger, som gør behovet for en særlig indsats eller alternativer til frihedsstraf åbenbar. Målgruppen er således:
Kriminelle stofmisbrugere
Kriminelle alkoholmisbrugere
Kriminelle sindslidende
Kriminelle unge (primært under 18 år)
Seksualkriminelle
Andre kriminelle med særligt vanskelige problemstillinger
I de ovenfor nævnte retningslinier anbefales det, at der sker en koordinering af handleplanerne vedrørende den nævnte målgruppe. Den handleplansansvarlige i Kriminalforsorgen skal derfor sikre, at der sker en sådan koordinering af arbejdet med handleplaner i forhold til relevante myndigheder.
Handleplaner er ikke et middel til løsning af problemer, men en metode, der rigtigt anvendt er med til at sikre en bedre afdækning af problemer, en identificering af opgaver og en planlægning af en given indsats. Anvendt rigtigt vil udarbejdelsen af handleplanen samtidig være med til at styrke motivationen og ansvarligheden hos den, som handleplanen vedrører.
Handleplaner, der udarbejdes i Kriminalforsorgen, skal ses som et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre de indsatte/klienterne mulighed for at kunne leve en kriminalitetsfri tilværelse samt give de indsatte/ klienterne medansvar for afsoningen/tilsynsperioden og deres tilværelse generelt. Handleplanen vil derfor være styrende for kontakten mellem den indsatte/klienten og Kriminalforsorgen.
Handleplanen er tillige et redskab, der kan styrke en systematisk sagsbehandling, som tager hensyn til alle den indsattes/klientens forhold, så der kan ske en sammenhængende planlægning (helhedssyn).
Ved systematisk sagsbehandling forstås en løbende proces , der indeholder en beskrivelse af den indsattes/klientens forhold generelt, en vurdering af denne situation og mulige løsninger på eventuelle problemstillinger, herunder hvem der skal handle, hvornår der skal handles og en evalueringsfase. Processen kan illustreres således:
Som det fremgår af illustrationen, er der tale om en løbende proces, hvor de enkelte faser ikke foregår uafhængigt af hinanden. Det følger heraf, at en handleplan vil forandre sig i løbet af den periode, den indsatte/klienten har kontakt med Kriminalforsorgen, efterhånden som man lærer den pågældende bedre at kende.
Den første handleplan vil som regel ikke omfatte alle en indsat/klients forhold, men er meget afhængig af den pågældendes aktuelle situation og hvor i forløbet den pågældende er. Som eks. kan det nævnes, at en handleplan for en indsat på en modtageafdeling kan begrænses til rent afsoningsmæssige forhold som for eksempel beskæftigelsesmæssig placering, på hvilken afdeling den pågældende skal udstå straffen samt eventuelt helt akutte problemstillinger uden for fængslet (f.eks. sikring af en eksisterende bolig).
Ligeledes vil en handleplan vedrørende en langtidsafsoner oftest vedrøre afsoningsmæssige forhold, og først et stykke inde i afsoningen gradvist omfatte forhold, der har betydning for tiden efter løsladelsen.
Det skal endvidere understreges, at handleplaner kan have et meget varierende omfang, såvel den beskrivende del af planen som vurderingen og den indsats, som er påkrævet. For personer med alvorlige misbrugsproblemer vil handleplanen være væsentligt mere omfattende end for den person, der er idømt samfundstjeneste for spirituskørsel og som i øvrigt har velordnede personlige og sociale forhold.
En handleplan udarbejdet for en indsat/klient i Kriminalforsorgen vil imidlertid sjældent vedrøre et enkelt forhold, fx uddannelse, men hele den pågældendes situation. Handleplanen skal vedrøre såvel rent Kriminalforsorgsfaglige områder (beskæftigelsesmæssig placering, udstationering, vilkårs fastsættelse m.m.) som områder uden for Kriminalforsorgens regi (bevaring af bolig under afsoning, revalidering, forhold til netværk m.m.). Dette betyder, at mange forskellige personalegrupper og myndigheder såvel internt som eksternt skal inddrages i tilrettelæggelsen af planen og dens gennemførelse.
