Vejledning om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til kreditoplysningsbureauer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/17@2001-01-19/da
Indhold
1. Indledning
Den 1. august 1995 trådte §§ 4-5 i lov nr. 1093 af 21. december 1994 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love i kraft. Herved blev der åbnet mulighed for, at offentlige myndigheder kan indberette deres skyldnere til private kreditoplysningsbureauer. Reglerne har til formål at bidrage til en effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige, gennem en større lighed i behandlingen af gæld til det offentlige og gæld til private, hvad angår muligheden for at videregive oplysninger om gælden til kreditoplysningsbureauer. Denne lighed er dog ikke fuldstændig, idet der gælder en række yderligere garantier til beskyttelse af den registrerede, når videregivelsen foretages af en offentlig myndighed.
Betingelserne for myndighedernes indberetning har hidtil været reguleret af lov om offentlige myndigheders registre kapitel 5 a.
Den 1. juli 2000 trådte lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger ( i det følgende: persondataloven) i kraft. Loven har erstattet lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre. Reglerne om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere er imidlertid blevet videreført og findes nu i persondatalovens kapitel 5. De hidtidige regler om kreditoplysningsbureauer i lov om private registre er ligeledes blevet videreført og findes nu i kapitel 6 i persondataloven. Det bemærkes, at ved lovens ikrafttræden har Registertilsynet skiftet navn til Datatilsynet.
Denne vejledning er i det væsentlige en sammenskrivning af Registertilsynets vejledning nr. 155 af 25. september 1995 og Registertilsynets cirkulæreskrivelse af 25. marts 1997. Derudover er vejledningen ændret på enkelte punkter, bl.a. som følge af erfaringerne siden 1995 og som følge af de ændringer, som vedtagelsen af persondataloven har medført.
Lovens kapitel 5 og 6 er optrykt som bilag 1 til vejledningen.
2. Vejledningens formål
Formålet med denne vejledning er at lette myndighedernes administration af reglerne om videregivelse af oplysninger om gæld til det offentlige til kreditoplysningsbureauer. I det følgende belyses spørgsmål om bl.a.:
· anvendelsesområdet for persondataloven,
· betingelserne for, at en offentlig myndighed kan videregive oplysninger om skyldnere til kreditoplysningsbureauer,
· hvilke oplysninger en offentlig myndighed må videregive til kreditoplysningsbureauer,
· myndighedens pligt til at underrette skyldneren om den påtænkte videregivelse til kreditoplysningsbureauet,
· kreditoplysningsbureauets registrering og videregivelse af oplysninger om gæld, og
· Datatilsynets behandling af klagesager.
3. Generelle bemærkninger
Da reglerne om den offentlige forvaltnings videregivelse til kreditoplysningsbureau af oplysninger om gæld til det offentlige er overført uændret til persondataloven, vil den tidligere praksis på området i henhold til lov om offentlige myndigheders registre fortsat være af betydning. Ordningen i kapitel 5 i den nye lov er dog ændret på ét punkt: Hvor de tidligere regler i lov om offentlige myndigheders registre kapitel 5 a kun omfattede videregivelse af oplysninger om gæld til det offentlige fra offentlige myndigheders edb-registre, omfatter de nye regler enhver videregivelse af edb-behandlede gældsoplysninger samt videregivelse fra myndighedernes manuelle registre. Dette er en konsekvens af det udvidede anvendelsesområde for loven i forhold til offentlige myndigheder, jf. herved lovens § 1, stk. 1.
Det følger af lovens § 1, stk. 4, at kapitel 5 også gælder for behandling af oplysninger om virksomheder m.v.
Offentlige myndigheder har fortsat adgang til at videregive oplysninger om såvel virksomheder som privatpersoner. Udtrykket »virksomheder m.v.« omfatter alle former for erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende institutioner, foreninger og lignende.
Videregivelsen af oplysninger kan ske både skriftligt og via elektronisk databehandling, eventuelt gennem et on-line system. Videregivelsen kan derimod af dokumentationsmæssige årsager ikke ske mundtligt (telefonisk).
