Gelex

Vejledning om a-kassernes indberetning til Arbejdsformidlingen om medlemmernes ledighed mv.

OphævetVersion 2003-11-27fra 2003-12-02 til 2020-01-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Vejledning

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/134@2003-11-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2
  5. Bilag 3

Vejledningen har til formål at give en oversigt over, dels hvilke medlemmer a-kasserne skal indberette til Arbejdsformidlingen (AF), dels hvornår og hvordan indberetningerne skal ske.

1. Indledning

Det følger af § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at a-kassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med AF sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter herefter også efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for a-kassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for AF eller til statistisk brug.

Efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal a-kasserne give meddelelse til AF om de medlemmer, som fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter loven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for a-kassernes indberetning.

Der er tillige fastsat regler for a-kassernes indberetninger i § 177 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (aktivbekendtgørelsen). § 177 er gengivet i bilag 2 til denne vejledning.

Endelig er der fastsat regler i bekendtgørelse nr. 547 af 23. juni 1994 om udveksling af informationer mellem Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne.

Indberetningerne sker ved elektronisk overførsel af filer. Se nærmere herom i »Systemspecifikation for afsendelse af data til a-kasser «, »Systemspecifikation for modtagelse af data fra a-kasser« og »Beskrivelse af den elektroniske kommunikation mellem AF (AMANDA) og a-kasserne«, der revideres løbende af Arbejdsmarkedsstyrelsen og sendes til a-kasserne.

For så vidt angår hændelsestyper ved indberetninger til AF henvises til oversigten i bilag 3 til denne vejledning.

Indberetningerne er nødvendige, for at AF kan planlægge formidlingen af arbejde og tilbud under hensyn til de forskellige medlemmers rettigheder og forpligtelser.

Det er afgørende for AF's aktivering af de ledige, og dermed for de lediges retsstilling, at AF får korrekte oplysninger fra a-kasserne. Det skal derfor understreges, at a-kasserne har pligt til at sende indberetningerne med de korrekte oplysninger og på det rigtige tidspunkt.

Bilag 1 indeholder en indholdsfortegnelse.

2. Indberetningerne

2.1 Indberetning om, at et medlem er startet i en (ny) dagpengeperiode

2.1.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter alle medlemmer, der starter i en dagpengeperiode. Den omfatter således både medlemmer, der for første gang indplaceres i en dagpengeperiode, og medlemmer, der på ny starter forfra i en dagpengeperiode som følge af, at de har genoptjent beskæftigelseskravet.

For så vidt angår opgørelse af beskæftigelseskravet og tidspunktet for indplacering i en (ny) dagpengeperiode henvises til reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

2.1.2 Hvornår indberetningen skal sendes

Indberetningen skal sendes snarest muligt efter, at a-kassen har konstateret, at medlemmet er startet i en (ny) dagpengeperiode.

2.1.3 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der skal sendes indberetning om, skal der oplyses

1) CPR-nr. og

2) dato for start i dagpengeperioden (hændelsesdato).

Indberetningen har hændelsestype »DP«.

2.1.4 Rettelse af en fejlagtig indberetning

Hvis a-kassen ved en fejl sender en indberetning om et medlem,

1) som ikke tidligere er indplaceret i en dagpengeperiode, og som ikke skal indplaceres i en dagpengeperiode, eller

2) som har opbrugt sin ret til dagpenge, aktivering m.m., og som ikke skal indplaceres i en ny dagpengeperiode,

skal a-kassen hurtigst muligt telefonisk meddele AF, at AF skal se bort fra indberetningen.

Hvis a-kassen ved en fejl sender en indberetning om et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, eller som modtager dagpenge efter a-lovens § 55, stk. 2, og som ikke skal indplaceres i en ny dagpengeperiode, skal a-kassen hurtigst muligt sende en ny indberetning med det korrekte indhold (dvs. den korrekte dato for, hvornår medlemmet senest er startet i en (ny) dagpengeperiode).

