Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/81@2001-05-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Reglerne om adgangen til besøg for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring findes i lovens §§ 51-54. Disse bestemmelser indeholder dels regulering af de indsattes ret til besøg (hvilket efter loven også omfatter retten til at have sit barn hos sig i institutionen) dels bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren og til institutionslederne. Bekendtgørelse om besøg til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring (besøgsbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af bemyndigelsen til justitsministeren i §§ 53-54 og § 105, stk. 2. Da bekendtgørelsen også indeholder regler om konfiskation af genstande hos besøgende er bekendtgørelsen tillige udstedt efter § 73, stk. 4, om konfiskation. Denne vejledning har til formål at orientere navnlig om væsentlige fortolkningsbidrag fra straffuldbyrdelseslovens forarbejder. Hverken straffuldbyrdelseslovens §§ 51-54 eller besøgsbekendtgørelsen omfatter varetægtsarrestanter.

2. Lovens bestemmelser om besøg til indsatte omfatter alle kriminalforsorgens institutioner, dvs. både fængsler, arresthuse og pensioner. Bekendtgørelsens kapitel 1 vedrører besøg til indsatte i fængsler og arresthuse. Kapitel 2 vedrører besøg til indsatte i kriminalforsorgens pensioner og indeholder en angivelse af, at (kun) visse af bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse i forhold til disse indsatte. Baggrunden for denne opdeling er, at de indsattes lovbestemte rettigheder vedrørende besøg i det hele er relevant i forhold til indsatte i pensionerne. Derimod vil det kun i meget begrænset omfang være relevant i forhold til disse indsatte at foretage begrænsninger i disse rettigheder ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn, således som loven angiver, det kan ske.

3. Af lovens § 51 stk. 1, fremgår det, at den indsatte har ret til besøg mindst én gang ugentligt og af mindst én times varighed. Dette er "minimumsbesøgstiden", hvilket understreges af, at det også fremgår af § 51, at der kan gives besøg i videre omfang.

Muligheden for at give tilladelse til udvidet besøg bør bl.a. overvejes, når der ønskes tilladelse til besøg af børn. Sådanne anmodninger bør så vidt muligt imødekommes. Om besøg af børn se i øvrigt neden for under pkt. 19-26.

Muligheden for at give tilladelse til udvidet besøg bør endvidere udnyttes særligt i forhold til unge indsatte med henblik på at styrke disses mulighed for at bevare kontakten til familien under afsoningen, jf. også Vejledning om behandling af 15-17 årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner.

4. Af § 51, stk. 2 og 3, fremgår det, at indsatte har ret til besøg af advokat og samtaler med sit hjemlands konsulære repræsentanter, og at sådanne besøg ikke er undergivet de tidsmæssige begrænsninger, der er anført i stk. 1, det vil sige at disse skal tillades udover mindstebesøgstiden. Efter lovens § 56, stk. 1, kan indsatte brevveksle ukontrolleret med bl.a. Folketingets Ombudsmand, Den Europæiske Torturkomité og en række andre myndigheder og enkeltpersoner. Samtaler, som personale fra disse myndigheder m.v. afholder med indsatte i forbindelse med besøg i institutionen, er heller ikke undergivet de tidsmæssige begrænsninger, som er anført i § 51, stk. 1. Også besøg, som indsatte modtager af sin præst eller lignende fra sit trossamfund efter lovens § 35, stk. 2, skal tillades udover besøgstiden.

Tilsvarende bør besøg af en advokat, der er beskikket for eller valgt af den indsatte i en verserende sag om prøveudskrivning fra forvaring, tillades udover mindstebesøgstiden.

5. Efter bekendtgørelsens § 4 kan besøg af bestemte personer forbydes, og en meddelt besøgstilladelse inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde. Sikkerhedsmæssige grunde omfatter også hensynet til at forebygge strafbart forhold.

Efter § 4 skal der foretages en konkret vurdering af om tilladelse til besøg i det enkelte tilfælde skal nægtes. I denne vurdering skal alle relevante omstændigheder, som taler for eller imod at meddele besøgstilladelse indgå, og afgørelsen træffes efter en konkret afvejning af omstændighederne i den enkelte sag. Må det f.eks. antages, at der foreligger risiko for indsmugling af narkotika eller lignende, skal det således overvejes, om der foreligger omstændigheder i den konkrete sag, som begrunder at besøg alligevel skal tillades evt. som overværet besøg (jf. også nedenfor under pkt. 10).

6. Hvis besøgende til indsatte på afdelinger for negativt stærke indsatte tillige ønsker besøgstilladelse til en indsat i det øvrige fængsel eller omvendt, skal der ved afgørelsen lægges betydelig vægt på, at formålet med afdelingen er at afsondre de negativt stærke indsatte fra indsatte i det øvrige fængsel for at hindre, at de udøver en negativ indflydelse på disse. En besøgstilladelse til både den særlige afdeling og det øvrige fængsel vil derfor som udgangspunkt kun kunne gives, hvis der foreligger ganske særlige grunde hertil, f.eks. familiemæssige relationer.

7. Det forhold, at den besøgende og den indsatte kender hinanden fra studiebesøg eller lignende eller fra et tidligere fælles institutionsophold, kan alene begrunde forbud mod besøg, hvis dette i det konkrete tilfælde skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Det forhold, at ansøgeren er indsat i en anden af kriminalforsorgens institutioner eller for relativt kort tid siden er løsladt fra afsoning, kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles afslag på en ansøgning om besøgstilladelse. Om sådanne omstændigheder medfører, at der er sådanne sikkerheds- eller ordensmæssige forhold, som kan begrunde, at der meddeles afslag på en ansøgning om besøgstilladelse, vil bero på en samlet afvejning af disse og andre relevante omstændigheder i sagen.

Har ansøgeren umiddelbart forinden haft tilladelse til at besøge den indsatte i en anden af kriminalforsorgens institutioner, vil dette som udgangspunkt med vægt tale for, at besøgstilladelse skal gives. Det kan imidlertid tænkes, at forholdene nu, f.eks. på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at den indsatte er blevet overført til anden institution, er ændret i en sådan grad, at besøgstilladelse må nægtes.

8. Af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, fremgår det, at der, inden der meddeles tilladelse til at besøge en indsat i et arresthus eller et lukket fængsel, almindeligvis skal indhentes oplysninger om ansøgeren til brug for sagen fra Det centrale Kriminalregister. Dette indebærer, at det skal kontrolleres, om der i Det centrale Kriminalregister er oplysninger om ansøgeren af relevans for vurderingen af, om besøgstilladelse skal meddeles eller afslås, f.eks. oplysninger om verserende straffesager af relevans for den sikkerheds- og ordensmæssige vurdering af sagen. Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister kan dog undlades, hvis dette ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde skønnes unødvendigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den besøgende er særlig velkendt af institutionen, f.eks. fordi den pågældende umiddelbart inden har haft besøgstilladelse til en anden indsat dér.

Efter § 4, stk. 3, kan der i åbne fængsler til brug for sagen indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister.

Ifølge § 4, stk. 4, skal ansøgeren afgive skriftligt samtykke til indhentelse af oplysninger fra kriminalregistret. Finder institutionen, at der skal indhentes oplysninger fra kriminalregistret, og vil ansøgeren ikke give samtykke hertil, må ansøgningen afslås.

9. Ved behandlingen af sager om besøgstilladelse er såvel den indsatte som den, der ansøger om besøgstilladelse, parter i sagen. Dette indebærer, at begge skal have direkte meddelelse om sagens afgørelse, og at begge har partsbeføjelser efter forvaltningsloven, herunder adgang til partsaktindsigt, ret til partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Hvis et afslag på besøgstilladelse er begrundet i fortrolige forhold vedrørende den ene part, f.eks. oplysninger om sigtelse for strafbart forhold, kan begrundelsen begrænses i forhold til den anden part, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. § 15. Tilsvarende kan det være relevant efter reglerne i forvaltningsloven § 15 at begrænse aktindsigten af hensyn til den anden parts private interesser.

10. Efter lovens § 53 fastsætter justitsministeren bl.a. regler om gennemførelse af besøg under overværelse af personale i institutionen. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelsens § 5. Af § 5, stk. 1, fremgår det, at besøg i almindelighed er uoverværet.

Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 2, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen, hvis det i det enkelte tilfælde findes påkrævet ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Det vil f.eks. være relevant at overveje tilladelse til overværet besøg, hvis tilladelse til uoverværet besøg på den ene side er betænkelig ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde, mens det på den anden side taler for at give besøgstilladelse, at den besøgende f.eks. har en særlig tæt relation til den indsatte. Er der tale om besøg af nærstående personer, som ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre eller andre personer, til hvem den indsatte har en tilknytning, der kan sidestilles med familiebånd, bør tilladelse til overværet besøg i disse tilfælde således overvejes.

11. Besøg af advokat skal altid være uoverværet, jf. lovens § 53, jf. § 51, stk. 2, og bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Begrebet "advokat" omfatter den advokat, der er beskikket for eller valgt af den indsatte som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen og advokater, der efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

12. Bekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastslår, at der ved overværet besøg kan stilles krav om, at samtalen foregår på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår. Om et sådant krav skal stilles, beror på en konkret vurdering af, om det i det enkelte tilfælde er forsvarligt, at samtalen føres på et andet sprog.

13. § 7, stk. 1, giver institutionens leder mulighed for, i det omfang forholdene i den enkelte institution og ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, at fastsætte begrænsninger med hensyn til hvilke genstande, der må medbringes ved besøg. Institutionens leder kan efter § 7, stk. 1, bl.a. bestemme, at besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge, og andre genstande, som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen. Hvis særlige hensyn til sikkerheden eller ordenen i institutionen gør det påkrævet, kan institutionens leder således bestemme, at den besøgende ikke må være iført yderbeklædning, som kan virke som en magtdemonstration over for andre eller yderbeklædning med racistiske eller andre stærkt krænkende symboler eller slogans.

Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, indeholder et forbud mod at medbringe mobiltelefoner ved besøg. Dette forbud omfatter dog ikke visse advokater.

14. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen pålægger institutionerne pligt til på forhånd at orientere besøgende om, hvilke genstande der ikke må medtages ved besøg, og at der kan ske konfiskation af genstande og penge, som søges indsmuglet til indsatte. Denne forhåndsorientering kan hensigtsmæssigt gives ved optryk på den blanket, hvorpå besøgstilladelse meddeles. Stillingtagen til om der skal ske konfiskation hos besøgende, skal ske under hensyn til proportionalitetsgrundsætningen, således at konfiskation undlades, hvis dette må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.

15. Bekendtgørelsens § 8, regulerer spørgsmålet om undersøgelse af medbragte genstande. Efter § 8, stk. 1, skal det i lukkede institutioner fastsættes som et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge. I åbne institutioner kan der fastsættes vilkår herom. Et sådant vilkår indebærer, at den besøgende skal lade medbragte genstande undersøge, hvis institutionen træffer afgørelse herom i forbindelse med besøgets afvikling. Den besøgende skal i forbindelse med, at der gives besøgstilladelse gøres bekendt med vilkåret, hvilket hensigtsmæssigt vil kunne ske ved, at vilkåret er optrykt på den blanket, der anvendes, når der meddeles besøgstilladelse.

16. Efter lovens § 52, 2. pkt. kan det gøres til et vilkår for besøg, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge. Ved "yderbeklædning" forstås beklædning indtil undertøjet.

Af § 9 fremgår det, at der i lukkede institutioner skal stilles vilkår om undersøgelse af yderbeklædning, mens der i åbne institutioner kan stilles vilkår herom. Også dette vilkår vil det være hensigtsmæssigt at optrykke på den blanket, der anvendes, når der meddeles besøgstilladelse, jf. ovenfor under pkt. 15 vedrørende vilkår om undersøgelse af medbragte effekter.

17. I § 10 skelnes mellem almindelig undersøgelse af besøgendes yderbeklædning, som efter § 10, stk. 1, foretages således, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende har i lommer m.v. og eventuelt undersøgelse af yderbeklædning ved anvendelse af metaldetektor.

Af § 10, stk.2, fremgår det, at der i lukkede institutioner tillige kan foretages videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning , hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling. Videregående undersøgelse foretages efter § 10, stk. 3, ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse af denne.

18. Bekendtgørelsens §§ 11-12 indeholder nærmere regler om gennemførelse af undersøgelse af besøgendes yderbeklædning. Ifølge § 12 skal der gøres notat om baggrunden for undersøgelsen og resultatet heraf.

19. Som anført ovenfor bør ansøgninger om tilladelse til besøg af børn så vidt muligt imødekommes. Efter bekendtgørelsens § 14 skal børn normalt ledsages af en voksen under besøg. Om dette udgangspunkt i det enkelte tilfælde kan fraviges, beror på en konkret vurdering af blandt andet barnets alder, barnets modenhed, barnets forhold til den indsatte, institutionens type m.v. Hvis barnet er 15 år eller mere vil dette med vægt tale for at tillade besøg uden ledsagelse af en voksen.

Af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, fremgår det, at besøg af børn normalt kun kan finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældrene.

Indsatte som får besøg af børn, bør - ligesom den der ledsager barnet - vejledes om vigtigheden af at holde øje med børnene uanset om besøget afvikles i besøgsafdeling eller i opholdsafdeling.

20. Lovens § 54, stk. 1 fastslår, at en indsat har ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.

Det er ved loven forudsat, at den hidtidige praksis med at udstationere den indsatte, overføre den indsatte til afsoning uden for fængsel eller arresthus, jf. lovens § 78, eller eventuelt benåde den pågældende for i videst muligt omfang at undgå, at børn anbringes i afsoningsinstitutioner, opretholdes.

21. Ifølge bekendtgørelsens § 16 skal der, inden der gives tilladelse til at et barn medbringes i institutionen, som hovedregel indhentes en udtalelse fra socialforvaltningen om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet. Baggrunden herfor er, at det ved loven er forudsat, at der i vurderingen af om den indsatte er "i stand til at passe barnet", indgår en vurdering af, om opholdet i institutionen hos den indsatte er foreneligt med hensynet til barnet. Denne vurdering påhviler i øvrigt de sociale myndigheder, som i givet fald kan træffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsmæssigt efter sociallovgivningens regler.

Den dømte skal give samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder. Skal en sådan udtalelse indhentes, og vil den dømte ikke give samtykke hertil, må anmodningen afslås.

22. Hvis de sociale myndigheder mener, at ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet, imødekommes ansøgningen, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, som trods udtalelsen fra de sociale myndigheder - giver grundlag for at antage, at den dømte ikke selv kan passe barnet i institutionen. I kravet om, at den dømte skal være "i stand til at passe barnet" ligger ikke blot, at den dømte skal være i stand til at imødekomme barnets fysiske behov, men tillige efter fængslets vurdering skal være i stand til at imødekomme barnets behov i bredere forstand, herunder barnets sociale, følelsesmæssige og omsorgsmæssige behov.

23. Som det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, kan det undlades at indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis særlige tilfælde i det enkelte tilfælde taler derfor, der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at den dømte ikke er i stand til at passe barnet i institutionen, og den dømte forinden har givet samtykke til, at institutionen underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos den dømte i institutionen. Tilladelse til at have barnet hos sig i institutionen uden at der forinden indhentes udtalelse herom fra de sociale myndigheder, vil f.eks. kunne komme på tale, hvis den straf, der skal udstås, er ganske kort, og institutionen eventuelt på grundlag af sagens oplysninger eller forhåndskendskab til dømte umiddelbart kan vurdere, at den pågældende er i stand til at selv at passe barnet under opholdet i institutionen.

24. Det påhviler institutionen løbende at påse, at det fortsatte ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet og om nødvendigt at tage fornyet kontakt til de sociale myndigheder, jf. også indberetningspligten efter § 35 i lov om social service og bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

25. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan det tillades, at et barn har ophold i institutionen i en begrænset periode efter barnet er fyldt 3 år, hvis det er det bedste for barnet og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor. Også i disse sager skal de sociale myndigheder inddrages for så vidt angår vurderingen af, om ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet. Om tilladelse skal gives beror på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, hvori i øvrigt indgår varigheden af opholdet, barnets alder, alternative muligheder for barnet mm.

26. Hvis det er nødvendigt for at anbringelse sker i en institution, der med hensyn til indretning og klientel er egnet til ophold for barnet, må den dømte acceptere et ændret valg af afsoningssted. Heri ligger også, at kan blive tale om at ændre afsoningsstedet, hvis det er nødvendigt for at den dømte og barnet kan få ophold i en særlig afdeling der med hensyn til indretning og klientel er egnet til ophold for barnet.

