Vejledning om prøveansættelser ved kliniske_sygehusafdelinger for udenlandske læger, der ikke er omfattet_af EU's lægedirektiv eller den nordiske overenskomst
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/45@2001-04-09/da
Indhold
1. Baggrund for ordningen
To gange tre måneders positivt evalueret klinisk sygehusansættelse på to forskellige afdelinger indgår som et nødvendigt element i Sundhedsstyrelsens beslutningsgrundlag ved udstedelsen af autorisation som læge i Danmark til tredjelandslæger. Dette fremgår af Sundhedsstyrelsens "Vejledning om autorisation af læger uddannet i udlandet".
Tredjelandslæger vil i henhold til vejledningen blive vurderet på baggrund af følgende:
Midlertidig autorisation som læge:
Fakultetets redegørelse om, hvorvidt ansøgers lægeuddannelse kan sidestilles med en tilsvarende dansk uddannelse.
Efterfølgende varig autorisation som læge:
Positiv evaluering af mindst to prøveansættelser - hver af mindst tre måneders varighed - ved to forskellige danske kliniske sygehusafdelinger gennemført med midlertidig autorisation som læge.
Beståede "nationale" prøver i socialmedicin, medicinsk lovgivning og receptskrivning.
Afprøvning af faglige og kommunikative færdigheder (medicinsk fagprøve baseret på universiteternes gældende bestemmelser om eksaminationsform).
De anførte ansættelser forudsættes tilvejebragt af ansøger selv. Sundhedsstyrelsen kan ikke pålægge amtskommuner eller Hovedstadens Sygehusfællesskab at ansætte personale uden om de normale ansættelsesprocedurer og finder heller ikke dette ønskeligt, idet
tredjelandslægen skal ansættes på baggrund af et reelt behov for lægelig arbejdskraft i afdelingen, og
tredjelandslægen skal ikke af personalet opfattes som placeret i afdelingen.
Tredjelandslæger med dokumenteret udenlandsk tilladelse til at betegne sig som speciallæge skal som udgangspunkt prøveansættes på en tilsvarende specialafdeling. Evalueringen skal - ud over at dokumentere generelle faglige færdigheder og sproglige og kommunikative evner - også dokumentere, at lægen i sit daglige virke fungerer på speciallægeniveau (dvs. at denne i sin opgavevaretagelse og i enhver henseende kan identificeres som speciallæge). Evalueringen kan også indeholde en vurdering af, hvad lægen eventuelt mangler for at nå op på dansk speciallægeniveau.
2. Krav til den deltagende afdeling
Den deltagende afdeling skal opfylde følgende betingelser:
Skal være af en vis størrelse med en stab på mindst seks læger, heraf mindst tre fastansatte speciallæger og en uddannelsesansvarlig overlæge.
Skal have et rimeligt patientflow og almindelige patientforløb, dvs. modtagelse, behandlings- og sengeafsnit samt ambulatorium (sammedags- og femdages afdelinger eller -afsnit kan ikke indgå alene).
Skal have en varieret stab bestående af lægefagligt personale, plejepersonale, paramedicinsk personale og lignende - gerne med teamfunktioner, i hvilke den udenlandske læge kan indgå.
Skal være positivt interesseret og gå aktivt ind i opgaven med at instruere og evaluere den udenlandske læge.
Skal have uddannelsespotentiale i form af klassificerede stillinger.
Under forudsætning af, at ovennævnte krav er opfyldt, kan prøveansættelse finde sted ved følgende kliniske afdelinger:
Intern medicinske afdelinger, inkl. grenspecialiserede afdelinger.
Ortopædkirurgiske og kirurgiske afdelinger, inkl. grenspecialiserede afdelinger.
Neurologiske og neurokirurgiske afdelinger.
Pædiatriske afdelinger.
Psykiatriske samt børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.
Oto-rino-laryngologiske, oftalmologiske og dermato-venerologiske afdelinger.
Gynækologisk-obstetriske afdelinger.
Onkologiske afdelinger.
