Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/103@2002-10-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2

1. Denne vejledning erstatter By- og Boligministeriets vejledning nr. 177 af december 2000 om individuel boligstøtte.

Strukturen i vejledningen er uændret i forhold til tidligere boligstøttevejledninger, jf. indholdsfortegnelsen og stikordsregisteret sidst i vejledningen. Dog er punktnummereringen ændret, så den følger systematikken i Socialministeriets øvrige vejledninger.

Boligstøtteområdet er den 27. november 2001 overført til Socialministeriet.

Vejledningen er tilgængelig på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk samt på statens EDB-baserede juridiske informationssystem, Retsinformation www.retsinfo.dk, og i Ministerialtidende.

I forhold til vejledningen af december 2000 indeholder denne vejledning ikke en gennemgribende revision af samtlige kapitler men tilføjelser, ændringer, samt præciseringer i en række punkter.

Ændringerne i vejledningen vedrører navnlig førtidspensionsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2003, forskellige mindre ændringer af boligstøtteloven og andre love vedtaget i perioden 1. januar 2001 6. juni 2002 samt ny regnskabsbekendtgørelse.

Ændringer af vejledningen vedrørende førtidspensionsreformen findes navnlig i punkt 9, 10, 20, 67, 90, 93-95, kapitel 8, punkt 129, kapitel 10, punkt 232 og 239.

Øvrige lovændringer er primært beskrevet i punkt 6, 23 (aktievederlag), 50, 90, 91, 133, 145, 155, 299-301 (ustøttede plejeboliger), punkt 303 (flygtningepersonkreds), 311 (refusion for flygtningeboliger), 358 (mellemkommunal refusion) og 379 (overgangsregel for beboere i ustøttede plejeboliger). Ændringer vedrørende ny regnskabsbekendtgørelse findes i punkt 349, 350, 355, 356, 357 og 361. Der er endvidere foretaget mindre ændringer i vejledningens punkter: 19 og 38. Herudover er foretaget en række mindre redaktionelle ændringer.

Socialministeriets og det tidligere By- og Boligministeriums vejledende udtalelser i perioden fra 2001 er herudover fortsat gældende.

2. Ved lov nr. 376 af 6. juni 1991 vedtog Folketinget en ny lov om individuel boligstøtte. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993, og samtidig ophævedes den hidtil gældende lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 25. oktober 1991.

Loven er senere ændret adskillige gange. Senest er loven ændret væsentligt ved lov nr. 1002 af 23. december 1998, hvor der med virkning fra 1. januar 2000 er gennemført betydelige ændringer i reglerne for beregning af boligsikring og boligydelse, jf. punkt 5 Endvidere er reglerne for førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede ændret fra 1. januar 2003 som et led i en førtidspensionsreform.

3. Loven, der trådte i kraft 1. januar 1993, indeholder en udmøntning af en række forslag til forenkling af den tidligere gældende lov om individuel boligstøtte, som blev fremsat af en enig arbejdsgruppe, der i april 1990 afgav rapporten »Forenkling af boligstøttereglerne«.

I arbejdsgruppen deltog repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, Folke- og Invalidepensionisternes Kontaktudvalg, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Socialministeriet og Boligministeriet.

Ændringerne tog i forhold til de tidligere gældende boligstøtteregler sigte på, at ressourceindsatsen ved administrationen af loven skulle reduceres mærkbart, og at den interesserede boligstøttemodtager selv i videst muligt omfang skulle kunne kontrollere rigtigheden af det modtagne beløb.

Lov nr. 376 af 6. juni 1991 blev inden ikrafttrædelsen ændret ved lov nr. 935 af 27. december 1991, der vedrører en stramning af arealnormen (§ 12 og § 12a), lov nr. 380 af 20. maj 1992 om udgifter til fællesantenneanlæg, der vedrører omberegning på grundlag af oplysninger fra udlejer om nedsættelse af lejen (§ 46, stk. 3), lov nr. 476 af 24. juni 1992, der vedrører nedsættelse af renten for boligydelseslån (§ 35).

I det følgende er i hovedtræk redegjort for de væsentligste ændringer, omfattet af boligstøtteloven pr. 1. januar 1993:

Hidtil gældende bestemmelser om beregning af fiktivt formueafkast i forbindelse med opgørelse af husstandsindkomsten er ophævet.

Reglerne for opregulering af den slutlignede indkomst, der efter lovens hovedregel benyttes til beregning af husstandsindkomsten, er forenklet.

Grænserne for, hvornår der skal benyttes forventet fremtidig indkomst frem for indkomst efter lovens hovedregel, er forenklet for såvel boligsikrings- som boligydelsesmodtagere, således at det nu fremgår af loven, at forventet fremtidig indkomst fremover benyttes i alle tilfælde, hvor det skønnes, at denne vil afvige med mindst ÷ 10.000 kr. eller + 20.000 kr. årligt i forhold til indkomstopgørelsen efter lovens hovedregel.

Anvendelse af det skattemæssige rentenedslag for pensionister i forbindelse med beregning af husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen er afskaffet.

I tilfælde, hvor støttemodtagerens husleje skal reduceres, idet lejen omfatter betaling for varme og varmt vand eller elforbrug, kan kommunalbestyrelsen fradrage et standardbeløb fastsat af By- og Boligministeriet.

Reglerne om tillæg til huslejen er ligeledes ændret, hvor det påhviler lejeren at afholde udgifter til indvendig eller udvendig vedligeholdelse . Fremover benyttes et m 2 -tillæg frem for et procenttillæg.

Hvor en lejer selv afholder udgifter til vand, kan kommunalbestyrelsen forhøje huslejen med et standardtillæg.

Der er gennemført en forenkling af reglerne for opgørelse af boligudgiften for pensionister, der bor i ejerbolig, herunder en forenkling af regler for hvilke lån, der kan medtages i opgørelsen af boligudgiften.

Der er gennemført en forenkling af reglerne om fordeling mellem tilskud og lån for boligydelse til pensionister i ejerbolig, således at den samlede støtte fremover i alle tilfælde fordeles med 20 pct. som tilskud og 80 pct. som lån.

Kravet om, at en andelshaver i en privat andelsbolig skal aflevere andelsbeviset til kommunen som betingelse for udbetaling af boligstøtte, er ophævet.

Pensionisters mulighed for månedligt at ændre i størrelsen af de udbetalte lånebeløb er ændret, således at det fremover kun én gang årligt kan meddeles kommunen, om støttemodtageren ønsker at modtage den maksimale låneydelse eller kun en andel heraf.

Den hidtil gældende lovs kapitel 4 (den såkaldte værelsesnorm) er ophævet, således at boligstøtteberegning for alle modtagere fremover sker på basis af den såkaldte arealnorm .

De gældende regler om forbedringsboligsikring efter § 25, hvor forbedring ikke sker i forbindelse med sanerings- eller byfornyelsesbeslutninger, kan ikke fremover benyttes for nye modtagere. Eksisterende modtagere under aftrapning kan fortsat bibeholde deres støtte.

Reglerne for omberegning af boligstøtte i løbet af året samt reglerne om efterregulering er forenklet. Grænserne for, hvornår der skal foretages omberegning og efterregulering, er harmoniseret med grænserne for, hvornår der benyttes forventet fremtidig indkomst, jf. ovenfor. Ved omberegning og efterregulering skal kommunalbestyrelsen ikke fremover vurdere, om der er tale om varige indkomstændringer.

Endelig er reglerne om støttemodtagerens oplysningspligt i løbet af året ændret, således at kommunen ved afgørelse af, om der skal ske efterregulering i forbindelse med ændringer i husstandsindkomsten, alene skal foretage periodeopdeling af boligstøtteberegningen, når de pågældende indkomstændringer er meddelt rettidigt til boligstøttekontoret.

Der er indført mulighed for, at kommunen kan omberegne boligstøtte på grundlag af udlejerens oplysninger om huslejeændringer til boligstøttekontoret.

Der er gennemført visse harmoniseringer af satserne for tilbagebetaling af beboerindskudslån .

Reglerne om kommunalbestyrelsens udbetaling af frivillige beboerindskudslån er forenklet, således at kommunalbestyrelsen selv kan bestemme vilkår for ydelse af disse lån.

Der er gennemført en redaktionel ændring af reglerne for ydelse af beboerindskudslån til flygtninge .

De særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger er ophævet.

Klagereglerne er forenklet, således at By- og Boligministeriets adgang til at optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning, er ophævet.

Der er gennemført en redaktionel ændring af reglerne omkring statens refusion af kommunens udgifter til boligstøtte.

Visse af de hidtil gældende overgangsordninger i boligstøttelovgivningen er ophævet.

For at formindske de økonomiske virkninger for støttemodtagere, der efter loven vil tabe boligstøtte i forhold til gældende regler, indeholder loven en kompensationsordning for årene 1993 og frem. Denne ordning indebærer, at ingen boligstøttemodtager vil miste mere end godt 2.000 kr. om året i 1993 og senere som følge af overgangen til nye regler. Kompensationsbeløbet aftrappes herefter med yderligere 2.000 kr. pr. år.

4. Allerede fra inden lovens ikrafttræden blev gennemført ændringer heraf med virkning fra 1. januar 1993 .

Ved lov nr. 935 af 27. december 1991 blev gennemført en stramning af arealnormen (§ 12) med en overgangsordning i frem til 1. januar 1997 for støttemodtagere, der oppebar boligstøtte ved udgangen af 1992.

I konsekvens af ændringer i lejelovgivningen, hvorefter udgifter til fællesantenner ikke længere kan indgå i lejen, blev ved lov nr. 380 af 20. maj 1992 indført bestemmelser om, at kommunerne ved nedsættelse af lejen kan omberegne boligstøtte på grundlag af oplysninger herom fra udlejer (§ 46).

Endelig er blev ved lov nr. 476 af 24. juni 1992 gennemført en nedsættelse af renten for boligydelseslån (§ 35).

Boligstøtteloven er efter udsendelsen af første udgave af denne vejledning den 30. juli 1992 ændret adskillige gange. Herunder er der sket væsentlige ændringer også af de ovennævnte regler, der trådte i kraft 1. januar 1993.

Med virkning fra 1. januar 1993 er loven ændret ved lov nr. 1044 af 23. december 1992, der primært vedrører en ajourføring af klagereglerne (§ 73) samt indførelse af en bagatelgrænse vedrørende efterregulering (§ 47, stk. 7).

Loven er videre ændret med virkning fra 1. januar 1994 ved 4 lovændringer:

Ved lov nr. 441 af 30. juni 1993 er primært indført adgang for beboere i kollektive bofællesskaber til at opnå boligstøtte (lovens kapitel 4a).

Videre er loven ændret ved §§ 11 og 14 i lov nr. 449 af 30. juni 1993. Ændringsloven, der er gennemført i tilknytning til skatteomlægningen pr. 1. januar 1994, vedrører opgørelsen af husstandsindkomst (§ 8), omlægning af samtlige lovens satser til 1994-niveau (§ 72 m.fl.) samt ændrede procentsatser for beregning af grænsebeløb for boligsikringsmodtagere (§ 22).

Fra den 1. januar 1994 er der ved lov nr. 1068 af 22. december 1993 sket en ændring af reglerne om vandtillæg til lejen (§ 10, stk. 3), og reglerne om rykning af boligydelseslån (§ 38) er ved samme lov lempet med virkning fra den 24. december 1993.

Med virkning fra den 1. januar 1994 er der endelig ved lov nr. 110 af 14. februar 1994 sket en udvidelse af boligstøttelovens pensionsbegreb (§ 2).

Ved lov nr. 148 af 1. juni 1994 er byfornyelsesboligstøttereglerne ændret for byfornyelsestilsagn meddelt efter udgangen af 1994 (kapitel 5).

I forbindelse med ændringer i lejelovgivningen er der ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 foretaget en ændring af varmetillægsreglerne fra 1995, jf. den pågældende lovs § 4, stk. 4 og stk. 12-14, og der er i lejelovens § 62b givet lejeren en ret til fra den 1. juli 1994 at få en udtalelse fra kommunen med hensyn til de boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om forbedring af det lejede. Samtidig er der sket mindre ændringer med hensyn til boligstøttelovens bagatelgrænse (§ 47) og den mellemkommunale refusion (§ 76).

Fra 1. juli 1995 er ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 indført adgang til beboerindskudslån ved ekspropriation af lejemål (§ 60a).

Med virkning fra 1. januar 1996 er loven ændret ved fire lovændringer:

Ved lov nr. 385 af 14. juni 1995 er gennemført en ændring af reglerne om mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet, og satsen for statsrefusionen vedrørende boligsikring er forhøjet (§ 75).

Ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 er foretaget ændringer i tilknytning til indførelse i ældreboligloven af begrebet plejeboliger. Ændringen vedrører primært tilbageblevne husstandsmedlemmer (§§ 13 og 39), flytning til plejehjem (§ 42 og § 53) og mellemkommunal refusion (§ 76).

Ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 er låneandelen med hensyn til boligydelse til ejere og andelshavere forhøjet (§§ 31 og 32), og mindsteudbetalingen for såvel lån som tilskud er forøget (§§ 33 og 34).

Endelig er ved lov nr. 1068 af 20. december 1995 gennemført forskellige ændringer med virkning fra 1. januar 1996. Herunder er der givet kommunerne adgang til at indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret (§ 11). Finansstyrelsen varetager herefter stat og kommunes interesse ved salg af ejendomme med boligydelseslån (§ 39a), og personkredsen for lovens flygtningebestemmelser er udvidet (§§ 65 og 75).

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger er med virkning fra 1. januar 1997 gennemført konsekvensændringer i boligstøtteloven ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996. Ændringerne indebærer primært, at boligstøtte, herunder beboerindskudslån til beboere i almene boliger, ydes efter samme regler, som hidtil har været gældende for beboere i boliger omfattet af lov om boligbyggeri, og at boligstøtte til almene ældreboliger ydes efter samme regler, som hidtil gældende for ældreboliger efter ældreboligloven. I forbindelse med, at begrebet almennyttig ældreegnet bolig er udgået i lov om almene boliger, er reglerne om fravigelse af maksimum for boligudgift og boligstøtte (§ 14, stk. 3, og § 23, stk. 2) udvidet til at omfatte kommunal anvisning af pensionister til alle typer af alment byggeri samt ældreboliger omfattet af den hidtidige ældreboliglov. Under henvisning til, at fremtidige almene ungdomsboliger finansieres ved indskud, kan der ydes beboerindskudslån (§§ 54, 59 og 66) til sådanne boliger. Lån ydes dog kun til ungdomsboliger med selvstændigt køkken, medmindre der er tale om lån til flygtninge.

Fra 1. januar 1998 er ved lov nr. 380 af 10. juni 1997 indført nye regler om bofællesskaber. Der er tale dels om særlige regler for nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger, dels om generelle ændringer med hensyn til forøgelse af antallet af beboere i kollektive bofællesskaber og forøgelse af det areal og den boligudgift, der kan ydes bofællesskabsboligstøtte til.

Ligeledes fra 1. januar 1998 er ved lov nr. 382 af 10. juni 1997 gennemført konsekvensændringer af den samtidige nye lov om byfornyelse. Ændringen indeholder bl.a. en regel om et nyt byfornyelsestilskud til visse lejere i nybyggede ejendomme.

Ved lov nr. 970 af 17. december 1997 er foretaget konsekvensændringer som følge af ændring i lov om almene boliger pr. 1. januar 1998 og som følge af lov om leje af almene boliger pr. 1. juli 1998.

Herudover er der ved lov nr. 980 af 17. december 1997 foretaget konsekvensændringer pr. 1. juli 1998 som følge af ophævelsen af lov om social bistand og indførelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klageinstansen for boligstøttesager er herefter det sociale nævn.

Fra 1. juli 1999 er § 78 om kommunernes indhentning af oplysninger i kontroløjemed ændret, jf. lov nr. 394 af 2. juni 1999.

Boligstøttens beregning er væsentligt ændret ved lov nr. 1002 af 23. december 1998, primært med virkning fra 1. januar 2000.

Enkelte elementer af lovændringen er trådt i kraft 1. marts 1999. Det drejer sig om bortfald af fradraget til hver pensionist i husstanden (§ 8, stk. 4) og ændret grænsebeløbssats for perioden 1. marts 31. december 1999 (§ 84) samt en ændret kompensationsordning for støttemodtagere, hvis støtte nedsættes som følge af ændringer i boligstøtteloven.

5. Hovedparten af den boligstøttereform, der er indført ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er trådt i kraft 1. januar 2000 . Der er primært tale om et nyt beregningssystem BS-2000 for boligsikring og boligydelse, der indfases i perioden 1. januar 2000 1. januar 2004 (§§ 21, 21a, 22 og 22a). Endvidere anvendes fra 1. januar 2000 et nyt husstandsindkomstbegreb frem for hidtil to begreber (§ 8, stk. 2), jf. nedenfor.

Hovedsigtet med den nye beregningsmodel BS-2000 er at forenkle boligstøttereglerne og samtidig skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget.

I den konkrete udmøntning af disse målsætninger er det endvidere tilstræbt at undgå en væsentlig forøgelse af samspilsproblemerne, at opnå en besparelse ved fuld gennemførelse af reformen og at sikre modtagerne mod drastiske støttetab.

Efter modellen beregnes boligstøtten i den fuldt gennemførte boligstøttereform som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten . Den andel, boligstøttemodtageren selv skal betale, er forøget i forhold til den hidtil gældende boligstøttelov. Modellen sikrer herved en forøget tilskyndelse til at økonomisere med boligforbruget.

Den nye beregningsmodel indebærer, at den maksimale indkomst, hvortil der kan ydes støtte, falder i forhold til de hidtil gældende regler, hvorved støtten i højere grad koncentreres om husstande med lavere indkomster.

De væsentligste elementer i det nye beregningssystem BS-2000 er følgende:

1. Nedsat udbetalingsprocent for boligydelse og boligsikring.

2. Forenklet indkomstafhængig aftrapning ingen aftrapning for lave indkomster.

3. Tillæg til lejen for pensionister.

4. Afvikling af indkomstfradrag for pensionister.

5. Omlægning af indkomstfradraget for børn til et tillæg til progressionsgrænsen.

6. Indførelse af en mindste egenbetaling.

7. Formuetillæg til husstandsindkomsten.

8. Overgangsregler for årene 2000 2003.

9. Videreførelse af forbedret kompensationsordning.

Herudover omfatter lovændringen en række forenklinger af administrativ og forståelsesmæssig karakter, herunder navnlig indførelse af et nyt husstandsindkomstbegreb frem for to, ophævelse af reglerne om gunstighedsberegning for børn med højere indtægter, ændring af reglerne om størrelsen af indkomstudsving ved omberegning og efterregulering samt udtrykkelige regler om engangsbeløb og visse feriepenge.

Endelig omfatter lovændringen regler om solidarisk hæftelse for tilbagebetalingskrav, øget medregning af aktieindkomst i husstandsindkomsten og en stramning af undtagelsesbestemmelsen om udbetaling af boligstøtte ud over lovens maksimum.

6. Pr. 3. juni 2000 er reglerne om støtte til betaling af depositum i visse anviste boliger (§§ 64a-64b) udvidet til også at omfatte personer, der anvises som lejere til en privat andelsbolig, jf. lov nr. 404 af 31. maj 2000.

Ligeledes pr 3. juni 2000 er der foretaget konsekvensændringer af lovens flygtningebegreb (§65) som følge af ændringer i udlændingeloven, jf. lov nr. 424 af 31. maj 2000.

Fra 1. januar 2001 er § 11 om indbringelse af lejens størrelse for boligretten ændret i konsekvens af indførelse af huslejenævn i hele landet ved lov nr. 406 af 31. maj 2000.

Fra samme dato indgår vederlag i form af aktier mv., der tidligere var personlig indkomst, i husstandsindkomsten efter særlige regler i ligningsloven, jf. lov nr. 1286 af 20. december 2000.

Fra 27. november 2001 er boligstøtteområdet overført til Socialministeriet.

Reglerne om refusion for boliger til flygtninge (§ 75) er ved lov nr. 147 af 25. marts 2002 ændret med virkning fra 1. januar 2002.

Boligstøttelovens flygtningebegreb (§ 65) er ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 ændret 1. juli 2002 i konsekvens af ændringer i udlændingelovens regler om opholdstilladelse.

Reglerne om mellemkommunal refusion vedrørende ældreboliger (§ 76) er ændret pr. 1. juli 2002 ved lov nr. 399 af 6. juni 2002.

Som et led i førtidspensionsreformen er reglerne om boligstøtte til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede ændret fra 1. januar 2003 ved lov nr. 285 af 25. april 2001 . Førtidspensionister, der tilkendes pension efter de ændrede pensionsregler er herefter berettiget til boligsikring på særlige vilkår frem for boligydelse (§§ 2, 2a, 22, stk.3, 22a, stk. 6). Herunder kan ydes boligsikring til ejer- og andelsboliger. Endvidere er fastsat særlige regler for stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp (§§ 2, 2a, 14, 22, stk.3, 22a, stk. 6, og 23).

Ligeledes fra 1. januar 2003 er ved lov nr. 402 af 6. juni 2002 indført enkelte særregler for ustøttede plejeboliger (§ 12, §§ 64e-g og § 8 i ændringsloven).

7. Kapitel 1-3 indeholder en beskrivelse af de almindelige betingelser for at opnå boligstøtte, herunder personkredsen, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til støttemodtagerens bolig.

Kapitel 4-7 beskriver reglerne om opgørelse af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere samt de fælles regler for opgørelse af boligudgiften.

