Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/202@2001-12-12/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2
5. Bilag 3

1. Vejledningen omhandler den ændring af finansieringen af ydelser efter lov om social service, som blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 489 af 7. juni 2001 lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejersker (Indførelse af grundtakstmodellen i stedet for delt finansiering).

Vejledningen supplerer Socialministeriets vejledninger vedrørende lov om social service (i kort form kaldet serviceloven og forkortet til SEL) for så vidt angår de ydelser, der omfattes af den nye finansiering efter lov nr. 489 af 7. juni 2001. Dette omfatter de ydelser, der efter de hidtil gældende regler er delt finansieret mellem kommune og amtskommune, og som fra 1. januar 2002 finansieres efter grundtakstmodellen.

Medmindre andet er angivet, er §-henvisningerne til serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001.

Der henvises til, at Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har udgivet en række publikationer, som også beskriver forskellige forhold under grundtakstfinansieringen, herunder bl.a. om amtskommunal medfinansiering efter § 131 d, stk. 2. Disse publikationer findes bl.a. på KL s hjemmeside: www.kl.dk.

Grundtaksterne i det følgende er angivet på årsbasis, og de vil i praksis skulle omregnes i forhold til den faktiske periode for opholdet, fx 3 måneder og 20 dage, hvis et barn har været døgnanbragt i denne periode. Grundtaksten efter § 131 a, stk. 1, nr. 1- 8, i lov om social service, udgør i 2002:

1) særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 291.800 kr.

2) døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b 402.100 kr.

familiebehandling for første barn eller ung efter § 40 b 402.100 kr.

og for hver yderligere person efter § 40 b, uanset om denne er barn, ung eller voksen 201.000 kr.

3) døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b 290.700 kr.

4) tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77 290.700 kr.

5) amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og inklusive udgifter afholdt efter § 89 62.900 kr.

6) ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1) 290.700 kr.

7) boligindretning m.v. efter § 102 103.100 kr.

8) ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1 290.700 kr.

Kan det pågældende tilbud på den ene side primært anses for at være et led i anbringelsen af barnet eller den unge. Der kan herved lægges vægt på, at udgangspunktet er, at døgnopholdet omfatter forsørgelse af barnet og den unge og alle behandlingsmæssige ydelser, der i forskelligt omfang og forskellige kombinationer indgår i døgnopholdet.

Eller er der på den anden siden tale om et tilbud, hvor formålet er tættere på at ligne de ovennævnte eksempler på former for tilbud, som ligger uden for rammerne for § 40 b.

Kommunen eller amtskommunen skal ud over de tilfælde, hvor de har pligt til at udarbejde handleplaner altid skønne, hvorvidt der er behov for at tilbyde at der udarbejdes en handleplan.

I dette skøn skal den voksnes eventuelle ønske om at få en handleplan indgå med vægt.

Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til den voksnes samlede funktionsevne og behov, samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, der er brug for.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 12. december 2001 Henriette Kjær /Aksel Meyer

Bilag 1

Bilag 1 Bekendtgørelse om grundtakster efter §§ 131 a og 131 c i lov om social service I medfør af § 136, stk. 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 489 af 7. juni 2001, fastsættes: Grundtakstbeløb § 1. Grundtaksten efter § 131 a, stk. 1, nr. 1 8, i lov om social service udgør i 2002: 1) særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 .. 291.800 kr. 2) døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b 402.100 kr. familiebehandling for første barn eller ung efter § 40 b .. 402.100 kr. og for hver yderligere person efter § 40 b, uanset om denne er barn, ung eller voksen .. 201.000 kr. 3) døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b ... 290.700 kr. 4) tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77 290.700 kr. 5) amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt., og inklusive udgifter afholdt efter § 89 62.900 kr. 6) ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c, stk. 1) .. 290.700 kr. 7) boligindretning m.v. efter § 102 .. 103.100 kr. 8) ophold i plejehjem eller beskyttede boliger efter § 140, stk. 1 . .. 290.700 kr. § 2. Grundtaksten efter § 131 c, stk. 1, i lov om social service udgør 103.100 kr. i 2002. Ikrafttræden § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002. Socialministeriet, den 23. juni 2001 Henrik Dam Kristensen /Aksel Meyer

