Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/21@2002-03-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 109 af 1. marts 2002 foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 134 af 1. marts 2001 om dagpenge under ferie. Samtidig har direktoratet ved denne vejledning ændret vejledning nr. 22 af 1. marts 2001.

Afsnittet »Indledning« affattes således:

»Reglerne om dagpenge under ferie hænger i et vist omfang sammen med reglerne om at optjene og afholde ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven. Derfor gennemgås denne lovs vigtigste principper nedenfor.

Der er herudover fastsat regler om at optjene og afholde ferie med feriegodtgørelse eller løn i:

1) Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om ferie,

2) lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

3) Finansministeriets cirkulære om ferieaftalen nr. 57/97,

4) Erhvervsministeriets bekendtgørelse om ferie for søfarende, og

5) kollektive overenskomster.

Visse kollektive overenskomster giver ret til et antal feriefridage. Feriefridage er ikke optjent efter ferieloven eller dermed ligestillede regler. Der kan ikke udbetales dagpenge under ferie for sådanne dage. Se vejledningen til § 3, stk. 4.

Efter ferieloven optjener man som udgangspunkt 2,08 dages ferie for hver måned, man arbejder i optjeningsåret. Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 25 dage (optjent i en 5 dages uge).

Ferie kan dog fortsat optjenes og holdes i en 6 dages uge. Se vejledningen til § 13.

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april.

Ferielovens § 8 giver ret til et antal supplerende feriedage, hvis man ikke har optjent ret til fuld ferie på baggrund af arbejde i optjeningsåret. Det samlede antal feriedage i et ferieår udgør 25 dage. Man har ret til enten feriegodtgørelse eller løn til den optjente ferie efter ferieloven. Man har ikke ret til feriegodtgørelse eller løn til de supplerende feriedage.

Efter bekendtgørelsen kan man optjene ret til 25 dage med dagpenge under ferie. Det svarer til 5 ugers ferie. Der regnes med en 5 dages uge, ligesom i ferieloven, hvor der som udgangspunkt også regnes med en 5 dages uge.

Dagpenge under ferie er en særlig form for dagpenge, som et medlem under visse betingelser kan få udbetalt. Medlemmet optjener ikke selve feriedagpengene, men alene et antal dage med en betinget ret til disse. Der er således ikke tale om, at medlemmet - som det er tilfældet med feriegodtgørelse efter ferieloven - optjener et bestemt beløb. I modsætning til feriegodtgørelse, er dagpenge under ferie derfor ikke medlemmets »egne penge«. Der er derfor ikke fastsat regler om overførsel af dagpenge under ferie. Af samme grund er der heller ikke fastsat regler om dagpenge under ferie i relation til feriehindringer.«

Afsnittet »Placering og afholdelse af ferie« affattes således:

»Reglerne om dagpenge under ferie regulerer som udgangspunkt ikke, hvordan man placerer og holder ferien. Det reguleres i ferieloven eller i de regelsæt, der er nævnt ovenfor.

Hvis man er omfattet af reglerne i ferieloven mv., betyder det blandt andet, at det er arbejdsgiveren, der så vidt muligt efter aftale med den ansatte fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Det gælder også, når man arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge eller har flere arbejdsgivere. Se vejledningen til § 13, stk. 1, om de særlige forhold, der gælder, når man har flere arbejdsgivere.

Er man i arbejde, kan man ikke pålægges at holde ferie, hvis ferien ikke er optjent efter ferieloven mv. Se dog vejledningen til § 13, stk. 4.

Hvis man er ledig og har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, er man omfattet af reglerne om placering og afholdelse af ferie i ferieloven. Da der ikke er nogen arbejdsgiver, der kan placere ferien, kan man selv vælge, hvornår man i ferieåret ønsker at holde ferie med feriegodtgørelse. Hvis man ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, kan man også selv vælge, hvornår man ønsker at holde feriedage med dagpenge. Før ferien skal man give arbejdsformidlingen (AF) og a-kassen besked om ferien. Hvis man ikke giver besked, kan det få konsekvenser. Se vejledningen til § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 6, samt direktoratets bekendtgørelser om rådighed og om selvforskyldt ledighed og Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Er man ledig, har man hverken pligt til at holde optjent ferie med feriegodtgørelse eller feriedage med dagpenge. Hvis man som ledig ikke ønsker at holde ferie, må a-kassen f.eks. ikke undlade at udbetale dagpenge i et antal dage, der svarer til ferien. Forholdet mellem en a-kasse og et ledigt medlem kan ikke i denne relation sidestilles med et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold.«

I vejledningen til § 2, stk. 1, nr. 2 og § 3, stk. 1, »Andre forhold« ændres »lov om seniorydelse« til »lov om fleksydelse« og »lov om orlov« ændres til »lov om børnepasningsorlov«.