Hvis et medlem skal starte i en (ny) dagpengeperiode, og a-kassen sender en indberetning, der ved en fejl har et forkert indhold, skal a-kassen hurtigst muligt sende en ny indberetning med det korrekte indhold (dvs. den korrekte dato for, hvornår medlemmet senest er startet i en (ny) dagpengeperiode).

Hvis a-kassen har rettet en fejlagtig indberetning, og der forud for den fejlagtige indberetning er sendt en eller flere korrekte indberetninger efter reglerne i denne vejledning gælder følgende:

1) A-kassen skal igen sende den seneste af de korrekte indberetninger, som er sendt forud for den fejlagtige indberetning, til AF.

2) Hvis indberetningen efter 1) forudsætter, at a-kassen tidligere har sendt indberetning om, at medlemmet har haft 6 henholdsvis 12 måneders ledighed, jf. nedenfor, skal a-kassen også på ny sende indberetningen om, at medlemmet har haft 6 henholdsvis 12 måneders ledighed. Det samme gælder, hvis a-kassen skal korrigere en tidligere sendt indberetning om, et medlem er startet i en (ny) dagpengeperiode.

2.2 Indberetninger om medlemmer, som er under 30 år, og som forventes at få henholdsvis har haft sammenlagt 6 måneders ledighed

2.2.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter medlemmer, som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse, og som ikke er fyldt 30 år på det tidspunkt, hvor medlemmet har haft sammenlagt 6 måneders ledighed.

Andre ydelser omfatter fx aktiveringsydelse, voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne for ledige i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Afvikling af effektiv karantæne sidestilles med modtagelse af dagpenge.

Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.

For så vidt angår medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud før de har haft sammenlagt 6 måneders ledighed, henvises til pkt. 2.6 nedenfor.

2.2.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed

2.2.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 13 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen, så den er AF i hænde senest 2 måneder før det tidspunkt, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed.

2.2.2.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),

3) den dato, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed,

4) medlemmets ledighedsanciennitet på datoen, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed, og

5) hvilken af de følgende 3 kategorier, medlemmet tilhører:

a) Medlemmet har ikke gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.

b) Medlemmet er optaget i en a-kasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og har efter uddannelsens afslutning ikke opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

c) Medlemmet har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, men medlemmet er enten ikke optaget i a-kassen på grundlag af uddannelsen, eller medlemmet har efter uddannelsens afslutning opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Indberetningen har hændelsestype »U4«.

2.2.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed

2.2.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 26 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen snarest muligt efter det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed.

2.2.3.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) den dato, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed (hændelsesdatoen),

3) medlemmets ledighedsanciennitet på den dato, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed,

4) datoen for forventet udløb af dagpengeperioden, og

5) hvilken af de følgende 3 kategorier, medlemmet tilhører:

a) Medlemmet har ikke gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse.

b) Medlemmet er optaget i en a-kasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og har efter uddannelsens afslutning ikke opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

c) Medlemmet har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, men medlemmet er enten ikke optaget i a-kassen på grundlag af uddannelsen, eller medlemmet har efter uddannelsens afslutning opfyldt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Indberetningen har hændelsestype »U6«.

Som dato for, hvornår medlemmet har haft 6 måneders ledighed, skal a-kasserne angive datoen

1) enten på den søndag, der ligger i den 26. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden,

2) eller på den mandag, der følger efter den 26. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden.

Selv om der undtagelsesvist ikke er sendt indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed, forud for at der skal sendes indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed, skal a-kassen kun sende indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed.

2.2.4 Medlemmet fylder 30 år, inden medlemmet har brugt 26 uger af ydelsesperioden

Hvis et medlem fylder 30 år, efter at der er sendt indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed (hændelsestype »U4«), men inden medlemmet har brugt 26 uger af ydelsesperioden, skal der ikke sendes indberetning om, at medlemmet har brugt 26 uger af ydelsesperioden (hændelsestype »U6«).

