Vejledning til bekendtgørelse om supplerende dagpenge
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/186@2001-11-08/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 er der fastsat regler om supplerende dagpenge.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.
Retten til at få supplerende dagpenge efter denne bekendtgørelse skal ses i sammenhæng med de øvrige regler, der gælder for retten til dagpenge. Det drejer sig fx om:
bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse,
bekendtgørelse om rådighed og
bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Der kan udbetales dagpenge for søgnehelligdage, hvis de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder reglerne om tilmelding til arbejdsformidlingen (AF).
Det betyder, at et medlem, som ophører med at arbejde ved udgangen af dagen før en søgnehelligdag, har ret til dagpenge for søgnehelligdagen(e), hvis de almindelige betingelser for at udbetale dagpenge er opfyldt. Et medlem, som fortsætter med ledighed efter søgnehelligdagen(e), skal derfor tilmelde sig AF på den første åbningsdag efter søgnehelligdagen(e). Et medlem, som kun er ledig på søgnehelligdagen(e), fordi medlemmet er i arbejde umiddelbart før og efter søgnehelligdagen(e), vil på trods af den manglende tilmelding have ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for dagpenge, herunder at medlemmet har været ledig på søgnehelligdagen(e). Ved ledighed før en søgnehelligdag(e), hvor tilmelding til AF har været mulig, vil manglende tilmelding til AF medføre, at medlemmet mister retten til dagpenge også for søgnehelligdagen(e), indtil medlemmet tilmelder sig AF.
Ved afgørelsen af, om der er tale om nedsat tid, er udgangspunktet forholdet mellem arbejdet i ugen og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid. Det betyder, at et medlem, der fx opnår 2 dages arbejde på 7,4 timer dagligt, anses for at arbejde på nedsat tid, da der er tale om mindre end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid er som hovedregel 37 timer. Hvis et medlem arbejder med et lavere timetal end 37, og medlemmets overenskomst fastsætter, at det lavere timetal udgør fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid, anses medlemmet ikke for at arbejde på nedsat tid. Der kan derfor ikke udbetales supplerende dagpenge til medlemmet.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 29 timer ugentligt med aften- og natarbejde eller weekend arbejde. Af overenskomsten fremgår det, at den fulde sædvanlige ugentlige arbejdstid er 29 timer, fordi der er tale om aften- og natarbejde eller weekend arbejde. Medlemmet kompenseres for de skæve arbejdstider ved en lavere ugentlig arbejdstid, men lønnen svarer i princippet til løn for 37 timer. Medlemmet anses ikke for at arbejde på nedsat tid, og har derfor ikke ret til supplerende dagpenge.
Kravet om indsendelse af frigørelsesattest vil både gælde for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer. Det skyldes, at der gælder de samme krav til at kunne overtage arbejde med dags varsel, hvorfor der ikke skal gøres forskel på de to forsikringskategorier.
Supplerende dagpenge i en uge beregnes efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Dvs. den arbejdstid, der er fastsat i den overvejende del af de kollektive overenskomster. Denne arbejdstid er for tiden 37 timer om ugen, og der kan derfor højst udbetales supplerende dagpenge i forhold til 37 timer om ugen.
For deltidsforsikrede fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden på baggrund af gennemsnittet af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
For deltidsforsikrede skal der mindst være 180/195 løntimer i en periode på 12 ugers/3 måneder, som kan danne grundlag for en beregning. Dette svarer til gennemsnitlig 15 løntimer i hver uge i perioden. Det fremgår af bekendtgørelsen om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
Et medlem, som fx overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring onsdag i uge 25, vil være omfattet af reglerne om supplerende dagpenge for deltidsforsikrede fra starten af uge 26.
Brugen af et medlems egne oplysninger (på tro og love) om arbejdets omfang bygger på en forudsætning om, at oplysningerne kan kontrolleres hos arbejdsgiveren. Dvs., at arbejdsgiveren skal kunne afgive oplysninger om arbejdets omfang.
Ved denne vurdering er det afgørende, om det er et naturligt element, at arbejdsgiveren eller en ansat, der er bemyndiget hertil, har mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og omfang.
Det er ikke afgørende, om arbejdets udførelse og omfang kontrolleres permanent. Arbejdet skal være af en sådan beskaffenhed, at en regelmæssig kontrol af arbejdets udførelse og omfang kan udøves som et naturligt led i ansættelsesforholdet, og at dette kan ske til hver en tid.
Det er derfor afgørende, at arbejdsgiveren reelt har mulighed for at opfylde disse krav til kontrol af arbejdstiden. Dette forudsætter fx ved arbejde på en fast arbejdsplads, at arbejdsgiver eller dennes repræsentant i et vist omfang er til stede på arbejdspladsen.
Der er typisk tale om kontrollabelt arbejde, når arbejdet udføres på en virksomhed eller på en arbejdsplads, som arbejdsgiveren har anvist og under opsyn af en arbejdsgiverrepræsentant.
Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som omfatter medlemmet og arbejdsgiveren.
Bestemmelserne omfatter kollektive overenskomster og tiltrædelsesoverenskomster, hvor en uorganiseret arbejdsgiver har indgået aftale med lønmodtagerparten om at tiltræde en kollektiv overenskomst.
Arbejdstiden er den, der fremgår af overenskomsten. Hvis overenskomsten giver mulighed for, at den ansatte og arbejdsgiveren kan aftale en fleksibel arbejdstid, kan arbejdstiden anses som kontrollabel. Det kræver, at den samlede arbejdstid i en bestemt periode svarer til den normale arbejdstid i overenskomsten.
Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst, der fastsætter arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm.
En arbejdstidsnorm er en norm for arbejdstiden, som er fastsat i overenskomsten eller aftalen. Den er ikke nødvendigvis angivet som en ugentlig/daglig arbejdstid. En sådan norm er typisk udtrykt i et antal timer, som udgør arbejdstiden over en nærmere bestemt periode, fx en månedsnorm eller en årsnorm.
Hvis arbejdet normalt kræver forberedelse, anses arbejdet som udgangspunkt som ukontrollabelt. Der kan fx være tale om skuespillere, musikere og foredragsholdere. Arbejdet anses dog som kontrollabelt, hvis medlemmet opfylder betingelserne i stk. 2 eller 3, og overenskomsten regulerer omfanget af forberedelsestiden og betalingen heraf. Der kan fx være tale om undervisning og censorer. Reglerne for mundtlig og skriftlig forberedelse bliver fremover ens, hvorefter den kontrollable arbejdstid bliver ganget med omregningsfaktoren og indtægten ved ukontrollabelt arbejde bliver omregnet til timer ved hjælp af den gældende omregningssats.
Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden i nogle tilfælde anses for kontrollabel på baggrund af en skriftlig individuel ansættelsesaftale.
Det kræver, at medlemmet er fast lønnet, og at arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Desuden skal mindst 2 af de i punkt 1-6 nævnte kriterier være opfyldt.
Arbejdet kan også være kontrollabelt i tilfælde af, at der er et cirkulære som regulerer arbejdstiden, og som er forhandlet med de forhandlingsberettigede organisationer. Dette cirkulære kan herefter anses som en del af ansættelsesaftalen, hvori arbejdstiden kan reguleres.
Procedurer for registrering af arbejdstiden og arbejdets udførelse kan fx være en daglig eller ugentlig rapport fra medlemmet til arbejdsgiver.
Aftalen skal indeholde bestemmelser om over- eller merarbejde og om løn herfor. Det kan forhindre den situation, at der arbejdes ud over den aftalte arbejdstid (fx 37 timer), og overarbejdet honoreres via en fast høj løn for de 37 timer.
