Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/150@2002-12-18/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 1205 af 18. december 2002 er der fastsat regler om feriedagpenge.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler og sammenhængen mellem feriedagpenge og feriepenge efter ferieloven mv. Nogle af reglerne i bekendtgørelsen uddybes med nærmere retningslinier.

Reglerne om feriedagpenge hænger i et vist omfang sammen med reglerne om at optjene og holde ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven. Derfor gennemgås ferielovens vigtigste principper nedenfor.

Efter ferieloven optjener man som udgangspunkt 2,08 dages ferie for hver måned, man er ansat med løn i optjeningsåret. Hvis man har været ansat et helt kalenderår, har man derfor optjent 25 dages betalt ferie (optjent i en 5 dages uge).

Ferie kan dog fortsat optjenes og holdes i en 6 dages uge, således at ferien udgør 30 dage. Se vejledningen til § 13.

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april. Man har ret til enten feriegodtgørelse eller løn til den optjente ferie efter ferieloven.

Efter ferielovens § 8 har man ret til et antal supplerende feriedage op til 5 uger, hvis man ikke har ret til 5 ugers betalt ferie i optjeningsåret. Man har ikke ret til feriegodtgørelse eller løn til de supplerende feriedage.

Der er også fastsat regler om at optjene og afholde ferie med feriegodtgørelse eller løn i bl.a.:

1) bekendtgørelse om ferie,

2) lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

3) Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse om ferie for søfarende, og

4) kollektive overenskomster.

Nogle kollektive overenskomster giver ret til et antal betalte feriefridage. Feriefridage er ikke optjent efter ferieloven eller dermed ligestillede regler. Der kan ikke udbetales feriedagpenge for sådanne dage. Se vejledningen til § 3, stk. 6.

Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. Efter bekendtgørelsen om feriedagpenge kan man optjene 25 dage med feriedagpenge til brug i ferieåret. Det svarer til 5 ugers ferie. Medlemmet optjener alene et antal dage med en betinget ret til feriedagpengene. Der er således ikke tale om, at medlemmet, som det er tilfældet med feriegodtgørelse efter ferieloven, optjener et bestemt beløb.

I modsætning til feriegodtgørelse, er feriedagpenge altså ikke medlemmets "egne penge". Der er derfor ikke fastsat regler om overførsel af feriedagpenge. Af samme grund er der heller ikke fastsat regler om feriedagpenge i relation til feriehindringer.

På grund af ydelsens særlige karakter kan der ikke ske fradrag i feriedagpenge.

Reglerne om feriedagpenge fastsætter som udgangspunkt ikke, hvordan man placerer og holder ferien. Dette reguleres i ferieloven eller i de regelsæt, der er nævnt ovenfor. Man kan ikke få en bedre ret, end man har krav på efter ferielovens regler. Man kan fx ikke afbryde påbegyndt ferie, hvis man bliver syg.

Hvis man er lønmodtager og omfattet af reglerne i ferieloven mv., er det arbejdsgiveren, der så vidt muligt efter aftale med den ansatte fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Det gælder også, når man arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge eller har flere arbejdsgivere. Se vejledningen til § 13, stk. 1, om de særlige forhold, der gælder, når man har flere arbejdsgivere. En arbejdsgiver kan som udgangspunkt hverken pålægge en lønmodtager at holde ferie for egen regning eller ferie med feriedagpenge. Se dog vejledningen til § 13, stk. 4.

Reglerne om, hvordan man placerer og holder ferie i ferieloven bruges også for ledige, der har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse. Da der ikke er nogen arbejdsgiver, der kan placere ferien, kan man selv vælge, hvornår man i ferieåret ønsker at holde ferie med feriegodtgørelse. Hvis man ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, kan man også selv vælge, hvornår man ønsker at holde ferie med feriedagpenge. A-kassen kan ikke pålægge et medlem at holde ferie. Hvis man ikke ønsker at holde ferie, må a-kassen derfor heller ikke undlade at udbetale dagpenge i et antal dage, der svarer til ferien. Forholdet mellem en a-kasse og et medlem kan ikke sidestilles med et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold.

Hvis man er tilmeldt arbejdsformidlingen, (AF) som ledig, skal man før ferien give AF og a-kassen besked om ferien. Hvis man ikke giver besked i rette tid, kan det få konsekvenser for retten til ydelser. Efter reglerne om selvforskyldt ledighed er ferie ikke en gyldig grund til afslag eller udeblivelse, medmindre den ledige har givet AF besked om ferien senest 14 dage før ferien, og beskeden er givet før a-kassen eller AF har indkaldt til samtale mv. Hvis man holder en enkelt feriedag gælder 14 dages fristen ikke. Se vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og § 3, stk. 1, og § 6, stk. 1, og bekendtgørelserne om rådighed og om selvforskyldt ledighed samt Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Man er lønmodtager, når man er i et ansættelsesforhold. I relation til reglerne om feriedagpenge anses man også som lønmodtager, når man er

1) i jobtræning, eller

2) i et ansættelsesforhold og får supplerende dagpenge.

Når man anses som lønmodtager i relation til reglerne om feriedagpenge, men er tilmeldt AF som ledig, gælder der særlige regler om besked til AF om ferie mv. Se vejledningen til § 6, stk. 1.

I relation til reglerne om feriedagpenge anses man som udgangspunkt for ledig, når man er tilmeldt AF som fuldt ledig og ikke arbejder. I visse tilfælde skal man dog ikke være tilmeldt AF, selv om man er ledig. Se § 5.

Løsarbejdere anses som ledige imellem to beskæftigelsesperioder.

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få udbetalt feriedagpenge, når det selvstændige arbejde er ophørt mere end midlertidigt, jf. lovens § 57, stk. 3. Det gælder også, hvis man er kombinationsforsikret.

Ifølge ferieloven starter ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er man på dette tidspunkt syg, frihedsberøvet eller omfattet af konflikt, står man ikke til rådighed før ferien. Man har derfor ikke ret til feriedagpenge. For så vidt angår reglerne om konflikt, se bekendtgørelsen om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt). Med hensyn til sygdom og frihedsberøvelse under ferien, se vejledningen til § 3, stk. 5.

Hvis man er under uddannelse uden at have ret til dagpenge efter lovens § 62 a, har man ikke ret til feriedagpenge. Se dog vejledningen til § 7 og nedenfor. Man kan derfor ikke få feriedagpenge i de første 5 uger af en længerevarende uddannelse. Heller ikke selv om man ikke er begyndt på uddannelsen ved feriens start.

Hvis man deltager i en uddannelse, som er lønnet, og ansættelsen kan medregnes til beskæftigelseskravet, kan der udbetales feriedagpenge. Se bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Med hensyn til rådighed under ferien og sanktioner mv. pålagt før og under ferien, se vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og § 3, stk. 1.

Hvis man er ansat hos en arbejdsgiver og er på barselorlov, har man mulighed for at udskyde en del af sin barselorlov. Hvis man holder ferie i en periode, hvor barselorloven er udskudt, kan man få feriedagpenge, hvis betingelserne for at have ret til feriedagpenge i øvrigt er opfyldt.

Man kan få feriedagpenge, selv om man er på barselorlov både før og efter ferien.

Ledige har ikke mulighed for at udskyde en del af barselorloven. Se lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Som udgangspunkt skal man opholde sig i Danmark før ferien begynder for at have ret til feriedagpenge. Man kan imidlertid få feriedagpenge, selv om man rejser ud af Danmark umiddelbart før ferien begynder, jf. stk. 2. Se dog § 2 om personer, som vender tilbage til Danmark fra et ophold i udlandet.

Man skal opholde sig i Danmark før ferien begynder, for at have ret til feriedagpenge. Man kan derfor som udgangspunkt ikke få feriedagpenge i forlængelse af ophold i udlandet. Se § 1, stk. 1, nr. 3.

Man kan dog få feriedagpenge, hvis man vender tilbage til Danmark efter et ophold i udlandet. Det er et krav, at man senest, når ferien begynder

1) har bopæl i Danmark, jf. § 3, stk. 2, nr. 4, og

2) opholder sig i Danmark.

Det er uden betydning, om man vender hjem midlertidigt eller for at blive. Hvis man har været ansat i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal ansættelsesforholdet være endeligt ophørt, for at man kan få feriedagpenge. Se § 3, stk. 3.

Er man midlertidigt udstationeret af en dansk arbejdsgiver til arbejde i udlandet, er det ikke noget krav, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Man kan også få feriedagpenge, hvis man har været i udlandet for egen regning.

Som bevis for, at man er i Danmark, når ferien begynder, kan man fx bruge en flybillet.

§ 3, stk. 1, giver den overordnede ramme for, hvilke betingelser der skal være opfyldt under ferien, for at man kan få feriedagpenge. Betingelserne er som udgangspunkt de samme, som skal være opfyldt, for at man kan få dagpenge, når man er ledig. Man skal således have dagpengeret. Hvis man i sin ferie deltager i et forløb på en højskole eller daghøjskole el.lign., har man ikke ret til dagpenge efter lovens § 62 a. Se dog § 3, stk. 4.

Hvis man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og man ikke har dagpengeret, eller den begrænsede dagpengeret er udløbet, kan man ikke få feriedagpenge. Se bekendtgørelsen om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Man kan heller ikke få feriedagpenge, hvis man er omfattet af

1) lovens § 57, stk. 6, om midlertidigt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed,

2) lovens kapitel 8 a om kombinationsforsikring, medmindre den selvstændige virksomhed er ophørt mere end midlertidigt,

3) lovens kapitel 11 a om efterløn,

4) lovens kapitel 11 c om overgangsydelse,

5) lov om fleksydelse,

6) § 70 i lov om aktiv socialpolitik (fleksjob og skånejob mv.),

7) lov om børnepasningsorlov, eller

8) reglerne om barselorlov, se lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.

For at have ret til feriedagpenge, skal man stå til rådighed før ferien, men ikke under ferien. Man har derfor ikke pligt til at opholde sig i Danmark eller til at søge arbejde under ferien. Hvis man ikke senest 14 dage før ferien har givet AF besked om, at man holder ferie, og beskeden ikke er givet før a-kassen eller AF har indkaldt til samtale mv., kan udeblivelse fra møder på AF mv. medføre sanktioner. Se reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Retten til feriedagpenge afhænger af, om sanktionerne mv. er pålagt før eller under ferien.

Nedenfor beskrives retten til feriedagpenge i forskellige situationer.

A) Før ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Når man ikke kan få dagpenge, så længe man er udeblevet fra en samtale mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til, opfylder man ikke betingelsen om at stå til rådighed i § 1, stk. 1, nr. 2. Man kan få feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor man igen står til rådighed.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

En effektiv karantæne udelukker ikke selve retten til feriedagpenge efter § 1, stk. 1, nr. 2, eller § 3, stk. 1. Men der kan ikke udbetales ydelser, herunder feriedagpenge, under en effektiv karantæne efter bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. Karantænen vil i denne situation i stedet blive afviklet. Man kan først få feriedagpenge, når den effektive karantæne er afviklet.

Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed forældes efter reglerne i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

Hvis beløbet kan kræves betalt tilbage efter § 86, stk. 1, eller § 86, stk. 2, i loven, bliver den effektive karantæne afviklet i ferien. Kan a-kassen ikke kræve beløbet tilbage, vil den effektive karantæne blive udskudt til efter ferien.

3) Mistet dagpengeret

Hvis man før ferien mister retten til dagpenge, fx som følge af selvforskyldt ledighed, opfylder man ikke betingelsen for ret til feriedagpenge efter § 3, stk. 1. Man kan derfor ikke få udbetalt feriedagpenge.

B) Under ferien

1) Midlertidig udelukkelse

Der skal ikke ske midlertidig udelukkelse for ret til feriedagpenge i forbindelse med udeblivelser fra samtaler mv., som a-kassen eller AF har indkaldt til. Det skyldes, at man ikke skal stå til rådighed under ferie for at have ret til feriedagpenge. Se § 3, stk. 1.

2) Effektive karantæner ved selvforskyldt ledighed

Se litra A, nr. 2.

3) Mistet dagpengeret

Hvis man under ferien mister retten til dagpenge på grund af gentagelsesvirkningen i reglerne om selvforskyldt ledighed, opfylder man ikke betingelserne i § 3, stk. 1. Man har derfor ikke ret til feriedagpenge fra det tidspunkt, hvor man mister retten til dagpenge.

For at have ret til feriedagpenge, skal man holde ferie.

