Gelex

Vejledning om seksualitet - uanset handicap\n(Lov om social service)

OphævetVersion 2001-02-28fra 2001-04-05 til 2007-01-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/36@2001-02-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2
  5. Bilag 3
  6. Bilag 4

(Lov om social service)

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det.

Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.

Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. (T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO)

Underskrift 1

Socialministeriet, den 28. februar 2001 Henrik Dam Kristensen /Peter Juul

Bilag 1

Bilag 1 Uddrag af relevante lovbestemmelser m.v.

Serviceloven (Lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000) § 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov. § 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter værgemålsloven. § 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Retssikkerhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000) § 43. Når en kommune eller en amtskommune betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, skal myndigheden tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse. Stk. 2. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Stk. 3. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en amtskommune.

Forvaltningsloven (Lov nr. 571 af 19. december 1985)

afs_3/del_1 § 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c- 152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed § 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

afs_3/del_2 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. § 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. § 30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse. § 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne. § 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Straffeloven (Lovbekendtgørelse nr. 849 af 6. september 2000)

afs_4/del_1 § 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder. Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. § 152 a. Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige. § 152 b. Med samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. Stk. 2. Med samme straf som efter § 152 straffes endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. § 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere. § 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse. Stk. 2. Med samme straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c. Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. § 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller

afs_4/del_2 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. § 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale. Stk. 2. Offentlig påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.

Straffelovens kapitel 24

Forbrydelser mod kønssædeligheden

afs_6/del_1 § 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 6 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. § 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år. § 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216. § 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år. § 220. Den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 21 år, med fængsel indtil 3 år. § 221. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller forveksler gerningsmanden med en anden. § 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 6 år. Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 10 år. § 223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

afs_6/del_2 § 223 a. Den, der som kunde har samleje med en person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. § 224. Bestemmelserne i §§ 216- 223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje. § 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222- 223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn. § 226. Har i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand eller alder, og handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig, bliver, hvis han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende. § 227. Straf efter §§ 216-224 og 226 kan bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønsomgængelsen har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden. § 228. Den, der 1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, 2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller 3) holder bordel, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år. Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en persons befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under 21 år eller uvidende om formålet. § 229. Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde. Stk. 2. Den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Stk. 3-5. (Ophævet) § 230. Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med hæfte eller fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde. § 226 finder tilsvarende anvendelse.

afs_6/del_3 § 231. Har den, som skal dømmes efter §§ 228 eller 229, tidligere været dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse eller for løsgængeri, eller har han for en berigelsesforbrydelse været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve. § 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde. § 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde. § 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde. § 235. Den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder eller med forsæt hertil fremstiller eller skaffer sig utugtige fotografier, film eller lignende af børn, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med fotografier, film eller lignende af børn, der 1) har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, 2) har kønslig omgang med dyr eller 3) anvender genstande på groft utugtig måde, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. § 236. Når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller 223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225 eller 226, jf. en af fornævnte bestemmelser, eller efter § 232, kan der ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og strandbredder. Stk. 2. Der vil derhos ved dommen kunne gives personer, der dømmes efter de i stk. 1 nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229, pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har forsørgelsespligt.

afs_6/del_4 Stk. 3. Når der er forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages begæringen ikke til følge, kan den dømte ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3 år fra kendelsens afsigelse. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker før udløbet af denne frist. Stk. 4. Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og 2 meddelte pålæg straffes med hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.