Ved fx distance- eller hjemmearbejde kan det være aftalt, at medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren i bestemte tidsrum. Formålet er, at arbejdsgiveren i dette tidsrum kan komme i kontakt med medlemmet.
Lønnen må ikke afvige væsentligt fra det, der senest er aftalt. Lønnen skal være konstant over en vis periode, så der ikke er grund til at antage, at medarbejderen har arbejdet mere end den aftalte arbejdstid. Lønstigninger, der i forvejen er aftalt, er som udgangspunkt ikke en væsentlig afvigelse fra det, der senest er aftalt.
Lønnen skal svare til den normale løn for et tilsvarende eller lignende arbejde inden for medlemmets faglige område. Ved denne vurdering kan der tages udgangspunkt i overenskomster på det faglige område eller i lønstatistikker.
Fast løn skal ses i modsætning til hel eller delvis provisionsløn. Gratiale, tantieme, overskudsdeling m.v. anses ikke for at være provision.
Hvis der indgår provision i medlemmets løn, kan medlemmets arbejdstid ikke anses som kontrollabel efter stk. 2-4.
Fast løn omfatter både fast time-, uge- og månedsløn.
Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af indtægten før skat men incl. ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing) til timer med omregningssatsen. Der henvises til bekendtgørelsen om fastsættelse og regulering af omregningssatsen.
Når der skal ske omregning, skal man være opmærksom på, at § 8 indeholder en særlig belægningsregel for medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid.
Ved opgørelsen af nettoindtægten sker der fradrag for de dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til skattereglerne fradrages indtægten før skatteberegning. Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.
Der sker ikke fradrag for ligningsmæssige fradrag. Dvs. udgifter, der kun fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst ved skatteligningen.
Tidsbegrænsningen gælder fuldtidsforsikrede medlemmer, der har en fast tilknytning til en arbejdsgiver.
Tidsbegrænsningen gælder kun dagpenge og ikke andre ydelser der udbetales fra a-kassen.
Et medlem anses for at have en fast tilknytning til en arbejdsgiver, når medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel. Varslet betyder, at retten til supplerende dagpenge er betinget af, at arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra varslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Dvs., at der foreligger en frigørelsesattest, eller det fremgår af en ansættelseskontrakt, at arbejdsgiveren giver afkald på varslet.
Et medlem er derfor ikke omfattet af tidsbegrænsningen, hvis der ikke gælder et opsigelsesvarsel for medlemmet.
Et medlem er heller ikke omfattet af tidsbegrænsningen, selv om medlemmet arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel, hvis arbejdet ligger uden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde. Det skyldes, at rådighedsreglerne ikke i denne situation kræver, at arbejdsgiveren giver afkald på varslet.
Uger med arbejde, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen, indgår i opgørelsen af tidsbegrænsningen. Det gælder dog ikke uger, hvor et medlem deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning.
Hvis der i et ansættelsesforhold forekommer uger uden beskæftigelse, og der derfor udbetales fulde dagpenge, skal uger med fulde dagpenge ikke medregnes ved opgørelsen af 52 ugers begrænsningen, medmindre der er tale om et ansættelsesforhold, hvor der arbejdes i turnus eller efter vagtplan.
Arbejder et medlem i turnus fx 37 timer i den ene uge og 0 timer i den anden uge, tæller begge uger med i perioden på 52 uger. Det gælder også for medlemmer, der arbejder på nedsat tid, og som arbejder i en vagtplan, der kører over et antal uger.
Hvis et medlem, der arbejder i en turnus, får merarbejde eller andet arbejde ved siden af, der betyder, at der ikke udbetales supplerende dagpenge for en eller flere uger, tæller disse uger ikke med ved opgørelsen af, om medlemmet er faldet for tidsbegrænsningen.
Uger, hvor et medlem får erstatning for løn for udført arbejde, tæller med i tidsbegrænsningen. Der kan være tale om en virksomhed, som er gået konkurs, og hvor medlemmet ikke har fået løn for udført arbejde, men får erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond. Derimod tæller uger, hvor medlemmet får erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel fra Lønmodtagernes Garantifond og uger, hvor medlemmet får erstatning for uberettiget bortvisning, ikke med.