Under ferien er det som udgangspunkt de samme begrænsninger, der gælder, som når man holder ferie efter ferieloven.

Man må dog hverken have lønnet eller ulønnet arbejde de dage, man får feriedagpenge, men man må gerne deltage i "aktive" ferieformer, som fx ulønnet ulandsarbejde. For så vidt angår frivilligt ulønnet arbejde, se bekendtgørelsen om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. bekendtgørelsen herom, udelukker ikke altid feriedagpenge. Se vejledningen til § 3, stk. 1.

Hvis man er ansat flere steder og ikke holder ferie på samme tidspunkt alle steder, kan man få feriedagpenge, når blot man holder ferie et enkelt sted. Det er en betingelse, at man ikke bruger ferien til at arbejde flere timer de øvrige steder. Se vejledningen til § 13, stk. 1, om udbetaling af feriedagpenge i disse tilfælde.

Pensioner, bestyrelseshonorarer el.lign. har ikke betydning for retten til feriedagpenge.

Se vejledningen til § 13.

Det afgøres efter reglerne om optagelse i en a-kasse, om man har bopæl i Danmark.

Et medlem, der har bopæl i et andet EØS-land, og som arbejder i Danmark, kaldes en grænsearbejder. Uanset at kravet i § 3, stk. 2, nr. 4, om bopæl ikke er opfyldt, kan man få feriedagpenge, når man som grænsearbejder har bopæl i et andet EØS-land og arbejde i Danmark. Se forordning 1408/71, art. 71, litra a, nr. i. De øvrige betingelser for ret til feriedagpenge skal være opfyldt.

Når man arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan man ikke få feriedagpenge. Det gælder, selv om man har bevaret sin bopæl i Danmark og stadig er medlem af en dansk a-kasse. Baggrunden for denne regel er, at tilknytningen til det danske arbejdsmarked ikke er tilstrækkelig stor.

Når der er tale om et løbende ansættelsesforhold, betragtes man stadig som ansat, selv om der er ophold i ansættelsen. Det skal derfor vurderes konkret, om ansættelsesforholdet reelt er ophørt i ferieperioden.

Grønland og Færøerne anses for udlandet.

Hvis ferien ligger i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør, kan der dog udbetales feriedagpenge, hvis § 3, stk. 2, nr. 4, og § 2 er opfyldt.

Om sygdom og frihedsberøvelse før ferien, se vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

Man kan kun få feriedagpenge, hvis man har mistet en arbejdsindtægt eller arbejdsløshedsdagpenge på de dage, hvor man holder ferie.

Man kan derfor ikke få feriedagpenge, hvis man under ferien får fuld eller delvis løn fra sin arbejdsgiver uden at have ret til det efter ferieloven mv. Det kan fx ske, hvis en arbejdsgiver ikke har varslet ferie i forbindelse med kollektiv ferielukning, jf. § 17, stk. 2, i ferieloven, eller hvis en arbejdsgiver pr. kulance giver en nyansat løn under ferie. Man kan heller ikke få feriedagpenge på feriefridage, da man får betaling fra arbejdsgiveren for disse dage.

Bestemmelsen opregner en række tilfælde, hvor et medlem på trods af manglende ret til dagpenge kan få feriedagpenge.

Karantænen kan fx være pålagt efter reglerne om

1) svig og uagtsomhed, se lovens § 87, stk. 1 og 2,

2) for sen betaling af medlemsbidrag, se bekendtgørelsen om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, eller

3) manglende besked ved ændring i arbejdstiden, se bekendtgørelse om overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Bestemmelsen opregner situationer, hvor man ikke behøver at tilmelde sig AF for at få feriedagpenge, selv om man er ledig.

Hvis man holder ferie i forlængelse af et ophold i udlandet, skal man også opfylde betingelserne i § 2 for at få feriedagpenge.

Det fremgår af vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 1, hvornår man er ledig.

Hvis man anses for lønmodtager i relation til reglerne om feriedagpenge, jf. § 1, men er tilmeldt AF som ledig, skal man, udover at give a-kassen besked om ferien, også give AF besked om ferien senest 14 dage før ferien af hensyn til reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed. Det gælder fx, hvis man får supplerende dagpenge. 14 dages reglen gælder ikke for medlemmer i jobtræning. Se også bekendtgørelserne om rådighed og selvforskyldt ledighed og Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Pligten til at give a-kassen besked om ferien gælder, selv om man ikke skal være tilmeldt AF efter reglen i § 5.

Hvis a-kassen har fået besked om ferien, kan man få feriedagpenge, selv om man først søger om dem efter ferien. Se dog § 18, stk. 1.

Man kan give a-kassen besked om ferien ved at indsende en ansøgning om feriedagpenge eller en anden skriftlig besked. Man kan også give besked telefonisk eller via e-mail. A-kassen skal notere ferieperioden på sagen.

Man har selv ansvar for at skaffe dokumentation for, at AF har fået besked om ferien. Hvis ferien fremgår af AF's register, er en udskrift herfra dokumentation nok.

Man kan som udgangspunkt ikke få feriedagpenge, hvis man er under uddannelse. Se § 1.

Man kan dog få feriedagpenge, hvis man som ledig får uddannelsesgodtgørelse, VEU-godtgørelse eller SVU. Ferien skal være forenelig med pligten til at deltage aktivt i uddannelsen. Man kan derfor få feriedagpenge i perioder, hvor uddannelsesstedet holder ferielukket, eller når man holder ferie i en praktikperiode efter aftale med arbejdsgiveren, medmindre man samtidig får VEU-godtgørelse eller SVU.

Ferielukning er også perioder, hvor uddannelsesstedet har lukket i få dage, fx i forbindelse med søgnehelligdage og indeklemte fridage.

Man kan også få feriedagpenge uden for et uddannelsessteds ferielukning, hvis ferien er indskrevet i den individuelle handlingsplan eller uddannelsesplan.

Man optjener feriedagpenge af ydelser, der udbetales i optjeningsåret. Ydelserne skal som udgangspunkt være indkomstbeskattede i optjeningsåret. Se dog stk. 5, og vejledningen hertil om beløb, der udbetales efter optjeningsåret.

Man optjener ret til feriedagpenge af følgende ydelser fra a-kassen:

1) dagpenge, herunder feriedagpenge,

2) orlovsydelse,

3) VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse),

4) uddannelsesgodtgørelse,

5) overgangsydelse, eller

6) aktiveringsydelse.

Man optjener ikke ret til feriedagpenge af

1) tilbagebetalte efterlønsbidrag,

2) præmien efter lovens § 74 k (den skattefri efterlønspræmie),

3) udbetaling af renter,

4) efterløn, og

5) befordringsgodtgørelse.

Man optjener ret til feriedagpenge af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som man har fået udbetalt fra en kommune eller via sin arbejdsgiver. Man må ikke i samme periode have optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse beregnet af den normale løn i optjeningsåret.

A) Timelønnede

Hvis man under sygdom optjener ret til ferie med sygeferiegodtgørelse hos sin arbejdsgiver efter § 25 i ferieloven, optjener man ikke ret til feriedagpenge på grundlag af sygedagpenge fra samme periode.

Hvis man får hel eller delvis løn under sygdom eller barsel, og man har ret til ferie med feriegodtgørelse, får man beregnet feriegodtgørelse af den løn, som man har fået udbetalt under syge- eller barselorloven. Se ferielovens § 24.

Hvis man har fået fuld løn under sygdom eller barsel, beregnes feriegodtgørelsen således af den fulde løn. Det betyder, at der ikke beregnes feriedagpenge af syge- eller barselsdagpenge, der er udbetalt i samme periode.

Hvis man kun har fået delvis løn under sygdom eller barsel, beregnes feriegodtgørelsen af den delvise løn. Man optjener derfor feriedagpenge af syge- og barselsdagpengene i samme periode.

B) Månedslønnede

Hvis man får løn under ferie, fx som funktionær eller elev, jf. ferielovens § 9, har man krav på fuld løn under ferie, hvis man har fået hel eller delvis løn under syge- eller barselorloven. Det skyldes, at lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på tidspunktet for ferien.

Da man har ret til ferie med den sædvanlige løn, optjener man ikke ret til feriedagpenge af syge- eller barselsdagpengene.

Hvis man fratræder før ferien holdes, skal der beregnes feriegodtgørelse af lønnen i optjeningsåret.

Har man fået fuld løn, beregnes feriegodtgørelsen også af den fulde løn. Man optjener derfor ikke feriedagpenge af syge- eller barselsdagpengene.

Har man derimod ikke fået fuld løn, optjener man feriedagpenge af syge- eller barselsdagpengene, da feriegodtgørelsen kun beregnes af den delvise løn.

Man optjener ret til feriedagpenge af VUS, hvis man selv (eller evt. ens egen selvstændige virksomhed) har fået støtten.

Man optjener også ret til feriedagpenge af SVU og støtte til jobrotation efter Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, hvis man selv har fået støtten. Man optjener derimod ikke ret til feriedagpenge af støtten, hvis den er udbetalt til ens arbejdsgiver.

Man optjener ret til feriedagpenge af kursusgodtgørelse efter lov om søfartsuddannelse. Kursusgodtgørelsen gives til kursister, der deltager i kurser på søfartsskoler. Søfartsstyrelsen administrerer og udbetaler kursusgodtgørelsen efter de samme regler, som gælder for kursusgodtgørelse til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

Man optjener som hovedregel feriedagpenge af ydelser, der er udbetalt og indkomstbeskattet i optjeningsåret.

Ydelser, der er udbetalt efter et optjeningsårs udløb, regnes som hovedregel ikke med. Hvis man over for a-kassen dokumenterer, at beløbet er tilbageført til beskatning i optjeningsåret, kan beløbet dog i visse tilfælde medregnes.

Dette kan fx ske, hvis a-kassen efterbetaler ydelser for udbetalingsperioder i et tidligere optjeningsår, jf. lovens § 46. I dette tilfælde kan man bede skattemyndighederne om at få beløbene regnet med til det tidligere optjeningsår. Situationen kan fx opstå, hvis ankenævnet omgør en afgørelse, således at en karantæne bliver mindre eller bortfalder. Hvis beløbet bliver regnet med til det tidligere optjeningsår, skal der beregnes feriedagpenge af beløbet for det optjeningsår det vedrører. Betingelserne for udbetaling skal være opfyldt i det tilhørende ferieår.

Der optjenes ikke feriedagpenge af efterbetalte ydelser for perioden omkring et årsskifte, når ydelserne sædvanligvis bliver udbetalt i det efterfølgende optjeningsår. Beregningen af feriedagpengene for det efterbetalte beløb skal i dette tilfælde henføres til det efterfølgende optjeningsår.

Antallet af dage med feriedagpenge beregnes på grundlag af udbetalte ydelser.

De ydelser, der er nævnt i § 8, indgår i optjeningsgrundlaget.

Har man i optjeningsåret fået ydelser fra mere end en a-kasse, opgør og beregner hver a-kasse antallet af dage med feriedagpenge på grundlag af de beløb, a-kassen har udbetalt.

Det beløb, som i alt er udbetalt i optjeningsåret, jf. § 8 og § 9, stk. 1, skal divideres med den beregnede (individuelle) sats, som a-kassen senest har brugt ved udbetaling af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse i optjeningsåret.

Hvis a-kassen ikke har udbetalt med en beregnet sats i optjeningsåret, divideres beløbet med dimittendsatsen pr. 31. december i optjeningsåret. Der skelnes mellem fuldtids- og deltidsforsikrede.

Beregningen er baseret på, at et medlem, der har fået udbetalt ydelser, der svarer til maksimale dagpenge i 52 uger i et optjeningsår, skal have ret til 25 dage med feriedagpenge.

Man skal betale bidrag til ATP og SP. Disse bidrag bliver trukket fra optjeningsgrundlaget efter stk. 1. For at sikre, at man trods dette fradrag kan optjene ret til 25 dage med feriedagpenge, er omregningsfaktoren sat til 0,0968.

På grund af beregningsmetoden kan det ske, at man får beregnet et større antal dage med feriedagpenge end 25 dage. Man kan dog aldrig få ret til mere end 25 dage med feriedagpenge i et ferieår.

Omvendt kan det også ske, at man ikke optjener ret til 25 dage med feriedagpenge. Det sker fx, hvis man ikke har fået den maksimale dagpengesats i hele optjeningsåret.

§§ 10 og 11 gælder for alle nyuddannede, der i et ferieår får status som dimittend i a-kassen. Se lovens § 41. Ordningen gælder i det pågældende ferieår og i det ferieår, der følger efter.

Hvis man er overflyttet med erhvervede rettigheder, er man ikke omfattet af §§ 10 og 11. Se også bekendtgørelsen om overflytning mellem a-kasser.

Er man omfattet af §§ 10 og 11, har man ikke ret til feriedagpenge, som man evt. har optjent på baggrund af ydelser efter § 8.

I det ferieår, hvor man får status som dimittend i a-kassen, har man som udgangspunkt ret til feriedagpenge i 15, 10 eller 5 dage. Antallet af dage afhænger af, hvornår i ferieåret man får status som dimittend i a-kassen.

I det første hele ferieår efter, at man får status som dimittend i a-kassen, vil man som udgangspunkt have ret til feriedagpenge i 15 dage. Dette gælder, uanset hvornår man har fået status som dimittend i a-kassen i det første ferieår.

Der skal dog ske fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge, hvis man efter ferieloven mv. har ret til betalt ferie til det samme ferieår. Se § 11.

Hvis man, før man har fået status som dimittend i a-kassen, har holdt ferie med feriedagpenge, reduceres antallet af dage med feriedagpenge efter § 10 med det antal dage, man har holdt. Har man fx i det første ferieår som dimittend ret til 10 dage med feriedagpenge, og har man tidligere i dette ferieår fået udbetalt feriedagpenge i 5 dage, har man i resten af ferieåret kun ret til feriedagpenge i 5 dage.

Hvis man har ret til betalt ferie efter ferieloven mv., skal der ske fradrag i antallet af dage med feriedagpenge. Fradraget beregnes efter formlen i stk. 2. Man skal derfor oplyse antallet af løntimer i optjeningsåret til a-kassen. Det skal ske på ansøgningen om feriedagpenge.

Hvis man i hele optjeningsåret har arbejdet i fuldt omfang, har man ikke ret til feriedagpenge. Det skyldes, at fradraget vil overstige antallet af dage med feriedagpenge efter § 10.

Når antallet af løntimer opgøres, medregnes højst et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid inden for det fag eller faglige område, man arbejder inden for.

Hvis man underviser, skal man oplyse undervisningstimerne. A-kassen skal på grund af forberedelsestiden omregne timerne. Det sker med den omregningsfaktor, der gælder inden for den pågældende undervisning. Hvis arbejdet er ukontrollabelt, skal arbejdstiden beregnes ud fra indtægten. Det sker med omregningssatsen. Se bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Overarbejdstimer skal kun regnes med, hvis de afspadseres.

Sygedage skal kun regnes med, hvis der er betalt hel eller delvis løn, eller hvis der er optjent sygeferiegodtgørelse. Se fx § 7, stk. 2, i ferieloven.

Barselorlov skal kun regnes med, hvis der under orloven er betalt hel eller delvis løn.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed skal ikke regnes med.

Feriedage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er tale om betalt ferie efter ferieloven, dage med feriedagpenge eller ferie for egen regning.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er betalt løn på disse dage. Det skyldes administrative hensyn.

Hvis man har haft arbejde i optjeningsåret, men ikke har ret til betalt ferie efter ferieloven mv. i ferieåret, har man ret til feriedagpenge uden fradrag.

Som eksempler herpå kan nævnes:

1) dimittender, der i optjeningsåret var omfattet af de særlige ferieregler i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

2) dimittender, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og

3) dimittender, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.

Til beregningen af fradraget bruges følgende formel:

Løntimer i optjeningsåret x 0,018 = fradrag

Faktoren 0,018 har oprindeligt taget udgangspunkt i forholdet mellem antal løntimer pr. år og antal feriedage pr. år. Faktoren er senere fastsat teknisk.

Når man får feriedagpenge, får man som hovedregel udbetalt med samme sats, som hvis man var ledig.

Hvis man fra optjeningsårets begyndelse til tidspunktet for ferien har fået udbetalt dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse med en individuel beregnet sats, får man denne sats udbetalt under ferie inkl. eventuelle reguleringer. Det gælder også unge under 25 år, der får ydelser efter lovens § 52 e.

A-kassen skal aldrig beregne en individuel sats blot for at kunne udbetale feriedagpenge.

Når der ikke er beregnet en individuel sats, som er anvendt ved udbetaling af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, er det satsen for dimittender, der bruges. Denne sats skal derfor bruges, hvis man i et optjeningsår frem til tidspunktet for ferien kun har fået udbetalt andre ydelser, som fx orlovsydelse eller feriedagpenge.

Eksempel 1:

Et medlem var i 2002 fuldtidsforsikret, og fik senest i optjeningsåret 2002 udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede (604 kr.). Denne sats bruges som divisor ved beregningen af antallet af dage med feriedagpenge. Se § 9, stk. 2. Medlemmet holder ferie i december 2003 og er på dette tidspunkt blevet deltidsforsikret. Der skal udbetales med den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede i 2003 (415 kr.).

Eksempel 2:

Et medlem var i 2002 deltidsforsikret og fik da beregnet en dagpengesats til 412 kr. Medlemmet fik senest i optjeningsåret 2002 udbetalt dagpenge med den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede (403 kr.). Denne sats bruges som divisor ved beregningen af antallet af dage med feriedagpenge. Se § 9, stk. 2. Medlemmet holder ferie i december 2003 og er på dette tidspunkt blevet fuldtidsforsikret. Der er ikke sket en ny beregning af medlemmets dagpengesats siden 2002. Der udbetales med den beregnede sats 412 kr. pr. dag. Dagpengesatsen er som følge af ændringen af forsikringsstatus ikke længere begrænset af den maksimale dagpengesats for deltidsforsikrede. Se § 70 i loven.

Eksempel 3:

Et medlem var i 2002 fuldtidsforsikret og fik i 2002 orlovsydelse. Da der ikke er udbetalt med en beregnet sats, skal dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede i 2002 (495 kr.) anvendes som divisor ved beregningen af antallet af dage med feriedagpenge. Se § 9, stk. 3. Medlemmet holder ferie i december 2003 og er på dette tidspunkt blevet deltidsforsikret. Der udbetales med dimittendsatsen for deltidsforsikrede i 2003 (340 kr.).

Eksempel 4:

Et medlem var i 2002 deltidsforsikret og fik i 2002 udbetalt orlovsydelse. Da der ikke er udbetalt med en beregnet sats, skal dimittendsatsen for deltidsforsikrede i 2002 (330 kr.) anvendes som divisor ved beregningen af antallet af dage med feriedagpenge. Se § 9, stk. 3. Medlemmet holder ferie i december 2003 og er på det tidspunkt fuldtidsforsikret. Der udbetales med dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede i 2003 (511 kr.).

Hvis man holder ferie hen over et satsskifte, er det feriens placering der afgør, hvilken sats, der skal udbetales feriedagpenge med. Hvis datoen for satsskiftet ligger i ferien, skal der udbetales med den gamle sats for perioden før satsskiftet og med den nye sats for perioden efter satsskiftet.

Når man er dimittend, får man feriedagpenge med dimittendsatsen, selv om man før man fik status som dimittend, fik udbetalt ydelser med en beregnet sats.

Hvis man derimod har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats efter, at man har fået status som dimittend, skal feriedagpengene udbetales med den senest anvendte beregnede sats med eventuelle senere reguleringer af satsen.

Man vil som hovedregel først kunne få feriedagpenge, når man har holdt sin betalte ferie efter ferieloven mv.

Hvis man samlet har optjent ret til mere end 25 dage med feriepenge og feriedagpenge, kan man dog få feriepenge og feriedagpenge samtidig for nogle af dagene. Det kan man, når man har holdt eller overført et antal feriedage, der svarer til forskellen mellem 25 og det optjente antal dage med feriedagpenge.

Ferie, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn pr. kulance, er reguleret i § 15.

Ferie, som er overført fra et tidligere ferieår, skal også være holdt, før man kan få feriedagpenge. Se stk. 6.

Reglen om samtidig udbetaling af feriepenge og feriedagpenge kan kun bruges, når den betalte ferie efter ferieloven mv. er optjent. Reglen gælder således fx ikke for betalt ferie til elever efter ferielovens § 9, da denne ferie ikke er optjent.

Eksempel:

I eksemplet er der ikke overført ferie efter ferieloven mv.

Et medlem har i et ferieår ret til 10 dage med feriedagpenge.

a) Hvis medlemmet kun har ret til 5 dages betalt ferie efter ferieloven, har medlemmet ret til at få feriedagpenge fra den 6. dag.

b) Har medlemmet i stedet ret til 20 dages betalt ferie efter ferieloven, kan medlemmet få feriedagpenge, når 25-10=15 dages ferie efter ferieloven er holdt. Medlemmet kan for de næste 5 dage få både feriedagpenge og feriepenge. Herefter kan medlemmet få feriedagpenge for de sidste 5 dage.

c) Hvis medlemmet slet ikke har ret til betalt ferie efter ferieloven, kan medlemmet få feriedagpenge fra første feriedag.

Hvis man holder ferie i timer efter ferieloven mv., omregner a-kassen disse timer til dage.

Hvis man er ledig, kan man kun få feriedagpenge for hele dage. Det gælder dog ikke, hvis man afvikler en effektiv karantæne for en del af dagen. Se vejledningen til § 1, stk. 1, nr. 2, og § 3, stk. 1.

Hvis man er i arbejde, kan man også kun få feriedagpenge for hele dage. Man kan således ikke få "supplerende feriedagpenge". Det gælder dog ikke, når arbejdsgiveren har placeret ferie på halve dage fx 1. maj, 5. juni, 24. og 31. december.

Der gælder flere undtagelser fra hovedreglen. Se nedenfor.

Hvis man har arbejde hos flere arbejdsgivere, og man ikke holder ferie på samme tid i alle arbejdsforhold, kan man få udbetalt feriedagpenge forholdsmæssigt.

Eksempel:

Man har to arbejdsforhold. I arbejdsforhold A arbejder man 37 timer pr. uge, og i arbejdsforhold B arbejder man 10 timer pr. uge.

Man arbejder således i alt 47 timer pr. uge.

Man har optjent ret til 15 dage med feriedagpenge.

Man holder 16 dages ferie fra arbejdsforhold A og senere 9 dages ferie fra arbejdsforhold B.

Man har herefter ret til at få feriedagpenge for:

37x15 = 12 dage ud af de 16 dages ferie fra arbejdsforhold A

47

og

10x15 = 3 dage ud af de 9 dages ferie fra arbejdsforhold B.

47

Som udgangspunkt optjenes og holdes ferie efter ferieloven i en 5 dages uge. Ferie kan dog fortsat optjenes og holdes i en 6 dages uge.

Hvis ferie efter ferieloven mv. er holdt i en 6 dages uge, skal a-kassen omregne dagene til en 5 dages uge. Det sker ved at gange antallet af betalte feriedage efter ferieloven mv. med 5/6.

Når man har omregnet den betalte ferie efter ferieloven mv., skal denne ferie i forhold til reglerne om feriedagpenge holdes med 5 dage pr. uge.

§ 13, stk. 1, 2 og 3, gælder også, hvis man er ansat i en virksomhed, der holder kollektivt ferielukket efter reglerne i ferieloven.

Under en kollektiv ferielukning kan man vælge at melde sig midlertidigt ledig, hvis

1) man har holdt al betalt ferie efter ferieloven, og

2) a) man har holdt alle sine dage med feriedagpenge, eller

b) man ikke har ret til hverken feriepenge eller feriedagpenge.

Hvis man melder sig midlertidigt ledig, kan man have ret til arbejdsløshedsdagpenge under den kollektive ferielukning, hvis betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Hvis man arbejder i en virksomhed, der har kollektivt ferielukket på hverdage mellem jul og nytår, kan arbejdsgiveren vælge at reservere betalt ferie efter ferieloven til hverdage mellem jul og nytår. Det følger af § 17, stk. 2, i ferieloven. Det gælder dog kun, hvis man har optjent mere end 15 feriedage efter ferieloven (5 dages uge).

Tilsvarende regler gælder for ferie optjent i en 6 dages uge.

Hvis arbejdsgiveren efter § 17, stk. 2, i ferieloven har varslet betalt ferie under en julelukning, kan man få feriedagpenge, fx i efterårsferien, selv om ferien efter ferieloven først holdes mellem jul og nytår.