Der vil derfor oftest være tale om et tværfagligt samarbejde med mange aktører, hvilket kræver en god koordinering af indsatsen. Derfor bør der kun være én medarbejder (en handleplansansvarlig), som har ansvaret for den enkelte handleplan. Det betyder ikke, at den handleplansansvarlige skal udføre hele arbejdet i forbindelse med den konkrete handleplan, da der som nævnt er tale om et tværfagligt samarbejde, men pågældende skal være "tovholder" og koordinator på planen samt være den ansvarlige for, at handleplanen udarbejdes og evalueres.
Det bedste udbytte af arbejdet med handleplaner opnås såfremt den dømte deltager aktivt i arbejdet og er enig i og motiveret for de planer, der bliver lagt. Den handleplansansvarlige bør derfor udfolde store bestræbelser for at få den dømte motiveret for at deltage i arbejdet. Det kan i den konkrete sag være en mulighed, at den dømte underskriver den indgåede handleplan for at øge ansvarligheden for gennemførelsen af den lagte plan. Hvorvidt den dømte skal have udleveret en kopi af handleplanen, må bero på et konkret skøn og de lokale forhold på tjenestestedet.
Såfremt den dømte ikke vil deltage i arbejdet med udarbejdelse af en handleplan, skal der dog alligevel udarbejdes en handleplan, som afspejler de mål, man på tjenestestedet vil arbejde hen imod med den pågældende.
På alle tjenestesteder bør der tilrettelægges en procedure, som sikrer, at der udpeges en handleplansansvarlig for hver enkelt indsat/klient i forbindelse med indsættelsen/etablering af tilsyn/indflytning på pension. Der bør samtidig etableres en "bagstopperfunktion", således at det er sikret, at en anden overtager ansvaret, når den handleplansansvarlige er væk fra tjenestestedet i længere perioder, fx i forbindelse med langvarig sygdom, barselsorlov og udstationering. Der bør endvidere være mulighed for at skifte handleplansansvarlig ved flytning til anden afdeling, hvis hovedvægten på handleplansarbejdet skifter fokus og i lignende situationer.
Ved udpegningen af handleplansansvarlig kan der lægges vægt på oplysninger i den konkrete sag om fx straffens længde, kriminalitetens art samt oplysninger om misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
For så vidt angår personer, der er idømt en kombinationsdom med vilkår om tilsyn udpeges den handleplansansvarlige i den KIF-afdeling, som fører tilsynet med den pågældende.
For så vidt angår personer, som afsoner i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, udpeges den handleplansansvarlige på det tjenestested, som har udfærdiget indstillingen om §78-placeringen, og videreføres af det tjenestested, som fører tilsynet med den pågældende under afsoningen. Ved placering på en af Kriminalforsorgens pensioner aftales det i den konkrete sag, om det er pensionen eller fængslet/KIF-afdelingen, som skal videreføre arbejdet med handleplanen. Udgangspunktet bør dog være, at det er pensionen, som har ansvaret for videreførelsen af handleplanen, da det er her, det daglige arbejde med den pågældende udføres.
For personer som udstationeres under afsoningen aftales det konkret mellem fængsel/pension eller KIF-afdeling, hvem der skal videreføre arbejdet med handleplanen.
For tilsynsklienter, som anbringes på en af Kriminalforsorgens pensioner aftales det i den konkrete situation, hvem der skal videreføre arbejdet med handleplanen.
Som handleplansansvarlig har man ansvaret for at:
handleplanen udarbejdes indenfor de fastsatte tidsrammer
indhente bidrag til planen fra andre faggrupper og myndigheder
der sker en koordinering af handleplanen såvel internt i Kriminalforsorgen (internt i institutionen samt i forhold til andre tjenestesteder) som eksternt i forhold til andre relevante myndigheder
handleplanen følges op/evalueres inden for de fastsatte tidsrammer.
Relevante personer/myndigheder inddrages i opfølgningen/evalueringen i det omfang dette er relevant for planens gennemførelse.
Hvor det i KIF-afdelingerne vil være nærliggende i næsten alle tilfælde at udpege den sagsbehandler, som fører tilsynet med en konkret tilsynsklient som handleplansansvarlig, er det ikke muligt at pege på en bestemt personalegruppe i fængslerne, hvor mange forskellige faggrupper deltager i arbejdet med den indsatte.
Imidlertid bør der også i fængslerne kun være én person, som er handleplansansvarlig for den enkelte indsatte. Den handleplansansvarlige bør være en person, som er tæt på den indsatte og dermed får mulighed for at opbygge det nødvendige kendskab til den pågældende. Som følge heraf vil den handleplansansvarlige typisk kunne være den ansvarlige sagsbehandler eller kontaktperson. I øvrigt bør der ved udpegningen af handleplansansvarlige tages hensyn til lokale forhold på det enkelte tjenestested.
Det skal dog præciseres, at alle personalegrupper er forpligtet til at bidrage ved udarbejdelsen af den konkrete handleplan, dels med konkret faglig bistand dels med råd og vejledning til den handleplansansvarlige for at sikre, at formålet med udarbejdelse af handleplanen nås.
For at sikre tværfagligheden, koordinering og en samlet plan for arbejdet med den enkelte indsatte bør hver enkelt handleplan i forbindelse med oprettelse og senere væsentlige justeringer forelægges/godkendes på afdelingsrådsmøde eller lignende.
Som handleplansansvarlig for klienterne i KIF-afdelingerne vil det som hovedregel være naturligt at udpege den ansvarlige sagsbehandler. I sager hvor der anvendes honorarlønnede tilsynsførende, bør denne medinddrages i arbejdet med handleplanen, men bør ikke være ansvarlig for udarbejdelse, koordinering og opfølgning.
For at sikre koordineringen og en samlet plan for arbejdet med den enkelte klient bør hver enkelt handleplan i forbindelse med oprettelse og senere væsentlige justeringer forelægges/godkendes på sagsbehandlermøde eller lignende.
For afsonere i arresthusene gør specielle forhold sig gældende, idet den lokale KIF-afdeling har ansvaret for den forsorgsmæssige betjening af de indsatte. Da samarbejdet mellem arresthus og KIF-afdeling i øvrigt er tilrettelagt meget forskelligt afhængigt af lokale forhold, er der ikke fastsat retningslinier for, om det er arresthuset eller KIF-afdelingen, som er ansvarlig for udarbejdelsen af handleplaner. I stedet skal der indgås lokale aftaler mellem arresthuset og KIF-afdelingen om fordelingen af dette ansvar, men således at tværfagligheden i handleplansarbejdet sikres.
Der kan indgås aftaler som indebærer, at det ensidigt er arresthuset eller KIF-afdelingen, der har ansvaret for udarbejdelse af handleplaner, men der kan også indgås aftaler, som fordeler ansvaret fx efter den pågældende indsattes belastningsgrad. Der bør dog kun være én handleplansansvarlig for hver enkelt indsat.
For at sikre tværfagligheden, koordinering og en samlet plan for arbejdet med den enkelte indsatte bør det af aftalen fremgå, i hvilket forum (fx faste møder mellem arresthuset og Kif-afdelingen) hver enkelt handleplan i forbindelse med oprettelse og senere væsentlige justeringer skal forelægges/godkendes.
For personer som har ophold på Kriminalforsorgens pensioner aftales det i hver enkelt sag, om det er pensionen eller det henvisende tjenestested, som skal have ansvaret for arbejdet med handleplanen, samt hvordan man sikrer en gensidig orientering om ændringer/justeringer af handleplanen. Som udgangspunkt bør det dog være pensionen, der har ansvaret for handleplansarbejdet, da det er der, man er tættest på den indsatte/klienten.
Såfremt pensionen har ansvaret for handleplanen, udpeges der på pensionen en handleplansansvarlig efter samme retningslinier som på fængslerne.