Bilag 2

Bilag 2

Skrivelse om refusionsordning som led i overgangsordning i forbindelse med indførelsen af grundtakstmodellen (Til samtlige kommuner ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner og til de kommunale revisorer) Den 1. januar 2002 bliver den delte finansiering mellem kommuner og amter erstattet af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser. (Lov nr. 489 af 7. juni 2001). I forbindelse med indførelsen af grundtakstmodellen er der etableret en overgangsordning. Som led i denne overgangsordning refunderer staten i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes nettodriftsudgifter inden for de sociale serviceområder, der tidligere var omfattet af reglerne om delt finansiering samt inden for enkelte områder, som tidligere var omfattet af reglerne om statsrefusion. (jf. § 5, stk. 1-4 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Før statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. ( jf. § 5, stk. 5 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Overgangsordningen og dermed refusionsordningen omfatter alle primærkommuner ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner. (jf. § 5, stk. 11 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Refusionsordningen er omfattet af de gældende regler om statsrefusion på visse dele af det sociale område. (jf. § 5, stk. 9 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Kommunen skal således kvartalvis anmelde udgifter forskudsvis til refusion , hvorefter staten yder forskudsrefusion. Kommunen skal endvidere løbende foretage en tilpasning af de forskudsvist anmeldte udgifter til de faktiske udgifter gennem en kvartalsvis løbende restafregning . Kommunen skal endvidere efter regnskabsårets afslutning udarbejde en foreløbig restafregning og en endelig restafregning . Refusionsordningen er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og revision mv., jf. Socialministeriets bekendtgørelser nr. 515 og 516 af 9. juni 2000. Nye skemaer vedrørende forskudsrefusion og løbende restafregning i forbindelse med grundtakstmodellen Socialministeriet har udarbejdet skemaer til brug for anmodning om forskudsrefusion af udgifter i forbindelse med grundtakstmodellen og skemaer til brug for opgørelse af den løbende restafregning, jf. vedlagte skemaer. Anmodning om forskudsrefusion og opgørelse af den løbende restafregning i forbindelse med grundtakstmodellen kan ske via internettet. Ved indberetning via internettet skal der benyttes samme kommunenr. og password som hidtil ved indberetning af de sociale udgifter. Refusionssystemets hovedmenu er udvidet med valgmulighed for det ny system således, at man kan vælge mellem den eksisterende refusionsordning og den ny refusionsordning vedrørende grundtakstmodellen.

Indtastning og afsendelse af de nye skemaer sker efter de samme principper, som for de eksisterende skemaer. Det nye system vil være tilgængeligt på nettet medio oktober 2001. Ved spørgsmål om indberetning via nettet rettes henvendelse til Grethe Håkansson på telefon 33 92 47 00. Indsendelse af de nye skemaer eller indberetning via internettet skal ske efter de samme tidsfrister, som gælder for de eksisterende skemaer vedrørende forskudsrefusion og løbende restafregning af sociale udgifter. Det vil for 2002 sige følgende: 10. november 2001: Forskud 1. kvartal 2002 10. marts 2002: Forskud 2. kvartal 2002 og løbende restafregning 1. kvartal 2002 1. juni 2002: Forskud 3. kvartal 2002 og løbende restafregning 2. kvartal 2002 1. september 2002: Forskud 4. kvartal 2002 og løbende restafregning 3. kvartal 2002 10. november 2002: Løbende restafregning 4. kvartal 2002 Skemaer vedrørende foreløbig og endelig restafregning for året 2002 vedrørende refusionsordningen i forbindelse med grundtakstmodellen vil blive udsendt til kommunerne i begyndelsen af 2003. Udbetaling af forskudsrefusion og løbende restafregning I medfør af § 5, stk. 10 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 har Socialministeriet fastsat, at udbetalingen af forskudsrefusion til kommunerne vil ske med 1/3 af kvartalsbeløbet, så refusionen er til disposition for kommunen den sidste bankdag inden den 16. i hver af kvartalets måneder. F.eks. vil den første udbetaling af forskudsrefusionen ske den 15. januar 2002 med 1/3 af forskudsrefusionen for 1. kvartal 2002. Socialministeriet har endvidere fastsat, at udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede kvartalsvise beløb, så det er til disposition for eller afregnet med kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned i det kvartal, refusionen vedrører. Det vil sige, at udbetalingen eller afregningen af den løbende restafregning i forbindelse med grundtakstmodellen vil ske på samme tidspunkt og måde som for den nuværende løbende restafregning af sociale udgifter. F.eks. vil den første udbetaling eller afregning af den løbende restafregning ske den 26. marts 2002 med den samlede løbende restafregning for 1. kvartal 2002. 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag Som nævnt reduceres kommunens udgifter med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, før statsrefusionen på 40 pct. beregnes.

Ved beskatningsgrundlaget for en kommune forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af det såkaldte statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003, der af indenrigsministeren udmeldes til kommunerne senest 1. juli i året før tilskudsåret, jf. § 33, stk. 7 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Indenrigsministeriet har beregnet beløbet for den enkelte kommunes beskatningsgrundlag for tilskudsåret 2002. Socialministeriet har beregnet beløbet på 0,5 pct. af dette beskatningsgrundlag. Der er tale om et årsbeløb, som fordeles ligeligt på de 4 kvartaler i året. Socialministeriet anfører beløbene for den enkelte kommune på skemaerne vedrørende forskudsrefusion og løbende restafregning. Kommunen skal således ikke angive beløbene på skemaerne. På skemaerne på internettet er de årlige og kvartalsvise beløb på 0,5 pct. af beskatningsgrundlaget på forhånd angivet for den enkelte kommune. På skemaerne vedrørende forskudsrefusion er kvartalsbeløbet anført med 1/4 af det årlige beløb for alle fire kvartaler. På skemaerne vedrørende løbende restafregning er beløbet for januar kvartal anført med 1/4 af det årlige beløb, for april kvartal med 2/4 af det årlige beløb, for juli kvartal med 3/4 af det årlige beløb og for oktober kvartal med 4/4 af det årlige beløb. Udgiftsområder omfattet af refusionsordningen Refusionsordningen omfatter kommunens udgifter på de områder, der hidtil har været omfattet af den delte finansieringen mellem kommuner og amtskommuner. Dertil kommer udgifter efter servicelovens §§ 77 og 79, som hidtil har været omfattet af reglerne om statsrefusion. De udgifter, der kan anmeldes til refusion, omfatter følgende udgifter efter lov om social service til personer under 67 år: - Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter §§ 16 og 23 - Særlig støtte til børn og unge og tilbud til unge fra 18 til 22 år, herunder anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, efter §§ 40, stk. 2, 40 a, 40 b, 42, 45 og 62 a - Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter § 65 - Personlig hjælp, omsorg og pleje mv., herunder for børn, efter §§ 30 og 71-73 a samt kontante tilskud efter § 76 og tilbud af behandlingsmæssig karakter efter § 86 - Ledsagelse efter §§ 31 og 78 samt støtte- og kontaktperson efter § 80 - Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 85 - Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87-89 - Botilbud efter §§ 91-93

- Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til individuel befordring efter §§ 97-98 og 102-103 - Plejevederlag til pasning af døende og hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter §§ 104 og 107 - Plejehjem og beskyttede boliger efter § 140 Refusionsordningen omfatter endvidere følgende: - Udgifter til hjemmesygepleje til personer under 67 år efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger - Udgifter til hjælpeordningen efter servicelovens § 77 uanset modtagerens alder - Udgifter til kontaktpersonordningen for døvblinde efter servicelovens § 79 uanset modtagerens alder Ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem Som følge af indførelsen af grundtakstmodellen er der foretaget en række ændringer i det kommunale budget- og regnskabssystem (jf. Indenrigsministeriets brev til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. af 1. juni 2001, Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner). Af hensyn til refusionsordningen i overgangsperioden er der foretaget nogle midlertidige ændringer af den kommunale kontoplan. De midlertidige ændringer gælder kun i den 2-årige overgangsperiode i 2002 og 2003 og kun for kommuner omfattet af refusionsordningen. De midlertidige ændringer omfatter en opdeling af udgifterne til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år vedrørende botilbud til voksne efter servicelovens §§ 91-93 (funktionerne 5.50, 5.51, 5.52, 5.55 og 5.56). På disse områder skal kommunerne desuden foretage en tilsvarende opdeling af indtægterne i form af brugerbetaling. Endvidere skal udgifterne til plejevederlag mv. ved pasning af døende efter servicelovens §§ 104 og 107 ligeledes opdeles i udgifter til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år (funktion 5.54). På funktionerne 5.50, 5.51, 5.55 og 5.56 vil der typisk være tale om amtskommunale botilbud, hvor kommunen betaler grundtaksten, dog højst de faktiske udgifter, til amtskommunen. Betalingen til amtskommunen vil være en nettobetaling efter brugerbetaling. I disse tilfælde kan kommunen ikke og skal heller ikke anføre indtægter i form af brugerbetaling på de pågældende konti på refusionsskemaerne. Kun i de tilfælde, hvor der er tale om kommunale botilbud, og hvor amtskommunen betaler udgiften over grundtaksten til kommunen, skal kommunen på disse funktioner anføre indtægterne i form af brugerbetaling på de pågældende konti på refusionsskemaerne. I de tilfælde, hvor amtskommunerne driver tilbud for kommunerne, skal kommunerne sørge for, at amtskommunerne foretager en opdeling af udgifterne, således at kommunerne kan registrere udgifter og indtægter til henholdsvis personer under 67 år og til personer fyldt 67 år.

Udover disse midlertidige ændringer af hensyn til refusionsordningen er der foretaget en række permanente ændringer af den kommunale kontoplan som følge af indførelsen af grundtakstmodellen. Skemaerne vedrørende forskudsrefusion og løbende restafregning er udformet på grundlag af denne nye kommunale kontoplan. På de nye skemaer er der således ligesom på de eksisterende refusionsskemaer for hver konto en henvisning til Indenrigsministeriets autoriserede kontonummer og en angivelse af kontonavnet. For så vidt angår udgifter til personlig hjælp, omsorg og pleje mv. efter servicelovens §§ 30, 65, 71-73 a, 76 og 86, til hjemmesygepleje samt til plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140, som konteres på funktion 5.32 og 5.34, er der ikke foretaget ændringer af den kommunale kontoplan i form af opdeling af udgifter til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år. Kommunen skal i stedet for foretage en beregning af udgifterne på disse områder til personer under 67 år, som kan anmeldes til refusion, jf. nedenfor om denne beregning. Refusionsordningen omfatter kommunens nettodriftsudgifter Det er kommunens nettodriftsudgifter på de ovennævnte områder, som kommunen kan anmelde til refusion. Det vil sige udgifter, som registreres under dranst 1 i det kommunale budget- og regnskabssystem og ikke anlægsudgifter, der registreres under dranst 3. De nettodriftsudgifter, der kan anmeldes til refusion, er som i andre statslige refusionsordninger eksklusive moms. Desuden skal indtægter fratrækkes udgifterne inden de anmeldes til refusion. Indtægter omfatter bl.a. følgende: - Brugerbetaling . Indtægter i form af brugerbetalinger registreres på autoriserede grupperinger i det kommunale budget- og regnskabssystem og skal i de fleste tilfælde anføres direkte på refusionsskemaerne. For så vidt angår forældrebetaling for ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud skal denne dog medregnes i opgørelsen af kommunens nettodriftsudgifter på funktion 5.17. Det samme gælder brugerbetaling i forbindelse med sikrede døgninstitutioner for børn og unge på funktion 5.24 og behandling af stofmisbrugere på funktion 5.45. - Amtskommunal betaling af udgifter over grundtaksten . Indtægter i form af amtskommunens betaling for udgifter over grundtaksten registreres i det kommunale budget- og regnskabssystem på selve den relevante funktion og må ikke registreres på de autoriserede udgiftsgrupperinger. Kommunen skal sørge for, at disse indtægter bliver fratrukket udgifterne på de relevante konti før udgifterne bliver anmeldt til refusion. F.eks. skal amtskommunens betaling for udgifterne over grundtaksten for børn anbragt i plejefamilier fratrækkes kommunens udgifter til plejefamilier på konto 5.20.01 før udgiften anmeldes til refusion.

- Amtskommunal frivillig medfinansiering . Amtskommunerne har mulighed for frivilligt at indgå aftaler med kommuner om medfinansiering af udgifter til kommunale tilbud, som er alternative tilbud til grundtakstfinansierede tilbud, og hvor de kommunale tilbud skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter på de grundtakstbelagte områder. (jf. servicelovens § 131 d). I det kommunale budget- og regnskabssystem registreres kommunens indtægter i form af amtskommunal medfinansiering på samme funktion, som den kommunale udgift til tilbuddet registreres på. Denne indtægt registreres på selve funktionen og ikke på autoriserede udgiftsgrupperinger. Kommunen skal sørge for at disse indtægter bliver fratrukket udgifterne på de relevante konti før udgifterne bliver anmeldt til refusion. - Betalinger fra andre kommuner og øvrige betalinger fra amtskommuner . Kommunens indtægter i form af betalinger fra andre kommuner eller fra amtskommuner f.eks. for benyttelse af kommunens tilbud/foranstaltninger og mellemkommunale refusioner bliver registreret på selve den relevante funktion og ikke på autoriserede udgiftsgrupperinger. Kommunen skal sørge for at disse indtægter bliver fratrukket udgifterne på de relevante konti før udgifterne bliver anmeldt til refusion. - Tilskud fra statslige puljer, fonde, EU mv . Kommunens indtægter i form af tilskud fra statslige puljer, fonde, EU mv. vil i det kommunale budget- og regnskabssystem ligeledes bliver registreret på selve den relevante funktion og ikke på autoriserede udgiftsgrupperinger. Kommunen skal sørge for at disse indtægter bliver fratrukket udgifterne på de relevante konti før udgifterne bliver anmeldt til refusion. - Indtægter fra salg af produkter og øvrige indtægter . Kommunen vil i nogle tilfælde have indtægter fra salg af produkter f.eks. i forbindelse med beskyttet beskæftigelse. Dertil kommer f.eks. indtægter i form af refusion af sygedagpenge fra kommunen og andre kommuner som dagpengemyndighed. Sådanne indtægter og andre typer indtægter skal kommunen sørge for bliver fratrukket udgifterne på de relevante konti før udgifterne bliver anmeldt til refusion. Som det fremgår vil der være en del indtægter, som i det kommunale budget- og regnskabssystem registreres på selve funktionen eller på uautoriserede indtægtsgrupperinger på funktioner, hvor udgifterne er omfattet af refusionsordningen. Kommunen skal sørge for, at de relevante indtægter bliver fratrukket før udgifterne bliver anmeldt til refusion. Det vil sige, at alle typer af indtægter, som knytter sig til de refusionsberettigende udgifter, skal trækkes fra før udgifterne anmeldes til refusion. Kommunen skal føre et regnskab over disse indtægter ved siden af det autoriserede, således at den kommunale revision kan kontrollere, at de relevante indtægter er fratrukket udgifterne før anmeldelse til refusion.