Eksempel:

Et medlem har efter ferieloven optjent 18 dages ferie i en 5 dages uge. Medlemmet har desuden optjent ret til 6 dage med feriedagpenge.

Arbejdsgiveren har placeret 15 dages ferie om sommeren, og de sidste 3 optjente feriedage mellem jul og nytår. Virksomheden holder ferielukket 4 hverdage mellem jul og nytår.

Man holder efter aftale med arbejdsgiveren en uges efterårsferie.

Reglen i § 13, stk. 4, medfører, at man vil kunne få feriedagpenge for 5 dage i efterårsferien, selv om man endnu ikke har holdt de sidste 3 dage med ferie efter ferieloven.

Man vil desuden, jf. § 13, stk. 1, 2 og 3, kunne få udbetalt feriedagpenge for den sidste feriedag mellem jul og nytår, hvortil der ikke er optjent ret til ferie efter ferieloven.

Overført ferie anses for holdt i det ferieår, ferien overføres fra. For at have ret til feriedagpenge i det ferieår, ferien overføres fra, skal den egen optjente ferie derfor enten være holdt eller overført. Se dog stk. 1 og 4.

Overført ferie kan kun sidestilles med holdt ferie i stk. 1, 2 og 3, hvis man dokumenterer, at ferien vil blive overført, jf. § 17, stk. 3.

Eksempel 1:

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 5 timer om ugen og er ansat uden opsigelsesvarsel. Medlemmet får supplerende dagpenge og er ikke omfattet af tidsbegrænsningen i § 60 i loven.

Medlemmet har i optjeningsåret 2001 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 19 dage med feriedagpenge, til ferieåret 2002/2003. Medlemmet overfører 4 dages ferie fra dette ferieår til ferieåret 2003/2004. Dette er dokumenteret ved en skriftlig aftale med arbejdsgiveren.

Reglen i § 13, stk. 1, indebærer, at medlemmet har ret til feriedagpenge, når der er holdt 25 dage minus 19 dage (antallet af dage med feriedagpenge), dvs. 6 dage. Der skal således være holdt 6 dages betalt ferie efter ferieloven, før der kan udbetales feriedagpenge.

Reglen i stk. 5, indebærer, at overført ferie sidestilles med holdt ferie. Da der er overført 4 dages ferie, kan medlemmet få feriedagpenge, når medlemmet har holdt 2 dages betalt ferie.

Ferien er i eksemplet overført efter § 19 i ferieloven. Efter denne bestemmelse skal man holde mindst 4 ugers betalt eller overført ferie i ferieåret. Man kan herefter maksimalt overføre én uges ferie det første ferieår.

Er ferien overført efter § 40 i ferieloven (feriehindringer), gælder begrænsningen om, at man skal holde 4 ugers ferie ikke. Ved feriehindringer efter § 40 kan der derfor overføres op til 5 ugers betalt ferie efter ferieloven til næste ferieår.

Eksempel 2:

Et medlem er blevet optaget i en a-kasse som dimittend den 31. juli 2002, men er fortsat ansat hos samme arbejdsgiver. Efter § 10, stk. 2, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i ferieåret 2002/2003. I optjeningsåret 2001 har medlemmet arbejdet 5 timer om ugen (235 timer hele året). Medlemmet har derfor efter § 11, stk. 1 og 2, ret til 11 dage med feriedagpenge. På baggrund af lønarbejde har medlemmet i 2001 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven til ferieåret 2002/2003. Medlemmet overfører 3 dages ferie fra dette ferieår til ferieåret 2003/2004. Dette er dokumenteret ved en skriftlig aftale med arbejdsgiveren.

Reglen i § 13, stk. 3, jf. § 11, betyder, at medlemmet som udgangspunkt har ret til feriedagpenge, når der er holdt (235 timer x 0,018 = 4,23) 4 dages betalt ferie efter ferieloven.

Da medlemmet overfører 3 dages ferie, kan medlemmet efter reglen i stk. 5, få feriedagpenge, når der er holdt (4 dage - 3 dage) 1 dags ferie.

Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter ferielovens regler, medregnes ikke ved beregningen i stk. 1. Det antal dage, der er overført fra det tidligere ferieår, skal dog holdes, før der kan udbetales feriedagpenge efter stk. 1. Medlemmet skal derfor på ansøgningsblanketten oplyse, om overført ferie fra et tidligere ferieår er holdt.

Eksempel 1:

Et medlem har fra optjeningsåret 2001 overført 5 dages ferie fra ferieåret 2002/2003 til 2003/2004. Medlemmet har i optjeningsåret 2002 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 19 dage med feriedagpenge til ferieåret 2003/2004.

Før medlemmet kan få feriedagpenge i ferieåret 2003/2004, skal de 5 overførte dage være holdt, jf. § 13, stk. 6. Reglen i § 13, stk. 1, betyder, at medlemmet har ret til feriedagpenge, når der er holdt 25 dage minus 19 dage (antallet af dage med feriedagpenge), dvs. 6 dage. Efter reglen i § 13, stk. 1, jf. stk. 5, kan medlemmet få feriedagpenge, når der er holdt eller overført 6 dages betalt ferie. Medlemmet skal derfor først holde de 5 dages overført ferie, jf. § 13, stk. 6. Derpå skal medlemmet holde eller overføre 6 dages betalt ferie, jf. § 13, stk. 1 og 5, før der kan udbetales feriedagpenge.

Eksempel 2:

Et medlem har overført 20 dages ferie fra ferieåret 2002/2003 til 2003/2004. Medlemmet har i optjeningsåret 2002 optjent ret til 10 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 5 dage med feriedagpenge til ferieåret 2003/2004.

Før medlemmet kan få feriedagpenge i ferieåret 2003/2004, skal de 20 overførte dage først være holdt, jf. § 13, stk. 6. Derpå skal medlemmet holde eller overføre de 10 dage med betalt ferie. Hvis medlemmet har mulighed for at holde ferie herefter, kan medlemmet få feriedagpenge.

Ifølge § 30, stk. 2 og 3, i ferieloven, kan mindre beløb udbetales uden at ferien holdes. Ifølge ferielovens § 38 kan feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Se også bekendtgørelsen om ferie.

Hvis man efter § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 i ferieloven har fået udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien uden at holde ferie, betragtes det som om, man har holdt det antal feriedage, som svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 15 dage (5 dages uge), kan man få feriedagpenge for den resterende del af hovedferien.

