Vejledning til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/142@2002-12-18/da
Indhold
Reglerne om retten til ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven for medlemmer, der søger om eller modtager social pension, er fastsat i arbejdsløshedsforsikringslovens § 64, § 74 c, stk. 5, § 75 b, stk. 8, og § 75 l.
Udgangspunktet er, at medlemmer, der modtager social pension, kun har ret til dagpenge i en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder. Det er dog et krav, at de øvrige betingelser for at modtage dagpenge er opfyldt, herunder kravet om rådighed i lovens § 62.
Denne begrænsning af retten til dagpenge indtræder fra det tidspunkt, hvor pensionen senest kan få virkning. Det vil sige fra den 1. i måneden, efter at der er forløbet 3 måneder, efter at sagen er påbegyndt, eller fra den dag, hvor pensionen får virkning. Der henvises til § 33 i lov om social pension.
For medlemmer, der får efterløn eller overgangsydelse, suspenderes efterlønnen eller overgangsydelsen fra det tidspunkt, hvor pensionen senest kan få virkning.
Tilkendes et medlem en social pension med virkning fra et tidligere tidspunkt, ophører retten til efterløn og overgangsydelse fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet.
Ovennævnte gælder, uanset om der er rejst sag af helbredsmæssige eller sociale årsager.
Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003. Den indebærer at for at få tilkendt førtidspension, skal medlemmets arbejdsevne være nedsat i et sådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension eller invalidtitetsydelse inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler om førtidspension.
Bekendtgørelsen omfatter alle former for social pension efter § 1 i lov om social pension undtagen invaliditetsydelse.
Efter lov om social pension kan behandlingen af en sag om førtidspension først begyndes, efter at alle foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet. Det vil blandt andet sige, når aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger.
Et medlem er ikke omfattet af bekendtgørelsen fra det tidspunkt, hvor pensionen er gjort hvilende eller er frakendt i henhold til afgørelse fra pensionsmyndigheden. A-kassen skal dog sikre sig, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, inden den begynder udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge til medlemmet.
Hvis et medlem modtager en udenlandsk pension, skal det ved en konkret vurdering afgøres, om pensionen er af en sådan art, at den skal sidestilles med dansk social pension.
For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er det ved denne vurdering afgørende, om der er tale om en ydelse, der er betinget af, at modtagerens rådighed for arbejdsmarkedet er begrænset.
Det er afgørende for både modtagere af dagpenge og for modtagere af en tilbagetrækningsydelse, at der ikke sker dobbeltforsørgelse for offentlige midler.
Det forhold, at pensionen er dækket af en social sikringsoverenskomst, betyder ikke i sig selv, at pensionen kan sidestilles med en social pension efter lov om social pension. Der skal derfor også i disse tilfælde foretages en konkret vurdering af pensionens art.
Nedsat erhvervsevne:
En udenlandsk pension, der er helt eller delvis offentligt finansieret, er omfattet af bekendtgørelsen, hvis den er betinget af, at modtagerens erhvervsevne er nedsat.
Alders- og folkepensioner:
Hvis pensionen er en egentlig alderspension, der udbetales som en tilbagetrækningsydelse i oprindelseslandet, vil der være tale om en social pension. Den skal derfor behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Dette gælder, uanset hvordan ordningen er finansieret.
Anden pension opnået på grund af bopæls- eller arbejdsperioder i udlandet:
Udenlandsk pension, som kan sidestilles med førtidspension efter lov om social pension er også omfattet af bestemmelsen.
Pension efter ægtefælle:
En udenlandsk pension efter en ægtefælle, er ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis medlemmet alene er berettiget til pensionen på grund af ægteskabet, og hvis medlemmet ikke selv har haft bopæl eller ophold i oprindelseslandet. Hvis medlemmet har haft bopæl i oprindelseslandet, skal det dog konkret afgøres, om pensionen er omfattet af denne bekendtgørelse.
Arbejdsmarkedsrelateret pension:
En pensionsordning er normalt ikke omfattet af bekendtgørelsen, hvis den i forbindelse med arbejdsforhold i udlandet er etableret som en arbejdsmarkedsrelateret pension.
En sådan pension vil dog normalt medføre fradrag, hvis der bliver udbetalt pension samtidig med dagpenge eller en tilbagetrækningsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Privat finansierede pensionsordninger:
Privattegnede pensions- og forsikringsordninger er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
For så vidt angår forbruget af ydelsesperioden på de 12 måneder, henvises til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Dagpengeperioder før ansøgningstidspunktet regnes med.
Eksempel:
Et medlem bliver indplaceret i dagpengeperioden. Når medlemmet har modtaget dagpenge i 5 uger, søger medlemmet varig hjælp til forsørgelse. Hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, har ansøgningen ingen konsekvenser for medlemmets ret til dagpenge. Efter yderligere 5 uger træffer kommunen afgørelse om, at sag om social pension skal påbegyndes. Hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan medlemmet modtage dagpenge i yderligere 42 uger inden for 68 uger.