Bilag 2

Bilag 2

Justitsministeriets brev af 21. maj 1987 til Socialministeriet og Rigsadvokatens brev af 20. marts 1987 til Justitsministeriet » Justitsministeriet Lovafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 Kbh. K., den 21. maj 1987 J.nr. 1986-20002-237 Til Socialministeriet Slotsholmsgade 6 1216 Kbh. K. Ved skrivelse af 4. december 1986 (4. kontor, j.nr. 4005-183-10) har Socialministeriet anmodet Justitsministeriet om en udtalelse i anledning af en undersøgelse, som Socialstyrelsen bl.a. på baggrund af et forslag til folketingsbeslutning om handicappede og seksualitet har foretaget vedrørende behovet for forbedringer af handicappedes muligheder for seksualliv. Det fremgår af undersøgelsen, at Socialstyrelsen bl.a. har gennemgået en række bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden og har fundet, at bestemmelserne »er en barriere for de praktiske muligheder for seksualundervisning og seksualoplæring af handicappede«. Endvidere anbefaler Socialstyrelsen i sin rapport, at ægteskabslovens § 5 ophæves for så vidt angår de åndssvage. Til brug for sagens behandling har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra rigsadvokaten. Kopi af udtalelsen vedlægges. I den anledning skal Justitsministeriets udtale følgende: For så vidt angår spørgsmålet om fastlæggelsen af anvendelsesområdet for og den nærmere fortolkning af bestemmelserne i straffelovens § 224, jf. § 219, § 232 og § 229 henvises til det af rigsadvokaten anførte. En nærmere afgrænsning mellem på den ene side de straffrie handlinger og på den anden side de handlinger, med hensyn til hvilke strafansvar vil kunne tænkes pålagt, lader sig næppe foretage generelt, heller ikke på dette område. Det må dog som anført af rigsadvokaten antages, at handlinger, der af personalet foretages i forbindelse med seksualundervisning og seksualoplæring af handicappede - bl.a. under hensyn til de krav til forsæt og retsstridighed, der må opstilles som betingelse for pådragelse af strafansvar efter de nævnte bestemmelser - som udgangspunkt vil være straffrie. Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke, at de gældende bestemmelser på området er til hinder for, at der på forsvarlig og betryggende måde kan ydes seksualvejledning til de handicappede, og Justitsministeriet kan tilslutte sig rigsadvokatens vurdering, hvorefter der ikke på grundlag af Socialstyrelsens undersøgelse er anledning til at overveje en revision af de pågældende straffelovsbestemmelser.

Efter Justitsministeriets opfattelse ville det være overordentlig betænkeligt helt at opgive det strafferetlige værn, der findes i bestemmelserne i straffelovens § 224, jf. § 219 og § 232, til beskyttelse af bl.a. institutionsanbragte psykisk udviklingshæmmede mod risikoen for (ubeviselig) seksuel udnyttelse fra ansattes side. En sådan opgivelse er som nævnt heller ikke nødvendig, idet en forsvarlig seksualvejledning vil kunne ydes uden at komme i konflikt med de gældende bestemmelser. Justitsministeriet må anbefale, at der udarbejdes en nærmere vejledning om emnet, således at seksualundervisning og seksualoplæring kan foregå i betryggende rammer set såvel fra den handicappede og de pårørendes side som fra de ansattes side. Justitsministeriet vil være indstillet på at yde bistand ved gennemgang af et udkast, inden vejledningen sendes ud. Vedrørende spørgsmålet om ophævelse af ægteskabslovens § 5 kan det oplyses, at det er hensigten at udarbejde et forslag til forenkling og modernisering af visse dele af ægteskabsloven i folketingsåret 1987/88. Spørgsmålet om ophævelse af § 5 vil i den forbindelse blive taget op til overvejelse. P.M.V. Jørgen Paulsen Rigsadvokaten Porthusgade 3 1213 København. K. Journal nr. G. 948 PA/jc Telefon 01 12 72 00 København, den 20. marts 1987 Ved skrivelse af 10. december 1986 (journ.nr. L.A. 1986-20002-237) har justitsministeriet anmodet om en udtalelse i anledning af en henvendelse fra socialministeriet vedrørende spørgsmålet om handicappede og seksualitet. Foranlediget heraf har jeg indhentet en udtalelse fra Politimesterforeningen, statsadvokaten for Sjælland og statsadvokaten i Sønderborg, medens de øvrige statsadvokater er orienteret om sagen. Besvarelserne vedlægges. I den anledning skal jeg udtale følgende: 1. Straffelovens § 224, jfr. § 219 Personer, der er anbragt i døgninstitutioner for personer med vidtgående fysiske handicap, er næppe omfattet af straffelovens § 219, når deres ophold på institutionen er frivilligt. Baggrunden for kriminaliseringen af kønslige forhold til de af § 219 omfattede persongrupper er som anført af Waaben, Spec. Del s. 91 navnlig risikoen for en konkret ubevislig udnyttelse af en anden persons påtvungne ufrihed, psykisk afvigende tilstand etc. Beskyttelsen rækker videre end beskyttelsen efter straffelovens § 218, stk. 1, der forudsætter, at gerningsmanden skaffer sig et kønsligt forhold ved udnyttelse af den afvigende psykiske tilstand. Jeg må nære betænkelighed ved at der gives afkald på denne videregående beskyttelse. Socialstyrelsen anfører, at ved anden kønslig omgængelse end samleje forstås enhver anden kønslig benyttelse af en anden persons legeme end samleje, herunder bl.a. befølinger under tøjet.

