Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/77@2001-05-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Regler om arbejde og uddannelse m.v. (beskæftigelse) findes i straffuldbyrdelseslovens §§ 38-42, i beskæftigelsesbekendtgørelsen, og i bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Reglen i straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, om ret og pligt til at være beskæftiget gælder ikke for varetægtsarrestanter. I bekendtgørelsens § 2 er det imidlertid fastslået, at varetægtsarrestanter skal tilbydes beskæftigelse. Endvidere fremgår det af § 26 i bekendtgørelsen, at §§ 39-42 i straffuldbyrdelsesloven og reglerne i bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

Bekendtgørelsen omfatter således både varetægtsarrestanter og personer, der udstår fængselsstraf, herunder også bødeforvandlingsstraf, eller forvaring. Bestemmelserne om beskæftigelsestid, arbejdspenge, sygdom og andet godkendt fravær og for sent fremmøde, udeblivelse eller bortgang fra beskæftigelsen gælder kun for varetægtsarrestanter i det omfang, de beskæftiges.

Dømte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. De skal tilbydes beskæftigelse. Er det på grund af mangel på arbejdsopgaver ikke muligt at beskæftige en dømt i et arresthus, skal pågældende have vederlag i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne om beskæftigelsestid, arbejdspenge m.v. kun i det omfang, den dømte beskæftiges.

Pensionister har som udgangspunkt beskæftigelsespligt. Vurderer en institution, at en pensionist ikke kan beskæftiges med nogen form for godkendt aktivitet, kan vedkommende fritages for beskæftigelsespligten under henvisning til § 14 i bekendtgørelsen. Den pågældende skal i givet fald have udbetalt sygevederlag.

Bekendtgørelsen gælder både for anbringelser i fængsel og arresthus. Uanset at betegnelsen "indsatte" er anvendt, gælder reglerne også for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring eller er varetægtsfængslet i kriminalforsorgens pensioner. Endvidere gælder reglerne for personer, der er anbragt på en pension i henhold til et vilkår for en betinget benådning, en betinget dom eller en prøveløsladelse. Derimod gælder bekendtgørelsen ikke ved ophold uden for kriminalforsorgens institutioner, f.eks. i forbindelse med en udstationering. En undtagelse herfra er de tilfælde, hvor en indsat midlertidigt eller for resten af straffetiden har ophold på et hospital på grund af sygdom.

2. Som godkendt aktivitet henregnes eksempelvis deltagelse i egentlig produktionsvirksomhed, økonomidrift, undervisning, produktionsskole, terapiarbejde, deltagelse i behandlingsprogrammer og pasning af eget barn. Endvidere kan beskæftigelse hos en arbejdsgiver uden for fængslet eller arresthuset under frigang samt eget arbejde eller selvstudier, som kan udøves under institutionens tilsyn, godkendes som beskæftigelse. I øvrigt henvises til bekendtgørelse om indsattes udgivelse af blad i kriminalforsorgens institutioner, hvoraf fremgår, at et fængsel kan tillade, at redaktøren eller redaktionen af et blad helt eller delvist opfylder sin beskæftigelsespligt ved at arbejde med udgivelsen af bladet. Tilsvarende kan talsmænd helt eller delvist opfylde beskæftigelsespligten ved udøvelse af talsmandshvervet, jf. talsmandsbekendtgørelsen.

Terapiarbejde er en særlig beskæftigelse, der tilbydes indsatte med henblik på arbejdsmæssig genoptræning, indtil de pågældende bliver i stand til at deltage i institutionens sædvanlige beskæftigelsesforanstaltninger. Det er af væsentlig betydning for administrationen af dette område, at der er en klar adskillelse mellem terapiarbejde, udført i arbejdstiden, og eventuelt tilsvarende arbejde, som de pågældende indsatte ønsker at udføre i fritiden for egen regning.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at der ikke er beskæftigelsespligt i arresthuse. Derimod skal både dømte og varetægtsarrestanter i arresthuse tilbydes beskæftigelse. Beskæftiges de indsatte i arresthusene, anvendes de regler om arbejdspenge m.v., som fremgår af bekendtgørelsen.

Kriminalforsorgen udbetaler ikke arbejdspenge for alle former for godkendt aktivitet, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3.

3. Formålet med bestemmelsen er, at de isolerede varetægtsarrestanter tilbydes så brede og varierede muligheder for beskæftigelse som muligt. Den konkrete udmøntning af tilbuddet om arbejde kan ske ved, at der i større institutioner eventuelt kan indrettes særlige arbejdslokaler, hvor de isolerede på skift kan beskæftiges alene eller sammen med andre. Endvidere kan de isolerede arbejde sammen eller alene i de fritidslokaler, som institutionen råder over, eller de kan arbejde i en celle to og to. Herudover kan institutionens produktionsværksteder eventuelt udnyttes på tidspunkter, hvor disse ikke benyttes af andre indsatte, f.eks. i skifteholdsdrift.

En isoleret varetægtsarrestant må kun være sammen med andre indsatte efter godkendelse af politiet. Det er derfor en forudsætning, at politiet er hørt og har givet samtykke til fællesskab med de pågældende indsatte. Politiet kan i den forbindelse stille krav om, hvilke indsatte den isolerede må eller ikke må have fællesskab med.

4. Beskæftigelsestiden udgør 37 timer pr. uge. Kravet om en fordeling af den normale arbejdstid med mindst 7 timer på hver af ugens 5 første dage er bl.a. begrundet i et ønske om at bevare fredag som en reel arbejdsdag. Desuden vil det med en jævn fordeling af arbejdstiden være muligt at holde samtaler med indsatte uden for arbejdstiden på alle ugens hverdage.

Arbejdet i arresthusene kan tilrettelægges med fornøden lempelse.

Fængslerne vil ligeledes efter aftale med Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kunne fravige reglerne om beskæftigelsestiden, navnlig hvor driftsbetingede hensyn i særlig grad tilsiger det, f.eks. inden for områder som skovbrug og landbrug. Forslag om at undtage fredag som reel arbejdsdag kan ikke forventes imødekommet.

5. De indsattes spisepauser (på ikke over 29 minutter) indregnes i arbejdstiden. De indsatte står til rådighed i spisepausen, og spisningen i fængslerne skal i videst muligt omfang finde sted på beskæftigelsesstederne under tilsyn af de tilknyttede værkmestre eller fængselsfunktionærer.

En daglig pause af ikke over 29 minutters varighed kan godkendes og indregnes i arbejdstiden for indsatte med delt beskæftigelsestid, hvis en sådan pause findes nødvendig med henblik på indtagelse af et måltid. Pausen træder i så fald i stedet for en kort pause.

Godkendte pauser kan ikke placeres i yderpunkterne af arbejdstiden, således at denne i realiteten nedsættes.

Hvor driftsbetingede hensyn i særlig grad tilsiger fravigelser, skal spørgsmålet forelægges Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til godkendelse.

6. Afbrydelser i beskæftigelsestiden må som altovervejende hovedregel ikke finde sted. Nødvendige henvendelser til indsatte i beskæftigelsestiden skal så vidt muligt ske ved personligt fremmøde på den indsattes beskæftigelsessted eller f.eks. via værkmestrene eller fængselsfunktionærerne.

Fremstillinger uden for beskæftigelsesstedet må kun i ganske særlige tilfælde ske i beskæftigelsestiden, f.eks. hvis det er påkrævet i forbindelse med en lægelig godkendt behandling eller af andre afgørende behandlingsmæssige grunde. Tilsvarende gælder, hvis en fremstilling er påkrævet med henblik på hurtig tilvejebringelse af en nødvendig forklaring i forbindelse med en disciplinærsag, eller hvis den indsatte skal redegøre for sine synspunkter i forbindelse med en afgørelse om prøveløsladelse, benådning, udgang m.v.

Besøg i beskæftigelsestiden kan ikke tillades, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, f.eks. besøg af nærstående personer bosiddende i udlandet. Endvidere kan institutionen i op til 2 sammenhængende timer ugentligt tillade fravær til besøg af nærstående personer og besøgende tilknyttet en godkendt besøgsordning, f.eks. Røde Kors, hvis den besøgendes arbejdstid, børnepasningsmuligheder eller rejsetid gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at placere besøget uden for normal beskæftigelsestid. Ligeledes vil besøgsafvikling i beskæftigelsestiden kunne ske på grund af kapaciteten i besøgsrummene eller ved andre særlige grunde. Ved nærstående personer forstås ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd.

Af hensyn til varetagelsen af den almindelige rådgivning af de indsatte skal institutionerne sørge for, at arbejdstiden for personalet tilrettelægges således, at fremstillinger og besøg kan finde sted i fornødent omfang uden for den indsattes beskæftigelsestid.

