Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/105@2002-10-23/da

Indhold

1. Indledning
2. Kapitel 2 Loven:
   1. § 17.
   2. § 18.
   3. § 4.
3. Bilag 1
4. Bilag 2
5. Bilag 3

1. Denne vejledning supplerer Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998. Vejledningen vedrører de nye regler for førtidspension, der træder i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001. Redaktionen er afsluttet den 18. oktober 2002.

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001. Til brug for behandlingen af disse sager henvises der til Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998 og til Socialministeriets vejledning om førtidspensionsregler før den 1. januar 2003. Denne vejledning vedrører således alene behandlingen af sager om førtidspension, der påbegyndes den 1. januar 2003 eller senere. Dog omfatter reglerne om frivillig indbetaling til ATP og til Den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning også førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler, ligesom disse førtidspensionister samt folkepensionister også er omfattet af reglen om fastsættelse af en betalingsordning ved gennemførelse af krav på tilbagebetaling.

For så vidt angår de lovændringer, der er gennemført efter udsendelsen af vejledningen om social pension fra 1998 og indtil førtidspensionsreformens ikrafttræden henvises til de udsendte orienteringsskrivelser m.v.

I vejledningen er der henvist til:

Lov om social pension kaldet »loven«.

Bekendtgørelse om social pension kaldet »bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne kaldet »arbejdsevne-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension kaldet »ATP-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kaldet »SAP-bekendtgørelsen«.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kaldet »retssikkerhedsloven«.

Lov om social service kaldet »serviceloven«.

Lov om aktiv socialpolitik kaldet »aktivloven«.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kaldet »børnetilskudsloven«.

Lov om individuel boligstøtte kaldet »boligstøtteloven«.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan denne vejledning om førtidspension ikke benyttes alene. Således må bl.a. de øvrige vejledninger på Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og arbejdsevne-bekendtgørelsen

2. Med Førtidspensionsreformen vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af love/lovændringer bestående af:

Lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen)

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Lov om fleksydelse

På grundlag af disse lovændringer er bekendtgørelsen om social pension (Førtidspension og folkepension) og bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne efterfølgende udstedt.

Med førtidspensionsreformen er der lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem de arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger og reglerne om førtidspension både i forhold til sagsbehandling og det samlede tilkendelsessystem. Denne sammenhæng i lovgivningen giver en bedre mulighed for en målrettet og sammenhængende indsats over for borgerne.

I forlængelse af Socialreformen fra 1998 sigter førtidspensionsreformen på en yderligere styrkelse af den forebyggende indsats og en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og indflydelse. Som en central del af reformen er der fastsat en række krav til sagsbehandlingen, som har til hensigt at forbedre borgernes retssikkerhed, at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs af en række sagsområder og at opnå et systematisk opbygget dokumentationsgrundlag baseret på fælles præmisser. Endvidere er hensigten, at borgeren medinddrages i sagsbehandlingen.

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension er følgende:

Tilkendelseskriteriet. Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse. Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at varetage et fleksjob.

Ydelsesstruktur. Der er én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.

Bruttoficering og ydelsesniveau. Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 pct. heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister. Der indføres en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling til ATP gøres obligatorisk. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget.

Sagsbehandlingsregler. I forhold til behandlingen af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension er henholdsvis beskæftigelsesministeren og socialministeren bemyndiget til at fastsætte regler for sagsbehandlingen. På Beskæftigelsesministeriets område er disse regler fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om social pension er det fastsat, at sager om førtidspension ligeledes skal behandles efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen De regler om sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne, er således ens for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

Ikrafttrædelse og overgangsregler. Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og ATP-ordningen, hvor statens bidrag fra 1, januar 2003 forhøjes til 2/3.

Udover disse ændringer i pensionsloven er der foretaget en række andre ændringer i aktivloven, serviceloven, boligstøtteloven og børnetilskudsloven. I aktivloven er der indført adgang til at supplere en brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, op med kontanthjælp. I serviceloven er servicebetaling for førtidspensionister der bor i varige botilbud efter § 92 i serviceloven ophævet, og der er indført mulighed for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I boligstøtteloven er boligydelsen afskaffet, i stedet er der indført adgang til boligstøtte i form af boligsikring efter særlige regler. I børnetilskudsloven er særstatus for førtidspensionister i forhold til det ordinære og det særlige børnetilskud ophævet.

Kapitel 2 Loven:

§ 17.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Bekendtgørelsen:

§ 4.

Stk. 1. En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen enten træffer afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf. lovens § 18.

Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

Stk. 4. Datoen for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

12. Kommunen skal som hidtil behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt fremadskridende.

Kommunen kan fortsat påbegynde en førtidspensionssag og tilkende førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er åbenlyst, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres fx på grund af svær kronisk hjerneskade. Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag kan ankes.

Behandlingen af sådanne sager skal også ske efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Kommunen bør, i tilfælde hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning.

Behandlingen af samtlige sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske efter reglerne i lovens § 19, dvs. ved anvendelse af den sagsbehandlingsmetode, der er uddybende beskrevet i arbejdsevne-bekendtgørelsen samt i denne vejlednings punkt 19-30. At vurderingsgrundlaget skal udarbejdes efter lovens § 19 indebærer ikke, at sagen skal »overoplyses«. Der skal fortsat kun indhentes de oplysninger om borgeren, som er nødvendige for at træffe afgørelse om førtidspension og begrunde denne afgørelse, se punkt 15-17 og punkt 27-29 »Indhentelse af oplysninger«.