Anæstesiologiske afdelinger kan godkendes, hvis det kan dokumenteres, at arbejdsområdet har omfattet information ved anæstesiforberedelse og præmedicinering, information af patienter og pårørende på opvågningsafdeling samt funktion på intensiv afdeling.
Radiologiske afdelinger kan godkendes ved dokumenteret akutfunktion og dokumentation for, at arbejdsområdet har omfattet information af patienter og pårørende i forbindelse med billeddiagnostiske undersøgelser.
Sundhedsstyrelsen mener derimod ikke, at det vil være hensigtsmæssigt eller muligt at inddrage praksissektoren eller privathospitaler i prøveansættelser for tredjelandslæger.
3. Den udenlandske læges autorisations-, ansættelses- og ansvarsforhold
Tredjelandslægen skal have en udenlandsk lægeuddannelse, som er bedømt som sidestillet med en dansk lægeuddannelse. Dette betyder, at uddannelsen i alt væsentligt skal svare til en dansk lægeuddannelse, hvilket ikke er ensbetydende med et krav om, at uddannelsen skal være identisk med den danske. Vægtningen af de enkelte fag vil ofte afspejle uddannelseslandets kultur, befolkningens sammensætning og sygdomsmønster.
Tredjelandslægen skal ved ansættelserne have midlertidig dansk autorisation som læge. Denne vil være tidsmæssigt begrænset til de måneder, som ansættelserne skal vare, men kan forlænges til sammenlagt 18 måneder. Den midlertidige autorisation indebærer de samme rettigheder og pligter for lægen som en varig autorisation. Tredjelandslægen skal selv sende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midlertidig autorisation.
Tredjelandslægen ansættes i en stilling som reservelæge eller vikar for reservelæge med ansættelsesvilkår og aflønning efter gældende overenskomst.
Lægen er underlagt sygehusets og afdelingens ledelse samt de fagligt overordnede i relation til arbejdsregler, administrativ instruks samt tjeneste- og vagtplaner for den pågældende afdeling. Den administrerende overlæge har det overordnede ansvar for tredjelandslægens handlinger, som for øvrige uddannelsessøgende læger.
4. Ansættelsesperioderne og de fysiske rammer
Ansættelsesperioderne skal være på mindst tre måneder. Tredjelandslægen skal have adgang til de samme faciliteter, som stilles til rådighed for afdelingens øvrige læger i samme charge. Lægen skal sikres samme adgang til sekretærhjælp, kontorfaciliteter, omklædningsrum og lignende. Hensigten er netop, at den pågældende læge skal vurderes i den sammenhæng, der er gældende for en yngre læge i det danske sygehusvæsen.
5. Målbeskrivelse for opholdet
Målbeskrivelsens overordnede formål er:
1. At præcisere de rammer og kliniske situationer, samarbejdsrelationer og andet, som lægen skal vurderes ud fra.
2. At beskrive uddannelsesforløb på mindst tre måneder, som skal have selvstændig uddannelsesmæssig værdi. Kravene til uddannelsesforløbene skal sikre dels en indføring i dansk sygehusvæsen, dels en egentlig kompetencegivende ansættelse inden for det givne speciale i turnus eller introduktionsfase afhængig af, hvilke ansættelser i udlandet, der senere kan godkendes til "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Tredjelandslægen er således ikke på "observations-ophold", men skal fungere i reelle kliniske situationer og vurderes på baggrund af disse.
3. At danne grundlag for et uddannelsesprogram og en uddannelsesplan tilpasset afdelingen og lægen. Afhængig af tredjelandslægens erhvervskompetence kan afdelingen vælge at lægge uddannelsesprogram for turnus- eller introduktionsstilling til grund for evalueringen. I den forbindelse skal der samtidig foretages en vurdering af, om ansøgeren behersker det danske sprog på et sådant niveau, at den pågældende kan kommunikere forsvarligt med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl.