Myndighederne er ikke forpligtet til at videregive oplysninger om skyldnere til kreditoplysningsbureauer. Der er med loven alene skabt en mulighed herfor, og den enkelte myndighed kan fastsætte skærpede betingelser for videregivelsen. Dette skyldes ifølge forarbejderne til loven, at det er den enkelte myndighed, der bedst kan vurdere, om en udnyttelse af muligheden for at videregive de pågældende oplysninger vil have den ønskede restanceinddrivelseseffekt.
Den enkelte myndighed har dog pligt til at behandle borgerne lige. En eventuel forskelsbehandling af skyldnere skal derfor kunne begrundes sagligt af myndigheden.
4. Betingelserne for myndighedens videregivelse af oplysninger
Oplysninger om gæld til det offentlige kan i henhold til persondatalovens § 16 videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller
2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.
Ifølge bestemmelsens stk. 2 er det en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed.
Det følger endvidere af lovens § 16, stk. 3, at en betingelse for indberetning i henhold til stk. 1, nr. 2, er, at
1) gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren, eller
2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet, eller
3) kravet er fastslået ved en endelig dom, eller
4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.
Hvis en af ovennævnte betingelser er opfyldt, er det yderligere et krav, at myndigheden med mindst 4 ugers varsel orienterer skyldneren om den påtænkte indberetning til kreditoplysningsbureauet, før videregivelse kan finde sted, jf. lovens § 17, stk. 1.
Det er en betingelse, at gælden er forfalden, dvs. at det tidspunkt, på hvilket fordringshaveren kan kræve betaling, skal være passeret.
Den gæld, der på videregivelsestidspunktet skal udgøre eller overstige 7.500 kr., består af en hovedfordring samt eventuelle renter og gebyrer m.v. Myndigheden har adgang til at kumulere flere forskellige slags krav. Det er den myndighed, der forestår inddrivelsen, der har mulighed for at kumulere fordringer i forbindelse med indberetning af en skyldner, og det er ikke en betingelse, at myndigheden tillige er den oprindelige kreditor for tilgodehavendet.
Inddrivelsesmyndigheden har ikke pligt til at kumulere flere eventuelle gældsposter ved indberetning af en skyldner til et kreditoplysningsbureau. Myndigheden kan frit vælge, hvilke gældsposter der skal danne grundlag for en indberetning. Endvidere kan inddrivelsesmyndigheden foretage yderligere indberetning, hvis der efterfølgende opstår nye gældsposter, der selvstændigt opfylder betingelserne for indberetning. Dette betyder bl.a., at den nye gældspost selvstændigt skal opfylde beløbskravet i § 16, stk. 1, nr. 2, uanset at skyldneren allerede er indberettet for en gæld på mere end 7.500 kr. Administrationen skal dog ske under hensyntagen til sædvanlige forvaltningsretlige principper om, at borgerne skal behandles lige, og at en forskelsbehandling derfor skal kunne begrundes sagligt.
Med hensyn til den i § 16, stk. 3, nr. 1, indeholdte betingelse vedrørende udpantningsret skal myndigheden være opmærksom på, at der udover den omstændighed, at gælden kan inddrives ved udpantning, tillige skal være fremsendt 2 rykkere til skyldneren.
For så vidt angår betingelsen i § 16, stk. 3, nr. 2, om, at der skal være foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, forudsættes det, at skyldneren har været til stede under udlægsforretningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at inddrivelsesmyndigheden har tilsagt skyldneren til en udlægsforretning, hvis skyldneren ikke er mødt op, eller hvis skyldneren ikke er truffet hjemme ved en udgående forretning.
Hvis kravet ikke er tillagt udpantningsret, eller udlægget ikke er foretaget eller forsøgt foretaget, vil videregivelse til et kreditoplysningsbureau af oplysninger om gælden kun kunne ske, hvis kravet er fastslået ved dom, jf. § 16, stk. 3, nr. 3, eller hvis skyldneren, efter at kravet er forfaldent, skriftligt har erkendt den forfaldne gæld, jf. § 16, stk. 3, nr. 4.