Hvis medlemmet er fritstillet i en opsigelsesperiode og derfor får løn i opsigelsesperioden, tæller ugerne med i perioden på 52 uger.
For medlemmer, der arbejder i turnus, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid lægges til grund ved afgørelsen af, om medlemmet har generhvervet retten til supplerende dagpenge.
Perioder, der betragtes som eller sidestilles med arbejde i henhold til lovens § 53 og § 56, betragtes også som arbejde i relation til generhvervelsen af retten til supplerende dagpenge. Konsekvensen er, at et medlem ikke kan generhverve retten til supplerende dagpenge ved støttet arbejde.
Bestemmelsen fastslår, at retten til supplerende dagpenge for deltidsforsikrede bortfalder, når der er udbetalt supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger.
Bestemmelsen indebærer, at alle uger, hvor et deltidsforsikret medlem får supplerende dagpenge som følge af arbejde på nedsat tid, er omfattet af tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge. Det gælder, uanset om medlemmet har arbejdet i et arbejdsforhold med opsigelsesvarsel eller ej.
Deltidsforsikrede kan ikke få udbetalt supplerende dagpenge, efter de er faldet for tidsbegrænsningen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, før betingelserne for generhvervelse af retten til supplerende dagpenge er opfyldt.
For ansatte i servicejob, skal perioden efter den 1. april 2001 medregnes i tidsbegrænsningen. Dette gælder således også for medlemmer, der er påbegyndt servicejob før den 1. april 2001.
Et medlem, der mister retten til supplerende dagpenge i henhold til § 5, stk. 1 og 2, kan uden dagpengemæssige konsekvenser opsige sit arbejde. For at sikre, at medlemmet kan opsige sit arbejde i god tid, så pågældende kan fratræde, når retten til supplerende dagpenge ophører, skal a-kassen orientere medlemmet om, at medlemmet står overfor at miste retten til supplerende dagpenge.
Et fuldtidsforsikret medlem, der er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1, kan modtage dagpenge i enkelte uger med delvis arbejde, når der ikke er tale om beskæftigelse på fast nedsat tid.
Afgørende for, om der kan udbetales supplerende dagpenge, efter at et fuldtidsforsikret medlem er faldet for tidsbegrænsningen, er, om det aktuelle arbejde er omfattet af § 5, stk. 1. Hvis det ikke er tilfældet, kan der udbetales supplerende dagpenge for den pågældende uge.
Eksempel:
Et medlem, der har været ansat på fast nedsat tid i 20 timer om ugen, er faldet for tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1. Medlemmet har derfor sagt sit arbejde op og er fuldt ledig.
Medlemmet bliver i ledighedsperioden tilbudt en enkelt dags arbejde som afløser. Medlemmet tager dette arbejde.
Da arbejdet ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge for denne uge.
Efter bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed kan et medlem, som mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 5, stk. 1 og 2, uden konsekvenser opsige sit arbejde til fratræden, når retten til supplerende dagpenge ophører.
Der kan opstå situationer, hvor et medlem har opsagt sin stilling, men hvor medlemmet fx på grund af udefra kommende omstændigheder, som ikke kunne forudses, ikke får opbrugt sin ret til supplerende dagpenge.
I disse situationer skal medlemmet heller ikke pålægges karantæne for selvforskyldt ledighed. For at sikre, at disse medlemmer ikke bliver stillet anderledes i forhold til supplerende dagpenge, fastslår § 6, at de skal stilles, som om retten til supplerende dagpenge var bortfaldet.
Det betyder blandt andet, at medlemmet efter arbejdsophøret skal have 26 ugers arbejde med mere end 30 timers arbejde om ugen inden for 12 måneder for at generhverve retten til supplerende dagpenge.
