Vejledning om supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service\n (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/95@2002-10-09/da
Indhold
Denne vejledning supplerer Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. af 1. juli 1998. Vejledningen henvender sig først og fremmest til de kommunale myndigheder, men forhåbentlig vil andre også finde den anvendelig. Vejledningen er opbygget således, at hvert kapitel indledes med de relevante bestemmelser fra bekendtgørelse af 9. oktober 2002 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. Det er anført, hvis henvisningerne til bestemmelser ikke er fra ovennævnte bekendtgørelse.
Vejledningen beskæftiger sig primært med bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.. Vejledningen vedrører således indførelsen af frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Vejledningen beskriver de ændringer i lov om social service, der træder i kraft d. 1. januar 2003 i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002, jf. bekendtgørelse af 9. oktober 2002 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.
Det er ikke alle ændringerne i medfør af lov nr. 399 af 6. juni 2002, der er beskrevet i vejledningen. For så vidt angår regelændringerne vedrørende præcisering af retskrav på personlig og praktisk hjælp og fleksibel hjemmehjælp henvises til Socialministeriets orienteringsskrivelse af 29. maj 2002 om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. For så vidt angår frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, samt ret til fælles bolig med ægtefælle, samlever m.v. henvises endvidere til bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, nr. 512 af 24. juni 2002.
Grundprincipperne for prissætning af personlig og praktisk hjælp fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. og denne vejledning, jf. høringsudgaven af vejledningen af 27. juni 2002 om prissætning, der blev udsendt til alle landets kommuner. Socialministeriet vil ultimo oktober 2002, som supplement til denne vejledning udsende et bilag om prissætning af personlig og praktisk hjælp herunder madservice. Der er alene tale om en mindre revision af høringsudgaven af 27. juni 2002 om dette emne.
at bringe leveringen af ydelser efter lovens § 71 i udbud under hensyntagen til EU´s regler om indgåelse af offentlige kontrakter, jf. lovens § 75 e.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 9. oktober 2002 Henriette Kjær /Leif Sondrup