Kapitel 8-9 omhandler beregningsreglerne for boligsikring og boligydelse, herunder de særlige regler for boligsikring til førtidspensionister m.fl.

Kapitel 10 beskriver særreglerne for boligydelse i form af lån.

Kapitel 11 vedrører byfornyelses- og saneringsboligstøtte.

Kapitel 12 indeholder en samlet gennemgang af reglerne for boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Kapitel 13 vedrører ansøgning om og udbetaling af boligstøtte.

Kapitel 14 beskriver reglerne om omberegning og efterregulering.

Kapitel 15 og 16 indeholder en gennemgang af reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i almene boliger, regler om støtte til indskud m.v. i kommunalt anviste lejligheder i det private udlejningsbyggeri, regler om lån til depositum i ustøttede plejeboliger og særreglerne om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

Kapitel 17 omhandler satser og grænsebeløb.

Kapitel 18-20 indeholder klagereglerne, reglerne om administration og finansiering samt overgangsbestemmelser m.m., herunder reglerne om kompensationsbeløb.

Alle henvisninger i vejledningen til paragrafnumre uden nærmere lovangivelse vedrører lov om individuel boligstøtte. Alle henvisninger til »punkt« eller »kapitel« uden nærmere angivelse vedrører vejledningen.

Indholdsfortegnelse og stikordsregister findes sidst i vejledningen.

Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.

Ejendom 1 Ejendom 2

kr. kr.

1. Kontant ejendomsværdi 600.000 500.000

2. 80 pct. heraf 480.000 400.000

3. Kontant restgæld af lån i ejendommen 300.000 440.000

4. Renter og afdrag 39.000 57.200

5. 80 pct. heraf 31.200 45.760

6. Forhold mellem 80 pct. af ejendomsværdi og restgæld 480.000 400.000

300.000 440.000

7. Medtagne renter og afdrag:

ejendom 1 39.000 x 0,8 = 31.200

ejendom 2 57.200 x 0,8 x 400.000/440.000= 41.600

Udgangspunktet er som nævnt, at der kan medregnes 80 pct. af renter og afdrag. Hvis kontantværdien af restgælden på lånene på ansøgningstidspunktet er større end 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for det foregående år, nedsættes de nævnte 80 pct. af renter og afdrag som beskrevet i § 17, stk. 2, nr. 2. Dette er ikke tilfældet i eksemplets ejendom 1, og der medregnes derfor netop 80 pct. af renter og afdrag, dvs. 31.200 kr. I eksemplets ejendom 2 er restgælden større end 80 pct. af ejendomsværdien. Der medregnes derfor af renter og afdrag kun

57.200 x 0,8 x 400.000/440.000 = 41.600 kr.

Der skal ikke ske afrunding.

80 pct. af stuehusets kontantværdi = 320.000 kr.

kontantværdi af terminslånerestgæld 400.000 kr. terminsydelse 35.000 kr.

kontantværdi af lånerestgæld vedr. tag til stuehus 200.000 kr. terminsydelse 15.000 kr.

600.000 kr. 50.000 kr.

Terminsydelse til medregning:

50.000 x 0,8 x 320.000/600.000 = 21.333 kr. (der skal ikke ske afrunding).

Bolig på 110 m 2 , 2 personer. Beløbene: - kontant ejendomsvurdering, - ejendomsskatter og evt. vej- og kloakbidrag indberettes til edb-systemet som den forholdsmæssige størrelse, der vedrører stuehuset (er fastsat af vurderingsrådet). Beløbene: - kontantværdi af restgæld og - renter og afdrag indberettes til edb-systemet med de fulde størrelser. Beregningen er da som følger:

Renter og afdrag: kr. 98.000

Medtagne renter og afdrag beregnes ud fra: 1.Reduktion til 80 pct.

Kontant ejendomsvurdering kr. 500.000

a) 80 pct. heraf kr. 400.000

b) Kontantværdi af restgæld kr. 680.000

2.Hvis beløb a) > beløb b), så yderligere reduktion med faktoren: beløb a) / beløb b).Beregningen foretages under ét, uden mellemresultat (idet der ikke må ske afrunding undervejs i beregningen):

98.000 x (80 / 100) x (400.000 / 680.000) = kr. 46.118

Vej- og kloakbidrag o.l. kr. 800

Ejendomsskat kr. 2.875

Standardbeløb, drift og vedligeholdelse (1998-niveau) kr. 7.700

Fradrag i boligudgift kr. 0

Boligudgift i alt kr. 57.493

Heraf medregnes:

-med 100 pct.: lejen for 85 m 2 kr. 44.426

1 barn 5 pct.

2 børn 10 pct.

3 børn 15 pct.

4 eller flere børn 20 pct.

Boligsikringshusstand bestående af enlig:

Leje 30.000 kr.

Tillæg for indvendig vedligeholdelse (50m²) 38,50 kr. x 50 1.925 kr.

Beregningsleje 31.925 kr.

Maksimal boligudgift 53.300 kr.

Husstandsindkomst 100.000 kr.

Progressionsgrænse 95.000 kr.

Huslejeandel: 60 pct. leje 19.155 kr.

Indkomst over progressionsgrænsen 5.000 kr.

Indkomstandel: 18 pct. (5.000) kr. 900 kr.

Boligsikringsberegning § 22 stk. 1: 19.155 kr. 900 kr. 18.255 kr.

Egenbetaling 31.925 18.255 = 13.670 kr.

Mindste egenbetaling 16.000 kr.

Boligsikring reduceres, § 22, stk. 2, reduceres, så mindste egenbetaling er 16.000 kr. : 31.925 16.000 kr. = 15.925 kr.

Månedlig boligsikring

Boligsikring til husstande uden børn kan maksimalt udgøre 15 pct. af beregningslejen, jf. § 22, stk. 3. Boligsikring 31.925 x 15 pct. = 4.788 kr.

Afrunding 4.788 kr.

Månedlig boligsikring 399 kr.

Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn

Beregningsleje 48.000 kr.

Maksimal boligudgift 53.300 kr.

Husstandsindkomst 222.000 kr.

Progressionsgrænse 95.000 + 25.000 kr. 120.000 kr.

Huslejeandel: 60 pct. leje 28.800 kr.

Indkomst over progressionsgrænsen 222.000 120.000 kr. = 102.000 kr.

Indkomstandel: 18 pct. x 102.000 kr. 18.360 kr.

Boligsikringsberegning, § 22, stk. 1: 28.800 kr.-18.360 kr. 10.440 kr.

Mindste egenbetaling 16.000 kr.

Egenbetaling 48.000 10.440 kr. = 37.560 kr.

Egenbetalingen overstiger mindsteegenbetalingen

Boligsikring 10.440 kr.

Afrunding 10.440 kr.

Månedlig boligsikring 870 kr.

2000 Boligsikring = 72 pct. af (huslejen ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 9 pct. af indkomst op til 108.000 kr. + 25 pct. af indkomst over 108.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 6.480 kr. Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

2001 Boligsikring = 69 pct. af (huslejen ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 7 pct. af indkomst op til 103.000 kr. + 26,1 pct. af indkomst over 106.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 4.860 kr. Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

2002 Boligsikring = 66 pct. af (huslejen ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 5 pct. af indkomst op til 100.000 kr. + 27,3 pct. af indkomst over 100.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 3.240 kr. Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

2003 Boligsikring = 63 pct. af (huslejen ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 2 pct. af indkomst op til 95.200 kr. + 28,6 pct. af indkomst over 95.200 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 1.620 kr. Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

2004 Boligsikring = 60 pct. af huslejen ÷ 18. pct. af indkomst over 95.000 kr. Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

Beregning 1. januar 2000

Beregningsleje: 48.000 kr.

Husstandsindkomst: 222.000 kr.

Grænsebeløb (§ 22a, stk. 2-3):

9 pct. af 108.00 + 25.000 = 11.970 kr.

25 pct. af 222.000 (108.000 + 25.000) = 22.250 kr.

Grænsebeløb i alt 34.220 kr.

Grænsebeløbet overstiger minimum på 6.480 kr.

Boligsikring (§ 22a, stk. 4):

72 pct. (48.000 34.220) = 9.921 kr.

Mindste egenbetaling 16.000 kr.

Egenbetaling 48.000 9.921 = 38.071 kr.

Egenbetalingen overstiger den mindste egenbetaling.

Afrunding 9.924 kr.

Månedlig boligsikring = 827 kr.

Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

Beregning 1. januar 2001.

Beregningsleje 48.000 kr.

Husstandsindkomst 222.000 kr.

Grænsebeløb (§ 22a, stk. 2-3):

7 pct. af 103.000 + 25.000 = 8.960 kr.

26,1 pct. af 222.000 (103.000 + 25.000) = 24.534 kr.

Grænsebeløb i alt 33.494 kr.

Grænsebeløbet overstiger minimum på 4.860 kr.

Boligsikring (§ 22a, stk. 4):

69 pct. (48.000 33.494) = 10.009 kr.

Mindste egenbetaling 16.000 kr.

Egenbetaling 48.000 10.009 = 37.993 kr.

Egenbetalingen overstiger mindste egenbetaling

Afrunding 10.008 kr.

Månedlig boligsikring 834 kr.

Boligsikringshusstand bestående af 1 enlig

Beregning 1. januar 2003

Beregningsleje 30.000 kr.

Husstandsindkomst 100.000 kr.

Grænsebeløb (§ 22a, stk. 2-3):

2 pct. af 95.200 kr. = 1.904 kr.

28 pct. af (100.000 95.200) 1.373 kr.

Grænsebeløb i alt 3.277 kr.

Grænsebeløbet overstiger minimum på 1.620 kr.

Boligsikring (§ 22a, stk.4):

63 pct. (30.000 -3.277) = 16.835 kr.

Mindste egenbetaling 16.000 kr.

Egenbetaling 30.000 16.853 = 13.165 kr.

Boligsikringen reduceres, jf. § 22a, stk. 5, så egenbetalingen udgør mindst 16.000: 30.000 16.000 = 14.000 kr.

Boligsikring til husstande uden børn kan højst udgøre 15 pct. af lejen,

Boligsikring (§ 22a, stk. 6): 30.000 x 15 pct. = 4.500 kr.

Afrunding 4.500 kr.

Månedlig 375 kr.

Beregnet boligydelse: 3.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.400 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 2.100 kr.

I denne situation vil der kunne ydes lån, men ikke tilskud.

Beregnet boligydelse: 2.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.000 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 1.500 kr.

Der vil hverken kunne ydes lån eller tilskud.

Boligydelseshusstand bestående af enlig pensionist, der er lejer.

Leje 30.000 kr.

Tillæg for indvendig vedligeholdelse (50m²) 38,50 kr. x 50 1.925 kr.

Beregningsleje 31.925 kr.

Maksimal boligudgift 53.300 kr.

Husstandsindkomst 100.000 kr.

