Gelex

Skrivelse om bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse

OphævetVersion 2001-05-16fra 2001-05-24 til 2021-09-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/87@2001-05-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Vedlagt sendes bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i fængsler og arresthuse (Københavns Fængsler). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001. Bekendtgørelsen gælder for alle indsatte i fængsler og arresthuse. Straffuldbyrdelseslovens § 62 og bekendtgørelsen vil efter deres indhold ikke finde anvendelse i kriminalforsorgens pensioner.

Udover de regler, der fremgår af loven og bekendtgørelsen kan institutionen kan anvende magt efter dansk rets almindelige regler om nødværge.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 2, må der kun anvendes greb, skjold, stav og tåregas, i overensstemmelse med retningslinjer fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Der skal ved magtanvendelse udfærdiges rapport på særlig rapportblanket (DfK 123). Ved anvendelse af skjold skal der ligeledes udfærdiges rapport på særlig rapportblanket (DfK 31). Blanketterne rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg.

Særligt for så vidt angår greb, henledes opmærksomheden på, at når en indsat skal flyttes fra en lokalitet til en anden, vil brug af håndjern normalt være et mere hensigtsmæssigt og skånsomt sikringsmiddel end førergreb.

For så vidt angår de øvrige former for magtanvendelse bemærkes det, at der fortsat gælder følgende retningslinjer:

Skjolde bestilles direkte hos Thermoform, Elektronvej 10, 2670 Greve. Skjoldene kan bestilles i størrelserne short (længde 93,5 cm.), og long (længde 113,5 cm.).

Skjoldene opbevares i et tørt lokale, hvor der ikke forekommer store temperatur- og luftfugtighedssvingninger.

Skjoldene må ikke opbevares i nærheden af rengøringsmidler eller andre kemiske midler, da materialet derved kan nedbrydes.

Skjoldene må ikke afvaskes med rengøringsmidler, der indeholder ammoniakopløsninger som f.eks. salmiakspiritus eller tetrachlor, idet skjoldene derved kan nedbrydes og miste brudstyrke og gennemsigtighed.

Lokaler, hvor skjoldene opbevares, må ikke rengøres med ammoniak- eller tetrachlorholdige midler.

Institutionen drager omsorg for, at der til personale, der ansættes i opsyns- eller værkmestergruppen, kan udleveres stav.

Stave rekvireres i direktoratet. Der må kun anvendes en 35 cm lang gummistav med blyindlæg.

Stave opbevares af institutionen på betryggende måde i særlige stavdepoter efter regler, der fastsættes af institutionens leder. Opbevaring skal ske under sådanne forhold, at udlevering efter § 4 hurtigt kan ske.

Der må kun anvendes tåregas i spraydåsetype CS pakket i paprør sammen med engangshandsker.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på bekendtgørelsens § 5.

Underskrift 1

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 Jakob Schiøler

Versioner

  1. 2001-05-16 · til 2021-09-30