Gelex

Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

OphævetVersion 2002-12-18fra 2002-12-20 til 2004-08-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/156@2002-12-18/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002 foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn.

I direktoratets vejledning nr. 122 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, foretages følgende ændringer:

1. I vejledningen til §§ 2-3, Overgangsydelse og forlængelse af dagpengeret, 1. afsnit, 1. og 2. punktum, og 2. afsnit, 1. punktum , ændres »lovens § 55, stk. 4« til: »lovens § 55, stk. 2«.

2. I vejledningen til § 15, Overgang til efterløn, 3. afsnit, 2. punktum , ændres »lovens § 62, stk. 1, nr. 1 og 3« til: »lovens § 62, stk. 2, nr. 1 og 3«.

3. I vejledningen til § 15, Overgang til efterløn, 4. afsnit, 3. punktum , ændres »lovens § 55, stk. 4« til: »lovens § 55, stk. 2«.

4. Vejledningen til Kapitel 7, Sondringen mellem §§ 21 og 22, sidste afsnit , formuleres således:

»Kommer en pension til løbende udbetaling efter § 41, nr. 14, skal pensionen ikke medføre fradrag i efterlønnen, og den pågældende pension skal tages ud af 60-års-opgørelsen, jf. § 21. Dette gælder, uanset om 2-års-reglen er opfyldt. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension efter § 41, nr. 15, hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.«

5. Vejledningen til § 22, Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold, 3. afsnit , formuleres således:

»For pensioner omfattet af § 22 gælder, at reglen anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan f.eks. være, fordi medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.«

6. I vejledningen til §§ 30-32, Frivillige ulønnede aktiviteter , ændres »bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«.

7. I vejledningen til § 33 ændres »bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse« til: »bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.«.

8. Vejledningen til § 35 formuleres således:

Det følger af ferielovens § 30, stk. 1, at en person, der forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager eller i forbindelse med flytning til udlandet, kan få feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetalt som et engangsbeløb. Udbetaling kan ske, uanset om ferien holdes.

I feriebekendtgørelsens § 25 er der fastsat nærmere regler om dokumentation for udbetaling efter ferielovens § 30, stk. 1, nr. 1. Eksempelvis kan dokumentationen bestå i bevis for, at medlemmet får udbetalt pension fra en privat pensionsordning eller fra en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold.

Overgang til fleksibel efterløn er efter ferielovens § 30, stk. 1, ikke i sig selv grund til at feriegodtgørelse kan udbetales som et engangsbeløb. Men hvis et medlem får f.eks. en arbejdsmarkedspension til udbetaling, kan feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1, og feriebekendtgørelsens § 25 udbetales, selvom medlemmet samtidig går på efterløn efter den fleksible efterlønsordning.

Udbetaling af feriegodtgørelse efter ferielovens § 30, stk. 1, skal fradrages i efterlønnen, uanset om udbetalingen af feriegodtgørelsen sker i perioden med efterløn eller i en 3 måneders periode forud for overgangstidspunktet. Da medlemmet kan få udbetalt feriegodtgørelse både for det tidligere og løbende optjeningsår, kan antallet af dage, der skal medføre fradrag på grund af ferie, overstige de feriedage, der normalt optjenes på et år.

Feriegodtgørelse optjent i en delpensionsperiode er også omfattet af denne bestemmelse.

§ 35 er en undtagelsesbestemmelse til § 34, stk. 2, hvoraf fremgår, at feriegodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen på afholdelsestidspunktet. Det er således kun i de tilfælde, at feriegodtgørelse udbetales efter ferielovens § 30, stk. 1, at § 35 finder anvendelse.

Eksempel:

Et medlem, der forlader arbejdsmarkedet og går på efterløn den 1. juli 2003, får feriegodtgørelse, der ikke allerede er brugt, udbetalt i forbindelse med overgangen til efterløn, jf. ferielovens § 30, stk. 1, nr. 1. Udbetalingen er for optjeningsåret 2002 og 2003 frem til udgangen af juni måned. Udbetalingen dækker således tidligere og løbende optjeningsår. Feriegodtgørelsen skal medføre fradrag i efterlønnen på overgangstidspunktet.

Ifølge ferieloven optjenes ferie fra 1. januar 2001 med 2,08 dage pr. måned. Som følge heraf afvikles ferie fra 1. maj 2002 i en 5 dages uge. Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der f.eks. optjent 12 1/2 feriedag, skal der ske fradrag i efterlønnen for 12 1/2 dag.

Med virkning fra 1. maj 2002 holdes ferie efter ferieloven som udgangspunkt i en 5 dages uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes og afholdes i en 6 dages uge. For disse medlemmer vil der skulle omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage.

Hvis feriegodtgørelsens bruttobeløb er mindre end efterlønnen, kan der suppleres med efterløn, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.

Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 35, stk. 4, er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn at få feriegodtgørelse omregnet til timer. Det vil derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.

A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Det er medlemmet, der skal dokumentere timelønnens størrelse. Det timetal, der kommer frem ved omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.

Eksempel:

Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på 100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer x 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000 kr. (2.000 kr. x 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12 1/2 pct. af 104.000 kr.) og udgør i en 5 dages ferieuge 520 kr. pr. dag (13.000 kr. : 25 dage).

Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr. : timelønnen på 100 kr.) eller 5,2 timer pr. feriedag (1 dags feriegodtgørelse på 520 kr. : timelønnen på 100 kr.).

Mindsteudbetalingsreglen finder ikke anvendelse.

Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag for timerne i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmet har fået beregnet sin efterlønssats på grundlag af.

Eksempel:

Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst fradrages 23 timer om ugen for medlemmet.«

9. Efter vejledningen til § 41, Indtægter, der ikke medfører fradrag , indsættes som nyt afsnit:

Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension (tjenestemænd).

Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 22, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.«

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 18. december 2002 Jørgen Kappel /Jimmi Prahl

Versioner

  1. 2002-12-18 · til 2004-08-30