Progressionsgrænse 95.000 kr.

Huslejeandel 75 pct. (leje + 4.000 kr.) 26.944 kr.

Indkomst over progressionsgrænsen 5.000 kr.

Indkomstandel 22,5 pct. x 5.000 kr. 1.250 kr.

Boligydelsesberegning § 21, stk. 1: 26.944kr. 1.250 kr. 25.694 kr.

Egenbetaling 31.925 25.694 = 6.231 kr.

Mindste egenbetaling 11 pct. x 100.000 kr. (mindst 10.000 kr.) 11.000 kr.

Boligydelse reduceres efter § 21, stk. 2, så mindste egenbetaling er 11.000 kr. :

31.925 11.000 kr. = 20.925 kr.

Maksimal boligstøtte 28.116 kr.

Afrunding 20.928 kr.

Månedlig boligydelse 1.794 kr.

Boligydelseshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn

Beregningsleje 48.000 kr.

Maksimal boligudgift 53.300 kr.

Husstandsindkomst 222.000 kr.

Progressionsgrænse 95.000 + 25.000 kr. 120.000 kr.

Huslejeandel: 75 pct. (leje + 4.000 kr.) 39.000 kr.

Indkomst over progressionsgrænsen 222.000 120.000 kr. = 102.000 kr.

Indkomstandel: 22,5 pct. x 102.000 kr. 22.950 kr.

Boligsikringsberegning § 22, stk. 1: 39.000 kr. 22.950 kr. 16.050 kr.

Mindste egenbetaling 11 pct. x 222.000 kr. 24.420 kr.

Egenbetaling 48.000 16.050 kr. 31.950 kr.

Egenbetalingen overstiger mindsteegenbetalingen 16.050 kr.

Boligydelse

Afrunding 16.056 kr.

Månedlig boligydelse 1.338 kr.

2000 Boligydelse = 87 pct. af ((huslejen + 1.000 kr.) ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 10,1 pct. af indkomst op til 115.000 kr. + 23,6 pct. af indkomst over 115.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 4.080 kr. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr.

2001 Boligydelse = 84 pct. af ((boligudgift + 1.500 kr.) ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 7,9 pct. af indkomst op til 110.000 kr. + 25 pct. af indkomst over 110.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 3.060 kr. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr.

2002 Boligydelse = 81 pct. af ((boligudgift + 2.000 kr.) ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 5,5 pct. af indkomst op til 105.000 kr. + 26,5 pct. af indkomst over 105.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 2.040 kr. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr.

2003 Boligydelse = 78 pct. af ((boligudgift + 2.500 kr.) ÷ grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 2,9 pct. af indkomst op til 100.000 kr. + 28,2 pct. af indkomst over 100.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 1.020 kr. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr .

2004 Boligydelse = 75 pct. af (boligudgift + 4.000 kr.) ÷ 22,5 pct. af indkomst over 95.000 kr. Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.000 kr.

Boligydelseshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

Beregning 1. januar 2000

Beregningsleje: 48.000 kr.

beregningsmæssigt tillæg til lejen 1.000 kr.

Husstandsindkomst før fradrag for reelt enlig pensionist 242.960 kr.

Husstandsindkomst (efter fradrag på 20.960 kr. for reelt enlig pensionist): 222.000 kr.

Grænsebeløb (§ 21a, stk. 2-3):

10,1 pct. x 115.000 + 25.000 = 14.140 kr.

23,6 pct. x 222.000 (115.000 + 25.000) = 19.352 kr.

Grænsebeløb i alt 33.492 kr.

Grænsebeløbet overstiger minimum på 4.080 kr.

Boligydelse (§ 21a, stk. 4):

87 pct. ((48.000 + 1.000) 33.492) = 13.492 kr.

Mindste egenbetaling: 242.960 x 11 pct. (mindst 10.000) 26.725 kr.

Egenbetaling 48.000 13.492 = 34.508 kr.

Egenbetalingen overstiger den mindste egenbetaling.

Afrunding 13.488 kr.

Månedlig boligydelse = 1.124 kr.

Boligydelseshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

Beregning 1. januar 2001.

Beregningsleje 46.500 kr.

Beregningsmæssigt tillæg for 2001 1.500 kr.

Husstandsindkomst før fradrag for reelt enlig pensionist 237.720 kr.

Husstandsindkomst (efter fradrag på 15.720 kr. for reelt enlig pensionist) 222.000 kr.

Grænsebeløb (§ 21a, stk. 2-3):

7,9 pct. x 110.000 + 25.000 = 10.665 kr.

25,0 pct. x 222.000 (110.000 + 25.000) = 21.750 kr.

Grænsebeløb i alt 32.415 kr.

Grænsebeløbet overstiger minimum på 3.060 kr.

Boligydelse (§ 21a, stk. 4):

84 pct. ((46.500 + 1.500)- 32.415) = 13.091 kr.

Mindste egenbetaling: 237.720 x 11 pct. (mindst 10.000) 26.149 kr.

Egenbetaling 46.500 13.091 = 33.409 kr.

Egenbetalingen overstiger mindste egenbetaling

Afrunding 13.092 kr.

Månedlig boligydelse 1.091 kr.

Hvis en støttemodtager, hvis boligstøtte i hele den forløbne del af boligstøtteåret er beregnet på grundlag af en indkomst på 100.000 kr., i august måned meddeler, at indkomsten pr. 1. september vil stige med 2.500 kr. pr måned, vil den samlede opsummerede årlige indkomst stige fra 100.000 kr. til 110.000 kr., og der skal således ikke ske omberegning. Havde støttemodtageren derimod også tidligere på året givet meddelelse om en indkomststigning på 1.000 kr. pr. måned fra 1. juli, ville den forventede opsummerede indkomst pr. 1. juli kunne opgøres til 106.000 kr., hvilket ikke ville medføre omberegning. Pr. 1. september kunne den opsummerede indkomst så opgøres til 116.000 kr. Der ville i så fald fra 1. september være tale om en indkomststigning på 16.000 kr. i forhold til den opsummerede indkomst på 100.000 kr. ved seneste omberegning (eller her årsomregning). Omberegning vil derfor skulle foretages fra 1. september. Boligstøtten beregnes herefter på grundlag af den aktuelle indkomst efter stigningen opgjort til årsbasis, det vil sige, at beregningsgrundlaget fra 1. september er 142.000 kr. Omberegning som følge af ændringer meddelt i støtteåret sker som anført altid fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden. Uanset om en eller flere ændringer først var meddelt i løbet af september måned, ville omberegningen således skulle ske fra 1. september.

Boligstøtte er pr. 1. januar beregnet på grundlag af en forventet fremtidig indkomst på 100.000 kr. I juni måned oplyser støttemodtageren, at den pågældende den 30. juni vil modtage et legat på 20.000 kr., der indgår i den personlige indkomst. Den nye opsummerede årsindkomst udgør herefter 120.000 kr. Nyt beregningsgrundlag fra 1. juli: 140.000 kr. (100.000 kr. + (20.000 kr. : 6 x 12))

Boligstøtten er i hele året beregnet på grundlag af en forventet husstandsindkomst på 150.000 kr. Slutligningsresultatet viser 200.000 kr. Heraf skyldes 15.000 kr., et engangsvederlag udbetalt 20. december, og 35.000 kr. skyldes en månedlig lønstigning på 7.000 pr. 1. august som følge af jobskifte. Ingen af ændringerne er oplyst i løbet af året. Efterregulering foretages for hele året på grundlag af en husstandsindkomst på 200.000 kr. Da indkomstændringen ikke er oplyst, kan der ikke foretages periodeopdeling. Der rejses således også tilbagebetalingskrav for årets første 7 måneder, hvor indkomsten faktisk har været 150.000 kr. Omvendt har indkomsten fra 1. august faktisk været højere end efterreguleringsgrundlaget.

Husstandsindkomst pr. 1. januar, 150.000 kr. på årsbasis eller 12.500 kr. pr måned. Oplyst indkomstfald pr. 1.juni til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis (opsummeret 136.000 kr.). Beregningsgrundlag 1. juni 126.000 kr. Oplyst indkomststigning pr. 1. juli til 14.000 kr. pr. måned eller opsummeret (5 x 12.500 kr.) + (1 x 10.500 kr.) + (6 x 14.000 kr.) = 157.000 kr.

Beregningsgrundlag 1. juli (14.000 kr. x 12) = 168.000 kr..

Slutligningsresultat: 175.000 kr.

Opsummeret indkomst for året 157.000 kr.

Uoplyst indkomst: 175.000 kr. 157.000 kr. = 18.000 kr.

Opgørelse af, om efterregulering skal ske, foretages herefter på følgende måde for de enkelte perioder:

1. januar beregningsgrundlag 150.000

+ uoplyst indkomst 18.000

I alt 168.000

1. juni beregningsgrundlag 126.000

+ uoplyst indkomst 18.000

I alt 144.000

1. juli beregningsgrundlag 168.000

+ uoplyst indkomst 18.000

I alt 186.000

Som det fremgår, er der for hver af perioderne (da der ikke foreligger oplyste uvæsentlige indkomststigninger, jf. nedenfor punkt 258) tale om en indkomststigning på 18.000 kr., og der skal derfor ske tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for alle perioder.

En husstand har i hele boligstøtteåret fået beregnet boligstøtte på grundlag af en husstandsindkomst på 100.000 kr. Der er i juni måned givet meddelelse om en uvæsentlig indkomststigning på 1.000 kr. pr. måned. Efterfølgende konstateres ved slutligningen, at husstandsindkomsten har været 116.000 kr. som følge af en indkomststigning på 2.500 kr. pr. måned pr. 1. september. Idet der ikke er givet meddelelse herom i boligstøtteåret, er der ikke omberegning i løbet af året.

Den opsummerede indkomst udgør 106.000 kr.

Den uoplyste indkomst 116.000 kr. ÷ 106.000 kr. = 10.000 kr.

Ved vurderingen af, om der skal ske efterregulering foretages en periodeopdeling pr. 1. juli med hensyn til den oplyste indkomststigning, mens den uoplyste stigning fordeles over hele året uden mulighed for periodeopdeling pr. 1. september, jf. også punkt 243 og punkt 255.

1. januar 30. juni Stigning = uoplyst indkomst 10.000 kr.

1. juli 31. december Uoplyst indkomst 10.000 kr.

Oplyst stigning opsummeret 1.000 kr. × 6 6.000 kr.

Stigning 16.000 kr.

Da stigningen fra 1. juli er på 16.000 kr., skal efterregulering ske fra dette tidspunkt som følge af, at støttemodtageren ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Efterreguleringgrundlag 1. juli 31. december

Beregningsgrundlag 100.000 kr.

Uoplyst indkomst 10.000 kr.

Oplyst stigning på årsbasis 1.000 kr. × 12 12.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag 122.000 kr.

Husstandsindkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr. 1. september oplyst indkomststigning til 13.500 kr. pr. måned eller opsummeret 142.000 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen er under 16.000 kr.