Det er en betingelse, at man selv gør a-kassen opmærksom på forholdet, og at man fremlægger den fornødne dokumentation.

Feriegodtgørelse, der udbetales efter § 30, stk. 4, i ferieloven, har ingen betydning for retten til feriedagpenge. Der er tale om feriegodtgørelse for ferie ud over 25 dage, der udbetales kontant ved fratræden, hvis man fratræder inden den overførte ferie er holdt.

Hvis man er ledig, kan man få feriedagpenge for søgnehelligdage, som indgår i ferien. Det gælder, selv om man ikke kan placere ferie efter ferieloven, og selv om man ikke har holdt sin betalte ferie efter ferieloven, jf. § 13, stk. 1, 2 og 3.

Selv om man får udbetalt optjent søgnehelligdagsbetaling, kan man alligevel få feriedagpenge.

Man kan dog aldrig få feriedagpenge for mere end 5 dage pr. uge.

Reglen er relevant, når man arbejder på nedsat tid med supplerende dagpenge og under ferien får løn af sin arbejdsgiver pr. kulance. Da man er på nedsat tid, får man ikke løn for 37 timer. Uanset § 3, stk. 6, kan man i denne situation få feriedagpenge og løn samtidig, når man har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage. De øvrige betingelser for ret til feriedagpenge skal være opfyldt.

Tallene 7,4 og 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8).

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 20 timer ugentlig og får under sin ferie løn for disse timer. Medlemmet har ikke ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Medlemmet har i ferieåret ret til 15 dage med feriedagpenge.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 dage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne regnes om til dage ved at dividere med 7,4. Lønnen dækker således 8 dage, og medlemmet vil først kunne få feriedagpenge fra den 9. dag.

For så vidt angår betalt ferie efter ferieloven, se vejledningen til § 13.

A-kassen bør i optjeningsmeddelelsen, eller sammen med denne, nævne de vigtigste betingelser for, at man kan få feriedagpenge. Se §§ 1 til 6. Se i øvrigt bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Forud for et ferieår får a-kasserne oplysninger om, hvilke beløb, der er udbetalt til medlemmerne efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Se bekendtgørelsen om overførsel af oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til a-kasserne.

Hvis a-kassen ikke har fået oplysningerne, fx fordi man på tidspunktet for overførslen var forsikret i et andet EØS-land, eller fordi dagpengene er udbetalt via en arbejdsgiver, må man selv dokumentere omfanget af de udbetalte ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af oplysningssedler eller kvitteringer for udbetaling.

Hvis man bliver overflyttet til en anden a-kasse, og man får en optjeningsmeddelelse fra den gamle a-kasse, skal man vedlægge optjeningsmeddelelsen som dokumentation over for den nye a-kasse, når man søger om feriedagpenge.

Overførsel af ferie skal efter ferieloven aftales skriftligt mellem medlemmet og arbejdsgiveren. Dokumentation for overført ferie kan bestå i en kopi af den skriftlige aftale eller i en erklæring fra arbejdsgiveren. Hvis den planlagt overførte ferie alligevel ikke overføres, skal a-kassen straks have besked. Det gælder også, selv om medlemmet holder ferien, i stedet for at overføre den. Hvis ferien er holdt i stedet for overført, er der ikke sket udbetaling af feriedagpenge med urette. Det er dog et krav, at de almindelige betingelser for at få feriedagpenge er opfyldt på det tidspunkt, ferien holdes, i stedet for at blive overført.

Hvis man har optjent ret til feriedagpenge efter § 8, stk. 4, nr. 2, 3, 4, 5 eller 6, skal man på ansøgningen oplyse på tro og love, i hvilket omfang man har ret til betalt ferie efter ferieloven mv. af de udbetalte ydelser. Man skal også oplyse, i hvilket omfang ydelserne er udbetalt for perioder, hvor man ikke har været medlem af en a-kasse.

Hvis man har optjent ret til feriedagpenge efter § 8, stk. 5, skal man vedlægge dokumentation for størrelsen af de modtagne ydelser. Det kan fx ske ved hjælp af oplysningssedler el.lign., hvoraf det fremgår, at beløbet vedrører et bestemt optjeningsår.

Hvis der er udbetalt VUS, og støtten er udbetalt til kursistens egen selvstændige virksomhed, skal det dokumenteres ved udbetalingskvitteringer.

Direktoratet sender en særlig optjeningsmeddelelse til medlemmer, der har fået dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land i henhold til artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 (attest E 303). Denne optjeningsmeddelelse skal vedlægges ansøgningen om feriedagpenge.

Ansøgningen om feriedagpenge skal afleveres til den a-kasse, som man er forsikret i på ferietidspunktet. Ansøgningen skal være modtaget i a-kassen senest den 31. maj i det følgende ferieår. Hvis den 31. maj er en lørdag, søndag eller en søgnehelligdag, er der søgt i rette tid, hvis a-kassen får ansøgningen den følgende hverdag.

Hvis man er i arbejde, og man har fået feriedagpenge med urette, bortfalder eller nedsættes det beløb, der skal betales tilbage, hvis man kan dokumentere, at man inden konstateringstidspunktet, og inden ferieåret udløber, har holdt ferie, der helt eller delvist svarer til den oprindeligt oplyste ferie. Det er også et krav, at man opfyldte alle betingelser for ret til feriedagpenge, da ferien blev holdt. Det betyder blandt andet, at en ledig skal have meddelt ferie til a-kassen. Se § 6.

Vejledning nr. 22 af 1. marts 2001 til bekendtgørelse om dagpenge under ferie og vejledning nr. 21 af 1. marts 2002 til ændring af bekendtgørelse om dagpenge under ferie bortfalder hermed.

Et medlem af en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende har ikke tidligere betalt bidrag til ATP eller SP. Omregningsfaktoren i § 9, stk. 4 har derfor hidtil været sat til 0,0962 for selvstændige. Da selvstændige erhvervsdrivende fra og med 1. september 2002, ligesom lønmodtagere skal betale bidrag til ATP og SP, er omregningsfaktoren ændret til 0,0968 for ydelser, der vedrører perioder fra denne dato.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Søren Balslev /Helene Eriksen

Versioner

1. 2002-12-18 · til 2003-06-19