Det kan forekomme, at et medlem modtager et vederlag, der overstiger omfanget af det faktisk udførte arbejde. I sådanne situationer skal der ske fradrag for antallet af løntimer. Dette kan fx forekomme, hvis medlemmet modtager løn under en virksomhedslukning eller modtager løn i en opsigelsesperiode, hvor der ikke arbejdes.
Hvis et medlem modtager løn under en virksomhedslukning, skal der dog ikke ske fradrag ved hjælp af løntimer, hvis lønudbetalingen i perioden med virksomhedslukning kan henføres til arbejde, der er udført tidligere. Er dette ikke tilfældet, fx fordi der er tale om en funktionær- eller en funktionærlignende ansættelse med fast løn, er udbetalingerne omfattet af stk. 2.
Ansættelsesforhold, hvor der bliver udbetalt en fast ugeløn, men hvor den ugentlige faktiske arbejdstid kan variere, så den både kan ligge over og under løntimetallet, er ikke omfattet af stk. 2.
Inden for visse områder kan det være nødvendigt at fastsætte særlige retningslinier for belægning af dagpengekortet.
Det er fx tilfældet inden for dele af undervisningsområdet. På dette område sker der ofte ansættelse på fast nedsat tid i en på forhånd afgrænset periode, og hvor lønnen er fast. I sådanne situationer er der mulighed for at give tilladelse til at belægge dagpengekort med løntimer i stedet for faktiske arbejdstimer.
Medlemmer med en ukontrollabel arbejdstid skal efter§ 4 have omregnet deres nettoindtægt til timer. Desuden kan der blive tale om at anvende belægningsreglen i § 8, stk. 1, som betyder, at der skal belægges med 7,4 timer, hvis det omregnede timetal er mindre (minimumsbelægning). Det skal ske, hvis a-kassen vurderer, at arbejdets art betyder, at medlemmet ikke kan anses for at være ledig. A-kassen skal derfor som udgangspunkt ikke vurdere det konkrete ansættelsesforhold.
Der er tale om faggrupper, hvor der er en formodning for, at arbejdet efter sin art er hel dagsarbejde. Som eksempler kan nævnes fiskere, sælgere og taxachauffører.
I stk. 2 og 4 er der åbnet mulighed for, at medlemmerne ikke skal minimumsbelægges.
Dette betyder, at et fuldtidsforsikret medlem, der kan godtgøre, at det daglige arbejde har været mindre end 7,4 timer, kun skal have foretaget belægning med de omregnede timer, jf. § 4.
Eksempel:
En fuldtidsforsikret chauffør har inden for et døgn haft en indtjening ved hyrevognskørsel, som omregnet svarer til 5,5 timers arbejde.
Som udgangspunkt er en chauffør omfattet af § 8, stk. 1, og dagpengekortet skal derfor belægges med 7,4 timer. Chaufføren kan imidlertid fremlægge oplysninger fra vognmanden, som godtgør, at han kun har haft hyrevognen til sin disposition i 6,5 timer i det pågældende døgn. Dagpengekortet skal herefter kun belægges med 5,5 timer.
Havde det omregnede timetal været 8,5 timer, skulle dagpengekortet belægges med 8,5 timer.
Hvis et fuldtids- eller deltidsforsikret medlem godtgør, at det daglige arbejde har været mindre end 7,4 timer/1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, og der ikke har været indtægter forbundet med arbejdet, skal dagpengekortet belægges med det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse, jf. § 4, stk. 4.
§ 9 indeholder regler for, hvordan dagpengekortet skal belægges, når medlemmet ikke er til rådighed eller af anden grund ikke har ret til dagpenge.
Fradrag i dagpenge beregnes i forhold til fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og ikke i forhold til et bestemt antal dage. Fradrag vil typisk ske i situationer, hvor medlemmet enten har arbejde/ indtægt i ugen, eller medlemmet ikke har været til rådighed.
