Vejledning om rådgivning før straffuldbyrdelsens iværksættelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/67@2001-05-16/da
Indhold
1. Reglerne om rådgivning før straffuldbyrdelsens iværksættelse fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 7, stk. 1, og bekendtgørelse om rådgivning før straffuldbyrdelsens iværksættelse.
Reglerne vedrører både personer, som er på fri fod efter dommen, og personer, som er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår fængselsstraf eller forvaring, og hvor der er en eller flere domme, som ikke er iværksat endnu.
Personer, der er varetægtsfængslet efter dommen eller allerede udstår fængselsstraf eller forvaring, er tillige omfattet af cirkulæret af 28. december 1982 om varetagelse af forsorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.
2. Rådgivningen kan f.eks. omfatte mulighederne for
1) anbringelse i åben, halvåben eller lukket institution,
2) beskæftigelse, herunder uddannelse under straffuldbyrdelsen,
3) udgang, herunder frigang,
4) hjælp til forsørgelse, herunder bevarelse af bolig og støtte til familie,
behandling, herunder misbrugsbehandling eller lignende i fængsler og arresthuse,
anbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1-2,
udsættelse af straffuldbyrdelsen og
benådning.
Herudover kan rådgivningen bestå i formidling af kontakt til andre myndigheder, f.eks. til det sociale system vedrørende økonomisk støtte under straffuldbyrdelsen. Endvidere kan det enkelte tjenestested henvise den dømte til at rette henvendelse til et andet tjenestested inden for kriminalforsorgen, f.eks. kan en afdeling henvise en dømt til rådgivning hos den institution, hvor den pågældende skal møde til fuldbyrdelse af dommen.
Til brug for rådgivningen henvises tjenestestederne til at anvende ”den blå mappe” vedrørende uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i kriminalforsorgens fængsler.
3. Rådgivning til dømte, der er på fri fod efter dommen, ydes af en af kriminalforsorgens afdelinger eller institutioner. Institutionerne vil navnlig kunne rådgive om de konkrete forhold i den enkelte institution og f.eks. om besøgsmulighederne eller om hvilke genstande, der må medtages.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler