Gelex

Vejledning om regulering af beløb og beløbsgrænser i lov om byfornyelse samt beløb og beløbsgrænser fastsat i medfør af lov om byfornyelse for 2002

OphævetVersion 2002-02-07fra 2002-02-12 til 2005-09-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/10@2002-02-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Der er i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001, samt i bekendtgørelse nr. 459 af 14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om byfornyelse fastsat en række beløb og beløbsgrænser, som reguleres en gang om året.

Ifølge § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om byfornyelse kan nybyggeri kun opføres, såfremt de skønnede omkostninger til ombygning og istandsættelse af de nedrevne bygninger overstiger et af by- og boligministeren fastsat beløb. Beløbene for 1998 er fastsat i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om byfornyelse. Beløbene reguleres hvert år pr. 1. januar efter det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks for september måned i det foregående år. Beløbene i bekendtgørelsens § 8, stk. 1, svarer til indekset for september 1997, som er 311,7. Fra og med 2001 er nettoprisindekset blevet omlagt fra 1975=100 til 2000=100. Nettoprisindekset for september 2001 er 102,8. Ved reguleringen afrundes til nærmeste 100 kr.

I 2001 er beløbet pr. m 2 bruttoetageareal 9.800 kr. i hovedstadsområdet og 8.800 kr. i det øvrige land.

Ifølge § 49, stk. 2, i lov om byfornyelse kan lejen for beboelseslejemål ikke overstige en sammenligningsleje, svarende til lejen for nye almene familieboliger i området. By- og boligministeren fastsætter, jf. § 49, stk. 8, i lov om byfornyelse standardsatser for sammenligningslejen.

Standardsatserne for 1998 er fastsat i bilaget til bekendtgørelse nr. 459 af 14. juni 1999 om huslejefastsættelse, nybyggeri m.v. efter lov om byfornyelse. Sammenligningslejen reguleres hvert år pr. 1. januar efter det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks for september måned i det foregående år. Den sammenligningsleje, der er anført i bekendtgørelsens bilag, svarer til indekset for september 1997, som er 311,7. Fra og med 2001 er nettoprisindekset blevet omlagt fra 1975=100 til 2000=100. Nettoprisindekset for september 2001 er 102,8. Ved reguleringen afrundes til nærmeste 5 kr.

Standardsatserne for sammenligningslejen for 2002 fremgår af nedenstående tabel.

Sammenligningsleje for 2002, jf. § 49, stk. 2, i lov om byfornyelse

Område Indbyggere Sammenligningsleje

kr. pr. m 2

København og Frederiksberg samt Københavns Amt 860

Frederiksborg og Roskilde Amt 20.000 og derover Under 20.000 825 795

Vestsjællands, Fyns, Ribe, Vejle og Århus Amt Over 50.000 20 - 50.000 Under 20.000 730 745 675

Storstrøms, Bornholms, Sønderjyllands, Ringkøbing, Viborg og Nordjyllands Amt Over 50.000 20 - 50.000 Under 20.000 715 665 655

I § 99, stk. 2, i lov om byfornyelse er fastsat en beløbsgrænse for den lejeforhøjelse, som beboerrepræsentanterne kan aftale med udlejer på samtlige lejeres vegne. Beløbet i § 99, stk. 2, i lov om byfornyelse er identisk med det tilsvarende beløb i § 66 a i lov om leje og reguleres efter samme metode. Beløbet er opgjort i 1994-niveau. Den årlige regulering til og med finansåret 1997 foretoges på basis af tilpasningsprocenten tillagt 2 pct. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Reguleringsfaktoren for perioden 2001 til 2002 er 2,5 pct. Efter opregulering af beløbet fra 2001 (det uafrundede beløb) afrundes det pågældende beløb til nærmeste hele kronebeløb. Nedennævnte beløbsgrænse er således beregnet med udgangspunkt i det foregående års beløbsgrænse inden afrunding.

I 2002 udgør beløbsgrænsen for beboerrepræsentanternes beføjelse efter § 99, stk. 2, i lov om byfornyelse 75 kr. pr. m 2 bruttoetageareal.

I § 144, stk. 2, i lov om byfornyelse er fastsat en beløbsgrænse for den lejeforhøjelse, der giver ret til at få anvist en erstatningsbolig. Beløbsgrænsen er opgjort i 1998-niveau. Beløbet reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Nettoprisindekset for juni 1997 er 310,3. Fra og med 2001 er nettoprisindekset blevet omlagt fra 1975=100 til 2000=100. For juni 2001 er nettoprisindekset 102,9. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I 2002 udgør beløbsgrænsen for ret til erstatningsbolig efter § 144, stk. 2, i lov om byfornyelse 88 kr. pr. m 2 bruttoetageareal.

I § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 88 af 7. februar 2001 om grundlag for beregning af støtte til værdiforøgende forbedringsudgifter efter lov om byfornyelse er det fastsat, at der i beregningen af forbedringstilskud som engangstilskud anvendes den stigning i nettoprisindekset og det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, der er anvendt ved reguleringen af forbedringstilskud den nærmest foregående 1. januar i året for forbedringsarbejdernes færdiggørelse. Pr. 1. januar 2002 sker reguleringen af grundydelsen, jf. § 61, stk. 3, i lov om byfornyelse, på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset for en 12-måneders periode sluttende i juni 2001. For juni 2000 udgør nettoprisindekset 100,4, mens det for juni 2001 udgør 102,9.

I beregningen af forbedringstilskud som engangstilskud anvendes i 2002 en forudsat stigningstakt på 2,5 pct.

Underskrift 1

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7. februar 2002 P.M.V. Margrete Pump

Versioner

  1. 2002-02-07 · til 2005-09-21