5. Myndighedens underretning til skyldneren om videregivelsen
Skyldneren skal mindst 4 uger før indberetningen have skriftlig meddelelse om den påtænkte videregivelse af oplysningerne, jf. § 17, stk. 1. Skyldneren får herved mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser. Endvidere vil varslet give skyldneren mulighed for at undgå indberetning til kreditoplysningsbureauet ved at betale gælden eller indgå en aftale om afdragsvis betaling af gælden.
Meddelelsen, som først kan afgives, når betingelserne for videregivelse i lovens § 16 er opfyldt, skal i henhold § 17, stk. 2, indeholde oplysning om:
1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,
2) til hvilket kreditoplysningsbureau oplysninger vil blive videregivet,
3) hvornår videregivelse vil finde sted, og
4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen, eller hvis der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.
Når der er forløbet 4 uger fra meddelelsen, og hvis aftale om betaling af gælden ikke er kommet i stand, og videregivelsesbetingelserne i øvrigt er opfyldt, kan myndigheden videregive oplysningerne til kreditoplysningsbureauet. Undlades videregivelse, fordi der på dette stadium opnås en aftale, skal der ikke udsendes ny meddelelse, hvis aftalen misligholdes. Men hvis myndigheden i øvrigt undlader at videregive oplysningerne til kreditoplysningsbureauet, og dette ikke er foranlediget af skyldnerens forhold, skal der gives meddelelse på ny, hvis myndigheden senere ønsker at videregive oplysningerne. Myndighedens videregivelse skal derfor i givet fald ske snarest efter 4-ugers periodens udløb.
Udsendelse af en meddelelse, der ikke opfylder kravene i lovens § 17, kan medføre, at betingelserne for indberetning ikke er opfyldt. Myndigheden vil herefter være forpligtet til midlertidigt at slette registreringen hos kreditoplysningsbureauet, indtil korrekt meddelelse er udsendt, og der er forløbet 4 uger, uden at der er indgået en aftale om henstand eller afdragsvis betaling.
6. Hvilke oplysninger må myndigheden videregive
a) Hvilke oplysningstyper omfatter »oplysninger om gæld«
Omfattet af udtrykket »oplysninger om gæld« er oplysninger om skyldnerens identitet (eksempelvis navn, adresse, CVR-nummer og telefonnummer samt fødselsdato og -år) og gældens størrelse. Disse oplysninger samt oplysninger om kreditors identitet vil kunne videregives.
Der må ikke videregives oplysninger om personnummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at der benyttes et særligt kontrolnummer - eller for virksomheders vedkommende CVR-nummeret - hvis dette kan medvirke til at sikre en entydig identifikation, hvilket bl.a. er vigtigt i forbindelse med sletning.
Ligeledes må der ikke videregives oplysninger om hemmelige telefonnumre og afdøde personer. Myndigheden kan derimod godt videregive oplysninger om beskyttede adresser. Dette forudsætter dog bl.a., at myndigheden i den meddelelse, der skal sendes til skyldneren i medfør af lovens § 17, anfører, at også en eventuel beskyttet adresse vil blive videregivet, og at den beskyttede adresse ikke vises i kreditoplysningsbureauets svarbillede til abonnenterne, hvilket myndigheden skal pålægge kreditoplysningsbureauet at drage omsorg for.
Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, ikke må videregives. Myndigheden kan derfor ikke videregive oplysninger om gældens art , f.eks. om gælden udspringer af et krav efter sociallovgivningen.