En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, se bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Tidspunktet for sagens overgang til behandling som en førtidspensionssag skal klart fremgå af sagen, og tidspunktet skal meddeles borgeren, da denne dato kan få central betydning bl.a. for udbetalingen. Se også punkt 33 »Frist for afgørelse«. Borgeren kan klage over kommunens afgørelse om, at sagen overgår eller ikke overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Har kommunen i sin afgørelse besluttet, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der er fastsat af kommunen, se lovens § 20, stk. 1, anses genoptagelsessagen for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Genoptages en sag om førtidspension før det fastsatte tidspunkt, eller uden at der ved afgørelsen er truffet beslutning herom, anses genoptagelsessagen for påbegyndt, den dato hvor der træffes afgørelse herom, se bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal kommunen holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til førtidspension, eller om der er sket forandringer, der begrunder, at der rejses sag om frakendelse af pension, se lovens § 44.

13. Efter lovens § 17 har en borger mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension.

I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger, overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, se bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunen bør træffe afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til anmodningen.

Kommunen skal i disse tilfælde meddele den pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af den dokumentation, der allerede eksisterer, se bekendtgørelsens § 4, stk. 4. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1.

Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

14. Det følger af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelsen i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, borgeren eventuelt konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension.

Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunen skal skriftligt give pågældende, der har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se retssikkerhedslovens §§ 6-7.

Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige klageregler.

15. I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven har personer, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er berettiget til.

Kommunen kan efter § 12 i retssikkerhedsloven indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle sagen.

Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling.

16. Kommunen bør så vidt muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter § 12, stk. 1, i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves oplysninger af både myndigheder og private.

Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 12 i retssikkerhedsloven. Kommunen skal endvidere orientere om konsekvenserne af et manglende samtykke.

Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse borgeren om, at kommunen efter § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører nærmere fra pågældende. Borgeren bør formentlig have mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet.

Nægter borgeren at give samtykke, må sagen behandles på det foreliggende grundlag.

I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser pensionssagen, bør kommunen også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet et samtykke og alligevel indhente oplysningerne.

17. Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen. I loven stilles der en række krav til hvordan grundlaget for afgørelser om førtidspension skal udformes og herunder hvilke oplysninger der skal indhentes og hvordan.

I det følgende omtales reglerne for behandling af sager om førtidspension og herunder hvilke oplysninger, der bør foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for tilstrækkelig dokumenteret.

Loven:

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

18. Som nævnt i punkt 12 er hovedreglen, at kommunen først kan påbegynde en sag om førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Tilsvarende stilles der i lovens § 19 en række krav til selve grundlaget for en afgørelse om førtidspension uanset om der er tale om en tilkendelse eller et afslag.

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Dette vil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen. Men i de tilfælde, hvor borgeren har ansøgt om at få påbegyndt en sag om førtidspension, kan redegørelsen være ufuldstændig.

På grundlag af denne redegørelse skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering på, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommunen angive en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.

Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.

Bekendtgørelsen:

§ 6. Reglerne i bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne finder anvendelse på sager om førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf. § 4, stk. 3.

§ 7. Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens §§ 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.

Stk. 2. Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1, ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der i lovens § 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger.

§ 8. I sager, der påbegyndes efter anmodning, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt., indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger.

19. Udformningen af dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension efter lovens § 18, og af grundlaget for afgørelser om førtidspension efter lovens § 19, skal ske efter de regler, der er fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevne-bekendtgørelsen indeholder regler for, hvordan en borgers ressourcer skal beskrives - herunder hvilke muligheder der er for at udvikle ressourcerne. Desuden indeholder arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, hvordan denne beskrivelse omsættes til en vurdering af pågældendes arbejdsevne.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen, der er udstedt i henhold til aktivloven, skal også anvendes ved behandling af sager om revalidering og fleksjob, og kan være blevet taget i anvendelse på et tidligere tidspunkt i det samlede sagsforløb, fx i forbindelse med en sygedagpenge- eller kontanthjælpssag.

Når sagen overgår til behandling med henblik på afklaring af spørgsmålet om førtidspension, vil der derfor ofte være opbygget et dokumentationsgrundlag efter de samme regler, som skal anvendes i sagen om førtidspension. Hvis det indhentede dokumentationsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, skal den manglende dokumentation indhentes.

Det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes efter arbejdsevne-bekendtgørelsen, skal opbygges indtil det er tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der stilles i lovens § 19, stk. 1, se § 7, stk. 2 i bekendtgørelsen.

Tilsvarende finder arbejdsevne-bekendtgørelsen anvendelse ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er tilkendt efter de regler der gælder fra 1. januar 2003, sådan at dokumentationsgrundlaget bliver ajourført med de eventuelle forandringer, der kan være indtrådt.

Er sagen om førtidspension påbegyndt på grundlag af borgerens ansøgning, skal der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension eller ej ud fra de foreliggende oplysninger. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1. Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

I sager om førtidspension, der påbegyndes, fordi det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, revalidering-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger skal arbejdsevne-bekendtgørelsen også anvendes. I sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. I disse sager vil det være åbenbart, at tage stilling til den pågældendes ressourcer, og derfor relativt enkelt at udforme den pågældende borgers ressourceprofil, idet kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Ressourceprofilen skal alligevel udformes, dels for at sikre at de relevante forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse

For en uddybende vejledning om sagsbehandlingen vedrørende beskrivelse og vurdering af arbejdsevne henvises der til Socialministeriets publikation: »Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne«, 2001.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. §§ 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet.

20. Den helt centrale vurdering i sager om førtidspension er, om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, at det ikke er muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Arbejdsevne-bekendtgørelsen fastsætter, hvordan arbejdsevnen skal beskrives og vurderes.