Der skal heller ikke sendes indberetning om, at medlemmet forventes at have brugt 52 uger af ydelsesperioden for medlemmet. A-kassen skal derimod sende indberetning om, at medlemmet har brugt 52 uger af ydelsesperioden, jf. nedenfor pkt. 2.3.

2.2.5 Generelle forhold

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 nedenfor om indberetningerne efter pkt. 2.2-2.4.

2.3 Medlemmer, som er fyldt 30 år, men ikke fyldt 60 år, og som forventes at få henholdsvis har haft sammenlagt 12 måneders ledighed

2.3.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter medlemmer, som er fyldt 30 år, men ikke fyldt 60 år, og som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse.

Andre ydelser omfatter fx aktiveringsydelse, støtte efter SVU-reglerne og godtgørelse efter VEU-reglerne. Afvikling af effektiv karantæne sidestilles med modtagelse af dagpenge.

Indberetningen omfatter dog ikke medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.

For så vidt angår medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud før de har haft sammenlagt 12 måneders ledighed, henvises til pkt. 2.6 nedenfor.

2.3.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed

2.3.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 35 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen, så den er AF i hænde senest 3 måneder før det tidspunkt, hvor medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed.

2.3.2.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),

3) den dato, hvor medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed,

4) medlemmets ledighedsanciennitet på datoen, hvor medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed.

Indberetningen har hændelsestype »D1«.

2.3.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 12 måneders ledighed

2.3.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 52 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen snarest muligt efter det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 12 måneders ledighed.

2.3.3.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) den dato, hvor medlemmet har haft 12 måneders ledighed (hændelsesdatoen),

3) medlemmets ledighedsanciennitet på den dato, hvor medlemmet har haft 12 måneders ledighed,

4) datoen for forventet udløb af dagpengeperioden.

Indberetningen har hændelsestype »D3«.

Som dato for, hvornår medlemmet har haft 12 måneders ledighed, skal a-kasserne angive datoen

1) enten på den søndag, der ligger i den 52. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden,

2) eller på den mandag, der følger efter den 52. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden.

Selv om der undtagelsesvist ikke er sendt indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed, forud for at der skal sendes indberetning om, at medlemmet har haft 12 måneders ledighed, skal a-kassen kun sende indberetning om, at medlemmet har haft 12 måneders ledighed.

2.3.4 Generelle forhold

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 nedenfor om indberetningerne efter pkt. 2.2-2.4.

2.4 Indberetninger om medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for 60-årige og derover

2.4.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter kun de medlemmer,

som er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og

som starter i en ny dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere.

Indberetningen omfatter medlemmer, som modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse. Andre ydelser omfatter fx aktiveringsydelse, støtte efter SVU-reglerne og godtgørelse efter VEU-reglerne. Afvikling af effektiv karantæne sidestilles med modtagelse af dagpenge.

Indberetningen omfatter dog ikke medlemmer, der modtager efterløn.

Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.

For så vidt angår medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud før de har haft sammenlagt 6 måneders ledighed, henvises til pkt. 2.6 nedenfor.

2.4.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed

2.4.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 13 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen, så den er AF i hænde senest 2 måneder før det tidspunkt, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed.

2.4.2.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen),

3) den dato, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed,

4) medlemmets ledighedsanciennitet på datoen, hvor medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed.

Indberetningen har hændelsestype »D1«.

2.4.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed

2.4.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

Medlemmer, der på baggrund af en udbetalingskørsel har brugt 26 uger eller mere af ydelsesperioden, skal indberettes til AF.

A-kasserne skal sende indberetningen snarest muligt efter det tidspunkt, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed.

2.4.3.2 Indberetningens indhold

For de medlemmer, der er omfattet af indberetningen, skal der oplyses

1) CPR-nr.,

2) den dato, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed (hændelsesdatoen),

3) medlemmets ledighedsanciennitet på den dato, hvor medlemmet har haft 6 måneders ledighed,

4) datoen for forventet udløb af dagpengeperioden.

Indberetningen har hændelsestype »D3«.