Af § 15, stk. 3, fremgår, at fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i kapitel 5 ikke af den grund anses for offentligt tilgængelige i øvrigt. Med en videregivelse efter lovens bestemmelser er der tale om en videregivelse til en lukket kreds bestående af kreditoplysningsbureauet og dets abonnenter, i det omfang disse forespørger på den pågældende person. Abonnenterne vil være kontraktligt forpligtet til at hemmeligholde de modtagne oplysninger. De offentlige myndigheder, som abonnerer på kreditoplysningsbureauet, er således forpligtet til at behandle oplysningerne som fortrolige. For alle oplysninger om skyldneren, herunder oplysninger om at skyldneren er registreret i et kreditoplysningsbureau og oplysninger, som myndigheden indhenter ved forespørgsel til et kreditoplysningsbureau, gælder bestemmelserne i forvaltningsloven, den borgerlige straffelov, persondataloven samt lovgivningen i øvrigt. Det er således med bestemmelsen i § 15, stk. 3, angivet, at oplysninger om gæld til det offentlige ikke mister sin karakter af at være fortrolige, uanset at oplysningerne er videregivet til et kreditoplysningsbureau.
b) Særligt hvor skyldneren bestrider fordringens eksistens eller størrelse
Efter persondatalovens § 20, stk. 1, må kreditoplysningsbureauer registrere og videregive oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Det fremgår endvidere af lovens § 24, at oplysninger eller bedømmelser, der viser sig urigtige eller vildledende, snarest muligt skal slettes eller berigtiges.
Endelig fremgår det af lovens § 25, at hvis en oplysning eller bedømmelse, der viser sig urigtig eller vildledende, forinden er blevet videregivet, skal bureauet straks give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og til alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet er blevet bekendt med forholdet. Den registrerede skal tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget underretning, og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer.
Af de nævnte regler følger bl.a., at det er særdeles vigtigt, at myndigheden ikke indberetter fordringer, som viser sig af den ene eller anden grund ikke at bestå.
Det fremgår af forarbejderne til reglerne om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere, at den omstændighed, at skyldneren har indgivet klage over kravets eksistens eller størrelse, ikke er til hinder for videregivelsen, i det omfang kravet er eksigibelt, dvs. at kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes. Medmindre klagen er åbenbart grundløs, vil det dog oftest være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive oplysningerne, indtil klagesagen er behandlet og afgørelsen meddelt skyldneren.
c) Gældsforhold, som er mere end 5 år gamle, og sletningsfristens beregning
Efter persondatalovens § 20, stk. 3, må oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke behandles, herunder registreres og videregives.
En registreret skyldner skal derfor som udgangspunkt slettes senest 5 år efter det tidspunkt, hvor videregivelsesbetingelserne i lovens § 16, stk. 3, for krav over 7.500 kr. første gang var opfyldt. I de tilfælde, hvor en indberetning udskydes på grund af en klage fra skyldneren over fordringens eksistens eller størrelse, begynder 5 års fristen dog først at løbe fra klagesagens afgørelse.
I bilag 2 er givet en række vejledende eksempler på sletningsfristens beregning.
For så vidt angår beregning af den 5-årige sletningsfrist for gældsforhold, som vedrører perioden før reglerne trådte i kraft den 1. august 1995, skal myndigheden i de enkelte tilfælde foretage en vurdering af, hvornår betingelserne i lovens § 16, stk. 3, for videregivelse af oplysningerne første gang ville have været opfyldt, hvis loven havde været gældende. For så vidt angår beløbsstørrelsen på 7.500 kr., er det dog de nuværende forhold, der er afgørende for, om indberetning kan finde sted.
For at sikre, at sletning sker til tiden, skal myndigheden, samtidig med at indberetning foretages, give kreditoplysningsbureauet meddelelse om, hvornår den 5-årige sletningsfrist skal beregnes fra. Det er den indberettende myndighed, der er ansvarlig for sletningsfristens beregning.
Hvis fuld og endelig betaling af det beløb, skyldneren er registreret for, finder sted, skal den myndighed, der har forestået indberetningen, straks give bureauet meddelelse herom, så bureauet kan markere, at fordringen er betalt, samt slette registreringen. Uanset om der sker betaling eller ej, kan myndigheden dog til enhver tid anmode bureauet om at slette registreringen straks.
Det fremgår af lovens § 16, stk. 1, nr. 2, at gælden på videregivelsestidspunktet skal overstige 7.500 kr. Heri ligger, at det kun er på selve videregivelsestidspunktet, at gælden skal overstige 7.500 kr. Hvis skyldneren - efter at vedkommende er blevet registreret i et kreditoplysningsbureau - betaler gælden ned under 7.500 kr., er myndigheden ikke forpligtet til at trække indberetningen tilbage.
d) Afdragsaftaler
I den situation, hvor en skyldner på grund af restance er blevet indberettet til et kreditoplysningsbureau, men derefter indgår og overholder en afdragsordning, er der ingen pligt for myndigheden til at trække indberetningen tilbage. Myndigheden er dog altid berettiget til at trække indberetningen tilbage i sådanne situationer.
Hvis der er givet henstand eller indgået en aftale om afdragsvis betaling, og denne aftale overholdes, kan videregivelse af oplysninger om gælden ikke ske. Denne begrænsning er ifølge forarbejderne til loven i overensstemmelse med lovens formål, nemlig at tilskynde til betaling af gælden, herunder ved afdragsvis betaling.
Derimod forhindrer den omstændighed, at forhandlinger om en afdragsaftale er indledt, ikke, at oplysninger om gælden kan videregives. I sådanne tilfælde vil det dog ofte være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive de pågældende oplysninger. Dette gælder særligt, når myndigheden skønner, at aftalen vil kunne indgås inden for kort tid.
I øvrigt forpligter reglerne i persondatalovens kapitel 5 ikke en myndighed til at acceptere en tilbudt afdragsordning. Hvis en myndighed ikke finder en tilbudt afdragsordning tilfredsstillende, set i forhold til restancens størrelse, og meddeler skyldneren, at afdragsaftalen ikke kan accepteres til afværgelse af registrering i et kreditoplysningsbureau, er loven ikke til hinder for, at der indgås en aftale alene med det formål at nedbringe gælden. Myndigheden skal blot have gjort det klart for borgeren, på hvilke vilkår aftalen indgås, ligesom myndigheden i den forbindelse har pligt til at behandle borgerne lige.
7. Kreditoplysningsbureauets registrering og videregivelse - lov om behandling af personoplysninger kapitel 6
Registrering hos bureauet vil sædvanligvis ske samme dag, som oplysningen modtages. Der sendes herefter en kvittering til myndigheden. Fra registreringstidspunktet vil oplysningerne være tilgængelige for samtlige bureauets abonnenter - såvel private som offentlige.
Når oplysningerne om gældsforholdet er registreret i kreditoplysningsbureauet, finder bestemmelserne i kapitel 6 i persondataloven om kreditoplysningsbureauer anvendelse. Bureauet skal bl.a. i overensstemmelse med § 28, stk. 1, eller § 29, stk. 1, meddele de oplysninger, der er nævnt i disse bestemmelser, til den, der behandles oplysninger om (§ 21), iagttage den 5-årige sletningsfrist (§ 20, stk. 3), give indsigt efter begæring (§ 22), ligesom der skal ske sletning eller berigtigelse af oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende (§§ 24 og 25).
8. Datatilsynets behandling af klagesager
Det er i forarbejderne til reglerne om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere forudsat, at en klage til Datatilsynet over en offentlig myndigheds videregivelse af oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau i videst muligt omfang behandles som en sag mellem Datatilsynet og den myndighed, der har videregivet oplysningerne. Det er myndigheden, der over for Datatilsynet skal kunne dokumentere, at betingelserne for indberetning er opfyldt. Myndigheden skal derfor ikke medsende dokumentation til bureauet for, at videregivelsesbetingelserne er opfyldt.
I forbindelse med Datatilsynets behandling af klagesager vil tilsynet som oftest anmode myndigheden om at oplyse følgende:
· hvad grundlaget for indberetningen er, herunder
· hvilken af betingelserne i persondatalovens § 16, stk. 3, der danner grundlag for indberetningen, samt
· om der i medfør af lovens § 17 er udsendt skriftlig meddelelse.
Myndigheden vil endvidere blive anmodet om at indsende dokumentation for, at betingelserne for indberetning er opfyldt, kopi af meddelelsen i henhold til lovens § 17 og dokumentation for sletningsfristens beregning.