Arbejdsevne vurderes ved at sammenholde en borgers ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er på arbejdsmarkedet, se § 5 i arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevnen kan således ikke vurderes uafhængigt af arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen består i at lave en beskrivelse og en vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Når der foreligger en samlet beskrivelse og vurdering, skal borgerens arbejdsevne vurderes ved at se på, om og på hvilken måde pågældendes ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer skal derfor beskrives og vurderes, indtil der er indhentet tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan tage stilling til, om der resterer en arbejdsevne, der kan gøre beskæftigelse mulig eller ej.

Hvis der i den forudgående sagsbehandling ikke er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, skal disse oplysninger indhentes.

Selve beskrivelsen og vurderingen af ressourcer m.v. samt vurderingen af arbejdsevnen sker efter §§ 6-8 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, se punkt 19-31.

21. Som hovedregel forudsætter påbegyndelse af en sag om førtidspension, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. Når der skal tages stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og når grundlaget for afgørelse om førtidspension efter lovens § 19 skal udarbejdes, arbejdes der videre med det foreliggende dokumentationsmateriale. Som følge af, at reglerne for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne også skal anvendes i sager om revalidering og fleksjob, vil der ofte allerede være udarbejdet en ressourceprofil. I sådanne sager ajourføres ressourceprofilen og eventuelt manglende oplysninger indhentes. Er arbejdsevne-bekendtgørelsen ikke tidligere bragt i anvendelse i sagen, udarbejdes borgerens ressourceprofil fra grunden med henblik på at kunne vurdere borgerens arbejdsevne og træffe afgørelse om førtidspension.

Det fremgår af §§ 6-7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, hvilke elementer ressourceprofilen består af, og hvordan beskrivelsen/vurderingen skal foretages.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 6. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil.

Stk. 2. Ressourceprofilen består af følgende elementer:

Uddannelse

Arbejdsmarkedserfaring

Interesser

Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab

Omstillingsevne

Indlæringsevne, herunder intelligens

Arbejdsrelevante ønsker

Præstationsforventninger

Arbejdsidentitet

Bolig og økonomi

Sociale netværk

Helbred

Stk. 3. I beskrivelsen og vurderingen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold.

22. Arbejdsevnebekendtgørelsens § 6 indeholder ressourceprofilens elementer. Elementerne udgør tilsammen de forhold, der skal beskrives og vurderes for at kunne belyse arbejdsevnen. Det er kun de oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, der skal indhentes. Det er således ikke alle forhold ved fx »sociale netværk«. der skal beskrives. Men det er vigtigt, at alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, medtages. Hvis der i den konkrete sag er andre arbejdsmarkedsrelevante forhold, som ikke er omfattet af ressourceprofilens elementer, skal disse også beskrives.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal være styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen. Den færdige ressourceprofil udarbejdet efter arbejdsevne-bekendtgørelsens §§ 6-7 udgør grundlaget for de afgørelser, som kommunen træffer.

I bemærkningerne til lovforslaget om førtidspensionsreformen omfatter ressourceprofilen 14 elementer til afklaring af en borgers arbejdsevne. Som det fremgår af § 6 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, omfatter ressourceprofilen 12 elementer, hvilket skyldes at elementerne Intelligens og Konfliktberedskab er omfattet af henholdsvis Indlæringsevne og Sociale kompetencer .

Elementerne i ressourceprofilen skal bruges til at beskrive og vurdere borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.

Ved ressourcer forstås borgerens evne til at varetage forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om ressourcer, som borgeren anvender i sin nuværende situation, og som borgeren direkte vil kunne anvende på arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om ressourcer, som ikke direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet, men som potentielt kan udvikles til at kunne anvendes på arbejdsmarkedet.

På baggrund af ressourcerne skal udviklingsmulighederne beskrives og vurderes. Der kan være tale om udvikling af helt nye ressourcer eller en videreudvikling af ressourcer, som borgeren allerede har, men som ikke uden en yderligere indsats kan anvendes direkte på arbejdsmarkedet.

Endelig skal barriererne for at udvikle eller anvende de fundne ressourcer beskrives. De barrierer, der er fundet i forhold til et af ressourceprofilens elementer, kan have betydning for vurderingen af andre elementer.

Ved arbejdet med ressourceprofilen i forhold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal de særlige behov og forhold, der gælder for denne gruppe, tages med i betragtning. Der skal således også fokuseres på restitueringsmulighederne og på behovene for kompensation, herunder hjælpemidler, transportmuligheder m.v.

De 12 elementer, der udgør ressourceprofilen, er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. Det afhænger af den konkrete sag, hvilke elementer der må tillægges størst betydning, men hvert element kan have betydning for den samlede vurdering af arbejdsevnen. Ofte vil det ikke på forhånd kunne vurderes hvilke elementer, det vil være relevant at arbejde med, men i takt med at kendskabet til borgerens situation uddybes, vil det blive tydeligere, hvad der skal undersøges nærmere. Afhængig af den konkrete sag vil nogle elementer kunne beskrives ganske kort, mens andre skal undersøges meget grundigt.

I det følgende defineres indholdet i ressourceprofilens enkelte elementer, hvor de faktiske ressourcer, udviklingsmulighederne og barriererne skal beskrives og vurderes:

A. Uddannelse . De formelle kompetencer, der er opnået gennem påbegyndte, fuldførte og afbrudte skole-, uddannelses- og kursusforløb. Formålet er at beskrive, hvilke jobfunktioner borgeren kan varetage på baggrund af sin uddannelse og afdække, om der er behov og mulighed for at sætte relevante uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter i gang.

B. Arbejdsmarkedserfaring . De kvalifikationer, formelle som uformelle, der er opnået i ansættelsesforhold eller andre jobmæssige sammenhænge. Formålet er at afdække, hvilke kvalifikationer der umiddelbart kan anvendes, og hvilke der kan udbygges fx gennem jobtræning eller uddannelse.

C. Interesser . De interesser, der er udtryk for ressourcer, som reelt kan anvendes eller udvikles i forhold til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Formålet er at beskrive de interesseområder, der kan have betydning for at afklare borgerens ressourcer i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

D. Sociale kompetencer , herunder konfliktberedskab . De kompetencer, der har betydning for at kunne begå sig på en arbejdsplads, fx personlige hygiejne, almindelig fremtræden og forståelse for spilleregler i forhold til ledere og kolleger. Med hensyn til konfliktberedskab afklares de typiske reaktionsmønstre, når der opstår konflikter. Formålet er at beskrive, om borgeren har gode eller dårlige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads og for at tackle konflikter, som kan opstå i det daglige samarbejde.

E. Omstillingsevne . De erfaringer der er opnået med at skulle tilpasse sig og fungere i nye og uvante sammenhænge. Det kan eksempelvis være at omstille sig til at være på arbejdsmarkedet, at arbejde i en anden jobfunktion eller at arbejde med nye og ukendte mennesker. Formålet er at beskrive og evt. udvikle borgerens omstillingsevne i relation til at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet.

F. Indlæringsevne , herunder intelligens . De erfaringer der er opnået med at tilegne sig ny viden eller kunnen. Det angives på hvilke områder borgeren har let eller svært ved at lære nyt fx kan nogle personer være gode til det boglige, andre til det praktiske. Formålet er at afdække borgerens positive og negative erfaringer med læreprocesser, for at kunne vurdere udviklingsmulighederne og hvilke (nye) jobfunktioner, der er mulige.

G. Arbejdsrelevante ønsker . De ønsker borgeren har om fremtidig beskæftigelse. Formålet er at der så vidt muligt tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker til uddannelse og fremtidig beskæftigelse.

H. Præstationsforventninger . De positive eller negative forventninger borgeren har til egne præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i øvrigt. Formålet er at beskrive borgerens egen tro på muligheden for at fungere på arbejdsmarkedet, da det kan være afgørende for, hvordan det faktisk går. Det kan også handle om situationer, hvor det er nødvendigt at nedtone borgerens forventninger, fordi disse viser sig at være urealistisk høje.

I. Arbejdsidentitet . De forestillinger borgeren har om at have et arbejde i fremtiden kan pågældende se sig selv som selvforsørgende og med hvilket tidsperspektiv. Formålet er at beskrive borgerens arbejdsidentitet, da det har betydning for borgerens lyst til og tro på muligheden for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet.

J. Bolig og økonomi . De forhold der karakteriserer borgerens boligsituation og økonomi. Formålet er at beskrive, om borgeren fx har en stabil boligsituation, dvs., om borgeren har en såkaldt base i forhold til at kunne fungere i et job. Beskrivelsen tjener til at afklare, hvilke forhold der påvirker borgerens ønske om at anvende eller udvikle sin arbejdsevne i negativ eller positiv retning

K. Sociale netværk . De forhold der karakteriserer borgerens sociale netværk og støtte i netværket. Ved sociale netværk forstås familieforhold, venskaber og omgangskreds. Formålet er at afdække, om der er praktisk eller psykisk opbakning i hjemmet eller omgangskredsen, til at borgeren får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

L. Helbred . De diagnosticerede fysiske og psykiske lidelser samt borgerens egen oplevelse af eget helbred. Det skal beskrives, om der foreligger dokumenteret fysisk eller psykisk sygdom, dvs. foreligger der objektive fund ved den lægelige sygdomsbeskrivelse. Er der uoverensstemmelse mellem borgerens opfattelse af eget helbred og de lægelige fund, beskrives dette. I tilfælde af psykisk sygdom beskrives, om der er tale om en kronisk psykisk sygdom. Helbredsforhold handler også om at belyse, om borgeren har et misbrug af rusmidler. Formålet er at beskrive, om der er behandlingsmuligheder, og hvilken betydning sygdommen har for evnen til at udføre arbejdsopgaver eller jobfunktioner herunder om borgeren har et skånebehov som kan afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastende arbejde el. lign. Varigheden af et skånebehov skal også belyses.

Som regel vil langt de fleste forhold med relevans for arbejdsmarkedet relatere sig til en eller flere af ovennævnte elementer.

Det kan være forhold, som i det konkrete tilfælde viser sig at have betydning for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, men som ikke rummes af de 12 elementer. Det kan fx være forhold, som man ellers ikke tillægger nogen umiddelbar betydning, men som hos en enkelt borger viser sig at være en særlig ressource eller barriere for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det skal skriftligt begrundes i sagen, når andre arbejdsmarkedsrelevante forhold inddrages.

23. Den samlede ressourceprofil danner grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen i forhold til betingelserne for førtidspension, når ressourceprofilen er grundigt beskrevet og vurderet, og når det er dokumenteret, at der ikke er yderligere udviklingsmuligheder.

Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen er reguleret af § 7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.

24. Sagsbehandlingen vedrørende ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Det betyder, at beskrivelsen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer skal påbegyndes på grundlag af en dialog med borgeren. Det er afgørende, at der indledes et konstruktivt samarbejde om udformningen af ressourceprofilen ikke alene for at sikre en grundig og korrekt beskrivelse af ressourcer og barrierer men også for at kunne påbegynde og understøtte en udviklingsproces.

Udviklingen af ressourcer sker ikke blot gennem de tilbud, kommunen råder over efter lovgivningen (fx revalidering), men også gennem selve sagsbehandlingsprocessen, hvor de beskrevne ressourcer og muligheder kan føre til en synliggørelse og erkendelse af, at selvforsørgelse gennem beskæftigelse er en mulighed.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal gennemføres, også selvom borgeren ikke ønsker at indgå i en konstruktiv dialog med fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder. Har borgeren på grund af særlige forhold fx svær sindslidelse ikke mulighed for at indgå i det nære samarbejde, skal kommunen bestræbe sig på at varetage borgerens interesser og inddrage borgerens synspunkter i videst muligt omfang. Kommunen skal også være opmærksom på borgerens mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af en anden person (bisidder).