Som dato for, hvornår medlemmet har haft 6 måneders ledighed, skal a-kasserne angive datoen

1) enten på den søndag, der ligger i den 26. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden,

2) eller på den mandag, der følger efter den 26. uge, hvor medlemmet har forbrugt af ydelsesperioden.

Selv om der undtagelsesvist ikke er sendt indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed, forud for at der skal sendes indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed, skal a-kassen kun sende indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed.

2.4.4 Generelle forhold

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 nedenfor om indberetningerne efter pkt. 2.2-2.4.

2.4.5 Særligt om indberetninger om medlemmer, som indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, og som ikke er fyldt 60 år

Medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, men før de fylder 60 år, skal indberettes efter reglerne for 60-årige i forbindelse med, at de fylder 60 år.

Et sådant medlem, der har brugt 26 uger eller mere af ydelsesperioden, bliver omfattet af ret og pligt til aktivering ved det fyldte 60. år.

For et medlem, som er 59 år og 9 måneder eller mere, skal der derfor sendes indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed, når medlemmet har brugt 13 uger eller mere af ydelsesperioden.

For et medlem, som er fyldt 60 år, skal der sendes indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed, når medlemmet ved det fyldte 60. år har brugt 26 uger eller mere af ydelsesperioden.

For et medlem, hvor der forud for det fyldte 60. år er sendt indberetning til AF om, at medlemmet har haft 12 måneders ledighed, skal der ikke sendes ny indberetning i forbindelse med, at medlemmet fylder 60 år.

2.5 Generelt om indberetningerne efter pkt. 2.2-2.4

Der skal sendes indberetninger i tilfælde, hvor et medlem i et ansættelsesforhold får udbetalt dagpenge under ferie, og medlemmet dermed opnår et forbrug af ydelsesperioden, så medlemmet opfylder betingelserne for, at der skal sendes indberetning om, at medlemmet forventes at få eller faktisk har haft 6 eller 12 måneders ledighed.

For så vidt angår opgørelse af forbruget af ydelsesperioden henvises til reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Hvis a-kassen i forbindelse med indberetningen efter pkt. 2.2 er i tvivl om, hvorvidt en oplyst uddannelse giver grundlag for optagelse i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan a-kassen rette henvendelse herom til direktoratets Y1 kontor.

Hvis der efter, at a-kassen har sendt indberetning om, at medlemmet faktisk har haft 6 eller 12 måneders ledighed, forekommer forhold, der betyder, at det forventede udløb af dagpengeperioden udskydes, har a-kassen mulighed for efterfølgende at korrigere den forventede dato for dagpengeperiodens udløb, jf. nedenfor pkt. 2.10.

Om opgørelse af dato for, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed, og af forventet ledighedsanciennitet henvises til pkt. 3 nedenfor.

Rettelse af en fejlagtig indberetning efter pkt. 2.2-2.4

I tilfælde, hvor en a-kasse har sendt en indberetning med forkert indhold, skal a-kassen hurtigst muligt sende indberetningen på ny med det korrekte indhold eller sende en indberetning med korrektion af forventet dato for udløb af dagpengeperioden, jf. nedenfor pkt. 2.10. I situationer, hvor indberetningen ikke kan sendes på ny, skal a-kassen telefonisk underrette AF om den fejlagtige underretning.

2.6 Medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud, før de har haft sammenlagt 6 måneders eller 12 måneders ledighed

2.6.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud, før de har haft sammenlagt 6 eller 12 måneders ledighed.

2.6.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold

Når et medlem starter i ansættelse med løntilskud, giver AF elektronisk meddelelse herom til den a-kasse, som har foretaget den seneste udbetaling af dagpenge til medlemmet forud for starten i ansættelse med løntilskud.

Når en a-kasse modtager en sådan meddelelse, skal a-kassen undersøge, hvor mange uger medlemmet har brugt af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet har brugt mindre end 26 eller 52 uger af ydelsesperioden, skal a-kassen sende indberetning til AF om, at medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed, jf. ovenfor pkt. 2.2-2.4.

Der er således indholdsmæssigt tale om de samme indberetninger som for andre medlemmer, men de skal gives på et tidligere tidspunkt for de medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud.

Indberetningen skal senest ske på baggrund af første udbetalingskørsel efter medlemmet er startet i ansættelse med løntilskud (på grundlag af udbetalte ydelser for perioden umiddelbart forud for ansættelsen med løntilskud).

Indberetningen skal sendes, selv om der tidligere er sendt indberetning i forbindelse med, at medlemmet er påbegyndt ansættelse med løntilskud. Indberetningen skal også sendes, selv om den ansættelse med løntilskud, som medlemmet er påbegyndt, forventes at slutte, inden medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed.

Hvis et medlem melder sig ledig og anmoder om dagpenge eller anden ydelse efter ansættelse med løntilskud, og medlemmet på dette tidspunkt fortsat ikke har haft 6 eller 12 måneders ledighed, bliver medlemmet omfattet af de almindelige retningslinier for indberetning til AF, jf. ovenfor pkt. 2.2-2.4.

Der kan således blive tale om, at der for samme medlem skal sendes indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed, mere end én gang.

Hvis et medlem melder sig ledig og anmoder om dagpenge eller anden ydelse efter endt ansættelse med løntilskud, og medlemmet på dette tidspunkt har haft 6 eller 12 måneders ledighed eller mere, skal a-kassen straks sende indberetning til AF om, at medlemmet har haft 6 eller 12 måneders ledighed, jf. ovenfor pkt. 2.2-2.4.

2.7 Overgang til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.7.1 Medlemsgruppen

Et medlem, der er fyldt 50 år senest den 31. december 1998, har ret til ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmet

1) er fyldt 50 år, når dagpengeperioden udløber,

2) ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og

3) indbetaler det særlige efterlønsbidrag.

Et medlem, der er fyldt 50 år den 1. januar 1999 eller senere, har ret til ydelser efter lovens § 55, stk. 2, hvis medlemmet

1) er fyldt 55 år, når dagpengeperioden udløber,

2) ved fortsat medlemskab kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og

3) indbetaler det særlige efterlønsbidrag.

Et medlem, der opfylder disse betingelser, har ret til ydelser efter lovens § 55, stk. 2, fra udløbet af dagpengeperioden, og indtil medlemmet fylder 60 år.

Et medlem, der modtager ydelse efter lovens § 55, stk. 2, har ret og pligt til aktivering.

A-kasserne skal indberette medlemmer, der forventes at overgå til ydelse efter lovens § 55, stk. 2, og medlemmer, der faktisk overgår til ydelse efter lovens § 55, stk. 2.

Der skal ikke ske indberetning af medlemmer, der modtager sygedagpenge. Hvis medlemmet i løbet af den periode, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, opfylder betingelserne for at skulle indberettes til AF, skal indberetningen ske straks, når medlemmet igen anmoder om dagpenge.

2.7.2 Forventet overgang

2.7.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

A-kasserne skal indberette medlemmer, der forventes at overgå til ydelse efter lovens § 55, stk. 2, så indberetningen er AF i hænde senest 3 måneder før den forventede overgang.

2.7.2.2 Indberetningens indhold

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1) CPR-nr.,

2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen), og

3) datoen for medlemmets forventede overgang.

Indberetningen har hændelsestype »D4«.

2.7.3 Faktisk overgang

2.7.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

A-kasserne skal sende indberetningen snarest muligt efter, at medlemmet er overgået til ydelse efter lovens § 55, stk. 2.

2.7.3.2 Indberetningens indhold

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1) CPR-nr. og

2) datoen for medlemmets overgang (hændelsesdatoen).

Indberetningen har hændelsestype »D5«.

A-kasserne skal angive den første dag efter dagpengeperiodens udløb som dato for faktisk overgang til ydelse efter lovens § 55, stk. 2.

