Vejledning om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/66@2001-05-16/da
Indhold
Indledning
1. Reglerne om erstatning og godtgørelse for følger af ulykkestilfælde m.v. er i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 6 fastsat administrativt i bekendtgørelsen om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.
Efter reglerne i bekendtgørelsen ydes erstatning og godtgørelse med udgangspunkt i reglerne i lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade.
Anvendelsesområdet for kriminalforsorgens erstatningsordning
2. Kriminalforsorgens erstatningsordning indebærer, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner samt dømte under udførelse af samfundstjeneste får erstatning og godtgørelse, hvis de kommer til skade.
3. Bekendtgørelsen omfatter udtrykkeligt indsatte, herunder varetægtsarrestanter, der opholder sig i kriminalforsorgens institutioner. Børn, der tages med af en indsat under opholdet, er ikke omfattet af erstatningsordningen. Prøveløsladte, der midlertidigt har fået frivilligt ophold i det fængsel (Københavns Fængsler), hvorfra prøveløsladelse har fundet sted (hospitantordningen), er heller ikke omfattet af erstatningsordningen.
Udover indsatte i fængslerne og arresthusene omfatter bekendtgørelsen også dømte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i en af kriminalforsorgens pensioner, samt dømte, der opholder sig i en af kriminalforsorgens pensioner i forbindelse med betinget dom, betinget benådning eller prøveløsladelse med vilkår om ophold dér. Medanbragte familiemedlemmer og andre, der bor eller opholder sig frivilligt i kriminalforsorgens pensioner, er ikke omfattet af erstatningsordningen.
Endelig omfatter bekendtgørelsen udtrykkeligt betinget dømte med vilkår om samfundstjeneste, hvis de kommer til skade under udførelsen af samfundstjenesten.
4. Dømte, der efter reglerne om udgang er udstationeret til eller efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1-2, er anbragt i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, kan også være omfattet af bekendtgørelsen. Det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af opholdets karakter. Hvis der i samarbejde med kriminalforsorgen er fastsat nærmere vilkår for opholdet, herunder for adgangen til at bringe det til ophør ved beslutning om tilbageførsel til vedkommende institution, vil opholdet kunne sidestilles med ophold i kriminalforsorgens institutioner. Da der normalt altid fastsættes sådanne vilkår for opholdet, vil det i praksis betyde, at udstationerede og anbragte efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1-2, er omfattet af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen gælder dog ikke i forhold til skader, der indtræder under ophold i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvis der for ophold i den pågældende institution m.v. gælder regler om erstatning og godtgørelse for følger af ulykkestilfælde m.v., som svarer til kriminalforsorgens erstatningsordning. Det er f.eks. tilfældet for ophold i institutioner, der er omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for personer, der er optaget i døgnophold i boformer m.v. efter lov om social service.
Skadesbegrebet
5. Ved skade forstås ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Bekendtgørelsen omfatter således også ulykkestilfælde, der ikke skyldes arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, og uanset at det er indtruffet i fritiden.
Bortset fra den omstændighed, at kriminalforsorgens erstatningsordning omfatter ethvert ulykkestilfælde, som skadelidte kommer ud for, og ikke kun de ulykkestilfælde, der skyldes arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, svarer skadesbegrebet til arbejdsskadebegrebet i arbejdsskadelovens §§ 9-10.
6. Der kan ydes erstatning og godtgørelse for skader, der indtræffer under opholdet i institutionen. Endvidere ydes erstatning m.v. for skader, som indtræffer under arbejde uden for institutionen, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen. Erstatning m.v. ydes også for skader, som indtræffer under uddannelse uden for institutionen, eller som indtræffer under anden godkendt aktivitet uden for institutionen. Erstatning og godtgørelse ydes endelig, når skaden indtræffer under færden i forbindelse med arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
For personer, der er idømt en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste, ydes erstatning og godtgørelse, når skaden indtræffer under udførelsen af samfundstjenesten.
7. Desuden ydes der erstatning og godtgørelse for skader, som indtræffer under udøvelse af aktiviteter m.v., der afvikles i kriminalforsorgens regi og under kriminalforsorgens ledelse og ansvar som led i straffuldbyrdelsen. Det gælder således skader indtruffet under skibstogter, fjeldvandringsture, skiture og lignende samt under studieture, der gennemføres som led i et undervisningsforløb, samt ledsagede udflugter fra en institution.
