Vejledning om tilladelse til strafafbrydelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2001/93@2001-05-16/da
Indhold
1. Regler om strafafbrydelse findes i straffuldbyrdelseslovens § 76 og i bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse.
2. Bekendtgørelsens § 1 giver fængslets eller arresthusets leder eller den, der bemyndiges dertil, kompetence til at træffe afgørelse om strafafbrydelse i til og med 3 måneder, hvis en indsat udstår fængselsstraf i et år eller derunder. Udstår en indsat en fængselsstraf, der er længere end et år, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse. Tilsvarende gælder ved strafafbrydelser af længere varighed end 3 måneder.
3. Før der gives tilladelse til strafafbrydelse, bør institutionen være opmærksom på, om den indsatte inden indsættelsen har søgt om udsættelse af straffuldbyrdelsen på samme grundlag, og hvilken afgørelse der i givet fald blev truffet. Er der givet afslag på en ansøgning om udsættelse på samme grundlag, bør der tilsvarende gives afslag på ansøgningen om strafafbrydelse.
4. Institutionen bør overveje, om der er behov for at foretage hjemmebesøg, inden en strafafbrydelse tillades.
5. Der er en vis overlapning mellem reglerne om strafafbrydelse og reglerne om udgang. Det skyldes, at det er de samme hensyn af f.eks. familie-, arbejds- uddannelses- eller helbredsmæssig karakter, der kan begrunde tilladelse til udgang og strafafbrydelse. I den forbindelse bemærkes, at reglerne i udgangsbekendtgørelsen så vidt muligt skal anvendes forud for reglerne om strafafbrydelse. Da udgang i modsætning til strafafbrydelse medregnes i straffetiden, skal institutionens muligheder for at tillade udgang efter reglerne herom være udtømte, før der gives tilladelse til strafafbrydelse. Herved opnås, at ensartet begrundet fravær fra en institution behandles ens i relation til spørgsmålet om, i hvilket omfang fraværet skal medregnes ved beregningen af straffetiden.
6. Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår strafbart forhold. Herudover kan der fastsættes de vilkår, som findes hensigtsmæssige, jf. straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 2.
7. Om strafafbrydelse til indsatte med mindreårige børn bemærkes, at der f.eks. kan gives tilladelse til strafafbrydelse, hvis der foreligger akutte problemer i hjemmet, og hvis hensynet til den indsattes barn med vægt taler for, at den indsatte kommer hjem. Der kan f.eks. være tale om aflastning af en gravid ægtefælle, hvor der er andre mindreårige børn, eller det kan være i tilfælde, hvor den indsatte har et sygt barn, som f.eks. er på hospitalet, og hvor der er behov for, at begge forældre er til stede.
8. Vilkårene for strafafbrydelsen skal fremgå af det bevis for strafafbrydelsen, som institutionen udleverer til den indsatte.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 16. maj 2001 William Rentzmann /Jakob Schiøler