Selv om der undtagelsesvist ikke er sendt indberetning om, at medlemmet forventes at overgå til ydelse efter lovens § 55, stk. 2, forud for at der skal sendes indberetning om, at medlemmet faktisk er overgået til ydelse efter lovens § 55, stk. 2, skal a-kassen kun sende indberetning om, at medlemmet faktisk er overgået til ydelse efter lovens § 55, stk. 2.

2.8 Indberetning af medlemmer, som er 58 og 59 år, og som vil kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år

2.8.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter medlemmer, som

1) er 58 eller 59 år, og

2) vil kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

For at være omfattet af medlemsgruppen skal et medlem således ved fortsat medlemskab kunne opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år og indbetale det særlige efterlønsbidrag.

Det følger af § 91, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der kan ske fravigelse af pligten til aktivering for den omhandlede medlemsgruppe.

2.8.2 Hvornår indberetningen skal sendes

Indberetningen skal sendes,

1) når et ledigt medlem fylder 58 år, eller

2) når et medlem melder sig ledig, og medlemmet er 58 eller 59 år, medmindre medlemmet tidligere er indberettet.

Ved et ledigt medlem forstås i denne sammenhæng et medlem, som modtager en ydelse fra a-kassen, eller som deltager i et tilbud i henhold til en jobplan.

Der skal ikke sendes indberetning, hvis der tidligere er sendt indberetning om, at medlemmet er overgået til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. pkt. 2.7 ovenfor.

2.8.3 Indberetningens indhold

Indberetningen skal indeholde

1) CPR-nr. og

2) a-kassens indberetningsdato (hændelsesdatoen).

Indberetningen har hændelsestype »L3«.

2.8.4 Hvis medlemmet ophører med at betale det særlige efterlønsbidrag

Hvis et medlem efter indberetningen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, skal a-kassen oplyse AF herom pr. brev eller telefon.

2.9 Indberetning om, at medlemmets dagpengeperiode er udløbet

2.9.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter alle medlemmer, hvor a-kassen konstaterer, at medlemmets ret til dagpenge er udløbet.

Indberetningen skal sendes uanset, om medlemmets ret til dagpenge er udløbet som følge af, at ydelsesperioden er opbrugt, eller at reference-perioden er udløbet.

Der skal ikke sendes underretning for medlemmer, der har ret til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse medlemmer er omfattet af indberetningen i afsnit 2.7 ovenfor.

2.9.2 Hvornår indberetningen skal sendes

Indberetningen skal sendes snarest muligt efter, at a-kassen har konstateret, at medlemmets ret til dagpenge er udløbet. Det kan fx være i forbindelse med ophør af en løbende udbetaling fra a-kassen eller i forbindelse med, at medlemmet anmoder om en ydelse fra a-kassen.

2.9.3 Indberetningens indhold

Indberetningen indeholder følgende oplysninger:

1) CPR-nr. og

2) dato for udløb af medlemmets dagpengeret (hændelsesdato).

Indberetningen har hændelsestype »DO«.

2.10 Korrektion af datoen for dels, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 måneders eller 12 måneders ledighed, dels forventet udløb af dagpengeretten

2.10.1 Korrektion af datoen for, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 måneders eller 12 måneders ledighed

Når a-kassen har sendt indberetning om, at et medlem forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed, jf. ovenfor pkt. 2.2-2.4, og der efterfølgende forekommer forhold, der udskyder datoen for, hvornår medlemmet forventes at opnå de 6 henholdsvis 12 måneders ledighed, kan a-kassen over for AF korrigere datoen for, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 henholdsvis 12 måneders ledighed.

Indberetningen har hændelsestype »K1«.

A-kassen kan dog i stedet sende en ny underretning om, at medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed med den nu forventede dato for dette.

2.10.2 Korrektion af datoen for forventet udløb af dagpengeretten

Når a-kassen har sendt indberetning om, at et medlem har haft 6 eller 12 måneders ledighed, jf. ovenfor pkt. 2.2-2.4, og der efterfølgende forekommer forhold, der udskyder datoen for, hvornår medlemmets dagpengeret forventes at udløbe, kan a-kassen over for AF korrigere datoen for, hvornår medlemmets dagpengeret forventes at udløbe.

