Vejledning om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/85@2001-05-16/da
Indhold
1. Reglerne om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum findes i § 60 i straffuldbyrdelsesloven. I medfør af § 60, stk. 9, er udstedt bekendtgørelse om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Loven og bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.
Bekendtgørelsen gælder for alle indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Reglerne om undersøgelse gælder (principielt) også for kriminalforsorgens pensioner, men det skal understreges, at undersøgelse af indsattes person efter lovens § 60, stk. 2, ikke bør finde sted på pensionerne. Derimod kan der i pensionerne gennemføres undersøgelse af den indsattes opholdsrum og undersøgelse af den indsattes person efter § 60, stk. 1. En sådan undersøgelse over for en beboer på en pension bør ikke indebære afklædning, men kan f.eks. være klappen på lommerne for at se, om der er gemt ulovlige genstande, eller en besigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, f.eks. opknapning af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at finde skjulte genstande. Finder sådan undersøgelse sted, skal undersøgelsen selvsagt ske efter de regler, der er fastsat i loven og bekendtgørelsen.
Denne vejledning har til formål at orientere om væsentlige fortolkningsbidrag knyttet til enkelte af de gældende regler. Der er således ikke tale om en samlet gennemgang af reglerne.
2. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, at institutionen kan undersøge, hvilke genstande en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Med udtrykket "undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse på sin person" sigtes til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse (jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1), dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet i undersøgelses-øjemed. Undersøgelser, hvor en indsat anmodes om at afføre sig det tøj, den pågældende er iført, hvorefter tøjet undersøges, vil være omfattet af stk. 1. Dette gælder også tilfælde, hvor der må anvendes magt for at få den indsatte til at afføre sig tøjet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62.
Ifølge lovens bemærkninger vil der være mulighed for at undersøge grupper af indsatte på tilfældige tidspunkter og steder.
Udover de tilfælde, som er nævnt i § 60, stk. 1, kan der blandt andet foretages legemsbesigtigelse og undersøgelse af det tøj, som indsatte er iført, ved indlæggelse på sygeafdeling, ved udelukkelse fra fællesskab og ved anbringelse i observationscelle, forhørscelle eller strafcelle. Ved anbringelse i sikringscelle skal der foretages undersøgelse i medfør af § 60, stk. 1, jf. § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse .
3. Reglerne om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum er ikke til hinder for, at institutionen til varetagelse af sine ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver undersøger andre lokaliteter end de nævnte for genstande eller gennemgår den indsattes opholdsrum for f.eks. beskadigelse af vinduesarmatur og andre bygningsdele.
Reglerne om undersøgelse af den indsattes opholdsrum gælder således alene ved undersøgelser, der kan betegnes som egentlige undersøgelser. Der må i denne forbindelse skelnes mellem undersøgelser, der har til formål at afdække, om den indsatte er i besiddelse af ulovlige genstande m.v., og almindelige ordensmæssige eftersyn med henblik på eftersyn af armaturer, brandsikring m.v., som foregår uden nærmere undersøgelse ved flytning af ting, åbning af skabe m.v. (dagligt eftersyn).
4. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2, at institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter.
Med udtrykket "nærmere undersøgelse af den indsattes person" sigtes til indgreb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Der tænkes bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser. Endvidere kan nævnes undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi og gynækologisk undersøgelse.
5. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 4, at undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Dette indebærer blandt andet, at undersøgelser af den indsattes person skal gennemføres på en måde, så den indsatte mindst muligt oplever at blive krænket. Dette kan ved undersøgelser, der indebærer afklædning, blandt andet ske ved, at den pågældende opfordres til selv at tage tøjet af.
6. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, at undersøgelse, der indebærer afklædning, kun undtagelsesvist kan foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte (bortset fra sundhedspersonalet). Det fremgår af lovens bemærkninger, at dette f.eks. vil kunne ske i tilfælde, hvor den kønsmæssige fordeling af personalet i den enkelte institution betyder, at overholdelse af reglen i § 60, stk. 5, vil medføre, at den indsatte må udelukkes fra fællesskab i en længere periode, indtil undersøgelsen kan foretages. Det forudsættes i den forbindelse, at der tages vidtgående hensyn til de indsattes egne ønsker. Foretrækker en indsat således at være enrumsanbragt i længere tid som forudsætning for visitation ved personale af samme køn som den indsatte, bør den indsattes ønske respekteres, medmindre dette i særlige tilfælde ikke findes forsvarligt af sikkerheds- eller ordensmæssige grunde eller af hensyn til muligheden for at forhindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Efter § 7 i bekendtgørelsen skal der deltage mindst to ansatte ved undersøgelser af indsattes person og opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat. Ved hastende undersøgelser af indsattes person, hvor der kun er én ansat til stede af samme køn som den indsatte, må institutionen således ud fra en konkret vurdering afgøre, om der skal dispenseres fra kravet om kønsfællesskab eller fra kravet om, at der skal være to ansatte til stede ved undersøgelsen. I de tilfælde, hvor undersøgelsen ikke er hastende, og hvor institutionen finder, at der skal være to ansatte til stede, skal der på samme måde som nævnt ovenfor tages vidtgående hensyn til den indsattes ønske om fx at være enrumsanbragt, indtil der er to ansatte til stede af samme køn som den indsatte.
I § 8 i bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler for notatpligt bl.a. i forbindelse med visitationer, hvor der undtagelsesvis dispenseres fra kravet om kønsfællesskab eller kravet om, at der skal deltage to ansatte.
7. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at hvis den indsatte ikke vil medvirke til, at der gennemføres recto-vaginalundersøgelse, eller hvis undersøgelsen af andre grunde ikke kan gennemføres, kan den indsatte i stedet under observation af en vagt udelukkes fra fællesskab efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. Er der foretaget en recto-vaginalundersøgelse uden resultat, kan den indsatte tilsvarende udelukkes fra fællesskab under observation af en vagt, hvis betingelserne herfor er til stede, jf. ovennævnte bekendtgørelse.
Ved vurderingen af, om udelukkelsen fra fællesskab under observation af en vagt er i overensstemmelse med bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3 og 4, og § 63, stk. 5 og 6, bør der navnlig lægges vægt på, om fortsat udelukkelse fra fællesskab står i rimeligt forhold til karakteren af den strafbare virksomhed, som gør anbringelsen påkrævet.
8. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at hvis en undersøgelse af den indsattes opholdsrum indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes genstande i opholdsrummet, skal institutionen enten lade den indsatte overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen give den indsatte tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette. Tilbud om at få gennemgået undersøgelsen skal gives til den indsatte straks, når denne kommer tilbage til afdelingen eller opholdsrummet. Tilbuddet kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted. Det bemærkes, at institutionen på baggrund af forholdene i det konkrete tilfælde, herunder også på baggrund af personalemæssige forhold, kan afgøre, om den indsatte skal overvære undersøgelsen, eller om der skal gives tilbud om efterfølgende gennemgang af undersøgelsen. De to muligheder er således sidestillede.
Hvor flere opholdsrum eller en hel afdeling eller institution undersøges i forbindelse med aktioner, vil der være mulighed for at foretage en samlet orientering af de berørte indsatte.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler