Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2002/99@2002-10-16/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 849 af 16. oktober 2002 er der fastsat regler om ændring af reglerne om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.
I direktoratets vejledning nr. 60 af 20. maj 1999 til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, som ændret ved vejledning nr. 119 af 22. juni 2001, foretages følgende ændringer:
Som ny vejledning til § 15 indsættes:
Et medlem, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse hertil fra direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Uanset hvilken type virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet have en tilladelse. Det gælder således også for medlemmer, der f.eks. driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.
Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat f.eks. formueforvaltning eller hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er der tale om formueforvaltning, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til efterløn.
Der henvises til bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.
Et medlem kan ikke gå på efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til drift af virksomheden. Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke muligt at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang til efterløn eller senere på sine efterlønskort urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86 og 87.
Medlemmet skal ved ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.
Afslår a-kassen at indstille medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.
En forudsætning for tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet bruger fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer.
Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. eller den tilladte indtægt i overgangsåret, jf. § 16, stk. 2. Ved virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1«. Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af varesalget eller tjenesteydelsen. Øvrige variable omkostninger som f.eks. salgs- og administrationsomkostninger eller kapacitetsomkostninger (f.eks. omkostninger til kontorhold, husleje og kontingent) kan ikke medtages som en del af vareforbruget. Salgsfremmende omkostninger som f.eks. udgifter til reklame, annoncering, udstillinger og messer indgår heller ikke som en del af vareforbruget. Hvis lønudgifter er afledt direkte af produktionen eller fremstillingen i en produktions-, håndværks-, entreprenør- eller landbrugsvirksomhed, f.eks. udgifter til maskinstation, kan disse tillige opgøres som en del af vareforbruget. Lønomkostninger som vedrører f.eks. administrative funktioner kan derimod ikke medregnes.
I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af såsæd, gødning, foder og dyr samt periodens ændring i varelagre og besætninger. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til videresalg, emballage og fragt samt periodens ændring i varelagre. I en fremstillings- eller håndværksvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af materialer, emballage og fragt samt periodens ændring i igangværende produktion eller arbejder og varelagre. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger. I en udlejningsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til vedligeholdelse.
Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end 400 timer, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og dækningsbidrag 1 fremover kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).
Har medlemmet bortforpagtet en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden som en § 15-virksomhed, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med efterløn. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om bortforpagtning i hele perioden med efterløn.
Oplysningerne om nettoomsætning og dækningsbidrag 1 skal attesteres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af Strukturdirektoratet som særligt sagkyndig. Der henvises til § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere.
Medlemmet skal fremlægge en specifikation af, hvorledes det attesterede dækningsbidrag 1 fremkommer, hvis a-kassen eller direktoratet beder herom. Specifikationen kan ske i form af et årsregnskab eller en opgørelse over nettoomsætning og vareforbrug med nærmere angivelse af de poster, som vareforbruget indeholder. Specifikationen skal på samme måde som attestationen udføres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller en særligt sagkyndig.
Eksempel 1:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en handelsvirksomhed.
Nettoomsætning 140.000 kr.
Vareforbrug -81.000 kr.
vareindkøb -75.000 kr.
emballage -2.000 kr.
fragt -4.000 kr.
Ændring af varelager -20.000 kr.
beholdning primo året -80.000 kr.
beholdning ultimo året 60.000 kr.
Dækningsbidrag 1 39.000 kr.
Udgifter til f.eks. husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Eksempel 2:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en landbrugsvirksomhed.
Nettoomsætning 405.000 kr.
salg af svin 358.000 kr.
salg af kreaturer 9.000 kr.
salg af markprodukter 20.000 kr.
EU-støtte 18.000 kr.
Vareforbrug -339.000 kr.
køb af svin -200.000 kr.
markudgifter -23.000 kr.
foder -115.000 kr.
dyrlæge og medicin -1.000 kr.
Ændringer i besætning -16.000 kr.
værdi af besætning primo året -101.000 kr.
værdi af besætning ultimo året 85.000 kr.
Dækningsbidrag 1 50.000 kr.
Udgifter til f.eks. vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Eksempel 3:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en virksomhed med udlejningsejendomme.
Nettoomsætning 132.000 kr.
huslejeindtægter 132.000 kr.
Vareforbrug -89.300 kr.
ejendomsskat og forsikringer -52.500 kr.
vedligeholdelse -36.800 kr.
Dækningsbidrag 1 42.700 kr.
Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Ejerskab af ideelle andele i et interessentskab er uden betydning for retten til efterløn, hvis der alene er tale om passiv formueanbringelse, det vil sige, at medlemmet ikke på nogen måde deltager i driften af interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform har på trods af reglerne i stk. 2, adgang til efterløn, hvis medlemmet kan sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår. Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om samtlige medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden.
Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden, jf. stk. 4.
Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn fra drift af et interessentskab, hvor medlemmet samlet set har drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 50.000 kr. pr. regnskabsår eller mere end den tilladte indtægt, jf. § 16, stk. 2, skal efter stk. 6 både sandsynliggøre, at det personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at medlemmets andel af virksomhedens indtægt beregnet i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til efterløn.«
Som ny vejledning til §16 indsættes:
Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret medlemmet går på efterløn.