27. Bekendtgørelsens § 18 pålægger institutionerne løbende at være opmærksomme på, om der i institutionen er indsatte med ringe kontakt til omverdenen, og så vidt det også under hensyn til sikkerhed og orden er muligt at bidrage til, at øge den indsattes kontakt til omverdenen.

Efter § 19 skal institutionen i forhold til disse indsatte overveje, om der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner.

28. §§ 20-22 indeholder nærmere regler om godkendelse af besøgsvenner, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v. Da ordningen med besøgsvenner ikke er relevant i forhold til pensionerne, omfatter disse bestemmelser ikke pensionerne.

Af bekendtgørelsens § 22, nr. 1, fremgår det, at udlevering af oplysninger om den dømte til en besøgsven kun må ske med den dømtes skriftlige samtykke. Dette samtykke meddeles på en særlig blanket (DFK 152), som rekvireres i Statsfængslet i Nyborg.

Formålet med besøgsordningen er, at den indsatte får lejlighed til at tale med en person, der ikke er knyttet til institutionen, om såvel almene emner som sine egne personlige og sociale forhold.

I institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner, bør der i institutionen udpeges en eller flere personer blandt personalet med den opgave at formidle kontakt mellem indsatte og besøgsvenner.

Det vil i almindelighed være rigtigst, at institutionens nærmere udformning af ordninger vedrørende besøgsvenner sker efter drøftelse med repræsentanter for de indsatte eller på anden måde i samråd med de indsatte.

29. På en række områder overlades den nærmere regulering til den enkelte institution:

1) Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående tilladelse fra institutionen til at besøge den indsatte, lovens § 52.

2) Institutionens leder fastsætter nærmere regler om besøgenes afvikling, lovens § 53, stk. 2. Det er forudsat, at der herunder kan fastsættes regler om, i hvilket tidsrum der kan afvikles besøg, og at der fastsættes regler, hvorefter de besøgende skal underrettes om eventuelle særlige forskrifter, der er nødvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn (herunder f.eks. vilkår om undersøgelse af effekter og yderbeklædning, begrænsninger med hensyn til hvilke genstande, der må medbringes ved besøg og muligheden for konfiskation af genstande, som søges indsmuglet til indsatte), og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den besøgende.

3) Institutionen kan, i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan godkendes som besøgende til en indsat og antallet af personer, der samtidig kan aflægge besøg hos den indsatte, bekendtgørelsens § 2.

30. Sådanne lokale bestemmelser kan omfatte alle personer, herunder også advokater eller konsulære repræsentanter, jf. dog nedenfor under pkt. 34 om de særlige forhold vedrørende reglernes anvendelse i relation til repræsentanter for Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Torturkomité og visse andre, som indsatte efter lovens § 56, stk. 1, kan brevveksle ukontrolleret med.

31. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, kan institutionen endvidere under hensyn til sikkerheds- og ordensmæssige forhold i den enkelte institution fastsætte regler om, at den besøgende skal medbringe legitimation. Der kan stilles krav om, at den besøgende skal medbringe billedlegitimation. Er sådanne regler fastsat bør den besøgende, eventuelt ved optryk på den blanket, der anvendes, når besøgstilladelse gives, vejledes om, at det vil medføre afvisning, hvis fornøden legitimation ikke medbringes ved besøget.

32. Institutionens leder kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

33. Af bekendtgørelsens § 24 fremgår det, at afgørelser, som skal træffes efter bekendtgørelsen, træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

34. Efter lovens § 56, stk. 1, har de indsatte ret til ukontrolleret brevveksling med en række myndigheder og enkeltpersoner. For alle disse bortset fra de i bestemmelsen nævnte advokater gælder, at de ikke er omfattet af flere af lovens bestemmelser om besøg. Dette betyder, som nævnt ovenfor under pkt. 4, bl.a. at sådanne samtaler ikke er omfattet af den almindelige besøgsregel i lovens § 51, stk. 1. Heller ikke § 52 om indhentelse af forudgående tilladelse til besøg, vilkår om undersøgelse af medbragte genstande og yderbeklædning og administrative regler på disse områder omfatter sådanne repræsentanter. Endelig er det forudsat, at de nævnte myndigheder m.v. kan tale med de indsatte uden overværelse af institutionens personale.

Underskrift 1

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler

Versioner

1. 2001-05-16 · til 2007-06-26