Borgeren har i henhold til retssikkerhedsloven pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen. Borgeren har derfor også pligt til at medvirke til redegørelsen for pågældendes arbejdsevne. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens oplysning, kan der indtræde processuel skadevirkning.

Det vil sige, at afstår borgeren fra at medvirke til at oplyse sagen fuldt ud, med den virkning at borgerens arbejdsevne ikke kan afklares, så må afgørelsen træffes på det foreliggende grundlag, hvilket kan føre til afslag på førtidspension.

Elementerne i ressourceprofilen skal vægtes individuelt i forhold til den betydning, de har for den enkelte borgers arbejdsevne. Det betyder, at nogle elementer skal undersøges og beskrives meget grundigt, mens det samme ikke gør sig gældende for andre elementer.

Vægtningen af de forskellige elementer og sammenhængene mellem dem bliver tydeligere gennem sagsbehandlingsforløbet. Det vil ligeledes blive tydeligere, hvilke elementer det er centralt at arbejde videre med.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå:

1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet.

2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

25. Der skal foretages en beskrivelse og en vurdering af elementerne i ressourceprofilen. Såvel beskrivelsen som vurderingen skal vedrøre de ressourcer, som vil kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Hvis det er konstateret, at der er nogle barrierer for at anvende en ressource på arbejdsmarkedet, indgår dette i den samlede beskrivelse og vurdering.

Dernæst skal mulighederne for at udvikle ressourcerne og/eller at reducere eller fjerne barriererne beskrives og vurderes.

Beskrivelsen skal holdes adskilt fra vurderingen, således at det tydeligt fremgår hvilken dokumentation, der ligger til grund for vurderingen. Der skal således skelnes mellem:

Beskrivelser, der udarbejdes på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger.

Faglige vurderinger, som foretages på grundlag af sagens oplysninger.

Beskrivelsen skal:

angive sagens faktuelle oplysninger og centrale vurderinger fra andre.

være relevant og saglig dvs., at kun det, der efter en socialfaglig vurdering er relevant i forhold til den konkrete afklaring og afgørelse, skrives ned

være konkret og præcis fx skal en lægeerklæring ikke gengives ordret, men det væsentligste indhold skal skrives ned

være neutral dvs., at udvælgelsen af de relevante oplysninger foregår neutralt, og at beskrivelsen ikke indeholder værdiladede sætninger, der kan tolkes forskelligt.

En socialfaglig vurdering er sagsbehandlerens bedømmelse af de oplysninger og den dokumentation, der er indhentet til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Bedømmelsen skal være baseret på borgerens og de foreliggende oplysninger, analyseret og sammenholdt med sagsbehandlerens socialfaglige viden og praksiserfaring.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen.

26. Udarbejdelsen af ressourceprofilen sker i en fremadrettet løbende proces, hvor dokumentationen udbygges. Når sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, vil der ofte være udarbejdet en ressourceprofil i forbindelse med, at der er taget stilling til, om pågældende skal tilbydes revalidering eller fleksjob. I sådanne tilfælde skal ressourceprofilen opdateres med nye oplysninger og med de oplysninger, der kræves for at tage stilling til, om der kan tilkendes førtidspension.

Det betyder også, at elementer, som tidligere i processen har syntes irrelevante at inddrage, på grund af nye oplysninger kan blive relevante at beskrive. Omvendt kan det også vise sig, at tidligere beskrevne elementer kan blive irrelevante senere i processen.

Denne kontinuitet og løbende opdatering af ressourceprofilen gælder ikke blot med hensyn til hvilke elementer, der skal beskrives, men også for selve vurderingen af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.

Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal ligeledes løbende indarbejdes i ressourceprofilen.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 4. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, jf. § 9.

27. På grundlag af den til enhver tid forekommende samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at indhente yderligere oplysninger, eller om der kan sættes aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne.

Hvis den foreløbige beskrivelse og vurdering efter ressourceprofilen dokumenterer, at det vil være relevant fx at igangsætte en bestemt type revalidering, skal der ikke indhentes yderligere oplysninger om borgerens ressourcer.

Det er de betingelser, der gælder for de forskellige tilbud efter aktivloven og pensionsloven, der er afgørende for, hvornår der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 5. Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.

28. I arbejdet med ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der er behov for at indhente fra fx læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.

Når der indhentes oplysninger og vurderinger fra fx praktiserende læger, speciallæger og andre, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at det er kommunen, der har kompetencen og ansvaret for at foretage den samlede vurdering og for at træffe afgørelser om borgerens arbejdsevne. De oplysninger og vurderinger, som kommunen modtager fra andre samarbejdspartnere, vil som oftest vedrøre et enkelt element i ressourceprofilen. Disse samarbejdspartnere kan og skal således ikke vurdere borgerens arbejdsevne. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen redegør klart for formålet med at indhente oplysningerne, fx en lægeerklæring.

Til brug for beskrivelsen og vurderingen af de enkelte elementer kan det være nødvendigt at inddrage de relevante fagpersoner. Hvis et enkelt element skal undersøges meget grundigt, kan det således være nødvendigt at inddrage interne eller eksterne konsulenter, eksempelvis lægekonsulenter, kommunale fagkonsulenter, amtskommunale konsulenter eller handicapkonsulenter.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 6. Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne.

Stk. 7. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler.