Klagesagen kan resultere i, at Datatilsynet meddeler bureauet et påbud om at slette den pågældende oplysning. Datatilsynet har - i tilfælde af gentagne overtrædelser af reglerne fra myndighedens side - også mulighed for at meddele bureauet påbud om at ophøre med at anvende den pågældende myndighed som abonnent.
Underskrift 1
Datatilsynet, den 19. januar 2001 Henrik Waaben
Bilag 1
Bilag 1
Uddrag af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger Kapitel 5 Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige § 15. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer. Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, må ikke videregives. Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt. § 16. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling. Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed. Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at 1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren, 2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet, 3) kravet er fastslået ved endelig dom eller 4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld. § 17. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger om, 1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet, 2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelsen vil ske, 3) hvornår videregivelse vil finde sted, og 4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling. § 18. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere betingelser end de i § 16 nævnte er opfyldt. Kapitel 6 Kreditoplysningsbureauer § 19. Den, som ønsker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbu-reau), skal indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet, inden behandlingen påbegyndes, jf. § 50, stk. 1, nr. 3.
§ 20. Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4, må ikke behandles. Stk. 3. Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed. § 21. Kreditoplysningsbureauer skal i overensstemmelse med § 28, stk. 1, eller § 29, stk. 1, meddele de oplysninger, der er nævnt i disse bestemmelser, til den, der behandles oplysninger om. § 22. Kreditoplysningsbureauer skal til enhver tid på begæring af den registrerede inden 4 uger på en let forståelig måde meddele denne indholdet af de oplysninger og bedømmelser, som bureauet har videregivet om den pågældende inden for de sidste 6 måneder, samt af de øvrige oplysninger, som bureauet på tidspunktet for begæringens fremsættelse opbevarer om den pågældende i bearbejdet form eller på digitalt medium, herunder foreliggende bedømmelser. Stk. 2. Er bureauet i besiddelse af yderligere materiale om den registrerede, skal dette samtidig meddeles den pågældende med oplysning om materialets art samt om, at den registrerede kan få adgang til at gennemgå det ved personlig henvendelse til bureauet. Stk. 3. Bureauet skal endvidere give oplysning om kategorien af modtagere af oplysningerne samt tilgængelig information om, hvorfra de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger stammer. Stk. 4. Den registrerede kan forlange, at bureauet giver meddelelse som nævnt i stk. 1-3 skriftligt. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for skriftlige meddelelser. § 23. Oplysninger om økonomisk soliditet og kreditværdighed må kun meddeles skriftligt, jf. dog § 22, stk. 1-3. Bureauet kan dog til abonnenter meddele summariske oplysninger mundtligt eller på lignende måde, såfremt spørgerens navn og adresse noteres og opbevares i mindst 6 måneder. Stk. 2. Kreditoplysningsbureauers publikationer må kun indeholde oplysninger i summarisk form og kun udsendes til personer eller virksomheder, der abonnerer på meddelelser fra bureauet. Publikationerne må ikke indeholde oplysninger om de registreredes personnummer.
Stk. 3. Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives. De i 1. og 2. pkt. nævnte regler gælder tillige for videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i forbindelse med udarbejdelse af bredere kreditbedømmelser. Stk. 4. Videregivelse af summariske oplysninger om enkeltpersoners skyldforhold må kun ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan danne grundlag for vurderingen af økonomisk soliditet og kreditværdighed for andre end de pågældende enkeltpersoner. § 24. Oplysninger eller bedømmelser, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. § 25. Er en oplysning eller bedømmelse, der viser sig urigtig eller vildledende, forinden blevet videregivet, skal bureauet straks give skriftlig underretning om berigtigelsen til den registrerede og til alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet er blevet bekendt med forholdet. Den registrerede skal tillige have meddelelse om, hvem der har modtaget underretning efter 1. pkt., og hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer. § 26. Henvendelser fra en registreret om sletning, berigtigelse eller blokering af oplysninger eller bedømmelser, der angives at være urigtige eller vildledende, eller om sletning af oplysninger, der ikke må behandles, jf. § 37, stk. 1, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen besvares skriftligt af bureauet. Stk. 2. Nægter bureauet at foretage den begærede sletning, berigtigelse eller blokering, kan den registrerede inden 4 uger efter modtagelsen af bureauets svar eller efter udløbet af den i stk. 1 nævnte svarfrist indbringe spørgsmålet for Datatilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages sletning, berigtigelse eller blokering. Bestemmelsen i § 25 gælder tilsvarende. Stk. 3. Bureauets svar skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe spørgsmålet for Datatilsynet og om fristen herfor.