For at sikre tværfagligheden, koordinering og en samlet plan for arbejdet med den enkelte indsatte bør hver enkelt handleplan i forbindelse med oprettelse og senere væsentlige justeringer forelægges/godkendes på et medarbejdermøde eller lignende.
Handleplansskemaet er delt op i følgende seks rubrikker:
Stamoplysninger
Beskrivelse
Vurdering
Handleplan
Aftale om evaluering
Oversigt over samarbejdspartnere
Denne rubrik indeholder en række objektive oplysninger om den indsatte/klienten, som er nødvendige i sagsbehandlingen, og som bidrager til at give et billede af den pågældendes kriminalforsorgsmæssige status.
Når Klientsystemet tages i brug vil disse oplysninger automatisk blive udfyldt, når man opretter en handleplan; indtil da udfyldes rubrikken manuelt. Handleplansskemaet vil indtil Klientsystemet tages i brug ligge som et standarddokument i henholdsvis Krans og DSI-systemet.
Som grundlag for den egentlige handleplan skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den indsatte/klientens personlige og sociale forhold. Denne beskrivelse skal bygge på samtaler med den indsatte/klienten, hvor man sætter fokus på en række faktorer, som erfaringsmæssigt har stor indflydelse på mulighederne for at leve en kriminalitetsfri tilværelse, samt på oplysninger fra den pågældendes journal, personundersøgelse, domsudskrifter, disciplinæroplysninger m.v. Beskrivelsen skal alene indeholde relevante oplysninger til brug for det videre arbejde med handleplanen, og der må kun indhentes oplysninger fra andre myndigheder til brug for handleplanen, såfremt den indsatte/klienten har givet samtykke hertil .
I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen og samtalerne med den indsatte/klienten bør den handleplansansvarlige især have opmærksomheden rettet mod den pågældendes boligforhold, økonomi, arbejds-og uddannelsesmæssige forhold, familiemæssige forhold, sociale netværk i øvrigt, helbredsmæssige forhold (såvel fysiske som psykiske), fritidsanvendelse, forhold til alkohol og narkotika, samt personlige adfærd og årsager til den begåede kriminalitet.
Som disposition for beskrivelsen kan man med fordel anvende de på skemaet anførte stikord, hvor ikke alle punkter nødvendigvis omtales allerede i forbindelse med den første handleplan. I det hele taget kan beskrivelsen af den pågældendes personlige og sociale situation udbygges gradvist, efterhånden som det falder naturligt i forløbet, og man opnår bedre kendskab til og fortrolighed med den pågældende.
Såfremt der i den dømtes journal findes aktuelle beskrivelser af den pågældendes forhold, fx en aktuel personundersøgelse, kan man i beskrivelsen helt eller delvist henvise til det relevante dokument.
I denne rubrik foretages en samlet vurdering af den indsattes/klientens samlede situation, og således ikke en vurdering af den pågældende som person. I denne vurdering skal der dels være en identifikation af den indsattes/klientens ressourcer, dels identifikation af de indsatsområder, der skal arbejdes videre med i bestræbelserne for at optimere mulighederne for, at den pågældende kan leve en kriminalitetsfri tilværelse samt en prioritering af disse områder. Det bør tillige fremgå, i hvilket omfang den indsatte/klienten er enig i vurderingen, samt på hvilke punkter klientens vurdering eventuelt adskiller sig fra den handleplansansvarliges.
I denne del af handleplanen behandles alene de problemstillinger, som beskrivelsen og vurderingerne tilsiger, der skal sættes ind overfor. Det er vigtigt, at man opstiller realistiske mål og delmål, som har mulighed for at blive opfyldt. Det er samtidig vigtigt, at den indsatte/klienten rådgives om, at handleplanen har karakter af en hensigtserklæring for arbejdet, og ikke er en kontrakt, som han/hun kan støtte ret på.