Slutligningsresultat: 155.000 kr.

Opsummeret indkomst 142.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 155.000 ÷ 142.000 = 13.000 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske:

1. januar 31. august stigning = uoplyst indkomst 13.000 kr.

1. september 31. december Stigning: Uoplyst indkomst 13.000 kr.

Oplyst opsummeret indkomststigning 2.500 × 4 10.000 kr.

Stigning: 23.000 kr.

Da der kan ske periodeopdeling af den oplyste indkomststigning, indgår denne ikke for perioden 1.1.-31.8. Indkomststigningen på 13.000 kr. er mindre end 16.000 kr. og giver derfor ikke anledning til efterregulering for denne periode. Fra 1. september skal der derimod ske efterregulering, da stigningen er større end 16.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag:

Beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 13.000 kr.

+ indkomststigning på 2.500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis 30.000 kr.

I alt 175.000 kr.

Den berettigede boligstøtte på dette indkomstgrundlag beregnes, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Husstandsindkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr. 1. februar oplyst indkomstfald til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis. Der omberegnes ikke, da indkomstfaldet er mindre end 10.000 kr. på årsbasis. 1. august oplyst indkomststigning til 13.500 kr. pr. måned eller opsummeret 141.500 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen i forhold til den opsummerede indkomst ved seneste omberegning eller (her) årsomregning er mindre end 16.000 kr. (141.500 kr. 132.000 kr.).

Slutligningsresultat: 158.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 158.000 ÷ 141.500 = 16.500 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske:

1. januar 31. januar Stigning = uoplyst 16.500 kr.

1. februar 31. juli Stigning: uoplyst indkomst 16.500 kr.

oplyst indkomstfald på årsbasis -6.000 kr.

Stigning i alt 10.500 kr.

1. august 31. december Stigning: uoplyst indkomst 16.500 kr.

oplyst indkomststigning opsummeret 141.500 ÷ 132.000 9.500 kr.

Stigning i alt 26.000 kr.

Der foretages periodeopdeling af de oplyste indkomstændringer. Indkomstfaldet på 500 kr. pr. måned i forhold til beregningsgrundlaget indgår derfor alene i perioden 1. februar 31. juli, og den oplyste indkomststigning kun i perioden 1. august 31. december. Den uoplyste indkomststigning giver anledning til efterregulering i perioden 1. januar 31. januar, da stigningen er på mindst 16.000 kr. I perioden 1. februar 31. juli udgør den samlede stigning (de oplyste ændringer og den uoplyste stigning) mindre end 16.000 kr., og der skal derfor ikke efterreguleres. I perioden 1.august 31. december er den samlede stigning mindst 16.000 kr., og der skal efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlag:

1. januar-31. januar beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 16.500 kr.

I alt 148.500 kr.

1. august-31. december beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 16.500 kr.

+ indkomststigning på 2.000 kr. pr. md. opgjort til årsbasis 30.000 kr.

I alt 178.500 kr.

Den berettigede boligstøtte beregnes for hver af de to perioder på disse indkomstgrundlag, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Husstandsindkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr. 1. juli oplyst indkomstfald til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis (opsummeret 126.500 kr.). Der omberegnes ikke, da indkomstfaldet er mindre end 10.000 kr. på årsbasis. 1. august oplyst indkomststigning til 13.000 kr. pr. måned eller opsummeret 141.500 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen i forhold til den opsummerede indkomst med seneste omberegning eller (her) årsomregning er under 16.000 kr.

Slutligningsresultat: 164.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 164.000 ÷ 141.500 = 22.500 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske:

1. januar 30. juni Stigning = uoplyst 22.500 kr.

1. juli 31. juli Stigning: uoplyst indkomst 22.500 kr.

oplyst indkomstfald på årsbasis -6.000 kr.

Stigning i alt 16.500 kr.

1. august 31. december Stigning: uoplyst indkomst 22.500 kr.

oplyst indkomststigning opsummeret 141.500 ÷ 132.000 9.500 kr.

Stigning i alt 32.000 kr.

Der foretages periodeopdeling af de oplyste indkomstændringer. Indkomstfaldet på 500 kr. pr. måned eller 6.000 kr. på årsbasis i forhold til beregningsgrundlaget indgår derfor alene i perioden 1. juli 31. juli, og den oplyste indkomststigning kun i perioden 1. august 31. december. Den uoplyste indkomststigning giver anledning til efterregulering i perioden 1. januar 30. juni, da stigningen er på mindst 16.000 kr. I perioden 1. juli 31. juli udgør den samlede stigning (de oplyste ændringer og den uoplyste stigning) i forhold til beregningsgrundlaget mindst 16.000 kr., og der skal derfor også efterreguleres i denne periode. I perioden 1. august 31. december er den samlede stigning igen mindst 16.000 kr., og der skal efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlag :

1. januar-30. juni beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 22.500 kr.

I alt 154.500 kr.

1. juli-31. juli beregningsgrundlag 132.000 kr.

oplyst indkomstfald 500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis -6.000 kr.

+ uoplyst indkomst 22.500 kr.

I alt 148.500 kr.

1. august-31. december beregningsgrundlag 132.000 kr.

+ uoplyst indkomst 22.500 kr.

+ indkomststigning på 2.000 kr. pr. md. opgjort til årsbasis 24.000 kr.

I alt 178.500 kr.

Den berettigede boligstøtte beregnes for hver af de tre perioder på disse indkomstgrundlag, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Ansøgning 1.8., oplyst årsindkomst (månedlig indkomst 6.666 kr. × 12) 80.000 kr.

Oplyst årsindkomst 1.1. 31.7. (hvor boligstøtte ikke er ydet) (månedlig indkomst 5.833 kr. × 12) 70.000 kr.

Beregningsgrundlag 1.8. 80.000 kr.

Slutligning 98.166 kr.

Opsummeret indkomst (80.000: 12 × 5) + (70.000: 12 × 7) 74.166 kr.

Uoplyst 24.000 kr.

Stigningen er på mindst 16.000 kr. Der skal altså efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlaget fra 1.8. er som udgangspunkt:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Det dokumenteres, at der i perioden 1.1.-31.7. er en faktisk indkomst på 55.833 kr. Boligstøttemodtageren har ved ansøgningen oplyst en indkomst i perioden 1.1.-31.7. på 40.831 kr. (70.00kr. : 12 × 7). Den uoplyste indkomst uden for boligstøtteperioden udgør således 15.000 kr. Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør altså 9.000 kr. (24.000 ÷ 15.000). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør på årsbasis 21.600 kr. (9.000: 5 × 12). Da den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden (21.600 kr.) er mindre end den uoplyste indkomst for hele året (24.000 kr.), foretages der ved efterreguleringen periodeopdeling af den uoplyste indkomst.

Efterreguleringsgrundlag 1.8.-31.12.:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 21.600 kr.

Efterreguleringsgrundlag 101.600 kr.

Afrundet 101.000 kr.

Ansøgning 1.8., oplyst årsindkomst (månedlig indkomst 6.666 kr. × 12) 80.000 kr.

Oplyst årsindkomst 1.1. 31.7. (hvor boligstøtte ikke er ydet) (månedlig indkomst 5.833 kr. × 12) 70.000 kr.

Beregningsgrundlag 1.8. 80.000 kr.

Slutligning 98.166 kr.

Opsummeret indkomst 74.166 kr.

Uoplyst 24.000 kr.

Stigningen er på mindst 16.000 kr. Der skal altså efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlaget fra 1.8. er som udgangspunkt:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Det dokumenteres, at der i perioden 1.1.-31.7. er en uoplyst indkomst på 9.000 kr., dvs. en uoplyst indkomst i boligstøtteperioden på 15.000 kr. (24.000 ÷ 9.000). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør på årsbasis 36.000 kr. (15.000: 5 ×12). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden (36.000 kr.) er større end den uoplyste indkomst for hele året (24.000 kr.). Betingelsen for periodeopdeling af den uoplyste indkomst anses ikke for opfyldt, og efterregulering sker uden periodeopdeling af den uoplyste indkomst.

Efterreguleringsgrundlag:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Ansøgning 1.8., oplyst årsindkomst (månedlig indkomst 6.666 kr. × 12) 80.000 kr.

Oplyst årsindkomst 1.1. 31.7. (hvor boligstøtte ikke er ydet) (månedlig indkomst 5.833 kr. × 12) 70.000 kr.

Beregningsgrundlag 1.8. 80.000 kr.

Slutligning 98.166 kr.

Opsummeret indkomst 74.166 kr.

Uoplyst 24.000 kr.

Stigningen er på mindst 16.000 kr. Der skal altså som udgangspunkt efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlaget fra 1.8. er som udgangspunkt:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Det dokumenteres, at der i perioden 1.1.-31.7. er en faktisk indkomst på 60.833 kr. Boligstøttemodtageren har ved ansøgningen oplyst en indkomst i perioden 1.1.-31.7. på 40.831 kr. (70.000 kr. : 12 × 7). Den uoplyste indkomst uden for boligstøtteperioden udgør således 20.000 kr. Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør altså 4.000 kr. (24.000 ÷ 20.000). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør på årsbasis 9.600 kr. (4.000: 5 × 12). Da den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden (9.600 kr.) er mindre end den uoplyste indkomst for hele året (24.000 kr.), foretages der ved efterreguleringen periodeopdeling af den uoplyste indkomst.

Efterreguleringsgrundlag 1.8.-31.12.:

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 9.600 kr.

Efterreguleringsgrundlag 89.600 kr.

Indkomststigningen i boligstøtteperioden er imidlertid mindre end 16.000 kr., og der skal derfor ikke efterreguleres

Flygtninge, jf. boligstøttelovens § 65:

§ 65, nr. 1 Udlændingelovens § 7: Konventionsflygtninge og flygtninge med beskyttelsesstatus

§ 65, nr. 1 Udlændingelovens § 8: Flygtninge, der kommer til Danmark som led i en international aftale

§ 65, nr. 2 Udlændingelovens § 9 b: Udlændinge med humanitær opholdstilladelse

§ 65, nr. 3 Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter § 9 b: Udlændinge der får opholdstilladelse af særlige grunde i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse

§ 65, nr. 4 Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2: Familiesammenførte ægtefæller over 24 år samt børn

§ 65, nr. 5 Udlændingelovens § 9 c, stk. 1: Personer over 18 år med opholdstilladelse af særlige grunde, hvis den pågældendes far eller mor har opholdstilladelse som flygtninge

§ 65, nr. 6 Udlændingelovens § 9 c, stk. 1: Opholdstilladelse af særlige grunde meddelt til en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstil-ladelse efter de bestemmelser i udlændingeloven, der fremgår af boligstøttelovens § 65, nr. 2 eller 3

§ 65, nr.7 Udlændingelovens § 9 c: Opholdstilladelse af særlige grunde meddelt til udlændinge, der har været asylansøgere (herunder uledsagede flygtningebørn)

§ 65, nr. 8 Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, eller § 9 c: Opholdstilladelse af særlige grunde meddelt til forældre og søskende til uledsagede flygtningebørn, hvor barnet selv tidligere har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, c

§ 65, stk. 9 Udlændingelovens § 9 c eller § 9e efter § 7: Udlændinge, der har fået opholdstilladelse af særlige grunde eller opholdstilladelse til visse statsborgere fra det tidligere Jugoslavien eller Kosovoprovinsen efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Udlændinge fra det tidligere Jugoslavien, der efter en midlertidig opholdstilladelse har fået afslag på asyl.