Bilag 2
Bilag 2
Vejledende eksempler på Beregning af den 5-årige sletningsfrist Den myndighed, der forestår indberetningen af en skyldner til kreditoplysningsbureauet, skal samtidig med indberetningen angive, hvornår den 5-årige sletningsfrist skal beregnes fra. Sletningsfristen beregnes som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor videregivelsesbetingelserne første gang var opfyldt. Nedenfor er givet en række vejledende eksempler på sletningsfristens beregning. Datatilsynet understreger, at tilsynet forbeholder sig ret til i konkrete klagesager at fravige de anførte vejledende retningslinier for sletningsfristens beregning, hvis klagesagens konkrete omstændigheder taler for det. Eksempel 1 Hvis indberetning sker på baggrund af lovens § 16, stk. 3, nr. 1, dvs. i de tilfælde, hvor gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren, skal sletningsfristen beregnes fra datoen for afsendelsen af 2. rykker. I de tilfælde hvor myndigheden vælger først at indberette skyldneren efter, at udpantningsforretning er afholdt, skal sletningsfristen dog først beregnes fra datoen for afholdelse af udpantningsforretningen. Eksempel 2 Hvis indberetning sker på baggrund af lovens § 16, stk. 3, nr. 2, dvs. i de tilfælde, hvor udlæg er foretaget eller forsøgt foretaget for kravet, skal sletningsfristen beregnes fra den dato, hvor udlægget er foretaget eller forsøgt foretaget. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis et udlæg foretages på baggrund af en forudgående dom, beregnes sletningsfristen fra domstidspunktet, uanset om der senere måtte være foretaget udlæg eller lignende for kravet. Eksempel 3 Hvis indberetning sker på baggrund af lovens § 16, stk. 3, nr. 3, dvs. i de tilfælde, hvor kravet er fastslået ved endelig dom, skal sletningsfristen beregnes fra datoen for afsigelsen af den endelige dom. Eksempel 4 Hvis indberetning sker på baggrund af lovens § 16, stk. 3, nr. 4, dvs. i de tilfælde, hvor myndigheden har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld, skal sletningsfristen beregnes fra datoen for skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld. Eksempel 5 I de tilfælde, hvor indberetningen er blevet udskudt på grund af klage over fordringens eksistens eller størrelse, skal sletningsfristen beregnes fra datoen for klagesagens afgørelse. Eksempel 6 I de tilfælde, hvor indberetningen trækkes tilbage på grund af en klage over fordringens eksistens eller størrelse, men senere indberettes igen, efter at klagesagen er blevet afgjort, skal sletningsfristen beregnes fra den oprindeligt angivne sletningsfrist. Eksempel 7
I de tilfælde, hvor indberetningen består af flere fordringer, der ikke i sig selv opfylder beløbskravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 2, og den offentlige myndighed derfor vælger at kumulere fordringerne, skal sletningsfristen beregnes fra det tidspunkt, hvor videregivelsesbetingelserne for den ældste del af fordringen første gang var opfyldt. Eksempel 8 I de tilfælde, hvor skyldneren - efter udsendelse af den i lovens § 17 omhandlede meddelelse, men forinden videregivelse til kreditoplysningsbureauet har fundet sted - har indgået aftale om betaling af gælden, og denne aftale ikke overholdes, hvorefter skyldneren indberettes til kreditoplysningsbureauet, skal sletningsfristen beregnes fra datoen for betalingsaftalens misligholdelse.