5.1 Medicinske specialespecifikke kompetencer
Lægen skal i sin funktion demonstrere en kompetence, der som minimum svarer til kompetencen hos en dansk turnuslæge og i øvrigt svarer til lægens erklærede videreuddannelsesniveau. Lægen skal ved håndtering af kliniske situationer kunne demonstrere, at den nødvendige teoretiske viden er til stede og bliver anvendt, og at den kliniske situation håndteres professionelt.
Stuegang: Lægen skal kunne deltage i stuegang, udføre ordinerede prøver og foretage mindre procedurer og behandlinger (stuelægearbejde) og ud fra sine sproglige forudsætninger forstå de registreringer af patienternes tilstand, de supplerende undersøgelser og de ordinationer, der er konsekvensen af stuegangen. Selvstændigt gennemførte stuegange er ikke noget krav.
Ambulatorium: Lægen skal superviseret kunne gennemføre relevante mindre undersøgelser og diagnostiske procedurer. Lægen skal efter instruktion kunne optage journal. Lægen skal kunne forstå rækkevidden og betydningen af relevant anamnese, andre anamnesekilder, den objektive undersøgelse samt parakliniske undersøgelser. Lægen skal således have forståelse for den diagnostiske proces.
Operationsgang og undersøgelsesprocedurer: Lægen skal have forståelse for almindelige hygiejniske og specifikke aseptiske procedurer. Lægen skal kende til reglerne for sterilitet og steril håndvask og påklædning. Lægen skal kunne gennemføre almindelig instrumenthåndtering. Lægen skal kunne gennemføre mindre operative procedurer, herunder eventuelle skadestuebehandlinger, suturteknik og sårskiftning.
5.2 Andre kompetencer
Kommunikation: Lægen skal udvise interesse for og søge åben dialog med kolleger, plejepersonale og patienter. Lægen skal udvise en passende grad af indlevelsesevne, have respekt for samtalepartneren og kunne anerkende og udnytte andres synspunkter. Ved patientsamtaler og samtaler med pårørende skal lægen kunne agere relevant med forståelse for situationen.
Professionel: Lægen skal være professionel, det vil sige kommunikere, tænke og handle som læge. Kolleger, andet personale og patienter skal på lægens væremåde og funktionsniveau kunne identificere den pågældende som læge.
5.3 Særlige vilkår for tredjelandslæger med dokumenteret speciallægeuddannelse
Læger med dokumenteret udenlandsk tilladelse til at betegne sig som speciallæge kan vælge at lade sig prøveansætte på en tilsvarende specialafdeling, respektive almen praksis. De kan dog - hvis de ønsker det - gennemføre prøveansættelsen efter de regler, der er gældende for læger uden dokumenteret udenlandsk tilladelse til at betegne sig som speciallæge.
Disse specialafdelinger kan være enhver afdeling, som varetager uddannelse i grund- og grenspecialer, dvs. også ikke-kliniske afdelinger.
Disse læger skal - ud over evalueringen med hensyn til de i 5.1 og 5.2 anførte kompetencer - også evalueres med hensyn til specifikke speciallægekompetencer. Det kan derfor være nødvendigt at tillægge lægen et øget ansvar, således at den flerhed af roller, der karakteriserer speciallægen i opgavevaretagelsen, kan bedømmes, og det kan godtgøres, at kompetencerne mindst svarer til de minimumskompetencer, der er gældende for speciallægeuddannelsen i det pågældende speciale. Det øgede ansvar kan bestå i krav til lægen om at fastlægge mere komplicerede udrednings- og behandlingsplaner, gennemføre operationer på specialistniveau under supervision, etc.
6. Evalueringsmetoder
Der skal ikke peges på specifikke evalueringsmetoder. Afdelingens redegørelse over for Sundhedsstyrelsen skal indeholde en samlet vurdering og bl.a. hvile på udsagn og andre tilkendegivelser fra kolleger, andet personale og patienter på niveau med »struktureret kollegial bedømmelse«.
7. Beskrivelse af forløbet og tilbagemelding til Sundhedsstyrelsen
Den uddannelsesansvarlige overlæge gennemfører en introduktionssamtale og justeringssamtale, sidstnævnte som minimum hver tredje måned, hvor forløbet samtidigt evalueres.
Tredjelandslægen følger under ansættelsen et uddannelsesprogram, der svarer til den charge, som den kliniske afdeling tillægger lægen. Dette vil almindeligvis være uddannelsesprogram for turnusansættelse eller introduktionsstilling.
Det må betragtes som en selvfølge, at kompetenceerhvervelsen, som beskrives i et uddannelsesprogram, der tidsmæssigt dækker seks til tolv måneder, ikke kan forventes gennemført inden for et tre måneders prøveansættelsesforløb.
Ved ansættelsens afslutning gennemgår den uddannelsesansvarlige overlæge ansættelsens forløb med den udenlandske læge, konfronterer denne med de evalueringsresultater, der er til rådighed, og beskriver forløbet af opholdet på Sundhedsstyrelsens checkliste og evalueringsskema (se afsnit 9).
Evalueringen af lægens kommunikationsevne (med patienter, pårørende, og plejepersonale), herunder, herunder sprogkundskaber i dansk, skal attesteres af afdelingsledelsen. I den forbindelse skal det samlede personales bedømmelse af lægens faglige, personlige og almene kompetencer fremhæves.
Sundhedsstyrelsen vil herefter foretage en konkret vurdering af evalueringerne og på baggrund af disse afgøre, hvorvidt lægen - forudsat de øvrige krav er opfyldt - kan gives varig autorisation.
En negativ udtalelse fra den uddannelsesansvarlige overlæge som afsluttende evaluering af et tre måneders forløb kan tilsidesættes, hvis et efterfølgende tre måneders forløb evalueres positivt.
8. Klagemulighed
Der kan klages over Sundhedsstyrelsens afgørelse vedrørende varig autorisation til Sundhedsministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K. Sundhedsministeriet kan tage stilling til lovgrundlaget for afgørelsen, og til om sagsbehandlingsreglerne er overholdt. Sundhedsministeriet kan derimod ikke tage stilling til det sundhedsfaglige skøn, som ligger til grund for afgørelsen.
9. Evalueringsskema
Evalueringsskemaet (bilag 1) udfyldes af prøveansættelsesstedets uddannelsesansvarlige overlæge på baggrund af et tre måneders ansættelsesforløb. Dette kan efter ønske udgøre de afsluttende tre måneder af et længerevarende ansættelsesforløb.
Lægen beholder originalen til brug for tilmelding til prøver på universitetet, hvorimod afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge sender en fotokopi af skemaet til Sundhedsstyrelsen.
Underskrift 1
Sundhedsstyrelsen, den 9. april 2001 Jens Kristian Gøtrik /Karsten Bech
Bilag 1
Bilag 1 Evalueringsskema for tre måneders prøveansættelsesforløb for læger, uddannet i udlandet uden for EU og Norden, som søger varig autorisation som læge i Danmark. Lægens navn CPR-nr Sygehusafdelingens stempel Statsborgerskab Prøveansættelsesperiode Sygehus Afdeling Lægen ansat som Fungeret som Lægen har varetaget følgende funktioner : (ja/nej) Dagarbejde Vagtarbejde Stuearbejde Skadestuearbejde Journalskrivning Ambulatorium Operationsgang Undersøgelsesstue Skiftestue Lægen har varetaget de pågældende funktioner tilfredsstillende: (ja/nej) Fagligt Kommunikationsmæssigt (patienter, pårørende, personale) Har kommunikationsvanskeligheder forhindret faglig funktion? (ja/nej) Har lægen deltaget i tværfaglige grupper eller teams: Har kommunikationsproblemer forhindret funktion i grupper eller teams? Har lægen samlet fungeret på et passende, fagligt og professionelt niveau? Har lægen samlet fungeret kommunikativt tilfredsstillende, herunder med henvisning til danske sprogkundskaber? Prøveansættelsens tre måneders periode godkendes (ja/nej) Kommentarer til prøveansættelsens forløb: den underskrift