7. Arbejdspengene består af et fast grundbeløb pr. time til indsatte, der deltager i beskæftigelsen. I overensstemmelse med retningslinierne i § 12 kan der anvendes bonustillægsordning. Der må forinden arbejdets påbegyndelse foretages endeligt valg af vederlagsformen. Ved valg af bonustillægsordningen vil der som hovedregel ikke være mulighed for at foretage ændringer i den valgte vederlagsform, før det aftalte arbejde er endeligt afsluttet.

Der udbetales normalt ikke arbejdspenge til indsatte, der er beskæftiget ved eget arbejde. Dog kan en institution efter en konkret vurdering udbetale arbejdspenge til en indsat, der deltager i ulønnet arbejde, f.eks. praktik, uden for institutionen, hvis den pågældende ikke har andre indtægter.

Særligt om § 6, stk. 3, 2. pkt., bemærkes, at der på pensionerne ikke skal udbetales arbejdspenge til beboere, som deltager i sådanne almindelige dagligdags gøremål, der følger af at bo et sted, f.eks. rengøring på en del af fællesarealet eller græsslåning efter arbejde. Derimod skal der udbetales arbejdspenge til beboere, der f.eks. som husmænd udfører opgaver på pensionen i videre omfang, og hvor denne beskæftigelse er godkendt af pensionen.

8. Individuelle akkorder kan alene anvendes til indsatte, der udfører montagearbejde, og til indsatte i arresthuse.

Vederlaget for akkordarbejde kan f.eks. reguleres ved, at vederlaget for mængden af de enheder, der dagligt tildeles den indsatte til udførelse, svarer til den daglige indtjening på grundbeløb. En indsat, der udfører akkordarbejde, kan højst tjene det dobbelte af, hvad en indsat på grundbeløb tjener. Der er herved fastsat et loft for, hvor meget en indsat kan tjene ved akkordarbejde, uanset hvor effektiv den pågældende er.

9. Indsatte, der har været beskæftiget i 4 uger i samme beskæftigelsesmæssige placering, kan få udbetalt et stabilitetstillæg pr. time.

Tildelingen af tillægget forudsætter, at den indsatte yder en tilfredsstillende og stabil arbejdsindsats. Der bør i den forbindelse bl.a. lægges betydelig vægt på, om den indsatte er mødt rettidigt. Med henblik på yderligere at modvirke hyppige omplaceringer og for at give indsatte med lange opholdstider mulighed for via aflønningen at få dækket en større del af udgifterne bl.a. i forbindelse med udgang, kan institutionen efter yderligere 8 ugers beskæftigelse dvs. efter 12 ugers beskæftigelse i alt i samme beskæftigelsesmæssige placering udbetale et kompetencetillæg pr. time. Dette gælder imidlertid ikke for indsatte, som deltager i produktionsskole eller terapiarbejde, bl.a. på grund af at disse indsatte også skal have en økonomisk tilskyndelse til at gøre sig egnet til at virke i enten egentlig undervisning eller i den egentlige produktionsvirksomhed eller økonomidrift. Udbetaling af kompetencetillæg forudsætter, at betingelserne for at få stabilitetstillæg er til stede, hvilket betyder, at den indsatte skal yde en tilfredsstillende og stabil arbejdsindsats. Herudover skal der foretages en konkret vurdering af den indsattes arbejdsmæssige kvalifikationer. I vurderingen bør bl.a. lægges vægt på, om det præsterede arbejde umiddelbart er blevet godkendt.

I § 9, stk. 4, er det bestemt, at en indsat, der har en faglig uddannelse, kan få kompetencetillæg fra første beskæftigelsesdag. Med faglig uddannelse menes f.eks. svendebrev eller anden uddannelse af tilsvarende længde.

10. For indsatte, der har frigang til uddannelse eller ulønnet arbejde, er det en forudsætning for tildeling af kompetencetillæg, at der indhentes en udtalelse fra uddannelses- eller arbejdsstedet om den indsattes arbejdsindsats, arbejdsmæssige kvalifikationer, stabilitet m.v.

Indsatte, der som led i et genoptræningsforløb overføres fra en produktionsskole til egentlig undervisning, produktionsvirksomhed eller økonomidrift, bør umiddelbart ved overførslen tildeles stabilitetstillæg, hvis det ikke er opnået under opholdet på produktionsskolen, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Indsatte, som i en begrænset del af arbejdstiden deltager i undervisning, bør for denne undervisningstid oppebære det vederlag, som de oppebærer ved hovedbeskæftigelsen.