Som led i overgangsordningen modtager hver kommune i 2002 og 2003 et tilskud på 75.000 kr. pr. barn eller ung i særligt dagtilbud eller klubtilbud, pr. barn eller ung anbragt uden for hjemmet og pr. familie i døgnophold. (jf. § 5, stk. 6 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Kommunens indtægter i form af dette tilskud skal ikke fratrækkes i udgifterne på de pågældende områder før de anmeldes til refusion. Som led i overgangsordningen er der endvidere i hvert af årene 2002 og 2003 oprettet en pulje på 140 mill. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særligt høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. (jf. § 5, stk. 8 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Kommunens indtægter i form af tilskud fra denne pulje, som vil blive udbetalt i 2003 og 2004, skal heller ikke fratrækkes i udgifterne før de anmeldes til refusion. Udgifter der ikke er omfattet af refusionsordningen Følgende udgifter er ikke omfattet af refusionsordningen og kan derfor ikke anmeldes til refusion: - Udgifter til rådgivning, tilsyn og administration . Som i andre refusionsordninger kan disse udgifter, som afholdes fuldt af kommunen, ikke anmeldes til refusion. - Udgifter til flygtninge omfattet af reglerne om 100 pct. statsrefusion . Staten refunderer kommunernes udgifter til flygtninge efter servicelovens §§ 40, stk. 2, nr. 1-10 og 12, 40 a, 62 a, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 samt §§ 77 og 79 med 100 pct. i de første 3 år efter opholdstilladelsen, jf. servicelovens § 133, stk. 2. Staten refunderer endvidere kommunernes udgifter til institutions- og serviceydelser til uledsagede flygtningebørn og til handicappede flygtninge med 100 pct., jf. servicelovens § 133, stk. 3. Kommunen skal sørge for, at disse udgifter til flygtninge bliver fratrukket på de pågældende områder før udgifterne bliver anmeldt til refusion. Den statslige refusion af disse udgifter til flygtninge bliver i det kommunale budget- og regnskabssystem registreret på autoriserede grupperinger under dranst 2 på de relevante funktioner. Som følge af forskelle mellem tidspunkterne for udbetaling af den statslige refusion (restafregningen) og kommunens afholdelse af udgifterne kan indtægterne i form af statslig refusion imidlertid ikke anvendes i denne sammenhæng. Kommunen må således ikke modregne indtægterne i form af statslig refusion i udgifterne på de pågældende områder. Kommunen skal i stedet for fratrække selve udgifterne til flygtninge før udgifterne på de pågældende område bliver anmeldt til refusion.

- Udgifter over grundtaksten . En kommune kan afholde udgifter, der på det grundtakstbelagte område ligger over grundtaksterne fastsat i servicelovens § 131 a. Det kan f.eks. være relevant, når en kommune visiterer en borger til et kommunalt tilbud, som ligger over grundtaksten, men hvor amtet i stedet for henviser til et billigere amtskommunalt tilbud og derfor ikke vil betale udgiften over grundtaksten. Kommunen kan i denne situation vælge at fastholde visitationen af borgeren til det kommunale tilbud over grundtaksten og selv afholde hele udgiften inkl. udgiften over grundtaksten. I sådanne tilfælde kan kommunen kun anmelde udgiften svarende til den grundtakst, som kommunen skulle have betalt efter servicelovens § 131 a, til refusion. Kommunen skal sørge for, at udgiften over grundtaksten bliver fratrukket på disse områder før udgifterne bliver anmeldt til refusion. - Efterregulering vedrørende tidligere år . I forbindelse med de hidtidige regler om delt finansiering har kommuner og amter indgået aftaler om efterregulering af betalinger mellem kommuner og amter. Efterregulering for et givent regnskabsår er blevet udmeldt senest 4 måneder efter et regnskabsårs afslutning med henblik på at indgå i det kommende års budget. Endelig betaling har fundet sted i det andet år efter regnskabsårets afslutning. Der vil således ske efterreguleringer for så vidt angår regnskabsårene 2000 og 2001 i henholdsvis 2002 og 2003. Udgifter og indtægter som følge af efterreguleringer vedrørende regnskabsårene 2000 og 2001 er ikke omfattet af refusionsordningen. Kommunen skal sørge for, at disse udgifter og indtægter bliver fratrukket udgifterne på de pågældende områder før udgifterne bliver anmeldt til refusion. Kapitaludgifter Udgifter til husleje i forbindelse med tilbud og foranstaltninger, der er omfattet af refusionsordningen, indgår i de nettodriftsudgifter kommunen kan anmelde til refusion. Udgifter til husleje bliver i det kommunale budget- og regnskabssystem registreret på de relevante udgiftsgrupperinger. Kapitaludgifter, dvs. udgifter til forrentning og afdrag på lån i kommunale faste ejendomme, som benyttes i forbindelse med tilbud og foranstaltninger omfattet af refusionsordningen, registreres derimod ikke på udgiftsgrupperinger for de pågældende tilbud eller foranstaltninger på hovedkonto 5, men på hovedkonto 7 Renter og 8 Finansforskydninger og finansiering.