Vejledningen til § 3, stk. 4, affattes således:

»Man kan kun få dagpenge under ferie, hvis man har mistet en arbejdsindtægt eller arbejdsløshedsdagpenge i de dage, hvor man holder ferie.

Det betyder, at man ikke kan få dagpenge under ferie, hvis man under ferien får fuld eller delvis løn fra sin arbejdsgiver uden at have ret til det efter ferieloven mv. Det kan f.eks. ske, hvis en arbejdsgiver i forbindelse med kollektiv ferielukning ikke har varslet ferie. Se § 17, stk. 2, i ferieloven.

Man kan heller ikke få dagpenge under ferie, hvis en arbejdsgiver pr. kulance giver en nyansat løn under ferie, eller hvis man uden at have optjent ret hertil har ret til ferie med løn efter f.eks. § 9, i ferieloven.

Man kan heller ikke få dagpenge under ferie på feriefridage, da man får betaling fra arbejdsgiveren for disse dage.

Hvis man arbejder på nedsat tid og man

får løn under sin ferie uden at have optjent ret hertil efter ferieloven mv.,

har holdt et forholdsmæssigt antal feriedage,

kan man få dagpenge under ferie. Det er dog en forudsætning, at man havde ret til supplerende dagpenge, hvis ikke der havde været afholdt ferie. Se direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Omregningen sker ved at dele de timer, som lønnen svarer til med 7,4 (fuldtidsforsikrede) eller 4,8 (deltidsforsikrede). Faktoren 7,4 / 4,8 er værdien af en feriedag (37/5 = 7,4 og 24/5 = 4,8). Der rundes af til nærmeste hele antal dage.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 20 timer ugentlig og får under sin ferie løn for disse timer. Medlemmet har ikke optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Medlemmet har i ferieåret ret til 15 feriedage med dagpenge.

Medlemmet holder 3 ugers ferie = 15 dage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 20 timer = 60 timer.

Timerne regnes om til feriedage ved at dividere med 7,4. Lønnen dækker således 8 feriedage, og medlemmet vil først kunne få dagpenge under ferie fra den 9. feriedag.«

I vejledningen til § 8, stk. 5, »Andre ydelser« ændres »§ 133« til »§ 136«.

Vejledningen til § 11 affattes således:

»Hvis man på baggrund af arbejde har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven mv., skal der ske fradrag i antallet af feriedage med dagpenge. Der skal også ske fradrag, hvis man har fået feriegodtgørelse sammen med eller som en del af lønnen. Der skal ikke ske fradrag hvis feriegodtgørelsen udbetales efter § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 i ferieloven. Der gælder særlige regler for overført ferie. Se vejledningen til § 13.

Man skal til brug for a-kassens beregning oplyse antallet af løntimer i optjeningsåret. Det skal ske på ansøgningen om dagpenge under ferie.

Hvis man i hele optjeningsåret har haft arbejde som lønmodtager i fuldt omfang, har man ikke ret til dagpenge under ferie, da fradraget så vil overstige antallet af feriedage med dagpenge efter § 10.

Når antallet af arbejdstimer skal opgøres, regnes højst et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid inden for det fag eller faglige område, man arbejder inden for.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med VEU-godtgørelse og supplerende løn skal regnes med. Perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold er givet undervisning i tilknytning til arbejdet, skal også regnes med, hvis der er udbetalt løn.

Hvis man underviser, skal man oplyse undervisningstimerne. A-kassen skal på grund af den anvendte forberedelsestid omregne timerne. Det sker med den omregningsfaktor, der gælder inden for den pågældende undervisning. Hvis man på grund af arbejdets art ikke kan oplyse arbejdstiden (ukontrollabelt arbejde), beregnes arbejdstiden ud fra indtægten. Det sker med omregningssatsen. Se direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Overarbejdstimer skal kun regnes med, hvis de afspadseres.

Sygedage skal kun regnes med, hvis der er ydet hel eller delvis løn, eller der er optjent sygeferiegodtgørelse. Se f.eks. § 7, stk. 2, i ferieloven.

Barselsorlov skal kun regnes med, hvis der under orloven er ydet hel eller delvis løn.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed skal ikke regnes med.

Feriedage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er tale om ferie med feriegodtgørelse eller løn, feriedage med dagpenge eller ferie for egen regning.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke regnes med. Det gælder, uanset om der er ydet løn på disse dage. Grunden hertil er administrative hensyn.

Hvis man har haft arbejde i optjeningsåret, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven mv., i ferieåret, har man ret til dagpenge under ferie uden fradrag.

Som eksempler herpå kan nævnes:

1) dimittender, der var beskæftiget under lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,

2) dimittender, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og

3) dimittender, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.«

Vejledningen til bekendtgørelsens § 13 affattes således:

»Som udgangspunkt optjenes og holdes ferie efter ferieloven i en 5 dages uge. Ferie kan dog fortsat optjenes og holdes i en 6 dages uge. Hvis ferie opgøres i en 6 dages uge, skal der ske omregning efter reglen i stk. 2.

Man vil som hovedregel først kunne få udbetalt dagpenge under ferie, når man har holdt sin optjente ferie efter ferieloven mv.

Hvis man i et optjeningsår sammenlagt har optjent ret til ferie efter ferieloven og dagpenge under ferie til mere end 25 dage, kan man få udbetalt dagpenge under ferie, når man har holdt forskellen mellem 25 dage og antallet af feriedage med dagpenge.

Man kan herefter få både dagpenge under ferie og feriegodtgørelse eller løn for et antal feriedage.

Hvis man har overført ferie efter ferieloven, gælder der dog særlige regler om afholdelse af den overførte ferie, før der kan udbetales dagpenge under ferie. Se vejledningen til § 13, stk. 6.

Eksempel:

I eksemplet er der ikke sket overførsel af ferie efter ferieloven mv.

Et medlem har i et ferieår optjent ret til 10 feriedage med dagpenge. Medlemmet skal derfor højst holde 25 minus 10 dage, dvs. 15 dage, før den pågældende kan få dagpenge under ferie.

a) Hvis medlemmet kun har optjent ret til 5 dages ferie efter ferieloven, har medlemmet ret til at få dagpenge under ferie, når de 5 dage er holdt. Da medlemmet højst skal holde 15 dages ferie, før der kan udbetales dagpenge under ferie, og da medlemmet kun har optjent ret til 5 dages ferie efter ferieloven, kan medlemmet ikke pålægges at holde mere ferie, end der er optjent ret til, før medlemmet kan få dagpenge under ferie.

b) Har medlemmet i stedet optjent ret til 20 dages ferie efter ferieloven i et ferieår, kan medlemmet få dagpenge under ferie, når 15 dages ferie efter ferieloven er holdt. Medlemmet kan i 5 dage få både dagpenge under ferie og betalt ferie efter ferieloven, og herefter få 5 dages ferie med dagpenge.

c) Hvis medlemmet slet ikke har optjent ret til ferie efter ferieloven i et ferieår, kan medlemmet få dagpenge under ferie straks ved 1. feriedag, forudsat de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

Hvis man holder ferie i timer efter ferieloven, omregner a-kassen disse timer til feriedage.

Hvis man er ledig, kan man kun få udbetalt dagpenge under ferie for hele dage bortset fra tilfælde, hvor man afvikler en effektiv karantæne for en del af feriedagen. Se vejledningen til § 3, stk. 1.

Hvis man er i arbejde, kan man også kun få udbetalt dagpenge under ferie for hele feriedage. Der kan således ikke udbetales »supplerende dagpenge under ferie«. Det gælder dog ikke, når arbejdsgiveren efter de herom gældende regler har placeret ferie på halve dage f.eks. 1. maj, 5. juni, 24. og 31. december.

Der gælder dog flere undtagelser fra hovedreglen, se nedenfor.

Hvis man har arbejde hos flere arbejdsgivere, og man ikke holder ferie på samme tid i alle arbejdsforhold, kan dagpenge under ferie udbetales forholdsmæssigt.

Eksempel:

Man har f.eks. to arbejdsforhold. I arbejdsforhold I arbejder man 37 timer, og i arbejdsforhold II arbejder man 10 timer.

Man arbejder dermed samlet 47 timer pr. uge.

Man har optjent ret til 15 feriedage med dagpenge.