11. Bl.a. med henblik på at sikre beskæftigelse for samtlige indsatte skal institutionen tilstræbe, at overarbejde ikke finder sted. I de tilfælde, hvor overarbejde er absolut nødvendigt, skal det begrænses mest muligt. Tillægget for særligt påkrævet overarbejde ydes på baggrund af grundbeløbet samt eventuelt tildelte stabilitets- og kompetencetillæg med den til enhver tid gældende overarbejdssats.

12. Formålet med bonustillægsordningen er bl.a. at søge at inddrage de indsatte i tilrettelæggelsen af beskæftigelsen og at skabe mulighed for at kunne reagere på en ekstraordinær god eller dårlig arbejdsindsats over for grupper af indsatte.

Bonustillægsordningen kan anvendes inden for den egentlige produktionsvirksomhed og kun i ganske særlige tilfælde inden for økonomidriften. Bonustillægsordningen vil således kunne bringes i anvendelse inden for økonomidriften ved arbejdsopgaver af helt konkret karakter, f.eks. større renoverings- og ombygningsarbejder.

Det er forudsat, at ordningen anvendes over for grupper af indsatte, det vil sige mindst to personer. Beskæftigelsens art, ordresammensætningen m.v. kan imidlertid nødvendiggøre, at bonustillægsordningen må administreres med fornøden lempelse. I sådanne tilfælde vil det derfor undtagelsesvist være muligt at anvende ordningen over for en enkelt indsat.

Det er en forudsætning for at anvende ordningen, at institutionen og de indsatte i fællesskab inden påbegyndelsen af en given arbejdsopgave nærmere drøfter arbejdstilrettelæggelsen, herunder timeforbruget. Det anslåede timeforbrug skal være så realistisk som overhovedet muligt.

Bliver produktionstiden mindre end det aftalte timeforbrug, skal besparelsen udbetales forholdsmæssigt mellem de implicerede indsatte efter præsteret arbejdstid. Tilsvarende foretages der reduktion i grundbeløbet, hvis produktionstiden overstiger det aftalte timeforbrug.

Bonustillægget beregnes på baggrund af grundbeløbet, og indsatte, der oppebærer stabilitets- og kompetencetillæg, bevarer disse sideløbende med optjening af bonustillæg, medmindre der eventuelt er grundlag for bortfald af tildelte tillæg, jf. bemærkningerne til § 19.

Efter omstændighederne kan à conto udbetalinger finde sted skønsmæssigt.

Indsatte, som i en begrænset del af arbejdstiden deltager i undervisning, skal for denne undervisningstid oppebære det vederlag, som de oppebærer ved hovedbeskæftigelsen, uden at dette er økonomisk belastende for de øvrige deltagere i den aftalte bonusordning.

13. Det er en forudsætning for at yde søgnehelligdagsvederlag, at den indsatte har været beskæftiget de seneste 3 arbejdsdage inden søgnehelligdagen. Dette gælder dog ikke for indsatte, der ikke har været beskæftiget på grund af manglende arbejdsopgaver, og for nyindsatte, der inden søgnehelligdagen endnu ikke har fået anvist beskæftigelse.

For at give større økonomisk incitament til at arbejde på søgnehelligdage nedsættes den ugentlige arbejdstid i de uger, hvor der er en søgnehelligdag. I uger med en søgnehelligdag vil den ugentlige arbejdstid herefter blive på 29,6 timer. Der kan således ud over ulempetillæg udbetales overarbejdstillæg til indsatte, der arbejder på søgnehelligdage. Indsatte, der arbejder den halve dag på en søgnehelligdag, kan tillige oppebære et halvt søgnehelligdagsvederlag.

14. Fravær af særlige grunde kan skyldes lægebesøg eller udgang efter kapitel 8, 9 eller 12 i udgangsbekendtgørelsen. Endvidere kan der være indsatte, hvis religiøse tilhørsforhold forbyder dem at være beskæftiget på bestemte dage, og hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæftigelse på andre tidspunkter. I disse situationer skal der ikke fradrages i vederlaget.