29. Der skal kun indhentes oplysninger, der er relevante for beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger hvis:

sagen er påbegyndt efter borgerens anmodning efter reglerne i lovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Grundlaget for afgørelse om førtidspension skal i disse sager udarbejdes ud fra de foreliggende oplysninger, se § 8 i bekendtgørelsen,

dokumentationsgrundlaget på grund af særlige forhold fx alvorlig sygdom er tilstrækkeligt til, at der umiddelbart kan træffes afgørelse om førtidspension,

dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen.

30. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Borgeren får hermed indsigt i, hvordan ressourcer m.v. er blevet beskrevet og vurderet.

Borgeren skal have mulighed for at komme med bemærkninger til beskrivelsen eller vurderingen, såfremt pågældende er uenig heri. Herefter skal kommunen tage stilling til, om beskrivelsen og vurderingen fastholdes. I tilfælde heraf skal borgerens bemærkninger fremgå af ressourceprofilen. Desuden skal kommunens faglige forklaring på at fastholde beskrivelsen eller vurderingen fremgå.

Der kan ikke ankes over selve ressourceprofilen, men de afgørelser, der træffes på grundlag af beskrivelser og vurderinger i ressourceprofilen, kan ankes.

Loven:

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6 - 7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

31. Afgørelse om førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.

Myndigheden har ansvaret for, at der træffes juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med pensionslovens regler og praksis på området.

Det er de faktiske oplysninger om arbejdsevnen, som beskrevet og dokumenteret, der sammenholdt med lovens regler m.v., giver myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.

Arbejdsevnen vurderes på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer ved at sammenholde disse med de konkrete jobfunktioner, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, se punkt 10.

Vurderingen forudsætter, at kommunen har et godt og bredt kendskab til de generelle arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med arbejdsmarkedsaktørerne er også af central betydning dvs. arbejdsformidlingerne, beskæftigelseskonsulenter, arbejdsløshedskasser, de faglige organisationer, de lokale koordinationsudvalg og virksomhederne.

Det er en kommunal forpligtigelse, at den fornødne viden og de nødvendige samarbejdsrelationer er tilstede.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som gør pågældende i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal borgeren henvises til ordinær beskæftigelse.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som ikke er tilstrækkelig til, at pågældende kan varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men at arbejdsevnen kan forbedres, skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre arbejdsevnen.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, der ikke kan forbedres, og som er tilstrækkelig til at pågældende kan varetage et fleksjob men ikke et job på normale vilkår, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal kommunen træffe afgørelse om visitation til et fleksjob.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren varigt ikke har en tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob, og det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal kommunen træffe afgørelse om førtidspension.

Det afgørende for tilkendelse af førtidspension er, om borgeren har en arbejdsevne, der gør pågældende i stand til at varetage et lønnet arbejde med henblik på selvforsørgelse dvs. kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejdsevne, har det ingen betydning, om borgeren er i stand til at varetage et ulønnet frivilligt socialt arbejde heller ikke efter tilkendelse af førtidspension.

Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension.

32. Efter retssikkerhedslovens § 4 skal borgere have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det er kommunens opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kommunen har således pligt til at oplyse borgere om retten til at medtage en bisidder. Borgere med udviklingshæmning eller andre, der ikke er i stand til at varetage egne interesser, skal endvidere oplyses om muligheden for at medtage en pårørende eller en anden, der kan varetage pågældendes interesser.

For at styrke borgerens mulighed for at deltage i behandlingen af sin sag, skal borgeren, inden der træffes afgørelse om førtidspension, have tilbud om at møde frem og udtale sig over for den eller de personer i kommunen, som er tillagt kompetencen til at træffe disse afgørelser.

Der er tale om et tilbud, som gælder i forhold til de afgørelser om førtidspension, der træffes af kommunerne, og det er frivilligt, om borgeren vil benytte tilbuddet. I overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler har borgeren adgang til at tage en bisidder med til mødet.

Borgere, der ønsker at benytte sig af muligheden for at møde frem og udtale sig overfor den eller de personer, der skal træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, afholder selv udgifter i forbindelse hermed. Det kan fx dreje sig om transportudgifter, parkeringsafgifter m.v.

Loven:

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

33. Kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension inden for en frist på tre måneder regnet fra datoen for sagens påbegyndelse, se punkt 12.

Kan fristen på grund af ganske særlige forhold ikke overholdes, skal kommunen give borgeren en nærmere redegørelse for baggrunden for forsinkelsen af afgørelsen, samt hvornår sagen forventes afgjort. Redegørelsen skal indeholde en nærmere beskrivelse af de særlige omstændigheder, der har forsinket afgørelsen.

I sager, der vedrører førtidspension til personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse og prognosen er kort levetid, skal en meget kort sagsbehandlingstid prioriteres højt.

Når der er påbegyndt sag om førtidspension, bør kommunen være opmærksom på, at en borger som får tilkendt en førtidspension, kan være berettiget til ydelser fra forsikringsselskaber, arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. Det er derfor vigtigt, at det pågældende selskab eller den pågældende pensionskasse får kendskab til, at der er tilkendt førtidspension, med henblik på udbetaling af en eventuel forsikringsydelse til førtidspensionisten. Kommunen kan i sådanne situationer tilskynde eller assistere borgeren med at tage kontakt til den relevante pensionsudbetaler. Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan med fordel anvendes til at afdække, hvilket pensionsselskab, der er relevant for den enkelte borger. PensionsInfo er et samarbejde mellem en række pensionskasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som har til formål at give borgerne mulighed for at danne sig et overblik over egne pensionsrettigheder.

34. Det følger af forvaltningsloven, at borgeren som udgangspunkt har ret til at få kopi af alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til borgeren taler for, at pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag på aktindsigt i dele af sagens akter. Hvis der gives delvist afslag på aktindsigt, skal dette begrundes.

Afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.

Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger gælder for patientjournaler m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse, behandling eller pleje af patienter. Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v. efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde.

En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1.

For så vidt angår bistand fra lægekonsulenter, indgår oplysningerne i myndighedens sagsbehandling som andre interne arbejdsdokumenter fra myndighedens juridiske eller øvrige sagsbehandlere og er dermed undtaget for aktindsigt, med mindre de er videregivet til anden forvaltningsmyndighed, eller med mindre de indgår i begrundelsen for afgørelsen.

35. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis borgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for pågældende. Der er derfor ikke pligt til partshøring, hvis borgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen.

Hvis der er oplysninger, som pågældende er bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring. Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for borgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

36. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på afgørelsens indhold.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se forvaltningslovens § 24. Gives der fx afslag på førtidspension, skal det således fremgå af begrundelsen, hvilke konkrete arbejdsfunktioner pågældende vurderes at kunne varetage, eller hvilken indsats i form af optræning, revalidering eller anden indsats, der er dokumenteret relevant.

Bilag 1

Bilag 1-5 Bilag 1-5 udelades her, da indholdet findes i Lovtidende Bilag 1: Lov om social pension Bilag 2: Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension) Bilag 3: Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Bilag 4: Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension Bilag 5: Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister

Bilag 2

Bilag 6 Stikordsregister Registret henviser til punkter i vejledningen

A

Afgørelse 31

- afslag på førtidspension 13, 31

- begrundelse 36

- frist for afgørelse 33

- påbegyndelse af sag 12

- tilkendelse af førtidspension 31

- ved ansøgning 13

Afrunding 51

Aktieindkomst 43

Aktindsigt 34

Aktivering 5

Aktivloven 2, 27

Alvorlig lidelse 11, 12, 33

- sagsbehandling 19 ff

Ansøgning 13

- sagsbehandling 19 ff

Arbejdsevne 5, 7 ff, 19 ff, 31

- forbedring af 11

- varigt nedsat 11

Arbejdsevnemetoden 19 ff

Arbejdsidentitet ressourceprofil 22

Arbejdsmarkedet 7, 10, 20 ff

- lokalt 10

- regionalt 10

- samarbejdspartnere 10

- strukturproblemer 10

Arbejdsmarkedsbidrag 38

Arbejdsmarkedserfaring ressourceprofil 22

Arbejdsopgaver 7, 10

Arbejdsrelevante ønsker ressourceprofil 22

ATP-bidrag 64-66

- frivillig indbetaling 65, 66

- obligatorisk indbetaling 64, 66

B

Barrierer 20 ff, 31

Begrundelse 36

Beregning af førtidspension (se også Indtægtsgrundlag) 56, 59

Beskrivelse af ressourcer 25

Bidrag til pensionsordninger 38

Bisidder 24, 32

Bolig og økonomi ressourceprofil 22

Boligstøtte 2

Bopælskravet 4

Borgerens medvirken 15, 24, 30

Bortfald af pension 88

Bruttoficering 2

Brøkpension 4

Børnetilskud 2

D

Deltidsbeskæftigelse 8

Dokumentationsgrundlag 13, 18 ff

E

Efterlevelsespension 96

Enlige 98

F

Faglig forklaring 18, 30

Finansiering 110

Fleksjob 8 ff, 31

Frakendelse af pension 90, 91, 92

Fratrædelsesgodtgørelse 38

Fremmøde 32

Frist for afgørelse 33

Frivilligt arbejde 31

Fuldtidsbeskæftigelse 8

Første pensionsberegning 46, 53

G

Genoptagelse 11, 31

- sagsbehandling 19 ff

H

Helbred ressourceprofil 22

Helhedsvurdering 12, 14

Hvilende pension 89

I

Ikrafttrædelse 2

Inddragelse af pension 89

Indfødsret 4

Indlæringsevne ressourceprofil 22

Indtægtsgrundlag 37 ff,

- afrunding 51

- aktieindkomst 43

- beløbsgrænse for ægtefælle/samlever 50

- brøkpension 55

- eksempler på beregning 59

- fradrag i 49

- fradragsbeløb 52

- fradragsbeløb (særligt fradrag for gifte/samlevende) 50

- indtægter, der ikke indgår 45

- indtægtsperiode 46

- kapitalindkomst 42

- personlig indkomst 38

- regulering 47, 52

- udenlandske indtægter 48

- vederlag 44

Interesser ressourceprofil 22

J

Jobfunktioner 10, 31

K

Kapitalafkastordningen 41

Kapitalindkomst 42

Kommunalbestyrelsens kompetence 102

Kontanthjælp 4

Klage 14, 30, 99

- indgivelse af klage 100

- frist 100

- sagsbehandlingstid 101

L

Ledighedsydelse 10

M

Medinddragelse af borgeren 24, 30

Merudgifter 2, 6, 9

Minimumsbeløb for udbetalt pension 57

Modregning 57

N

Nedsættelse af førtidspension 50, 54

O

Omregning af pension 88

Omstillingsevne ressourceprofil 22

Oplysning af sagen 15, 17 ff, 27 ff

Oplysningspligt 24, 88

Optjeningsprincippet 4

Ordinær beskæftigelse 8, 31

Overenskomsternes sociale kapitler 8

Overgang til folkepension 5, 61

Overgangsregel 2

P

Partshøring 35

Pensionsbegrebet 3

PensionsInfo 33

Personlig indkomst 38

Personlige tillæg 4

Præstationsforventninger ressourceprofil 22

Påbegyndelse af sag 12

- ved genoptagelse 12

R

Ressourceprofil 22 ff

Ressourcer 7 ff, 19 ff, 31

Restitution 9

Retssikkerhedsloven 14 ff

Revalidering 5

S

Sagsbehandling 12, 18 ff

Sagsbehandlingstid 33

Samarbejdspartnere 10, 28, 31

Samtykke 16

Satser 97

Selvforsørgelse 7 ff, 31

Serviceloven 2

Sikringsstyrelsen

- kompetence 103, 104

- regulering 48

- sagsbehandling 105 ff

- udbetaling af pension 62

Sociale kompetencer ressourceprofil 22

Sociale netværk ressourceprofil 22

Socialfaglig vurdering 25

Starthjælp 4

Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP) 67 ff

- beskatning 87

- betingelser for livsforsikringsselskab/pensionskasse 72

- bidragets størrelse 76

- dødsfald 85, 86