Man holder 15 dages ferie fra arbejdsforhold I og senere 15 dages ferie fra arbejdsforhold II.

Man har herefter ret til at få udbetalt dagpenge under ferie for:

og

Hvis ferie efter ferieloven mv. er holdt i en 6 dages uge, skal a-kassen omregne dagene til en 5 dages uge ved at gange antallet af optjente feriedage efter ferieloven mv. med 5/6.

Når man har omregnet den optjente ferie, skal denne ferie i relation til dagpenge under ferie holdes med 5 dage pr. uge.

§ 13, stk. 1, 2 og 3, gælder også, hvis man er ansat i en virksomhed, der holder kollektivt ferielukket efter reglerne i ferieloven.

Hvis man har holdt al optjent ferie efter ferieloven eller alle sine feriedage med dagpenge - eller hvis man ikke har optjent ret hertil - kan man under den kollektive ferielukning vælge at melde sig midlertidigt ledig. Man kan derved have ret til arbejdsløshedsdagpenge under den kollektive ferielukning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis man arbejder i en virksomhed, der har kollektivt ferielukket på hverdage mellem jul og nytår, kan arbejdsgiveren vælge at reservere optjent ferie til hverdage mellem jul og nytår, jf. § 17, stk. 2, i ferieloven. Det gælder dog ikke, hvis man har optjent mindre end 15 feriedage efter ferieloven (5 dages uge).

§ 17, stk. 2, i ferieloven har følgende indhold:

»§ 17, stk. 2. Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. § 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før jul.«

Tilsvarende regler gælder for ferie optjent i en 6 dages uge.

Hvis arbejdsgiveren har placeret optjente feriedage ud over 15 dage under en julelukning, kan man få udbetalt dagpenge under ferie, uanset at den optjente ferie efter ferieloven endnu ikke er holdt. Der vil således kunne udbetales dagpenge under ferie

før de 15 dages ferie om sommeren,

mellem de 15 dage og julelukningen og

efter julelukningen.

Desuden kan der udbetales dagpenge under ferie under julelukning i tilfælde, hvor der ikke efter § 17, stk. 2, i ferieloven, skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

§ 17, stk. 2, i ferieloven finder kun anvendelse i tilfælde, hvor man er blevet ansat i virksomheden på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at placere ferie under en kollektiv julelukning.

Eksempel:

Et medlem har efter ferieloven optjent 18 dages ferie i en 5 dages uge. Medlemmet har desuden optjent ret til 6 feriedage med dagpenge.

Arbejdsgiveren har placeret 15 dages ferie om sommeren, og de sidste 3 optjente feriedage mellem jul og nytår. Virksomheden holder ferielukket i 4 hverdage mellem jul og nytår.

Man holder efter aftale med arbejdsgiveren en uges efterårsferie.

Reglen i § 13, stk. 4, medfører, at man vil kunne få udbetalt dagpenge under ferie for 5 dage under efterårsferien, selv om man endnu ikke har holdt de sidste 3 dage med ferie efter ferieloven.

Man vil desuden, jf. § 13, stk. 1, 2 og 3, kunne få udbetalt dagpenge under ferie for den sidste feriedag mellem jul og nytår, hvortil der ikke er optjent ret til ferie efter ferieloven.

Overført ferie betragtes som holdt i det ferieår, ferien overføres fra. For at have ret til dagpenge under ferie i det ferieår, ferien overføres fra, skal den egen optjente ferie derfor enten være holdt eller overført, jf. dog stk. 1 og 4.

Overført ferie kan kun sidestilles med holdt ferie i stk. 1, 2 og 3, hvis man dokumenterer, at ferien vil blive overført, jf. § 14, stk. 2.

Eksempel 1:

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder 5 timer om ugen og er ansat uden opsigelsesvarsel. Medlemmet får supplerende dagpenge og er dermed ikke omfattet af tidsbegrænsningen.

Medlemmet har i optjeningsåret 2001 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 19 dage med dagpenge under ferie, til ferieåret 2002 2003. Medlemmet overfører 4 dages ferie fra dette ferieår til ferieåret 2003 2004. Dette er dokumenteret ved en skriftlig aftale med arbejdsgiveren.

Reglen i § 13, stk. 1, indebærer, at medlemmet har ret til dagpenge under ferie, når der er holdt 25 dage minus 19 dage (antallet af dage med dagpenge under ferie), dvs. 6 dage. Der skal således være holdt 6 dages betalt ferie efter ferieloven, før der kan udbetales dagpenge under ferie.