Ydre berøringer eller beføling af en andens legeme, der har et seksuelt præg, anses ikke som anden kønslig omgængelse, jfr. straffelovens § 224, heller ikke berøringer eller befølinger indenfor tøjet, medmindre benyttelsen af den andens legeme har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Gensidig masturbation eller medvirken til masturbation må som udgangspunkt antages at være omfattet af straffelovens § 224. 2. Straffelovens § 232 Andre tilfælde af sådanne berøringer og befølinger bedømmes som blufærdighedskrænkelser efter straffelovens § 232. Handlinger, der krænker blufærdigheden - eller er egnede til at krænke blufærdigheden - er kun strafbare, når forholdet kan karakteriseres som uterligt. Hertil kræves, at det forøves ved en adfærd, der rummer eller refererer til noget seksuelt, og som har en vis grovhed. 3. Straffelovens § 229 Af betydning i den foreliggende sammenhæng er det et led i denne bestemmelse, der sætter straf for den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand mellem en prostitueret og en kunde. Bestemmelsen kan ikke antages at angå tilfælde, hvor en anvisning, der foretages uden betaling, forfølger et terapeutisk formål. 4. Straffrihedsgrunde 4.1. Handlen i strid med straffelovens § 224, jfr. § 219 legitimeres ikke af samtykke fra den, der er anbragt i institutionen. Samtykke fra børn og psykisk handicappede disculperer ikke for forhold der ellers ville være omfattet af straffelovens § 232; samtykke fra personer anbragt på de i § 219 nævnte institutioner kan heller ikke legitimere sådanne handlinger forøvet af ansatte eller tilsynsførende. Men når der i forbindelse med seksualundervisning og -oplæring af den handicappede ikke handles med forsæt til blufærdighedskrænkelse fra hjælperens side, er der som omtalt i notatet fra statsadvokaten for Sjælland ikke tale om nogen strafbar handling. 4.2. Såfremt der i forbindelse med seksualoplæring af handicappede sker berøringer eller seksuelt betonede handlinger i øvrigt, som er omfattet af gerningsbeskrivelserne i § 224, jfr. § 219 eller § 232, vil en sådan adfærd sædvanligvis ikke være strafbar, fordi straffelovens strafbestemmelser må fortolkes med et generelt forbehold om, at den handlemåde, der er udvist skal anses for retsstridig. Handlinger, der vel er omfattet af gerningsbeskrivelsen, vil være straffri på grund af manglende materiel typicitet som omtalt af statsadvokaten for Sjælland. 5. Sammenfatning

Jeg finder ikke, at der på baggrund af socialstyrelsens undersøgelse er anledning til at tage de omhandlende straffelovsbestemmelser op til revision. Selvom handlinger, der foretages i forbindelse med seksualoplæring af handicappede principielt må anses som straffri, løser dette ikke de praktiske og bevismæssige problemer, der er knyttet til afgrænsningen mellem strafbare handlinger og straffri handlinger. Det kan bl.a. give anledning til bevismæssige problemer at fastslå, om et strafbart forsæt er til stede, herunder under hvilke omstændigheder en rådgiver eller hjælper kan benytte ord eller handlinger, der i almindelighed opfattes som blufærdighedskrænkende. Derfor kan der være baggrund for som led i forbedringer af handicappedes muligheder for seksualliv at udfærdige nærmere retningslinier eller vejledning om, i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder rådgivere eller hjælpere kan bistå handicappede med oplysning og oplæring på dette område, uden at risikere disciplinærforfølgning eller sigtelse og tiltale for overtrædelse af straffeloven. Per Lindegaard«

Bilag 3

Bilag 3 Adresseliste Amter

Københavns Amt Amtsgården Stationsparken 27 2600 Glostrup Tlf.: 43 22 22 22 E-mail: kbhamt@kbhamt.dk Internet: www.kbhamt.dk Frederiksborg amt Kongens Vænge 3400 Hillerød Tlf.: 48 20 50 00 E-mail: fa@fa.dk Internet: www.fr-amt.dk

Roskilde Amt Amtsgården Køgevej 80 Postboks 170 4000 Roskilde Tlf.: 46 32 32 32 E-mail: ra@ra.dk Internet: www.ra.dk Vestsjællands Amt Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 25 33 E-mail: amtet@vestamt.dk Internet: www.vestamt.dk

Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tlf. : 54 84 48 00 E-mail: stoa@stam.dk Internet: www.stam.dk Bornholms Amt Ullasvej 23 Postboks 160 3700 Rønne Tlf. : 56 95 60 00 E-mail: BORA@BORA.dk Internet: www.bornholm.dk/amtet

Fyns Amt Amtsgården Ørbækvej 100 5220 Odense SØ Tlf.: 65 56 10 00 E-mail: fyns-amt@fyns-amt.dk Internet: www.fyns-amt.dk Sønderjyllands Amt Amtsgården Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 74 33 50 50 E-mail: amtet@sja.dk Internet: www.sja.dk

Ribe Amt Amtsgården Sorsigvej 35 6760 Ribe Tlf.: 75 42 42 00 E-mail: ribeamt@ribeamt.dk Internet: www.ribeamt.dk Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle Tlf.: 76 83 53 33 E-mail: vejleamt@vejleamt.dk Internet: www.vejleamt.dk

Ringkjøbing Amt Østergade 41 Postboks 152 6950 Ringkøbing Tlf. : 96 75 30 00 E-mail: ringkjoebing_amt@ringamt.dk Internet: www.ringamt.dk Århus Amt Amtsgården Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf.: 89 44 66 66 E-mail: ag.au.amt@aaa.dk Internet: www.aaa.dk

Viborg Amt Amtsgården Postboks 21 Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf.: 87 27 17 00 E-mail: viborgamt@vibamt.dk Internet: www.vibamt.dk Nordjyllands Amt Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Tlf.: 96 35 10 00 E-mail: nja@nja.dk Internet: www.nja.dk

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Tlf.: 33 66 33 66 E-mail: info@of.kk.dk Internet: www.kk.dk Frederiksberg Kommune Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 21 21 21 E-mail: raadhuset@frederiksberg.dk Internet: www.frederiksberg.dk Information, rådgivning og vejledning

Komiteen for Sundhedsoplysning Østbanegade 55, 5. 2100 København Ø Tlf.: 35 26 54 00 E-mail: kfs@sundkom.dk Internet: www.sundkom.dk AIDS-linien Skindergade 27 1159 København K Tlf.: 33 91 11 19 E-mail: aids.linien@euroconnect.dk Internet: www.aids-linien.dk

HIV-Danmark Skindergade 44 1159 København K Tlf.: 33 32 58 68 E-mail: info@hiv-danmark.dk Internet: www.hiv-danmark.dk Foreningen Sex og Samfund Skindergade 28, 1. & 2. 1159 København K. Tlf.: 33 93 10 10 E-mail:danish-fpa@sexogsamfund.dk Internet: www.sexogsamfund.dk

Sex-linien for Unge Tlf.: 70 20 22 66 Åben mandag til fredag kl. 15-17 Internet: www.sexlinien.dk (Drives af Foreningen Sex og Samfund) Landsforeningen for bøsser og lesbiske – forbundet af 1948 Teglgårdsstræde 13 Postboks 1023 1007 København K Tlf.: 33 13 19 48 E-mail: lbl@lbl.dk Internet: www.lbl.dk

Ungdomstelefonen for bøsser og lesbiske Tlf.: 33 36 00 86 Åben tirsdag kl. 19-21 Desuden har bibliotekerne samt amtscentralerne for undervisningsmidler mange materialer om kærlighed og seksualitet. Endelig kan man på hjemmesiden www.fc-east.dk/seksualitet finde oplysninger om en lang række bøger, pjecer og film, der især relaterer sig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Brugerforeninger

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf.: 36 75 17 77 E-mail: dsi@handicap.dk Internet: www.handicap.dk DSI er paraplyorganisation for 28 selvstændige foreninger på handicapområdet. Ældresagen Vesterbrogade 97 1620 København V Tlf.: 31 23 44 11 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk Internet: www.aeldresagen.dk

Ældremobiliseringen Nyropsgade 26, mezz. Postboks 1790 1602 Kbh. V. Internet: www. aeldremobiliseringen.dk/ Alzheimerforeningen Sankt Lukasvej 6, 1. 2900 Hellerup Tlf.: 39 40 04 88 E-mail: post@alzheimer.dk Internet: www.alzheimer.dk

Landsforeningen Sind Hostrups Have 50, 5. 1954 Frederiksberg C Tlf.: 35 24 07 50 E-mail: landsforeningen@sind.dk Internet: www.sind.dk Faglige organisationer

Forbundet af Offentlige Ansatte Staunings Plads 1-3 Postboks 11 1790 København V Tlf.: 33 43 46 00 E-mail: foa@foa.dk Internet: www.foa.dk Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9 1211 København K Tlf.: 33 96 28 00 E-mail: sl@sl-dk.dk Internet: www.sl-dk.dk