- indbetaling af bidrag 73, 75

- information om optjente rettigheder 74

- kontakt mellem kommune og pensionsinstitut 73

- minimumsgrænse 77

- ophør med indbetaling 79

- pensionsbeskatningsloven 72

- påbegyndelse af indbetaling 70

- skift af pensionsinstitut 78

- skilsmisse m.v. 80

- tilmelding 68, 69

- udbetaling af SAP 82, 83, 84

- valgfrit pensionsinstitut 71, 72

Supplerende hjælp 4

T

Tilbagebetaling 88

Tilbagebetalingsordning 93, 94, 95

Tilkendelse af førtidspension 6 ff,

Tilkendelseskriterium 2

U

Udbetaling af pension 57, 58, 60,

Udviklingsmuligheder 20 ff, 31

Uddannelse ressourceprofil 22

V

Varig nedsat arbejdsevne 11

Vederlag 44

Virksomhedsskatteordningen 40

Y

Ydelsesniveau 2

Ydelsesstruktur 2

Å

Årlig fastsættelse 88

Bilag 3

Bilag 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen

Indledning

Forord 1

Lovændringer 2

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

Pensionsbegrebet 3

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet 4

Kapitel 2

Førtidspension

Det nye førtidspensionssystem 5

Tilkendelse af førtidspension 6

Arbejdsevne 7

Selvforsørgelse 8

Ressourcer 9

Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner 10

Varig nedsættelse af arbejdsevnen 11

Påbegyndelse af sag om førtidspension 12

Ansøgning om førtidspension 13

Sagsbehandling

Helhedsvurdering 14

Oplysning af sagen 15

Samtykke 16

Hvilke oplysninger skal indhentes 17

Grundlaget for afgørelser om førtidspension 18

Arbejdsevnemetoden 19

Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v. 21

Ressourceprofilen 22

Udarbejdelse af ressourceprofilen 23

Medinddragelse af borgeren 24

Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering 25

En løbende, fremadrettet proces 26

Indhentelse af oplysninger 27

Ressourceprofilen forelægges for borgeren 30

Den samlede vurdering af arbejdsevnen og afgørelse om førtidspension 31

Borgerens medvirken og ret til fremmøde 32

Frist for afgørelse 33

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

Aktindsigt 34

Partshøring 35

Begrundelse 36

Kapitel 3

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension 37

Personlig indkomst 38

Skatteordninger for selvstændige 39

Virksomhedsskatteordningen 40

Kapitalafkastordningen 41

Kapitalindkomst 42

Aktieindkomst 43

Vederlag 44

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget 45

Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget 46

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau 47

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget 48

Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget 49

Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende 50

Afrunding 51

Fradrag før nedsættelse af førtidspension 52

Den første pensionsberegning 53

Nedsættelse af pensionen indtægtsregulering 54

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension 55

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget 56

Minimumsbeløb for beregning af pension 57

Modregning af andre ydelser 58

Eksempler på pensionsberegning 59

Kapitel 4

Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

Udbetaling af pension 60

Overgang fra førtidspension til folkepension 61

Udbetaling af pension i udlandet 62

ATP for førtidspensionister

Indbetaling af ATP-bidrag 63

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag 64

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag 65

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af ATP-bidrag 66

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Generelt om ordningen 67

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen 68

Tilmelding med tilbagevirkende kraft 69

Påbegyndelse af indbetaling 70

Hvem indbetales bidraget til 71

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af SAP 72

Kontakten mellem kommuner og pensionsinstitutter 73

Information om optjente rettigheder m.v. 74

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP 75

Bidragets størrelse 76

Minimumsgrænse 77

Skift af pensionsinstitut 78

Ophør med indbetaling 79

Skilsmisse m.v. 80

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension 81

Udbetaling fra ATP 82

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse 83

Udbetaling som éngangsbeløb 84

Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65 år 85

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65. år 86

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger 87

Kapitel 5

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

Uændrede regler 88

Hvilende pension 89

Frakendelse af pension 90

Ordning for tilbagebetaling 93

Efterlevelsespension 96

Kapitel 6

Beløb og regulering

Aktuelle satser 97

Enlige 98

Kapitel 7

Klageadgang

Regler om klageadgang 99

Klagefrist og behandling af klagen 100

Klage over sagsbehandlingen 101

Kapitel 8

Administration, finansiering m.v.

Kommunalbestyrelsens kompetence 102

Den Sociale Sikringsstyrelse 103

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence 104

Ansøgning og sagsbehandling 105

Samarbejdet med borgeren 106

Iværksættelse af aktiviteter 107

Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag 108

Vurdering, partshøring og afgørelse 109

Finansiering 110

Bilag (Bilag 1-5 udelades her)

Bilag 1:

Lov om social pension

(Lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002)

Bilag 2:

Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension) (Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 3:

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

(Bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002)

Bilag 4:

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension (Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 5:

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

Bilag 6:

Stikordsregister

Versioner

1. 2002-10-23