Bemærk:
Reglerne om konsekvenserne af sygdom og barsel i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode finder også anvendelse i denne bekendtgørelse. Det følger af § 5 stk. 2.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en udenlandsk social pension helt kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. En udenlandsk pension omfattes derfor ikke af § 5 stk. 1, hvis den er mindre end dansk folkepensions grundbeløb for enlige pensionister. Det er dog et krav, at pensionen ikke er helbredsbetinget.
Det fremgår af kommunens indberetningsskema, hvornår sagen er påbegyndt.
Hvis medlemmet får tilkendt social pension inden 3 måneder fra den dato, hvor sagen om førtidspension begyndte, indtræder begrænsningen i retten til dagpenge fra den 1. i måneden, efter at kommunen traf afgørelse om pensionen.
Eksempel:
Et ledigt medlem, der har modtaget dagpenge i 57 uger, søger den 4. maj 1999 om varig hjælp til forsørgelse. Kommunen træffer den 23. maj 1999 afgørelse om forhøjet almindelig førtidspension. Medlemmet kan modtage dagpenge indtil den 1. juni 1999, hvor begrænsningen i retten til dagpenge indtræder. Det er forudsat, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Medlemmets ret til dagpenge er begrænset fra den 1. i måneden, efter at der er gået 3 måneder fra sagen om social pension er påbegyndt. Det skyldes, at pensionen senest får virkning fra dette tidspunkt.
Eksempel:
Et ledigt medlem, der har modtaget dagpenge i 57 uger, søger den 1. marts 1999 om varig hjælp til forsørgelse. Den 2. april 1999 påbegynder kommunen sagen om førtidspension. Medlemmet kan modtage dagpenge frem til den 1. august 1999, hvor begrænsningen i retten til dagpenge indtræder.
Efterbetaling kan først ske, når medlemmet skriftligt har erklæret, at afslaget ikke er anket.
Hvis et medlem ikke længere har ret til dagpenge, jf. § 64, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal medlemmet optjene retten til en ny dagpengeperiode efter § 5, stk. 1.
Et fuldtidsforsikret medlem har optjent retten på ny, efter arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder. Kravet kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Et deltidsforsikret medlem kan genoptjene retten ved arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.
Kravet om arbejde opgøres efter reglerne i § 2 i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.
A-kassen skal også vurdere, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, når a-kassen bliver opmærksom på, at medlemmet har søgt invaliditetsydelse, revalidering eller fleksjob. Det samme gælder, når a-kassen bliver opmærksom på, at kommunen har påbegyndt en sag herom.
Der henvises til § 22 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed.
For medlemmer der bliver omfattet af de nye regler om førtidspension, er tilkendelse af førtidspension betinget af, at medlemmets arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det vil betyde, at sådanne medlemmer som altovervejende hovedregel ikke vil kunne anses for at stå til rådighed og dermed være dagpengeberettigede.
Bestemmelserne i §§ 11-13 gælder for alle medlemmer, uanset om medlemmet er fyldt 60 år før eller efter den 1. juli 1999.
Et medlem, der får en udenlandsk social pension, er som udgangspunkt afskåret fra at overgå til efterløn. Et medlem, der modtager efterløn, og som får ret til en udenlandsk social pension, skal som udgangspunkt udtræde af efterlønsordningen.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om en udenlandsk social pension helt kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. Derfor kan et medlem få en udenlandsk pension samtidig med efterløn, hvis pensionen er mindre end dansk folkepensions grundbeløb for enlige pensionister. Hvis pensionen senere forhøjes, så grundbeløbet overstiges, skal medlemmet frasige sig forhøjelsen for fortsat at kunne få efterløn. Medlemmet kan dog vælge fortsat at få efterløn, mod at der sker fradrag for hele pensionsbeløbet.
Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden og i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn at en udenlandsk social pension medfører fradrag fuldt ud i efterlønnen. Det vil sige krone for krone.
Der henvises til vejledningen til § 7.
Hvis et medlem får afslag på en social pension, kan der først ske efterbetaling af efterlønnen, når medlemmet skriftligt har erklæret over for a-kassen, at afslaget ikke er anket.
Med hensyn til udenlandsk social pension følger det af bekendtgørelsen om overgangsydelse, at hvis pensionen er mindre end dansk folkepensions grundbeløb, kan medlemmet fortsat få overgangsydelse. Pensionen skal dog fradrages fuldt ud i ydelsen. Det vil sige krone for krone.
§ 14, stk. 2, sikrer, at et medlem, der modtager overgangsydelse, ikke afskæres fra at overgå til efterløn ved det 60. år, når overgangsydelsen bortfalder. Det vil sige, at et medlem, hvis overgangsydelse er standset efter § 14, stk. 1, kan få efterbetalt både overgangsydelse og efterløn, hvis medlemmet får afslag på pensionen.
Medlemmet har en ubetinget oplysningspligt, hvis medlemmet modtager eller søger ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kommunens indberetninger, som sendes videre til a-kassen, fritager ikke medlemmet fra sin oplysningspligt. Det fremgår af domspraksis, at kommunens erstatningsansvar er subsidiært i forhold til medlemmets, når begge parter har tilsidesat oplysningspligten.
Denne vejledning afløser vejledning nr. 58 af 20. maj 1999 til bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Tor Even Münter /Lea Schlichtkrull