Indberetningen har hændelsestype»K2«.

2.11 Indberetning om afholdte vejledningssamtaler

2.11.1 Medlemsgruppen

Indberetningen omfatter medlemmer, som a-kassen har vejledt om rådighedsforpligtelsen og om mulighederne for at få arbejde på det almindelige arbejdsmarked, jf. §§ 6-8 i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

2.11.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold

A-kassen skal sende indberetningen så hurtigt som muligt efter at vejledningssamtalen er afholdt.

Indberetningen indeholder følgende oplysninger:

1) CPR-nr. og

2) dato for afholdelse af vejledningssamtalen (hændelsesdato).

A-kassen skal i indberetningen give oplysninger af betydning for AF’s indsats over for medlemmet (fx medlemmets ønsker til arbejde og uddannelses-/kursusønsker og om indskrænkning i erhvervsevnen) samt oplysning om, hvem der er medlemmets kontaktperson i a-kassen.

Indberetningen har hændelsestype »V1«.

3. Opgørelse af dato for forventet opnåelse af en vis ledighedsanciennitet og af ledighedsanciennitet ved indberetninger

3.1 Forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

3.1.1 Dato for forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

Datoen for, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed, jf. pkt. 2.2 og 2.4 ovenfor, eller 12 måneders ledighed, jf. pkt. 2.3 ovenfor, angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig i forlængelse af den periode, som seneste udbetalingskørsel forud for indberetningen dækker.

3.1.2 Ledighedsanciennitet ved forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

I forbindelse med indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed, skal a-kasserne angive den forventede ledighedsanciennitet på det tidspunkt, hvor medlemmet forventes at opnå de 6 eller 12 måneders ledighed.

Ledighedsancienniteten angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig i forlængelse af den periode, som seneste udbetalingskørsel forud for indberetningen dækker.

Ved opgørelse af ledighedsancienniteten skal medtages eventuel ledighed, der måtte ligge forud for medlemmets overflytning til a-kassen, men efter seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

A-kasserne skal angive ledighedsancienniteten i uger.

3.2 Faktisk opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

Ved opgørelse af ledighedsancienniteten skal medtages eventuel ledighed, der måtte ligge forud for medlemmets overflytning til a-kassen, men efter seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

A-kasserne skal angive ledighedsancienniteten i uger.

3.3 Dato for forventet udløb af dagpengeperioden

Datoen for, hvornår medlemmets dagpengeperiode forventes at udløbe, jf. pkt. 2.2-2.4 ovenfor, angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig efter, at medlemmet faktisk har haft de 6 henholdsvis 12 måneders ledighed.

A-kasserne skal være opmærksomme på, at de ved indberetning af medlemmer, der opnår 12 måneders ledighed efter de er fyldt 57 år, skal angive det forventede udløb af dagpengeperioden under hensyn til, at medlemmer, der er fyldt 60 år, har en ydelsesperiode på 130 uger, hvori modregnes ledighed forud for det fyldte 60. år, men efter seneste indplacering i en dagpengeperiode.

Der er mulighed for, at a-kasserne efterfølgende kan korrigere datoen for dagpengeperiodens forventede udløb, jf. ovenfor pkt. 2.10.

3.4 Dato for forventet overgang til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Datoen for, hvornår medlemmet forventes at overgå til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. pkt. 2.7 ovenfor, angives under forudsætning af, at medlemmet er uafbrudt ledig i forlængelse af den periode, som seneste udbetalingskørsel forud for indberetningen dækker.