Fradrag for arbejde (indtægt) skal ske, uanset hvornår arbejdet er udført i ugen.
Modtager et medlem løn under sygdom for et større antal timer end 7,4, (fx fordi medlemmet er ansat til 9 timers arbejde lørdag og 9 timers arbejde søndag) skal medlemmets dagpengekort belægges med det antal timer, der udbetales løn for under sygdom.
Et medlem, som afholder ferie i en karantæneperiode eller i en periode, hvor pågældende er omfattet af lovens § 53, stk. 1, eller § 54, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer, da medlemmet er udelukket fra dagpenge grundet karantæne/karenstid.
Et medlem, der holder egen optjent ferie eller ferie med dagpenge, skal have hver feriedag belagt med 7,4 timer.
Dagpengekortet skal ikke belægges på lørdage ved afholdelse af ferie - herunder egen optjent ferie.
Hvis medlemmet har optjent og skal afholde en halv feriedag, belægges dagpengekortet med 3,7 timer.
Ved belægning af dagpengekort for halve feriedage med 3,7 timer er der ikke generelt åbnet mulighed for afholdelse af halve feriedage. Belægningsreglen er alene aktuel for medlemmer, der har optjent halve feriedage fx 2,5 feriedage.
Ved afholdelse af halve feriedage uden tilmelding til AF skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer.
A-kassen skal søge direktoratet om at få udarbejdet særlige regler, og den skal i den forbindelse godtgøre, at der er et behov for disse regler inden for de(t) konkrete arbejdsområde(r), særreglerne skal dække.
Den tekniske belægning for G-dage skal anføres på dagpengekortet ud for medlemmets 1. og 2. ordinære arbejdsdag.
Arbejder medlemmet normalt 5 dage om ugen fra mandag til og med fredag, og ophører medlemmet med arbejdet fredag ved normal arbejdstids ophør, skal dagpengekortet teknisk belægges med 7,4 timer den 1. og 2. ordinære arbejdsdag; dvs. den følgende mandag og tirsdag.
Hvis medlemmet normalt skal stå til rådighed for en 7-dages uge og dagpengekortet derfor i tilfælde af sygdom m.v. teknisk skal belægges alle ugens dage, skal den tekniske belægning for G-dage ved arbejdsophør en fredag eller lørdag ske henholdsvis lørdag og søndag eller søndag og mandag.
Et medlem, hvis dagpengekort kun skal belægges med 3,7 timer i henhold til § 11, stk. 2, skal ved manglende tilmelding til AF have belagt kortet med op til 7,4 timer på grund af manglende rådighed.
Når arbejdsgiverens pligt til betaling for G-dage til det samme medlem er bortfaldet, skal arbejdsgiveren over for medlemmet skriftligt oplyse, på hvilke dage og for hvilke tidspunkter medlemmet har fået betaling for G-dage.
Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren. Medlemmet skal give den til a-kassen. Erklæringen er dokumentation for, at arbejdsgiveren har opfyldt lovens pligt til at give medlemmet betaling for G-dage.
Hvis a-kassen kan konstatere, at dagpengekortet af medlemmet er blevet teknisk belagt, og den derfor har tilbageholdt dagpenge for det antal G-dage, som loven forudsætter, kan a-kassen dog genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet for 1. og 2. ledighedsdag, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt, selv om erklæringen endnu ikke er givet til a-kassen. A-kassen kan også genoptage udbetalingen af dagpenge til medlemmet, hvis medlemmet ikke har modtaget betaling for G-dage på grund af uenighed med arbejdsgiveren om pligten hertil.
Medlemmets ret til G-dage bortfalder, hvis en tro-og loveerklæring om, at medlemmet fx ikke har haft arbejde på fuld tid, har fået sygedagpenge, eller holdt ferie på G-dagene, ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt om det.
Har arbejdsgiveren ikke pligt til at betale G-dage, kan medlemmet få dagpenge ved ledighedens start, hvis de almindelige betingelser for at få dagpenge er opfyldt.
Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale.
For at medlemmet kan modtage supplerende dagpenge, skal arbejdsfordelingen som minimum opfylde betingelserne i § 14.
Om en arbejdsfordeling er i strid med aftalen eller eventuelle overenskomstmæssige bestemmelser, skal afklares imellem parterne/overenskomstens parter.
Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal foretages på en af direktoratet godkendt blanket og skal indeholde oplysninger om de af arbejdsfordelingen omfattede medarbejdere med angivelse af navn, personnummer samt hvilken a-kasse, medarbejderne er medlem af. Kopi af anmeldelsen sendes af AF til den eller de berørte a-kasser.
Som udgangspunkt skal en arbejdsfordeling anmeldes til AF senest 1 uge før den planlagte ikrafttræden. Arbejdsfordelingen (retten til supplerende dagpenge) vil som udgangspunkt falde bort, hvis fristen ikke overholdes.
Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt 1-uges-fristen, skal AF dog konkret vurdere, om der er omstændigheder, som gør, at arbejdsfordelingen alligevel må anses for rettidigt anmeldt.
Anmeldelsen af en arbejdsfordeling skal under alle omstændigheder foreligge, før den træder i kraft.
Retsvirkningen af en for sent anmeldt arbejdsfordeling er, at arbejdsfordelingen falder bort, og skal anmeldes på ny.
En kollektiv ferielukning afbryder ikke en arbejdsfordeling.
Vurderingen af, om en kollektiv ferielukning forlænger en arbejdsfordeling, er konkret. Hvis den kollektive overenskomst har taget stilling til, hvordan kollektiv ferielukning skal behandles, følges overenskomsten. Hvis den kollektive overenskomst ikke har taget stilling hertil, tæller den kollektive ferie ikke med i arbejdsfordelingen. Arbejdsfordelingen forlænges derfor med den kollektive ferie.
En arbejdsfordeling skal for at give ret til supplerende dagpenge være tilrettelagt sådan, at arbejdstiden nedsættes med hele dage.
Der skal enten være tale om mindst 2 dage pr. uge eller en fordeling, hvor en uges ledighed følges af en uge med arbejde på fuld tid.
Hvis en virksomhed med en godkendt arbejdsfordeling uforudset får et kortvarigt behov for arbejdskraft, medregnes en sådan periode med mere arbejde end forudsat i arbejdsfordelingsperioden, medmindre arbejdsfordelingen inden er afmeldt til AF.
Ved en afmelding skal det oplyses, om afbrydelsen af arbejdsfordelingen er midlertidig.
I særlige tilfælde kan et medlem få supplerende dagpenge, selv om en arbejdsfordeling ikke omfatter en hel virksomhed, men kun en del heraf. Når der foreligger særlige driftsmæssige eller faglige grunde, og der i øvrigt er enighed om arbejdsfordelingen, kan denne godkendes af Arbejdsmarkedsrådet efter de samme regler, som er nævnt ovenfor.
Hvis der sker afskedigelser i en arbejdsfordelingsperiode, må det undersøges, om afskedigelsen er varslet før påbegyndelsen af en arbejdsfordeling, og om den faglige organisation har accepteret, at medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen.
Hvis afskedigelsen er varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en fratrædelse i en fordelingsordning ikke medføre, at retten til supplerende dagpenge for deltagerne i fordelingen er bortfaldet.
Hvis en medarbejder vender tilbage fra orlov og indtræder i sin egen stilling, og afløseren af denne grund skal fratræde/sættes til andet arbejde, vil retten til supplerende dagpenge ikke bortfalde.
Denne vejledning erstatter:
1) vejledning nr. 113 af 3. juli 1998 til bekendtgørelse om supplerende dagpenge, og
2) vejledning nr. 212 af 29. december 1999 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 8. november 2001 Tor Even Münter /Maria Hu Germann