Flygtninge, jf. boligstøttelovens § 65:

Udlændingelovens § 7: Konventionsflygtninge og de facto-flygtninge

Udlændingelovens § 8: Flygtninge, der kommer til Danmark som led i en international aftale

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2: Udlændinge med humanitær opholdstilladelse

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4: Udlændinge, der har fået opholdstilladelse af særlige grunde i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse

Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4: Familiesammenførte ægtefæller, børn og forældre

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4: Personer over 18 år med opholdstilladelse af særlige grunde, hvis den pågældendes far eller mor har opholdstilladelse som flygtninge

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4: Opholdstilladelse af særlige grunde meddelt til udlændinge, der har været asylansøgere (herunder uledsagede flygtningebørn)

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4: Opholdstilladelse af særlige grunde meddelt til forældre og søskende til uledsagede flygtningebørn, hvor barnet selv tidligere har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9, stk. 2, nr. 4

Udlændingelovens § 9, stk. 2: Udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. (Herunder bosniske flygtninge med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5 og personer fra Serbien-Montenegro m.v. med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 6).

Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 7 Udlændinge mellem 18 og 25 år, der har fået opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring, idet ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske.

Kompensationsbeløb Boligudgift 1. marts 1999 36.000 kr.

Husstandsindkomst 150.000 kr.

Grænsebeløb 28.2.1999 148.800 × 16 pct. = 23.808

1.200 × 26,66 pct. 319

24.124

Boligsikring 28.2.1999 (36.000 ÷ 24.124) × 75 pct. = 8.904

Grænsebeløb 1.3.1999 123.500 × 16 pct. 19.760

26.500 × 26,66 pct. 7.049

26.809

Boligsikring 1.3.1999 (36.000 ÷ 26.809) × 75 pct. = 6.888

Kompensationsbeløb 8.904 ÷ 6.888 ÷ 1.000 1.016

1.020

Beregning af nyt kompensationsbeløb 1. januar 2001

Ny boligsikring/boligydelse 1.1.2001 beregnet med regler, satser og indkomst pr.1.1.2001 17.000 kr.

Boligsikringen/boligydelsen 31.12.2000 beregnet med regler, satser og indkomst pr. 31.12.2000 18.000 kr.

+ Hidtidigt kompensationsbeløb pr. 31.12.2000 2.000 kr.

I alt udbetalt 31.12.2000 inkl. kompensationsbeløb (a) 20.000 kr.

Boligsikring 1.1.2001 beregnet med regler og satser pr. 1.1.2001 men indkomsten pr. 31.12.2000 (b) 17.500 kr.

Fald i boligstøtte 1.1.2001 på grund af lovændring 1.1.2001: (a÷b): 20.000 kr. ÷ 17.500 kr. 2.500 kr.

Nyt kompensationsbeløb pr.1.1.2001: 2.500 kr. ÷ 1.000 kr. 1.500 kr.

Ny samlet boligstøtte pr. 1.1.2001:

Ny boligsikring/boligydelse 1.1.2001 17.000 kr.

+ Nyt kompensationsbeløb 1.1.2001 1.500 kr.

I alt til udbetaling pr. 1.1.2001 18.500 kr.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 23. oktober 2002 Henriette Kjær /Mikael Lynnerup Kristensen