De løsningsmuligheder, der kan være tale om, beskrives, ligesom det skal fremgå, hvornår der skal handles, hvem der handler, og hvordan der skal handles.
Det vil ofte være således, at alle problemområder ikke kan behandles på samme tid, hvorfor det bør fremgå, hvornår et område skal tages op. Fx kan en indsat med en forholdsvis lang afsoning være uden bolig ved indsættelsen. I et sådant tilfælde ville det formentlig være urealistisk allerede i starten af afsoningen at starte en indsats på dette område, udover at sikre at indsatte er skrevet op i et boligselskab. På den anden side er det et problem, som skal løses i rimelig tid inden løsladelsen. Derfor bør det fremgå af dette punkt, hvornår spørgsmålet tages op. Punktet bør med andre ord indeholde en tydelig prioritering af de tiltag, der skal sættes i værk.
Det bør endvidere i denne rubrik fremgå, i hvilket omfang de foreslåede løsninger er koordineret med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Af denne rubrik skal det fremgå, hvilke aftaler der er indgået om evaluering. Det kan være tidspunktet for evalueringen, hvilken form evalueringen skal have, samt om der skal deltage andre end den indsatte/klienten og den handleplansansvarlige i evalueringen fx. en repræsentant fra misbrugsrådgivningen, kommunen eller den værkmester, som beskæftiger den indsatte under afsoningen.
I forbindelse med evalueringen/opfølgningen oprettes en kopi i Edb-systemet af den seneste handleplan, som herefter tilrettes i overensstemmelse med evalueringen/opfølgningen.
Denne rubrik er tænkt som et praktisk redskab i det daglige arbejde. Rubrikken tænkes udfyldt, efterhånden som interne og eksterne samarbejdspartnere identificeres og inddrages i arbejdet med handleplanen.
For mange af de dømte, som Kriminalforsorgen skal udarbejde handleplaner for, vil der være tale om ret ukomplicerede handleplaner, som ikke vil kræve, at andre myndigheder og institutioner inddrages i arbejdet.
I en del tilfælde vil der imidlertid være tale om dømte med massive sociale, uddannelsesmæssige og personlige problemer, som kræver, at mange myndigheder og institutioner samarbejder om løsningen. Der tænkes i den forbindelse i særlig grad på den personkreds, som er nævnt i de vejledende retningslinier for samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder, d.v.s. kriminelle stofmisbrugere, kriminelle alkoholmisbrugere, kriminelle sindslidende, kriminelle unge (primært under 18 år), seksualkriminelle og andre kriminelle med særligt vanskelige problemstillinger.
Med mange involveret i et samarbejde er det oplagt, at det kan være en svær opgave at sikre, at alle relevante parter inddrages og bliver enige om en fælles indsats.
Som handleplansansvarlig i Kriminalforsorgen er der en række ting, som man kan gøre for at sikre et fornuftigt samarbejde med alle de berørte myndigheder.
For det første kan man på så tidligt et tidspunkt som muligt gøre sig klart, hvilke andre myndigheder, der skal involveres i en konkret handleplan og invitere dem til et åbent samarbejde om den fælles klient.
Ved den første henvendelse til en samarbejdspartner bør den handleplansansvarlige :
Redegøre for den indsattes/klientens ønsker om indsats.
Have overblik over, hvilke handlemuligheder der er i den konkrete sag inden for Kriminalforsorgens område (udstationering, § 49,2-afsoning, frigang, behandlingsafdeling, betinget dom med behandlingsvilkår), så vedkommende kan redegøre for mulighederne inden for Kriminalforsorgens regi.
Forhøre sig om, hvilke handlemuligheder samarbejdspartneren har i den konkrete sag, og få en beskrivelse, som både den handleplansansvarlige og den indsatte/klienten kan bruge.
Tage initiativ til, at alle parter eventuelt kan mødes for at afklare det videre forløb i sagen, herunder aftale "tovholderfunktioner" og tidsperspektiver.
Det er afgørende vigtigt, at henvendelsen til fremtidige samarbejdspartnere sker, inden der er truffet beslutning om indsatser, som forudsætter den samarbejdende myndigheds accept.
De hyppigst forekommende samarbejdspartnere er, afhængig af den konkrete sag, socialforvaltninger, misbrugscentre, behandlingsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og det psykiatriske behandlingssystem, men listen er på ingen måde udtømmende.
Det er imidlertid ikke kun uden for Kriminalforsorgen, at man muligvis har mange samarbejdspartnere, som det er vigtigt at få medinddraget i sagsbehandlingen. Også internt er der mange, der eventuelt skal inddrages i arbejdet med handleplanen.
Det drejer sig fx om Klientkontoret i direktoratet, institutionens læge, inspektionen, skolen, KIF-afdelingen/fængslet/arresthuset/pensionen, kontaktpersonen/forsorgsmedarbejderen.
Disse interne aktører skal ligeledes inviteres til et åbent samarbejde på samme måde som de eksterne samarbejdspartnere.
Man skal være opmærksom på, at det ofte kan være vigtigt at have lavet konkrete aftaler med samarbejdspartnerne inden for Kriminalforsorgen, før man indgår aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Det vil fx være uhensigtsmæssigt at planlægge overførsel til en behandlingsinstitution uden for Kriminalforsorgen, hvis fængslets læge samtidig ordinerer medicin, som er uforenelig med et sådant ophold.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, at institutionen i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen skal udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Med henblik på bl.a. at sikre en ensartet praksis er der fastsat en tidsfrist for udarbejdelsen af den første handleplan på 4 uger fra indsættelsesdatoen. For personer, der er varetægtsfængslet indtil der foreligger fuldbyrdelsesordre, er fristen 4 uger fra straffens iværksættelse. For personer på den særlige visitationsafdeling for sex-kriminelle på anstalten ved Herstedvester gælder det dog, at den første handleplan skal være udarbejdet på det tidspunkt, hvor den pågældende er færdigvisiteret.
Det fremgår af straffuldbyrdelsesloven § 82, stk. 2, at tilsynsmyndigheden i samarbejde med den prøveløsladte skal udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse.
Som det fremgår ovenfor, vil fængslet have udarbejdet en handleplan, som dels vedrører tiden under strafudståelsen og dels tiden efter løsladelsen. Det er ikke tanken, at der i forbindelse med prøveløsladelsen skal udarbejdes en ny handleplan, men at der foretages en justering af den allerede lagte handleplan, så den retter sig mod tilsynsperioden.
Denne justering skal ske i samarbejde med den KIF-afdeling, som skal have den pågældende i tilsyn. KIF-afdelingen bør inddrages i handleplansarbejdet på så tidligt et tidspunkt som muligt, hvilket typisk vil være på det tidspunkt, hvor man påbegynder en egentlig planlægning af tiden efter løsladelsen. KIF-afdelingen skal dog senest inddrages i arbejdet 8 uger før forventet prøveløsladelse eller så tidligt som muligt, såfremt denne tidsfrist ikke kan overholdes på grund af afsoningens længde.
Koordineringen af handleplansarbejdet forudsættes at ske på fængslets initiativ og foregå mellem den handleplansansvarlige i fængslet og den handleplansansvarlige i afdelingen. Hvordan det konkrete samarbejde skal finde sted aftales i den enkelte sag.
Som det fremgår af lovteksten, skal denne plan dog være færdigudarbejdet, når den dømte bliver prøveløsladt, og afdelingen overtager tilsynet med den pågældende.
Tilsvarende gælder også i forhold til forvarede, som står over for prøveudskrivning.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 95, stk. 2, at tilsynsmyndigheden i samarbejde med den dømte snarest efter tilsynets iværksættelse udarbejder en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Med henblik på bl.a. at sikre en ensartet praksis er der fastsat en tidsfrist for udarbejdelsen af den første handleplan på 4 uger fra tilsynets iværksættelse.
Der er ikke foreskrevet nogen forpligtelse for Kriminalforsorgen til at udarbejde handleplaner for varetægtsarrestanter, bortset fra de tilfælde, hvor en varetægtsarrestant er overført til en afsoningsanstalt i medfør af retsplejelovens § 777. I disse tilfælde skal handleplanen alene omfatte opholdet i anstalten. Handleplanen skal i disse tilfælde være udarbejdet 4 uger efter indsættelsen i afsoningsanstalten.
I enkeltstående tilfælde kan det imidlertid ud fra en konkret vurdering være hensigtsmæssigt at påbegynde arbejdet med en handleplan. Der tænkes især på tilfælde, hvor en person har været varetægtsfængslet i meget lang tid, afventer fuldbyrdelsesordre, eller der er tale om en person under 18 år, hvor anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 kan være en nærliggende mulighed.
Ved evaluering/opfølgning forstås:
en ajourføring/uddybning af beskrivelsen og vurderingen af den indsattes/klientens samlede situation
en gennemgang af hvilke aftaler, der er ført ud i livet som planlagt
en gennemgang af hvilke aftaler, der ikke er ført ud i livet som planlagt
en gennemgang af årsagerne til, at planerne ikke er blevet effektueret
en vurdering af og forslag til, hvad der kan gøres for ikke at komme i samme situation igen
aftaler om, hvad der skal gøres i de kommende perioder. (Hvem hvad hvornår).
Af § 31, stk. 2 i straffuldbyrdelsesloven fremgår det, at handleplanen jævnligt skal sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Ud over den løbende tilpasning skal der foretages en evaluering/opfølgning af handleplanen, som beskrevet oven for hvert halve år, indtil den forventede restafsoning er 2 år, hvorefter evalueringen/opfølgningen skal ske hver tredje måned. For personer med en afsoningstid på under 2 år foretages evalueringen/opfølgningen hver tredje måned.
Ud over ovennævnte opfølgning/evaluering skal der under alle omstændigheder udarbejdes en status på handleplanen, når der skiftes handleplansansvarlig fx ved overførsel til anden institution. Ved status forstås en kort oplistning af, hvilke aftaler der er gennemført, og hvilke aftaler der skal gennemføres.
Det forudsættes, at evalueringen sker i et samarbejde mellem den handleplansansvarlige, den indsatte/klienten og eventuelle samarbejdspartnere.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 82, stk. 2, at handleplanen jævnligt skal sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
Det fremgår endvidere af tilsynsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at planen mindst hver 3. måned skal sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
For personer dømt efter straffelovens §§ 68 og 69 foretages evalueringen/opfølgningen dog hvert halve år.
Ud over ovennævnte opfølgning/evaluering skal der under alle omstændigheder udarbejdes en status på handleplanen, når der skiftes handleplansansvarlig fx ved delegering til anden afdeling. Ved status forstås en kort oplistning af, hvilke aftaler der er gennemført, og hvilke aftaler der skal gennemføres.
For en lang række personer, der er indsat før den 1. juli 2001, vil der være udarbejdet en plan for afsoningen. I disse tilfælde kan afsoningsplanen videreføres i sin nuværende form og med det nuværende indhold, suppleret med oplysninger om tiden efter løsladelsen. Såfremt den resterende afsoningstid forventes at være på mere end et år, skal planen i løbet af afsoningen i forbindelse med justeringer af planen tilpasses retningslinierne om udarbejdelse af handleplaner i denne vejledning.
For personer, der er indsat før den 1. juli 2001, hvor der ikke er udarbejdet afsoningsplan eller lignende, skal handleplanen være udarbejdet senest den 31. december 2001.
For personer, der er undergivet tilsyn inden 1. juli 2001, vil der allerede være udarbejdet handleplaner. Disse planer kan videreføres i deres nuværende form og med det nuværende indhold. For personer dømt i henhold til straffelovens §§ 68 og 69 skal planerne dog bringes i overensstemmelse med retningslinierne i denne vejledning inden den 30. juni 2002.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 29. juni 2001 William Rentzmann /Niels-Ebbe Jensen