15. Ved for sent fremmøde, udeblivelse eller bortgang foretages fradrag i vederlaget for den tid, hvor den indsatte ikke har været beskæftiget, dog således, at der fradrages pr. påbegyndt time. Adgangen til at bortvise indsatte resten af dagen skyldes, at fradrag af f.eks. en times vederlag erfaringsmæssigt ikke har den fornødne effekt overfor indsatte, der regelmæssigt møder en time eller mere for sent, jf. § 18, stk. 2.

Indsatte, der ikke yder en tilfredsstillende arbejdsindsats, kan bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse, jf. § 18, stk. 3. Denne anden beskæftigelse kan eventuelt være småfag på eget opholdsrum. Tilsvarende kan den indsatte bortvises ved gentagne tilfælde af fravær under én dags varighed og ved fravær af én dags varighed eller mere. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvorefter den indsatte i tilfælde af henvisning til akkordarbejde ikke kan opnå et vederlag, der overstiger vederlaget til de timelønnede uden tillæg.

Ved udeblivelse fra beskæftigelse af én dags varighed eller mere kan institutionen ikende indsatte med beskæftigelsespligt en bøde, jf. § 18, stk. 4. Der ikendes en bøde for hver dag, den pågældende udebliver fra beskæftigelse. Denne regel gælder ikke for varetægtsarrestanter og dømte i arresthuse, men kun for personer med beskæftigelsespligt, jf. § 1.

16. Bliver den indsatte ustabil efter tildeling af stabilitets- og eventuelt kompetencetillæg ved i gentagne tilfælde at møde for sent, udeblive eller bortgå fra beskæftigelsesstedet, eller yder den indsatte ikke en tilfredsstillende indsats, skal det nærmere vurderes, om tillæggene skal bortfalde.

Tildelte tillæg bør således bortfalde, hvis den indsatte er mødt for sent eller er bortgået mere end 3 gange på 2 uger. Tilsvarende bør tillæggene bortfalde, hvis den indsatte udebliver fra beskæftigelse mere end to hele dage på to uger. Dette gælder alle former for selvforskyldt fravær fra beskæftigelse, således også eksempelvis fravær, der skyldes udeblivelse efter orlov. En ny optjeningsperiode starter, når den indsatte på ny er blevet stabil.

Midlertidig eller betinget fratagelse af tillæg efter § 19, stk. 3, kan være aktuelt, hvor det er hensigtsmæssigt at benytte en mindre indgribende reaktion end totalt bortfald af tillæg, hvis en indsat på trods af utilfredsstillende arbejdsindsats bliver på samme beskæftigelsessted. Viser det sig i den periode, hvor tillægget eller tillæggene er frataget, at den indsatte fortsat ikke opfylder betingelserne for at få tillæg, kan institutionen umiddelbart efter periodens udløb fratage den indsatte tillægget eller tillæggene efter § 19, stk. 1. Opfylder den indsatte betingelserne for igen at få tillæg, kan institutionens på ny tildele den indsatte tillæg efter periodens udløb.

17. Det afhænger af den enkelte institutions interne regler, hvor indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, skal opholde sig i beskæftigelsestiden, hvis den indsatte tilsidesætter beskæftigelsespligten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr. 2.

En indsat, der udstår fængselsstraf eller forvaring, kan af sikkerhedsmæssige grunde udelukkes fra fællesskab ved længerevarende beskæftigelsesvægring. I praksis er en beskæftigelsesvægring anset for længerevarende, hvis den har varet længere end to dage. Denne mulighed må kun undtagelsesvist anvendes i de åbne fængsler.

18. Der udbetales kostbeløb til indsatte, som er på udgang, herunder weekendudgang.

En indsat, der har udgang til uddannelse eller ulønnet arbejde fra en institution, hvor der ikke er selvforplejning, skal enten have udleveret en madpakke, mulighed for selv at smøre en madpakke, eller have udbetalt kostbeløb svarende til det antal måltider, der indtages uden for institutionen.

Ad § 21, stk. 3, nr. 2 og 3, henvises til reglerne om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner, hvorefter en indsat eller dømt, der skal betale for opholdet efter straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1 eller 2, mindst skal have et beløb til rådighed, der efter betalingen svarer til det vederlag, som udbetales til personer, der beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning. Det bemærkes herudover, at der efter en konkret vurdering kan være behov for at låne en indsat, der er lønnet bagud eller får offentlig ydelse bagud, et beløb til kost og selvforvaltning til dækning af udgifter, indtil første udbetaling af løn eller offentlig ydelse finder sted, jf. § 24, stk. 3.