Dansk Sygeplejeråds sekretariat Vimmelskaftet 38 Postbox 1084 1008 København K Tlf.: 33 15 15 55 E-mail: dsr@dansk-sygeplejeraad.dk Internet: www.dansk-sygeplejeraad.dk Andre nyttige adresser

Formidlingscenter Øst (handicappede) Nørretorv 30, 2. 4100 Ringsted Tlf.: 57 67 46 46 E-mail: fc@fc-east.dk Internet: www.fc-east.dk Internet: www.fc-east.dk/seksualitet Center for små Handicapgrupper Bredgade 25 Sankt Annæ Passage, opg. F, 5. 1260 København K Tlf.: 33 91 40 20 E-mail: csh@csh.dk Internet: www.csh.dk

Videnscenter på Ældreområdet (Gerontologisk institut) Aurehøjvej 24 2900 Hellerup Tlf.: 39 40 10 10 E-mail: mail@aeldreviden.dk Internet: www.geroinst.dk Formidlingscenter Nord (Ældre) Slotsgade 5 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 22 11 E-mail: fcnord@post10.tele.dk

Videnscenter for Socialpsykiatri Nørre Farimagsgade 13, 2. 1364 Kbh. K Tlf.: 33 93 44 52 E-mail: visp@socialpsykiatri.dk Internet: www.socialpsykiatri.dk Formidlingscentret Storkøbenhavn (Sindslidende) Købmagergade 47, 2. th. 1150 København K Tlf. : 33 14 90 70 E-mail: fck@fc-storkbh.dk Internet: www.fc-storkbh.dk

Det Centrale Handicapråd Bredgade 25 Sankt Annæ Passage, opg. F, 4. 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 E-mail: dch@dch.dk Internet: www.dch.dk Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25 Sankt Annæ Passage, opg. F, 4. 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 E-mail: clh@clh.dk Internet: www.clh.dk

Bilag 4

Bilag 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Livsfaser og seksualitet 2.1 Barndommen 2.2 Ungdommen 2.3 Voksenalderen 2.4 Overgangsalderen 2.5 Alderdommen 2.6 Kendskab til livsfaser Kapitel 3 At skabe et positivt miljø omkring seksualitet 3.1 Respekt for det private 3.2 Åbenhed og dialog 3.3 Etiske overvejelser Kapitel 4 Støtte og hjælp til seksualitet 4.1 Seksualvejledning 4.2 Seksualoplæring 4.3 Anden støtte til seksualitet 4.4 Støtte og vejledning til unge 4.5 Støtte og hjælp til personer med erhvervet nedsat funktionsevne 4.5.1 Problemer af fysiologisk karakter 4.5.2 Problemer af psykisk karakter 4.5.3 Problemer som følge af medicin 4.5.4 Efter et langt samliv 4.5.5 Afhængighed af partneren 4.5.6 Forskellige problemer - forskellighed i vejledning 4.6 Støtte og hjælp til personer uden verbalt sprog Kapitel 5 Støtte og hjælp udefra 5.1 Seksualvejledere 5.2 Særlige fagpersoner Kapitel 6 Problematisk seksuel adfærd 6.1 Ukontrolleret seksuel adfærd 6.2 Ulovlig seksuel adfærd Kapitel 7 Den retlige ramme 7.1 Individualitet og selvbestemmelse 7.1.1 Individualitet 7.1.2 Med- og selvbestemmelse 7.2 Samtykke 7.2.1 Samtykkets form og art 7.2.2 Sammenfatning 7.3 Tavshedspligt 7.3.1 Straffelov og forvaltningslov 7.3.2 Videregivelse af oplysninger til private 7.3.3 Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed 7.4 Straffeloven og hjælp til seksualitet Kapitel 8 Andre forhold 8.1 Hjælpemidler 8.2 Medicin og seksualitet 8.3 Prævention 8.4 Seksuelt overførte sygdomme 8.5 Særligt om rådgivning og vejledning i forbindelse med ønske om graviditet Bilag Bilag 1: Uddrag af relevante lovbestemmelser m.v. Bilag 2: Justitsministeriets brev af 21. maj 1987 til Socialministeriet og Rigsadvokatens brev af 20. marts 1987 til Justitsministeriet Bilag 3: Adresseliste Bilag 4: Indholdsfortegnelse

Versioner

  1. 2001-02-28 · til 2007-01-31