Bilag 1

Bilag 1 Stikordsregister Stikordsregistret henviser til vejledningens punkter

Punkter

A

Acontoudbetaling 237

Administration 348-350

Afskrivning 270

Aftægtsbolig 64

Aktiebolig 83

Aktievederlag 23

Andelsbolig 9,66

- almen 9

- boligudgift 66

- lån og tilskud 110-112,124-126, 136,148

Andelshaver 9,10

Anpartsbolig 83

Ansøgning om boligstøtte 9, 10, 11, 12, 232

- beboerindskudslån 274

- efter dødsfald 90

- ejerbolig 70

- formue 37, 43, 44, 233

- fornyet 242

- indkomst 28, 29

- garanti for istandsættelse 308

- hæftelseserklæring 234

- pensionsansøgning 239

Ansøgning om opholdstilladelse 14, 20

Ansøgning om pension 239

Anvisning, kommunal 93, 95

Anvisning, lov om kommunal 292

Anvisning, særligt bofællesskab 195

Antenneudgifter 53

Areal 54, 86-91

Arealnorm 86-91

Asyl 14

B

Barn Se børn

Beboelseslejlighed 50

Beboerindskud, definition 273

Beboerindskudslån 272-290, 302-305, 307, 312

- afslag 277

- bofællesskaber, kollektive 222-230

- byfornyelse 282

- ekspropriation 287

- frivillige lån 279-282, 312

- forrentning 278, 280

- forfald 284

- fraflytning 284

- indkomstgrænser 275

- lette kollektivboliger 285

- lån ydet før 1.1.1993 289

- pligtlån 283, 305

- tilbagebetaling 278, 284

Beskatning af boligstøtte 46

Beskyttet bolig 10

Bevægelseshæmmet, stærkt 88, 93, 111, 125, 232

Bofællesskab, kollektivt 193

Bofællesskab, kollektivt, boligstøtte til 193, 198

- arealnorm 212

- beboerindskudslån 222-230

- boligen, den enkeltes 203

- boligen, den fælles 204

- boligudgift 205-215

- børn 204, 213

- organisationsform 199-201

- personkreds 194-197

- støttet boligbyggeri 193, 194, 199

- særlige bofællesskaber, socialt behov 193, 195, 202

- 55+, for ældre 193, 196, 201

Bofællesskab individuelt 193, 195

Boligen, krav til 49-51

Boligsikring 9, 12, 99-126

- ansøgning 232

- beregning fra 1. januar 2004 100-112

- beregning i årene 2000-2003 113-126

- bortfald 242

- førtidspensionister 9, 99, 124

- personkreds 9

- udbetaling 235-241

Boligsikringslån 110-112, 124-126, 151-156

- forfald 156

- forrentning 154

- oprettelse 152, 153

- rykning 152

- tilbagebetaling 156

Boligudgift 102, 115, 130, 141

- for lejere 53-64

- for andelshavere 65-66

- for ejere 67-76

- for andre boligtyper 77-84

- maksimum 92-95

Boligydelse til pensionister 10, 12, 127-150

- ansøgning 232

- beregning fra 1. januar 2004 128-138

- beregning i årene 2000-2003 139-150

- bortfald 242

- førtidspensionister 10, 129

- personkreds 10

- udbetaling 235-241

Boligydelseslån 136, 148, 151-156

- forfald 155

- forrentning 154

- oprettelse 152, 153

- rykning 152

- tilbagebetaling 156

Bopælskrav 14

Bortfald af boligstøtte 242

Bortgivelse 27

Bruttoetageareal 54

Byfornyelsesboligstøtte 157-192

- andelsboliger 161, 189-192

- beboelseslejligheder 164

- lejeboliger, beslutninger inden udgangen af 1994 158, 163-172

- lejeboliger, beslutninger efter 1994 159, 160, 173-179, 180-187, 188

- ejerboliger 189-192

- enkeltværelser 164

- erstatningsbolig 164, 182

- fremleje 167

- huslejetilskud i nybyggeri 188

- midlertidig genhusning 165, 183

Børn 17, 101, 114, 129, 140

- der modtager førtidspension 9, 10, 232

- kollektive bofællesskaber 204, 209

- indkomst 21, 35

D

Depositum, lån til

- anviste boliger 291-297

- ekspropriation 287

- flygtninge 306

- ustøttede plejeboliger 299-301

Dokumentation 350

Dødsfald 155, 242

- ægtefælle eller husstandsmedlem 90

Døgnhjælp, modtagere af 89, 94, 112, 126

E

Efterlevelseshjælp 253

Efterregulering 255-261

- kompensationsbeløb 375

Egenbetaling, mindste 104, 118

Ejendomsskatter 72

- lån til betaling af 11

Ejerbolig 68

- boligudgift 69-84

Ejerlejlighed 69, 78

El til opvarmning, betaling for 55

Enfamilieshus 69, 78

Engangsbeløb 253

Enkeltværelser 243

- beboerindskudslån 275

Enlig pensionist 20-34

Erhverv, anvendelse af bolig til 58, 82

Erstatning, ved formueopgørelse 41

Erstatningsbolig, byfornyelse 164

F

Fast bopæl 14

Fast ophold i boligen 17

Feriepenge 253, 255

Finansiering 351-356

Flerfamilieshus 80

Flygtninge 303

- beboerindskudslån 302-313

- garanti for istandsættelsesudgifter 308-310

- lejetab 311

- lån til depositum og forudbetalt leje 306

Flytning 155, 242, 259, 284

- ægtefælles eller husstandsmedlems 90, 155

Formue 36-45

- båndlagt 42

- registreret 39, 43

- uregistreret 40, 44

Formuetillæg 36-45

Forrentning

- beboerindskudslån 262-268

- boligydelseslån og boligsikringslån 154, 266

- tilbagebetalingskrav 265

Forudbetalt leje, lån til

- anviste boliger 292, 294-297

- ekspropriation 298

- flygtninge 305-312

Forældelse 271

Forældremyndighed, fælles 18

Frafald af panteret, boligydelseslån 156

Fraflytning Se flytning

Fremleje 52, 58

- ved byfornyelse 167

Frivillige lån 279, 312

Førtidspensionist 9, 10

- førtidspension tilkendt før førtidspensionsreformen 1.1.2003 10

- førtidspension tilkendt efter førtidspensionsreformen 1.1.2003 9, 110, 124

G

Gas til opvarmning, betaling for 55

Grænsebeløb 114, 116

Gældssanering 269

H

» Halvdelsregel « 97

Helårsbeboelse 15

HIV-smittede 25

Husleje Se Leje

Huslejetilskud, byfornyelse 188

Husstand 16-19

Husstandsindkomst 20-36, 249, 253

Husstandsmedlem 17

Hæftelse for tilbagebetaling 262

Hæftelseserklæring 234

I

Inddrivelse 264

Indkomst Se husstandsindkomst

Indkomstfald 249, 256, 257

Indkomststigning 253, 255-259

-engangsbeløb 253

- feriepenge 253

- midlertidig 253

Institution 10

- husstandsmedlems flytning til 90, 155

Istandsættelsesudgifter, garanti 298, 308-310

K

Kapitalindkomst 22

Klage 341-347

- frister 343

- indkomst 48

- opsættende virkning 345

Kommunal anvisningsret, lov om 292

Kompensation, ustøttede plejeboliger 379

Kompensationsbeløb ved lovændringer 108, 122, 137, 149, 363-376

Køkken, selvstændigt 50

L

Landbrugsejendom 81

Leje 53-64

- særligt høj i forhold til indkomsten 96-97

- særligt høj 61, 98

Lejeaftale med henblik på boligstøtte 98

Lejeforhøjelse 251

Lejenedsættelse 60, 61, 254

Lejer 9

- anviste boliger 298

- flygtninge 311

Let kollektiv bolig, indskud 285

Logerende 17

Lån, boligydelse Se boligydelseslån

Lån til betaling af beboerindskud Se beboerindskudslån

Lån til andelshavere 110-112, 124-126, 136, 148

Lån til ejere 110-112, 124-126, 136, 148

M

Maksimum for boligstøtte 105, 119, 133, 145

Maksimum for støtteberettiget boligudgift 92-95

Mellemkommunal refusion Se refusion

Midlertidig genhusning 165-183

Midlertidig indkomststigning 252

Mindste egenbetaling 104, 118, 132, 144

Modregning 239, 263

N

Nærtstående, kollektive bofællesskaber 197

O

Omberegning 243-254

- i løbet af året 246, 248-254

- årsomregning 1. januar 245, 247

- kompensationsbeløb 374

Opholdstilladelse 14, 17

Oplysningspligt 244-246, 255

Opsættende virkning 345

P

Partialobligation 9

Periodeopdeling 255, 259

Pension, social 9, 10

Personlig indkomst 21

Personkreds 8-15

Plejebolig

- husstandsmedlems flytning til 90, 155

- ustøttet 91

Plejehjem 10

- husstandsmedlems flytning til 90

Pligtlån 274, 304

Progressionsgrænse 101, 103, 129, 131

R

Refusion 290

- mellemkommunal 358-359

- statslig 351-356

Regnskab, kommunernes 357

Renter og afdrag

- beboerindskudslån 278, 280, 307, 312

- boligydelseslån og boligsikringslån 154

- lån i ejerboliger 70

Retsforfølgning 264, 266

Revision 357, 361

S

Sameje 78, 79, 80

Sanering 157

Satser 314-340

Sociale nævn 342

Statsborgerskab 13

Strafafsoning 15, 242

Stærkt bevægelseshæmmet Se bevægelseshæmmet

Stuehus til landbrugsejendom 81

T

Tilbagebetaling 255, 262

Tilskud til andelshavere 110-112, 124-126, 136, 148

Tilskud til lejere 107, 121, 135, 147

Tofamilieshus 79

Tvangsauktion 156

U

Udbetaling af boligstøtte 235-241

- til andre end støttemodtageren 241

Udbetalingsprocent 117

Udbytteindkomst 23

Udenlandsk indkomst 24

Udenlandsk pension 9, 10

Udlejning af del af bolig 58, 75

Uoplyst indkomst 255-259

V

Vand, betaling for 55, 56

Varme, betaling for 55

Vedligeholdelse 57, 73

Æ

Ægtefælle 17

- fraflytning 155

- død 133, 155

Å

Årsomregning 1. januar 247

Bilag 2

Bilag 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen henviser til vejledningens punkter

Indledning

Forord 1

Lov om individuel boligstøtte 2

Boligstøtteloven 1. januar 1993 3

Ændringer af boligstøtteloven 1993-1999 4

Boligstøtteloven 1. januar 2000 5

Ændringer af boligstøtteloven efter 1. januar 2000 6

Vejledningens indhold 7

Kapitel 1

Hvem er berettiget til at få boligstøtte

Indledning 8

Boligsikring 9

Boligydelse 10

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter 11

Boligsikring/boligydelse 12

Dansk statsborgerskab 13

Bopælskrav 14

Benyttelse af en bolig til helårsbeboelse 15

Kapitel 2

Husstand og indkomst

Indledning 16

Husstandens medlemmer 17

Børn 18

Særlig beregningsmæssig status for børn 19

Husstandens indkomst 20

Personlig indkomst 21

Kapitalindkomst 22

Udbytteindkomst og aktievederlag m.v. 23

Udenlandske indtægter, der indgår i husstandsindkomsten 24

Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-smittede, erstatning for skader ved LSD-behandling og andre skattefrie godtgørelser m.v. 25

Skattefri ydelser, der ikke indgår i husstandsindkomsten 26

Bortgivelse 27

Opgørelse af den forventede indkomst 28

Opgørelse af forventet indkomst ved ansøgning 29

Opgørelse af forventet indkomst ved årsomregningen 30

Grundregel 31

Slutligning som indkomstgrundlag 1. januar 32

Aktuel indkomst som indkomstgrundlag 1. januar 33

Fradrag for pensionister 34

Fradrag vedrørende børn 35

Formuetillæg 36

Opgørelse af formue 37

Formueelementer 38

Registreret formue 39

Uregistreret formue 40

Erstatning for tab af erhvervsevne 41

Båndlagt formue 42

Opgørelse af registreret formue ved ansøgning og årsomregning 43

Opgørelse af uregistreret formue ved ansøgning og årsomregning 44

Særligt om opgørelse af formue pr. 1. januar 2000 45

Beskatning af boligstøtte (tilskud) 46

Oplysninger 47

Klage over indkomstopgørelsen 48

Kapitel 3

Boligen

Indledning 49

Selvstændigt køkken 50

Lovlighed i henhold til anden lovgivning 51

Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv 52

Kapitel 4

Opgørelse af boligudgift for lejere

Indledning 53

Opgørelse af areal 54

Varme, varmt vand, elforbrug 55

Vandforbrug 56

Vedligeholdelse 57

Fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til erhverv 58

Lejebetaling 59

Nedsættelse af boligudgiften 60

Urimelig husleje 61

Luksuslejligheder 62

Forhåndsudtalelse 63

Aftægtsboliger 64

Kapitel 5

Opgørelse af boligudgift for andelshavere

Indledning 65

Opgørelse af boligudgiften 66

Kapitel 6

Opgørelse af boligudgift for ejere

Indledning 67

Ejere 68

Enfamilieshuse og ejerlejligheder 69

Renter og afdrag på lån i ejendommen 70

Vej- og kloakbidrag 71

Ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat 72

Drifts- og vedligeholdelsesudgifter 73

Beregnet skat af eventuelt overskud eller underskud på ejendommen 74

Lejeindtægter 75

Ejerbolig på lejet grund 76

§ 18-ejere (Særlige ejerformer eller boligtyper) 77

Enfamilieshus/ejerlejlighed 78

Tofamilieshus 79

Flerfamilieshus 80

Stuehus til en landbrugsejendom 81

Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/ejerlejlighed, som pensionisten ejer og bebor 82

Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende 83

Fælles regler 84

Kapitel 7

Fællesregler for opgørelse af boligudgiften

Indledning 85

Arealnorm 86

Undtagelser fra arealnorm 87

Stærkt bevægelseshæmmede 88

Modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service 89

Reduktion af antallet af husstandsmedlemmer i pensionisthusstande 90

Ustøttede plejeboliger 91

Maksimum for den årlige boligudgift 92

Stærkt bevægelseshæmmede 93

Modtagere af døgnhjælp efter servicelovens § 77 94

Boligydelsesmodtagere, der anvises af kommunen 95

Særlig høj leje i forhold til indkomsten 96

Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten 97

Særlig høj leje 98

Kapitel 8

Beregning af boligsikring

Indledning 99

Boligsikringsberegning fra 1. januar 2004 BS 2000 100

Nye beregningsprincipper 101

Huslejeandel opgørelse og beregning af boligudgiften 102

Indkomstandel indkomst og progressionsgrænse 103

Mindste egenbetaling 104

Maksimum for den årlige boligsikring 105

Afrunding 106

Tilskud til lejere 107

Kompensationsbeløb 108

Eksempler på beregning af boligsikring i 2004 109

Boligsikring til førtidspensionister 110

Boligsikring til stærkt bevægelseshæmmede 110

Boligsikring til modtagere af døgnhjælp efter servicelovens § 77 112

Beregning af boligsikring i årene 2000-2003 113

Beregningsprincipper 114

Opgørelse og beregning af boligudgiften 115

Beregning af grænsebeløbet 116

Udbetalingsprocent 117

Mindste egenbetaling 118

Maksimum for den årlige boligsikring 119

Afrunding 120

Tilskud til lejere 121

Kompensationsbeløb 122

Eksempler på beregning af boligsikring i årene 2000-2003 123

Boligsikring til førtidspensionister 124

Boligsikring til stærkt bevægelseshæmmede 125

Boligsikring til modtagere af døgnhjælp efter servicelovens § 77 126

Kapitel 9

Beregning af boligydelse

Indledning 127

Boligydelsesberegning fra 1. januar 2004 BS 2000 128

Nye beregningsprincipper 129

Huslejeandel opgørelse og beregning af boligudgiften 130

Indkomstandel - indkomst og progressionsgrænse 131

Mindste egenbetaling 132

Maksimum for den årlige boligydelse 133

Afrunding 134

Tilskud til lejere 135

Tilskud og lån til ejere, andelshavere og beboere i lignende boformer 136

Kompensationsbeløb 137

Eksempler på beregning af boligydelse i 2004 138

Beregning af boligydelse i årene 2000-2003 139

Beregningsprincipper 140

Opgørelser og beregning af boligudgiften 141

Beregning af grænsebeløbet 142

Udbetalingsprocent 143

Mindste egenbetaling 144

Maksimum for den årlige boligydelse 145

Afrunding 146

Tilskud til lejere 147

Tilskud og lån til ejere, andelshavere og beboere i lignende boformer 148

Kompensationsbeløb 149

Eksempler på beregning af boligydelse i årene 2000-2003 150

Kapitel 10

Særregler om boligydelse og boligsikring i form af lån

Indledning 151

Oprettelse af lån for ejere m.v. 152

Oprettelse af lån for andelshavere 153

Forrentning af boligydelseslån og boligsikringslån 154

Forfald af boligydelseslån og boligsikringslån 155

Tilbagebetaling af boligydelseslån og boligsikringslån 156

Kapitel 11

Byfornyelses-, sanerings- og forbedringsboligsikring

Indledning 157

Byfornyelsesbeslutninger truffet i perioden 1983-94 samt tidligere saneringsplaner 158

Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring truffet i perioden 1995-97 159

Beslutninger efter lov om byfornyelse truffet fra 1. januar 1998 160

Byfornyelsesboligstøtte til andelshavere m.fl. 161

Byfornyelses- og saneringsboligsikring til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen inden udgangen af 1994, jf. § 25 162

Personkreds efter § 25 163

Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig 164

Midlertidig genhusning 165

Boligtagere, hvis lejlighed forbedres 166

Fremleje 167

Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring efter § 25 168

Husstandsindkomsten efter § 25 168

Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger 170

Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring og aftrapning af ydelsen 171

Tilfælde, hvor der i medfør af en byfornyelsesbeslutning eller en godkendt saneringsplan efter en begivenhed, omfattet af § 25, sker en eller flere begivenheder, omfattet af § 25 og/eller af § 27, jf. § 26 172

Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1995-97, jf. § 25a 173

Personkreds efter § 25a tilsagn 1995-97 174

Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1995-97, jf. § 25a 175

Husstandsindkomsten efter § 25a tilsagn 1995-97 176

Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger 177

Beregning af byfornyelsesboligsikring og aftrapning af ydelsen 178

Tilfælde, hvor der i medfør af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring efter en begivenhed, omfattet af § 25 eller § 25a, sker en eller flere begivenheder, omfattet af § 25a og/eller af § 27, jf. § 26 179

Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om byfornyelse fra 1. januar 1998, jf. § 25a 180

Personkreds efter § 25a beslutninger fra 1. januar 1998 181

Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig 182

Midlertidig genhusning 183

Boligtagere, hvis lejlighed forbedres 184

Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter lov om byfornyelse fra 1. januar 1998 185

Husstandsindkomsten efter § 25a beslutninger fra 1. januar 1998 186

Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger 187

Huslejetilskud 188

Byfornyelses- og saneringsboligstøtte til andelshavere m.fl. (herunder ejere og lejere, der bliver andelshavere i forbindelse med byfornyelsen, og andelshavere, der bliver lejere) samt til ejere, der bliver lejere, jf. § 27 189

Husstandsindkomsten efter § 27 190

Boligudgiften, herunder efterfølgende boligudgiftsforhøjelse 191

Beregning og aftrapning af boligstøtte efter § 27 192

Kapitel 12

Boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber

Indledning 193

Personkredsen i kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter 1. januar 1998 194

Personkredsen i særlige bofællesskaber 195

Personkreds i 55 + bofællesskaber 196

Nærtstående 197

Krav til det kollektive bofællesskab 198

Organisationsform for kollektive bofællesskaber etableret efter 1. januar 1998 i alment boligbyggeri eller private støttede andelsboliger 199

Organisationsform for særlige bofællesskaber 200

Organisationsform for 55 + bofællesskaber 201

Størrelse og indretning af den fælles bolig 202

Den enkelte bofællesskabsdeltagers bolig 203

Husstandsindkomst 204

Boligudgiften 205

Opgørelse af boligudgiften 206

Boligudgift i bofællesskaber i udlejningsboliger 207

Boligudgift i bofællesskaber i private andelsboligforeninger 208

Boligudgift i bofællesskaber i ejerboliger 209

Boligudgift i bofællesskaber i andre boligtyper 210

Nedsættelse af boligudgiften 211

Arealnorm 212

Undtagelser fra arealnormen 213

Maksimum for den årlige boligudgift 214

Undtagelser fra maksimumsbeløbet 215

Beregning af boligydelse og boligsikring 216

Maksimum for den årlige boligstøtte 217

Undtagelser fra maksimumsbeløbet 218

Boligstøttens fordeling på tilskud og lån 219

Bofællesskaber, hvor alle er lejere 220

Andre bofællesskaber 221

Beboerindskudslån 222

Pligtlån til beboerindskud 223

Pligtlån til depositum 224

Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån 225

Størrelsen af beboerindskudslånet 226

Tilfælde, hvor beboerindskudslån kan nægtes 227

Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån 228

Frivillige lån 229

Generelle vilkår for udbetaling og afregning af beboerindskudslån til beboere i kollektive bofællesskaber 230

Kapitel 13

Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

Indledning 231

Ansøgning 232

Formueoplysninger ved ansøgning 233

Hæftelseserklæring ved ansøgning 234

Generelle regler om udbetalingstidspunkt 235

Udbetaling sker forud 236

Udbetaling af acontobeløb 237

Forsinket udbetaling af boligstøtte 238

Udbetaling af boligydelse i forbindelse med pensionsudbetaling 239

Kommunens udbetaling af boligstøtte 240

Udbetaling til andre 241

Bortfald af boligstøtte 242

Kapitel 14

Omberegning og efterregulering

Indledning 243

Oplysningspligt 244

Oplysningspligt ved årsomregning 245

Oplysninger til brug for omberegning i løbet af året 246

Årsomregning 247

Omberegning i løbet af året forøgelse af boligstøtten 248

Indkomstnedgang 249

Reduktion af formue 250

Lejeforhøjelse 251

Omberegning i løbet af året nedsættelse eller bortfald af boligstøtte 252

Indkomststigning 253

Lejenedsættelse 254

Efterreguleringsprincipper 255

Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er oplyst ikke-væsentlige indkomstnedgange 256

Efterregulering, hvor der er oplyst om væsentlige indkomststigninger eller om væsentlige indkomstfald 257

Efterregulering, hvor der er oplyst uvæsentlige indkomststigninger 258

Efterregulering, hvor der sker ændringer i løbet af året 259

Efterregulering for boligstøtteår forud for år 2000 260

Efterbetaling af for lidt udbetalt støtte 261

Fremsættelse af tilbagebetalingskrav 262

Modregning 263

Inddrivelse 264

Forrentning af tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse 265

Forrentning af krav om tilbagebetaling af forfaldne boligydelseslån 266

Forrentning af krav på tilbagebetaling af pligtlån beboerindskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende 267

Forrentning af tilbagebetalingskrav på frivillige lån 268

Gældssanering 269

Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt boligstøtte 270

Forældelse 271

Kapitel 15

Lån til betaling af beboerindskud m.v.

Indledning og formål 272

Beboerindskud i alment byggeri og ældreboliger efter den tidligere ældreboliglov 273

Pligtlån til betaling af beboerindskud 274

Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån 275

Lån til unge i bofællesskab 276

Tilfælde, hvor beboerindskudslån kan eller skal nægtes 277

Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån 278

Lån til betaling af beboerindskud frivillige lån 279

Vilkår for frivillige lån 280

Anvendelsesområde for § 59 281

Anvendelsesområde for § 60 282

Vedligeholdelse af boligen/udbetaling af lån 283

Afregning af beboerindskudslån 284

Nedbringelse af indskudslån ved nedsættelse af indskud i tidligere lette kollektive boliger 285

Indeksregulering af beboerindskud 286

Pligtlån til indskud, depositum m.v. i forbindelse med ekspropriation 287

Inddrivelse og afskrivning af beboerindskudslån 288

Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993 289

Refusion vedrørende beboerindskudslån 290

Lån til betaling af indskud m.v. i kommunalt anviste boliger i privat udlejningsbyggeri 291

Lov om kommunal anvisningsret 292

Anvisning i private andelsboliger 293

Pligtlån til betaling af indskud i anviste boliger 294

Tilbagebetaling af pligtlån til anviste boliger 295

Frivillige lån til anviste boliger 296

Refusion 297

Garanti for lejetab og fraflytningsudgifter i anviste boliger 298

Lån til betaling af depositum i ustøttede almene og private plejeboliger 299

Pligtlån til betaling af depositum i ustøttede almene og private plejeboliger 300

Frivillige lån til betaling af depositum i ustøttede almene og private plejeboliger 301

Kapitel 16

Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

Indledning 302

Flygtninge 303

Pligtlån til betaling af beboerindskud 304

Pligtlån til almennyttigt boligbyggeri 305

Pligtlån til privat udlejningsbyggeri 306

Tilbagebetaling af pligtlån 307

Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i privat udlejningsbyggeri 308

Indfrielse af garantiforpligtelsen 309

Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i alment boligbyggeri 310

Refusion for lejetab 311

Frivillige lån 312

Refusion 313

Kapitel 17

Beløb og regulering af disse ved beregning af boligstøtte

Indledning 314

Justering af beregningsgrundlag 315

Fradrag for enlige pensionister 316

Fradragsbeløbet i barns indkomst 317

Formuegrænserne for formuetillæg 318

Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug 319

Standardbeløb for vandforbrug 320

Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg 321

Standardbeløb for varmetillæg 322

Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift 323

Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse 324

Beregningsmæssigt tillæg til boligudgiften ved boligydelsesberegning 325

Progressionsgrænsen 326

Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb 327

Forøgelse af progressionsgrænsen og grænsebeløbet 328

Mindste egenbetaling 329

Grænsebeløbets minimumsbeløb 330

Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte 331

Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (bofællesskaber) 332

Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte (bofællesskaber) 333

Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling ved byfornyelsesboligsikring 334

Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud 335

Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån 336

Grænser for indkomststigning, der fører til omberegning og efterregulering 337

Bagatelgrænse for efterregulering 338

Indkomstgrænsen for fradrag i kompensationsbeløb 339

Indkomstgrænsen for rente- og afdragsfrihed for beboerindskudslån ydet før 1993 340

Kapitel 18

Klageadgang

Indledning 341

Generelt om klagemyndighed, klagens indgivelse og hvilke afgørelser, der kan påklages 342

Klagefrister 343

Revurdering af sagen 344

Opsættende virkning 345

Særligt om klage vedrørende mellemkommunal refusion 346

Påklage af afgørelser om indkomster for de enkelte husstandsmedlemmer 347

Kapitel 19

Administration og finansiering

Indledning 348

Administration 349

Journal og personbogføring 350

Finansiering af boligsikring og boligydelse som tilskud 351

Finansiering af boligsikring og boligydelse som lån 352

Finansiering af beboerindskudslån m.v. 353

Udbetaling af statsrefusion 354

Statsrefusion vedrørende boligsikring og boligydelse som tilskud 355

Statsrefusion vedrørende boligsikring og boligydelse som lån, beboerindskudslån samt lejetab og garantier for fraflytningsudgifter 356

Boligstøtteregnskabet 357

Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger 358

Frivillige aftaler om mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger 359

Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet 360

Revision 361

Kapitel 20

Overgangsbestemmelser m.m.

Ikrafttræden 362

Kompensationsordning 363

Personkreds for kompensationsordning 364

Beregning af kompensationsbeløb 365

Beregning af kompensationsbeløb 1. marts 1999 366

Beregning af kompensationsbeløb 1. januar 2000 367

Beregning af nyt kompensationsbeløb efter 1. januar 2000 368

Årlig ændring af kompensationsbeløbet 369

Beregning af kompensationsbeløb til ejere, andelshavere m.v. 370

Generelle beregningsregler for alle kompensationsbeløb 371

Omberegning og efterregulering 372

Årsomregning 373

Omregning i løbet af året 374

Efterregulering 375

Bortfald af kompensationsbeløb 376

Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger 377

Beboerindskudslån ydet før 1. januar 1993 378

Kompensation til beboere i tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger, der omdannes til ustøttede plejeboliger 379

Lovens anvendelsesområde 380

Versioner

1. 2002-10-23