Derimod er skader, som pådrages under udgang f.eks. med henblik på besøg hos bestemte personer m.v. (orlov), ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Særligt om ulykkestilfælde
8. Ulykkestilfælde vil udgøre størstedelen af de skader, der er omfattet af bekendtgørelsen.
Ved et ulykkestilfælde forstås en udefra kommende eller virkende, af den skadelidtes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge. Der skal således foreligge en pludselig indtrådt begivenhed, f.eks. stød, slag (herunder vold), forvridning, gled eller fald, for at skaden kan anses som et ulykkestilfælde. Skader, som skadelidte påfører sig selv med vilje (forsætligt), falder uden for, men derimod ikke skader som pådrages ved tilsidesættelse af almindelige forsigtighedshensyn. Endvidere skal det være en udefra kommende påvirkning, som har haft en skadelig indflydelse på skadelidtes helbredstilstand. Skyldes skaden en sygelig tilstand hos skadelidte, er der således ikke tale om et ulykkestilfælde.
Særligt om hjælpemidler
9. Beskadiges proteser, briller eller lignende hjælpemidler i forbindelse med et ulykkestilfælde, vil skadelidte tillige kunne have krav på at få sine udgifter til reparation eller eventuelt fornyelse af hjælpemidlet betalt, også selv om den dømte ikke samtidig har pådraget sig personskade. Der er i forhold til betaling af brillestel fastsat et maksimumsbeløb, der i 2001 er på 884 kr. Beløbet reguleres én gang årligt i en bekendtgørelse, som udstedes af Arbejdsskadestyrelsen.
Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen m.v.
10. En skade skal altid anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skadelidte anmoder om det. Herudover skal en skade kun anmeldes, hvis skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadeloven.
Anmeldelsespligten omfatter således ikke småskader som f.eks. splinter, skrammer og buler, der ikke er behandlingskrævende.
Reglerne om anmeldelsespligt er ikke til hinder for, at vedkommende institution selv betaler den skadelidtes udgifter til reparation eller fornyelse af proteser, briller eller lignende hjælpemidler (for brillestel dog højst det gældende maksimumsbeløb), i stedet for at anmelde ulykkestilfældet m.v. til Arbejdsskadestyrelsen. Det er en betingelse for således at undlade anmeldelse, at den indsatte ikke anmoder om, at ulykkestilfældet m.v. anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det er endvidere i almindelighed en betingelse, at den skadelidte ikke samtidig har pådraget sig personskade, medmindre der er tale om småskader.
11. Pligten til at anmelde skader til Arbejdsskadestyrelsen påhviler den institution, hvor skaden er indtruffet. Hvis skadelidte opholder sig i en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, påhviler pligten den institution, hvorfra den indsatte er udstationeret, eller moderinstitutionen. For skader, der indtræffer under udførelse af samfundstjeneste, påhviler anmeldelsespligten den afdeling, som fører tilsyn med, at skadelidte overholder vilkåret om samfundstjeneste.
12. Anmeldes en skade ikke til Arbejdsskadestyrelsen, skal der gøres fyldige notater svarende til de oplysninger, der normalt skal afgives ved anmeldelse af ulykkestilfælde. Det vil i de fleste tilfælde være mest hensigtsmæssigt, at der udfyldes en anmeldelsesblanket, der opbevares i institutionen.
13. Afgørelse om erstatning og godtgørelse for følger af en skade træffes af Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Da enhver skade i almindelighed skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, vil der kun sjældent være tale om, at kriminalforsorgens institutioner og afdelinger træffer afgørelse i forvaltningslovens forstand om spørgsmål om anvendelse af reglerne i bekendtgørelsen. Meddeles en sådan afgørelse i givet fald skriftligt, skal den efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, være ledsaget af klagevejledning. Den almindelige vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, medfører, at afgørelsen også om fornødent skal være ledsaget af klagevejledning, selv om den alene meddeles mundtligt.
Ikrafttræden og overgang
14. Bekendtgørelsen træder ligesom straffuldbyrdelsesloven i kraft den 1. juli 2001. Bekendtgørelsen anvendes på ulykkestilfælde m.v., der indtræffer den 1. juli 2001 eller senere, samt på erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2001 eller senere.
I forhold til skader indtruffet eller anmeldt før den 1. juli 2001 anvendes de hidtil gældende regler.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler