Vejledning om ændring af vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge\n(Indførelse af en grundtakstmodel)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/199@2001-12-04/da
Indhold
1. Kapitel 11.3 Optagelse i særlige klubtilbud erstattes med følgende:
» 11.3. Optagelse i særlige klubtilbud
§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra opholdskommunen.
Optagelse
Det er amtskommunen, som træffer afgørelse om optagelse i særligt klubtilbud efter indstilling fra kommunen.
Finansieringen af blandt andet særlige klubtilbud, jf. § 23, blev ved lov nr. 489 af 7. juni 2001 ændret. I forbindelse hermed blev også visitationsproceduren for særlige klubtilbud i mindre grad ændret. Disse beskrives i det følgende kort. For en mere udførlig gennemgang af ændringerne henvises til Socialministeriets vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har desuden udsendt en mere detaljeret vejledning om grundtakstfinansiering.
Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke til et tilbud omfattet af grundtakstfinansiering, fx et særligt klubtilbud, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen. Amtskommunen tager stilling til indstillingen.
Henvendelse om optagelse i et særligt klubtilbud kan ske dels fra forældrene til kommunen, dels fra de myndigheder o.l., som gennem deres arbejde har et kendskab til barnet eller den unge.
En undersøgelse af barnets eller den unges særlige behov for støtte og behandling mv. er en forudsætning for afgørelsen om optagelse i et særligt klubtilbud. Kommunens indstilling må derfor bygge på en vurdering af barnets eller den unges individuelle behandlingsbehov samt muligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde med barnet/den unge, forældrene og fx specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertise vedrørende den pågældende funktionsnedsættelse. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap.
Hvis amtskommunen afviser kommunens indstilling, skal dette begrundes, og amtskommunen skal komme med et motiveret forslag til et andet tilbud. Er der fortsat uenighed, drøftes denne mellem kommunens og amtskommunens socialchefer.
I det tilfælde, at der er ventetid på det særlige klubtilbud, som kommunen og amtskommunen er enige om at give, har kommunen og amtskommunen pligt til at samarbejde om at tilbyde en forsvarlig indsats indtil tilbuddet kan iværksættes. Og forudsat at der er enighed om indsatsen i ventetiden, skal amtskommunen for denne indsats betale for den del af udgifterne, der overstiger grundtaksten.
Kommunen kan til enhver tid vælge at udvisitere eller vælge at iværksætte et andet tilbud for egen regning. Dette gælder dog ikke i forhold til amtskommunale tilbud, hvor amtskommunen som driftsherre under alle omstændigheder skal acceptere optagelsen. «
2. Kapitel 14, Finansiering, erstattes med følgende:
§ 129. Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt ... Stk. 3
Kommunale tilbud
En kommunes udgifter til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter § 19 afholdes endeligt af kommunen, jf. servicelovens § 129, stk. 2.
§ 131 a. For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten svarer årligt til følgende beløb: 1) 283.000 kr. for særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23. 2) 3) .. Stk. 2. Amtskommunen afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. § 131 b. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Forældrenes, barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer kommunen. Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1. Stk. 6. Kommuner og amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.
Amtskommunale tilbud
Kommunen betaler for en plads i særlige klubtilbud, jf. § 23, en grundtakst svarende til 283.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter. Amtskommunen afholder udgifterne udover grundtaksten, når amtskommunen har forpligtet sig hertil, jf. kapitel 11.3. Grundtaksten reguleres en gang årligt den 1. januar, første gang den 1. januar 2002, jf. § 136, stk. 6.
Når der er enighed mellem kommunen og amtskommunen om hjælpen, betaler amtskommunen den del af udgifterne, der ligger udover grundtaksten.
Når der er enighed mellem kommunen og amtskommunen om, at et tilbud er omfattet af grundtakstfinansiering, men der er ventetid på denne plads, har amtskommunen pligt til at medvirke til at finde en faglig forsvarlig midlertidig løsning. Det gælder både i forbindelse med akutte sager, hvor en hurtig løsning er meget presserende, og i forbindelse med venteliste på grund af mangel på kapacitet.
Amtskommunen har pligt til at betale de udgifter, der ligger udover grundtaksten, når den er enig med kommunen i, hvilken hjælp der er brug for i ventetiden.
De faktiske udgifter er de udgifter, der kan henføres til den unge, der modtager hjælpen. Kommunerne og amtskommunerne forventes at aftale generelle ordninger om, hvordan de faktiske udgifter skal opgøres, og parterne kan herved tage hensyn til en hensigtsmæssig administration.
Indtægter i form af forældrebetaling tilfalder kommunen, og nedbringer dermed ikke de faktiske udgifter i stk. 1, jf. § 131 a, stk. 5. Der er herved lagt vægt på, at det er kommunen, som på grundlag af individuelle forhold træffer afgørelse om disse betalinger.
Der vil således være meget vide muligheder for, at amtskommuner og kommuner aftaler sig frem til praktiske og hensigtsmæssige metoder for, hvordan de faktiske udgifter opgøres. Men hvis ikke andet er aftalt, så er det de individualiserede omkostninger til den hjælp, som den enkelte har modtaget, der skal betales for.
Grundtaksterne er angivet på årsbasis, og grundtaksten skal derfor i de enkelte sager omregnes til det relevante tidsrum for det tilbud, som der er tale om.
Det er op til kommunerne og amtskommunerne selv at fastlægge, hvordan de faktiske udgifter opgøres, og hvordan der omregnes fra årstakster til takster for det relevante tidsrum. Hvis der eventuelt på disse områder opstår uenighed, kan denne ikke afgøres af Socialministeriet eller de sociale klagemyndigheder. I sidste instans vil en tvist herom henhøre under domstolene.
Der er mere udførligt redegjort for reglerne om finansiering i Socialministeriets vejledning om grundtakstfinansiering af sociale serviceydelser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har desuden udsendt en mere detaljeret vejledning om grundtakstfinansiering.
Bilag 1
Bilag 1 Vejledningen blev udsendt med nedenstående følgeskrivelse af 5. december 2001. Socialministeriet 5. december 2001 Til kommuner og amter m.v. Ændring af Socialministeriets vejledning om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge Socialministeriets vejledning nr. 26 af 16. februar 1998 om klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge ændres med virkning fra den 1. januar 2002. Ændringen er en følge af vedtagelsen af lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering). Ændringen indebærer en ændret visitationsprocedure for og ændret finansiering af særlige klubtilbud til større børn og unge, jf. servicelovens § 23, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de almindelige klubtilbud. Med venlig hilsen Henriette Kjær /Kirsten á Rogvi