Der udbetales ikke kostbeløb ved udstationeringer til institutioner uden for kriminalforsorgen, eftersom reglerne kun gælder ved ophold i kriminalforsorgens institutioner.

Institutionen kan efter § 21, stk. 5, træffe afgørelse om, at en indsat efter en konkret vurdering skal have udleveret mad i stedet for at få udbetalt kostpenge. Afgørelsen skal være begrundet i et hensyn til den indsatte.

Efter § 24 udbetales kostbeløb ugevis forud. I den efterfølgende udbetaling tilbageholdes derfor et beløb svarende til det antal dage, den indsatte ikke har været berettiget til kostbeløb, f.eks. på grund af indlæggelse på hospital eller anbringelse på en afdeling uden selvforplejning.

19. Med sygeplejeartikler tænkes navnlig på særlige cremer, shampoo m.v., som kan være anbefalet af en læge eller sygeplejerske, og som er håndkøbsvarer. Derimod er receptpligtige artikler ikke omfattet af selvforvaltningsbeløbet.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, udsender en liste over gratisydelser og ydelser, der indgår i selvforvaltningsordningen.

Taksten for frisør er fastsat af lighedsmæssige årsager og er uafhængig af institutionernes lokale aftaler med frisører.

Har en indsat ikke selv mulighed for at vaske privat tøj m.v., fordi der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvforvaltningsbeløbet pr. dag.

Det forudsættes, at de indsatte ud over køb af vaskepulver m.v. ikke i øvrigt har udgifter i forbindelse med vask.

20. Efter straffuldbyrdelseslovens § 74, stk. 1, kan institutionen bestemme, at erstatning for skade på institutionens ting, som en indsat har forvoldt ved en erstatningspådragende adfærd, skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. I begrebet "vederlag for beskæftigelse" indgår ud over arbejdspenge også kost- og selvforvaltningsbeløb. Den indsatte skal ved modregning mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder, hvilket betyder, at den indsatte mindst skal have udbetalt kost- og selvforvaltningsbeløb. Der henvises til bekendtgørelse om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 2, kan en ikendt bøde modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.

I de særlige situationer, hvor institutionen foretager et udlæg for den indsatte, f.eks. til anskaffelse af briller eller til særlig tandbehandling, kan der indgås en frivillig afdragsordning med den indsatte med henblik på dækning af de udlæg, institutionen har haft.

Med hensyn til indsatte, der har frigang til lønnet arbejde, henvises til reglerne om den indsattes adgang til at disponere over lønnen, jf. kapitel 10 i bekendtgørelse om udgang til indsatte.

21. Løsladelsesbeløbet er tænkt anvendt til småfornødenheder i forbindelse med løsladelsen. Løslades en indsat endeligt efter at have været varetægtsfængslet, udbetales ikke løsladelsesbeløb. Har en indsat været på fri fod inden afsoningen, medregnes opholdsdage i varetægtsfængsel ikke.

Der udbetales løsladelsesbeløb til dømte, som efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1 eller 2, er anbragt i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. For dømte på fri fod beregnes opholdstiden fra det tidspunkt, hvor straffuldbyrdelsen er iværksat.

22. Med denne bestemmelse sættes bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 39-42 om arbejde og uddannelse i kraft for varetægtsarrestanter. Varetægtsarrestanter har ikke beskæftigelsesspligt. Reglerne i bekendtgørelsens § 18, stk. 4, § 20, stk. 1, og § 20, stk. 2 (delvis) om tilsidesættelse af beskæftigelsespligten finder derfor ikke anvendelse. Beskæftiges en varetægtsarrestant, udbetales vederlag efter bestemmelserne i bekendtgørelsen. Institutionen kan i den forbindelse foretage fradrag i vederlaget ved for sent fremmøde, bortgang eller udeblivelse, men en varetægtsarrestant kan f.eks. ikke ikendes en bøde for at udeblive fra beskæftigelse.

23. Overgangsordningen sikrer, at en person, der blev indsat før ikrafttrædelsen af det tidligere cirkulære om arbejdstid og arbejdspenge m.v., og som løslades efter cirkulærets ikrafttræden, får udbetalt løsladelsesbeløb, der er optjent efter de tidligere regler.

Underskrift 1

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler

Versioner

1. 2001-05-16 · til 2012-03-29