Kapitaludgifter indgår i de driftsudgifter, der kan anmeldes til refusion. Kapitaludgifter indgår dog ikke med de faktiske udgifter, men opgøres som 7,3 procent af den offentlige ejendomsvurdering. (jf. § 5, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. i lov nr. 489 af juni 2001). Der skal anvendes den seneste ejendomsværdi i det foregående år, dvs. for 2002 benyttes den seneste ejendomsvurdering for 2001. Procenten på 7,3 anvendes i både 2002 og 2003. Procenten på 7,3 svarer til renten for 30-årige realkreditobligationer pr. 29. december 2000, som er offentliggjort af Nationalbanken den 2. januar 2001. Benyttes en ejendom til andre formål, som ikke er omfattet af refusionsordningen, må kommunen foretage en forholdsmæssig fordeling af ejendomsværdien. En sådan forholdsmæssig fordeling kan ske på grundlag af fordelingen mellem udgifter til formål/tilbud, der er omfattet af refusionsordningen, og udgifter til formål/tilbud, der ikke er omfattet af refusionsordningen. Kommunen må foretage en tilsvarende forholdsmæssig fordeling af ejendomsværdien i de tilfælde, hvor en ejendom bliver benyttet til tilbud eller foranstaltninger for såvel personer under 67 år som for personer fyldt 67 år. For så vidt angår kapitaludgifter i forbindelse med pleje og omsorg mv. samt plejehjem og beskyttede boliger kan kommunen foretage en forholdsmæssig fordeling af ejendomsværdien på grundlag af den fordeling af kommunens udgifter til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år på funktionerne 5.32 og 5.34, som ligger til grund for beregningen af de refusionsberettigende udgifter på disse områder til personer under 67 år (jf. nedenfor om denne beregning). Kapitaludgifter i forbindelse med servicearealer opført i forbindelse med ældreboliger kan ikke medregnes i de driftsudgifter, som kan anmeldes til refusion. Beregning af udgifter til pleje og omsorg mv. samt plejehjem og beskyttede boliger omfattet af refusionsordningen

De refusionsberettigende udgifter til pleje og omsorg efter servicelovens §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og til plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140 samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer, der ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv. i 2002 og 2003 beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter tilsvarende bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002 og 2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende denne fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og 2003. (jf. § 5, stk. 3 i lov nr. 489 af 7. juni 2001). Området omfatter bl.a. de integrerede plejeordninger, dvs. ordninger, hvor samme personale yder hjælp til personer i eget hjem og til personer i plejehjem m.v. i form af personlig og praktisk hjælp efter serviceloven og hjemmesygepleje. Fordi det ikke er muligt på grundlag af det autoriserede kommunale budget- og regnskabssystem at udskille de præcise udgifter til de enkelte foranstaltninger til de enkelte personer fordelt efter alder skal kommunen foretage en teknisk beregning af de refusionsberettigende udgifter for 2002 og 2003 ud fra den fordeling, som fremgår af kommunens regnskab for år 2000. Udgifter til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv., som afholdes endeligt af kommunen efter de gældende regler og ikke er omfattet af lovændringen om indførelse af en grundtakstmodel, vil ofte blive registreret sammen med udgifter til personlig og praktisk hjælp og til hjemmesygepleje, idet det kan være det samme personale, der udfører opgaverne. Udgifter til forebyggende hjemmebesøg indgår derfor i grundlaget for beregningen af de refusionsberettigende udgifter. Driftsudgifter til servicearealer opført i forbindelse med ældreboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. bliver i det kommunale budget- og regnskabssystem registreret på samme funktion som udgifter til personlig og praktisk hjælp mv. (funktion 5.32). Da det ofte ikke vil være muligt at udskille disse driftsudgifter til servicearealer indgår disse driftsudgifter også i grundlaget for beregningen af de refusionsberettigende udgifter. Kapitaludgifter i forbindelse med servicearealer opført i forbindelse med ældreboliger indgår derimod som nævnt ikke i de driftsudgifter, som kan anmeldes til refusion.

Udgifter til kommunal genoptræning efter § 73 a, jf. lov nr. 1307 af 20. december 2000, bliver med virkning fra 1. april 2001 ligeledes registeret sammen med udgifter til bl.a. personlig og praktisk hjælp. Udgifter efter § 73 a indgår i beregningen af de refusionsberettigende udgifter i 2002 og 2003, men vil i sagens natur ikke indgå i grundlaget for fordelingen af udgifter til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år, som er baseret på kommunens regnskab for 2000. I Indenrigsministeriets autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner registreres udgifter efter de ovenfor nævnte bestemmelser på funktion 5.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede og funktion 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger. På funktion 5.32 registreres desuden udgifter til advokatbistand efter servicelovens § 109 h. Udgifter efter § 109 h registreres særskilt og indgår derfor ikke i grundlaget for beregningen af de refusionsberettigende udgifter. Beregningen af de refusionsberettigende udgifter sker på grundlag af kommunens regnskab for 2000 for funktionerne 5.32 og 5.34 under ét ekskl. udgifter efter § 109 h. Kommunen skal beregne, hvor stor en andel af kommunens samlede nettodriftsudgifter før betalinger fra amtskommunen, der vedrører personer under 67 år. Kommunens eventuelle betalinger til amtskommunen vedrørende personer i amtskommunalt drevne tilbud skal fordeles på betalinger vedrørende personer under 67 år og personer fyldt 67 år. Kommunen skal sørge for at få oplysninger fra amtskommunen, så disse betalinger til amtskommunen kan opdeles på personer under 67 år og personer fyldt 67 år. Kommunen skal således på grundlag af regnskabet for 2000 opgøre følgende: A. Nettodriftsudgifter før betalinger fra og til amtet B. Betalinger fra amtskommunen C. Betalinger til amtskommunen vedrørende personer under 67 år D. Betalinger til amtskommunen vedrørende personer fyldt 67 år De samlede kommunale og amtskommunale udgifter (E) beregnes herefter på følgende måde: E: A+2*C+D. Udgifterne vedrørende personer under 67 år (F) beregnes på følgende måde: F: -2*B + 2*C Andelen af kommunens samlede nettoudgifter før betaling fra amtskommunen der vedrører personer under 67 år kan herefter beregnes: (F/E)*100 = X pct.

Denne andel/procent anvendes herefter til beregning af kommunens nettodriftsudgifter før eventuel betaling fra amtskommunen til personer under 67 år i 2002 og 2003. Kommunen opgør de samlede nettodriftsudgifter før eventuel betaling fra amtskommunen (G) i 2002 (og 2003). Andelen af udgifterne der vedrører personer under 67 år beregnes herefter: H= G*X pct. De udgifter, som kommunen kan anmelde til refusion, udgør H minus den eventuelle betaling fra amtskommunen. Nettodriftsudgifterne på funktion 5.32 og 5.34 opgøres i øvrigt på samme måde som på de øvrige områder omfattet af refusionsordningen. Det vil bl.a. sige at indtægter skal fratrækkes udgifterne inden de anmeldes til refusion, herunder indtægter i form af brugerbetaling. Beregningsmetoden kan illustreres med følgende eksempel : I Xkøbing kommune var der i 2000 24 personer på plejehjem efter § 140. De 20 personer er på kommunale plejehjem, heraf 2 under 67 år. 4 personer er på amtskommunale plejehjem, heraf 2 personer under 67 år. Nettoudgiften pr. person inkl. omsorg og pleje er 270.000 kr. 4 ud af de 24 personer er under 67 år svarende til 16,67 pct. Det bemærkes, at disse oplysninger om fordelingen af udgifterne mellem personer under 67 år og personer fyldt 67 år, ikke vil fremgå direkte af kommunens regnskab. Det bemærkes endvidere, at personerne i eksemplet kun er medtaget som illustration. Beregningerne skal således foretages på grundlag af regnskabsmæssige oplysninger om udgifter og indtægter og ikke om personerne. De oplysninger om udgifter og indtægter, som Xkøbing kommune skal anvende fra regnskabet for 2000 og fra amtskommunen, er følgende: Kommunens regnskab for 2000. 1.000 kr. A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen 5.400 B. Betalinger fra amtskommunen -270 C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år 270 D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år 540 I alt 5.940 De samlede kommunale og amtskommunale nettoudgifter (E) udgør 6.480.000 kr. (A + 2*C + D). Udgifterne til personer under 67 år (F) udgør 1.080.000 kr. (-2*B + 2*C). Udgifterne til personer under 67 år udgør således 16,67 pct. ((F/E)*100 eller (1.080.000/6.480.000)*100). Grundtaksten for plejehjem efter § 140 udgør 290.700 kr. i 2002. Da udgiften for personerne under 67 år er under grundtaksten, skal amtskommunen ikke betale for personerne under 67 år. De oplysninger om udgifter og indtægter, som Xkøbing kommune skal anvende fra regnskabet for 2002 og fra amtskommunen, er følgende: Kommunens regnskab for 2002. 1.000 kr.

A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen 5.400 B. Betalinger fra amtskommunen 0 C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år 540 D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år 540 I alt 6.480 De samlede kommunale nettoudgifter (G) udgør 6.480.000 kr. Udgifterne til personer under 67 år udgør 1.080.000 kr. (G*16,67 pct.). Disse udgifter kan anmeldes til refusion, da der ikke er nogen betaling fra amtskommunen, som skal fratrækkes. For nogle kommuner vil beregningen være mindre kompliceret, fordi der ikke vil være personer på amtskommunale tilbud, som kommunen skal betale til. For disse kommuner vil der alene være tale om kommunale tilbud, som amtskommunen betaler til for så vidt angår personer under 67 år. Beregningen i disse tilfælde med en udgift over grundtaksten kan illustreres med følgende eksempel : I Ykøbing kommune var der i 2000 20 personer på kommunale plejehjem efter § 140, heraf 2 under 67 år. Nettoudgiften pr. person inkl. omsorg og pleje er 360.000 kr. 2 ud af de 20 personer er under 67 år svarende til 10 pct. De oplysninger om udgifter og indtægter, som Ykøbing kommune skal anvende fra regnskabet for 2000, er følgende: Kommunens regnskab for 2000. 1.000 kr. A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen 7.200 B. Betalinger fra amtskommunen -360 C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år 0 D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år 0 I alt 6.840 De samlede kommunale og amtskommunale nettoudgifter (E) udgør 7.200.000 kr. (A + 2*C + D). Udgifterne til personer under 67 år (F) udgør 720.000 kr. (-2*B + 2*C). Udgifterne til personer under 67 år udgør således 10 pct. ((F/E)*100 eller (720.000/7.200.000)*100). Grundtaksten for plejehjem efter § 140 udgør 290.700 kr. i 2002. Amtskommunen skal således betale 69.300 kr. pr. person under 67 år, i alt 138.600 kr. i 2002. De oplysninger om udgifter og indtægter, som Ykøbing kommune skal anvende fra regnskabet for 2002, er følgende: Kommunens regnskab for 2002. 1.000 kr. A. Nettodriftsudgifter før betaling til og fra amtskommunen 7.200,0 B. Betalinger fra amtskommunen -138,6 C. Betalinger til amtskommunen vedr. personer under 67 år 0 D. Betalinger til amtskommunen vedr. personer fyldt 67 år 0 I alt 7.061,4

De samlede kommunale nettoudgifter før betaling fra amtskommunen (G) udgør 7.200.000 kr. Udgifterne til personer under 67 år udgør 720.000 kr. (G*10 pct.). Kommunens nettoudgifter til personer under 67 år udgør 581.400 kr. (720.000 138.600), som kan anmeldes til refusion. De beregnede nettodriftsudgifter til pleje og omsorg, plejehjem og beskyttede boliger mv. til personer under 67 år anføres på skemaerne vedrørende forskudsrefusion og løbende restafregning på konto 5.32 og 5.34 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger (beregnede udgifter for personer under 67 år). Spørgsmål vedrørende refusionsordningen som led i overgangsordningen i forbindelse med indførelsen af grundtakstmodellen kan rettes til Per Kampmann på tlf. 33 92 46 12. Med venlig hilsen Per Kampmann

Bilag 3

Bilag 3

Indholdsfortegnelse (I fortegnelsen er henvist til punkter i vejledningen) Indledning .. 1 Kapitel 1: Finansieringsreformen for ydelser efter lov om social service Principperne i grundtakstmodellen .. 2 Grundtaksterne på børn- og ungeområdet og voksenområdet .. 3 Aftaler om amtskommunal medfinansiering .. 4 Visitationsproceduren ved grundtakstfinansiering .. 5 Andre elementer i finansieringsreformen .. 6 Kapitel 2: Grundtakstfinansiering Finansieringsbestemmelsernes systematik .. 7 Udgifter, der afholdes af kommunen (§ 129) .. 8 Foranstaltninger til børn og unge .. 9 Personlig hjælp, pleje og ledsagelse .. 10 Almene tilbud efter § 65 .. 11 Husly .. 12 Personlig hjælp m.v. .. 13 Personlige hjælpere .. 14 Ledsageordning .. 15 Særlige kontaktpersoner til døvblinde og støtte- og kontaktpersoner .. 16 Kommunal behandling .. 17 Kommunal beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud .. 18 Boformer efter § 91 .. 19 Boformer efter §§ 92 og 93 .. 20 Hjælpemidler og forbrugsgoder .. 21 Individuel befordring .. 22 Pasning af døende i hjemmet .. 23 Plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1 .. 24 Udgifter, der afholdes af amtskommunen (§ 130) .. 25 Ambulant behandling af stofmisbrugere .. 26 Biler .. 27 Hjælpemidler og forbrugsgoder .. 28 Amtskommunal beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud .. 29 Udgifter, der omfattes af grundtakstmodellen (§ 131 a) .. 30 Opgørelse af de faktiske udgifter og periodisering .. 31 Udgifterne .. 32 Særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 .. 32 Døgnophold for børn og unge § 40 b .. 33 Selve opholdet .. 34 Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne af § 40 b .. 35 Vurderingen af om hjælpen er omfattet af § 40 b .. 36 Unge mellem 18 og 22 år .. 37 Hjælpeordninger efter § 77 .. 38 Amtskommunale tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud .. 39 Amtskommunale boformer .. 40 Boligindretning eller boligskift .. 41 Plejehjem og beskyttede boliger .. 42 Ydelser, der indgår i grundtaksten .. 43 Indtægter .. 44 Døgnbehandling af stofmisbrugere (§ 131 c) .. 45 Visitationsproceduren ved grundtakstfinansiering (§ 131 b) .. 46 Udredning og undersøgelse .. 47 Alternativt amtskommunalt forslag .. 48 Eventuel ventetid .. 49 Aftaler om amtskommunal medfinansiering (§ 131 d) .. 50 Kommunal opgaveløsning, der nedsætter amtskommunens udgifter .. 51 Amtskommunal medfinansiering i andre tilfælde .. 52 Statsrefusion (§ 131) .. 53 Regulering af grundtaksterne .. 54 Kapitel 3: Styrkelse af brugerinddragelsen m.v. Kvalitetsstandarder .. 55 Handleplaner .. 56

Uvildig konsulentfunktion .. 57 Kapitel 4: Lovens ikrafttræden og overgangsordning Lovens ikrafttræden .. 58 Overgangsordningen Elementerne i overgangsordningen .. 59 Pulje på 140 mill. kr. .. 60 Kapitel 5: Overvågning af finansieringsreformen Centralt Informations- og Analysesystem .. 61 Regionale Udviklingsråd .. 62 Kommunale redegørelser .. 63 Opfølgning på udviklingen .. 64 Socialministerens redegørelse til Folketinget .. 65 Lovrevision .. 66 Bilag 1. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 23. juni 2001 om grundtakster efter §§ 131 a og 131 c i lov om social service 2. Brev til samtlige kommuner af 8. oktober 2001 om refusionsordning som led i overgangsordning i forbindelse med indførelsen af grundtakstmodellen

Versioner

1. 2001-12-12 · til 2007-01-31