Dækningsbidrag 1 kan forhøjes i overgangsåret for virksomheder, som indtil medlemmets overgang til efterløn har været drevet som medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår. Har medlemmet ikke valgt at forhøje dækningsbidrag 1, kan medlemmet ikke efter overgang til efterløn anmode om, at dækningsbidrag 1 bliver forhøjet i overgangsåret. Overstiger dækningsbidrag 1 således beløbsgrænsen i § 15, stk. 3, gælder de almindelige regler om tilbagebetaling mv. efter § 20.
Vælger medlemmet at forhøje dækningsbidrag 1, er opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret afhængig af medlemmets individuelle forhold i virksomheden, idet opgørelsen skal ske i forhold til virksomhedens gennemsnitlige dækningsbidrag 1 inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Jo senere i regnskabsåret medlemmet overgår til efterløn, desto større indflydelse har medlemmets individuelle forhold på opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret.
Definitionen af et »helt regnskabsår« svarer til definitionen af regnskabsår i § 4 i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Eksempel 1:
Et medlem har ved sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 240.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 20.000 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til efterløn (240.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 4.166,67 kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til efterløn i overgangsåret (50.000 kr. : 12 måneder).
Overgår medlemmet i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 50.000 kr. (0 x 20.000 kr. + 12 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i februar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 65.833,37 kr. (1 x 20.000 kr. + 11 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i maj måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 113.333,36 kr. (4 x 20.000 kr. + 8 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i august måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 160.833,35 kr. (7 x 20.000 kr. + 5 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 192.500 kr. (9 x 20.000 kr. + 3 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i december måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 224.166,67 kr. (11 x 20.000 kr. + 1 x 4.166,67 kr.).
Eksempel 2:
Et medlem har ved sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse haft et gennemsnitligt dækningsbidrag 1 på 75.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 6.250 kr. pr. afsluttet måned inden overgangen til efterløn (75.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 4.166,67 kr. pr. påbegyndt måned efter overgangen til efterløn i overgangsåret (50.000 kr. : 12 måneder).
Overgår medlemmet i april måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 50.000 kr. (0 x 6.250 kr. + 12 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i juli måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 56.250 kr. (3 x 6.250 kr. + 9 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 62.500 kr. (6 x 6.250 kr. + 6 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 68.750 kr. (9 x 6.250 kr. + 3 x 4.166,67 kr.).
Overgår medlemmet i marts måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 72.916,67 kr. (11 x 6.250 kr. + 1 x 4.166,67 kr.).«
Som ny vejledning til § 20 indsættes:
Konstaterer a-kassen på det årlige skema om virksomhedens indtægt, at dækningsbidrag 1 i regnskabsåret har oversteget 50.000 kr. eller det tilladte dækningsbidrag 1, jf. § 16, stk. 2, indstiller a-kassen udbetalingen af efterløn.
Vurderer a-kassen, at medlemmet har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen genoptages på det vilkår, at medlemmet betaler efterløn tilbage svarende til overskridelsen.
Eksempel 1:
Medlemmet afleverer årsskema til a-kassen 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. A-kassen konstaterer, at virksomheden har haft et dækningsbidrag 1 på 60.000 kr. i regnskabsåret. Virksomheden har tidligere været drevet som en mindre bibeskæftigelse med et dækningsbidrag 1 på under 50.000 kr. A-kassen standser udbetalingen af efterløn og undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. A-kassen skal derfor ikke træffe afgørelse efter §§ 86 og 87 i loven. A-kassen skal træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at medlemmet betaler efterløn tilbage med 10.000 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer medlemmet ikke dette vilkår, kan udbetalingen af efterløn ikke genoptages.
Vurderer a-kassen, at medlemmet har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, jf. §§ 86 og 87 i loven, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter disse regler. Der bliver da ikke tale om vilkår. Medlemmet skal betale efterløn tilbage fra det tidspunkt, hvor medlemmet har handlet svigagtigt eller uagtsomt, idet medlemmet vidste eller burde vide, at indtægtsgrænsen ville blive overskredet. Kan medlemmet godtgøre, at dækningsbidrag 1 i det indeværende regnskabsår ikke vil overskride grænsen i § 15, stk. 3, er efterløn udbetalt i dette regnskabsår udbetalt med rette.
Eksempel 2:
Medlemmet er gået på efterløn og får tilladelse til at påbegynde selvstændig virksomhed 1. juli 2000. Regnskabsåret går fra 1. juli til 30. juni. Helt fra starten står det klart for medlemmet, at virksomhedens dækningsbidrag 1 bliver langt over 50.000 kr. Medlemmet oplyser imidlertid ikke herom til a-kassen. Først ved oplysning på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets afslutning (oktober 2001) får a-kassen kendskab til overskridelsen. Medlemmet skal betale al efterløn fra 1. juli 2000 tilbage, og a-kassen skal indstille medlemmet til svigssanktion.«
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 16. oktober 2002 Ulrik Frese /Franzie Eckert Østergaard