Reglen i stk. 5 indebærer, at overført ferie kan sidestilles med holdt ferie. Da der er overført 4 dages ferie, kan medlemmet få dagpenge under ferie, når medlemmet har holdt 2 dages betalt ferie.

Ferien er i eksemplet overført efter § 19 i ferieloven, hvorefter medlemmet skal holde mindst 4 ugers optjent eller overført ferie i ferieåret. Medlemmet kan herefter maximalt overføre én uges ferie det første ferieår.

Er ferien overført efter § 40 i ferieloven (feriehindringer), gælder begrænsningen vedrørende 4 ugers holdt ferie ikke. Der kan derfor overføres op til 5 ugers optjent ferie til næste ferieår ved feriehindringer efter § 40.

Eksempel 2:

Et medlem er blevet optaget i en a-kasse som dimittend den 31. juli 2002. Efter § 10, stk. 2, har medlemmet ret til 15 dage med dagpenge under ferie i ferieåret 2002 - 2003. I optjeningsåret 2001 har medlemmet arbejdet 5 timer om ugen (235 timer hele året). Medlemmet har derfor efter § 11, stk. 1 og 2, ret til 11 dage med dagpenge under ferie. På baggrund af lønarbejde har medlemmet i 2001 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven, til ferieåret 2002 2003. Medlemmet overfører 3 dages ferie fra dette ferieår til ferieåret 2003 2004. Dette er dokumenteret ved en skriftlig aftale med arbejdsgiveren.

Reglen i stk. 3, jf. § 11, indebærer, at medlemmet som udgangspunkt har ret til dagpenge under ferie, når der er holdt (235 timer x 0,018 = 4,23) 4 dages betalt ferie efter ferieloven.

Da medlemmet overfører 3 dages ferie, kan medlemmet efter reglen i stk. 5 få dagpenge under ferie, når der er holdt (4 dage - 3 dage) 1 dags ferie.

Ferie, der er overført fra et tidligere ferieår efter ferielovens regler, medregnes ikke ved beregningen i stk. 1. Det antal dage, der er overført fra det tidligere ferieår, skal dog holdes, før der kan udbetales dagpenge under ferie efter stk. 1. Medlemmet skal derfor på ansøgningsblanketten oplyse, om overført ferie fra et tidligere ferieår er holdt.

Eksempel 1:

Et medlem har fra optjeningsåret 2001 overført 5 dages ferie fra ferieåret 2002 2003 til 2003 2004. Medlemmet har i optjeningsåret 2002 optjent ret til 25 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 19 dage med dagpenge under ferie til ferieåret 2003 - 2004.

Før medlemmet kan få dagpenge under ferie i ferieåret 2003 2004, skal de 5 overførte dage være holdt, jf. § 13, stk. 6. Reglen i § 13, stk. 1, indebærer, at medlemmet har ret til dagpenge under ferie, når der er holdt 25 dage minus 19 dage (antallet af dage med dagpenge under ferie), dvs. 6 dage. Efter reglen i § 13, stk. 1, jf. stk. 5, kan medlemmet få dagpenge under ferie, når der er holdt eller overført 6 dages optjent ferie. Medlemmet skal derfor først holde de 5 dages overført ferie, jf. § 13, stk. 6. Derpå skal medlemmet holde eller overføre 6 dages optjent ferie, jf. § 13, stk. 1 og 5, før der kan udbetales dagpenge under ferie.

Eksempel 2:

Et medlem har overført 20 dages ferie fra ferieåret 2002 2003 til 2003 2004. Medlemmet har i optjeningsåret 2002 optjent ret til 10 dage med betalt ferie efter ferieloven og til 5 dage med dagpenge under ferie til ferieåret 2003 2004.

Før medlemmet kan få dagpenge under ferie i ferieåret 2003 2004, skal de 20 overførte dage først være holdt, jf. § 13, stk. 6. Derpå skal medlemmet holde eller overføre de 10 dage med betalt ferie. Hvis medlemmet har mulighed for at holde ferie herefter, kan medlemmet få dagpenge under ferie.

Ifølge § 30, stk. 2 og 3, i ferieloven kan mindre beløb udbetales uden at ferien holdes. Ifølge § 38 kan feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Se direktoratets bekendtgørelse om ferie.

Hvis man efter § 30, stk. 2 eller 3, eller § 38 i ferieloven har fået udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien uden at holde ferie, betragtes det som om, man har holdt det antal feriedage, som svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 15 dage (5 dages uge), kan man få dagpenge under ferie for den resterende del af hovedferien.

Det er en betingelse, at man selv gør a-kassen opmærksom på forholdet, og at man fremlægger den fornødne dokumentation.

Feriegodtgørelse, der udbetales efter § 30, stk. 4, i ferieloven, har ingen betydning for retten til dagpenge under ferie. Der er tale om feriegodtgørelse for ferie ud over 25 dage, der udbetales kontant ved fratræden, hvis man fratræder inden den overførte ferie er holdt.

Hvis man er ledig, kan man få dagpenge under ferie for søgnehelligdage, som indgår i ferien. Det gælder, selv om man ikke kan placere ferie efter ferieloven, og selv om man ikke har holdt sin optjente ferie eller overført ferie efter reglen i § 13, stk. 1, 2, 3 og 5.

Hvis man er ledig, vil man dog aldrig kunne få udbetalt dagpenge under ferie for lørdage og søndage, uanset at de er søgnehelligdage.

Hvis man er i arbejde, kan man kun få dagpenge under ferie for lørdage, søndage og søgnehelligdage, hvis man skulle have været på arbejde de pågældende dage i stedet for at holde ferie.

Hvis man får udbetalt optjent søgnehelligdagsbetaling, er det ikke til hinder for, at der udbetales dagpenge under ferie.

Der kan ikke udbetales dagpenge under ferie for mere end 5 dage pr. uge.«

Vejledningen til § 14 affattes således:

»Forud for et ferieår får a-kasserne oplysninger om, hvilke beløb, der er udbetalt til medlemmerne efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Se direktoratets bekendtgørelse om overførsel af oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til a-kasserne.

Hvis man bliver overflyttet til en anden a-kasse, efter at overførslen er sket, skal man vedlægge optjeningsmeddelelsen som dokumentation over for den nye a-kasse ved ansøgningen om dagpenge under ferie.

Hvis a-kassen ikke har fået oplysningerne - f.eks. fordi man på tidspunktet for overførslen var forsikret i et andet EØS-land, eller fordi dagpengene er udbetalt via en arbejdsgiver - må man selv dokumentere omfanget af de udbetalte ydelser. Det kan f.eks. ske ved hjælp af oplysningssedler eller kvitteringer for udbetaling.

Overførsel af ferie skal efter ferieloven aftales skriftligt mellem medlemmet og arbejdsgiveren. Dokumentation for overført ferie kan bestå i en kopi af den skriftlige aftale eller i en erklæring fra arbejdsgiveren. Hvis den planlagt overførte ferie alligevel ikke overføres, skal a-kassen straks have besked. Det gælder også, selv om medlemmet holder ferien, i stedet for at overføre den. Hvis ferien er holdt i stedet for overført, er der ikke sket udbetaling af dagpenge under ferie med urette. Det forudsættes dog, at de almindelige betingelser for at få dagpenge under ferie er opfyldt på det tidspunkt, ferien holdes, i stedet for at blive overført.

Hvis man har optjent ret til feriedage med dagpenge efter § 8, stk. 4, skal man på ansøgningen på tro og love oplyse, i hvilket omfang der er optjent ret til ferie efter ferieloven af de udbetalte ydelser, samt i hvilket omfang ydelserne er udbetalt for perioder, hvor man ikke har været medlem af en a-kasse.

Hvis man har optjent ret til feriedage med dagpenge efter § 8, stk. 5, skal man ved ansøgningen vedlægge dokumentation for størrelsen af de modtagne ydelser. Det kan f.eks. ske ved hjælp af oplysningssedler eller lignende, hvoraf det fremgår, at beløbet vedrører et givent optjeningsår.

Hvis der er udbetalt støtte til voksenuddannelse, som er udbetalt til kursistens egen selvstændige virksomhed, skal der foreligge dokumentation i form af udbetalingskvitteringer.

Direktoratet sender en særlig optjeningsmeddelelse til medlemmer, der har modtaget dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land i henhold til artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 (attest E 303). Denne optjeningsmeddelelse skal vedlægges ansøgningen om dagpenge under ferie.«

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 1. marts 2002 Søren Balslev /Helene Eriksen

Versioner

1. 2002-03-01 · til 2002-12-19