4. Vejledning, rådighedsvurdering og opgørelse af beskæftigelseskravet

Der skal fremover ske en løbende opgørelse af, om et medlem har genoptjent beskæftigelseskravet. Endvidere skal a-kasserne fremover vejlede og rådighedsvurdere et medlem senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

Der skal derfor ikke automatisk ske vejledning og rådighedsvurdering af et medlem eller opgørelse af, om medlemmet har optjent et nyt beskæftigelseskrav, i forbindelse med, at der sker indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 eller 12 måneders ledighed. Der skal dog ske vejledning og rådighedsvurdering af medlemmet eller opgørelse af beskæftigelseskravet, i det omfang der er behov herfor i henhold til de almindelige regler, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

5. Ophævelse af tidligere vejledning

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 42 af 28. marts 2000 om arbejdsløshedskassernes indberetning til Arbejdsformidlingen om medlemmernes ledighed m.v.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 27. november 2003 Tor Even Münter /Jørn Wæver

Bilag 1

Bilag 1

Indholdsfortegnelse:

afs_1/rk_1 1. Indledning

afs_1/rk_2 2. Indberetningerne

afs_1/rk_3 2.1 Indberetning om, at et medlem er startet i en (ny) dagpengeperiode

afs_1/rk_4 2.1.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_5 2.1.2 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_6 2.1.3 Indberetningens indhold

afs_1/rk_7 2.1.4 Rettelse af en fejlagtig indberetning

afs_1/rk_8 2.2 Indberetninger om medlemmer, som er under 30 år, og som forventes at få henholdsvis har haft sammenlagt 6 måneders ledighed

afs_1/rk_9 2.2.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_10 2.2.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed

afs_1/rk_11 2.2.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_12 2.2.2.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_13 2.2.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed

afs_1/rk_14 2.2.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_15 2.2.3.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_16 2.2.4 Medlemmet fylder 30 år, inden medlemmet har brugt 26 uger af ydelsesperioden

afs_1/rk_17 2.2.5 Generelle forhold

afs_1/rk_18 2.3 Medlemmer, som er fyldt 30 år, men ikke fyldt 60 år, og som forventes at få henholdsvis har haft sammenlagt 12 måneders ledighed

afs_1/rk_19 2.3.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_20 2.3.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed

afs_1/rk_21 2.3.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_22 2.3.2.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_23 2.3.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 12 måneders ledighed

afs_1/rk_24 2.3.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_25 2.2.3.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_26 2.3.4 Generelle forhold

afs_1/rk_27 2.4 Indberetninger om medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for 60-årige og derover

afs_1/rk_28 2.4.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_29 2.4.2 Indberetning om, at medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed

afs_1/rk_30 2.4.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_31 2.4.2.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_32 2.4.3 Indberetning om, at medlemmet har haft 6 måneders ledighed

afs_1/rk_33 2.4.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_34 2.4.3.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_35 2.4.4 Generelle forhold

afs_1/rk_36 2.4.5 Særligt om indberetninger om medlemmer, som indplaceres i en dagpengeperiode den 1. juli 1999 eller senere, og som ikke er fyldt 60 år

afs_1/rk_37 2.5 Generelt om indberetningerne efter pkt. 2.2-2.4

afs_1/rk_38 2.6 Medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud, før de har haft sammenlagt 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_39 2.6.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_40 2.6.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold

afs_1/rk_41 2.7 Overgang til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

afs_1/rk_42 2.7.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_43 2.7.2 Forventet overgang

afs_1/rk_44 2.7.2.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_45 2.7.2.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_46 2.7.3 Faktisk overgang

afs_1/rk_47 2.7.3.1 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_48 2.7.3.2 Indberetningens indhold

afs_1/rk_49 2.8 Indberetning af medlemmer, som er 58 og 59 år, og som vil kunne opfylde betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år

afs_1/rk_50 2.8.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_51 2.8.2 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_52 2.8.3 Indberetningens indhold

afs_1/rk_53 2.8.4 Hvis medlemmet ophører med at betale det særlige efterlønsbidrag

afs_1/rk_54 2.9 Indberetning om, at medlemmets dagpengeperiode er udløbet

afs_1/rk_55 2.9.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_56 2.9.2 Hvornår indberetningen skal sendes

afs_1/rk_57 2.9.3 Indberetningens indhold

afs_1/rk_58 2.10 Korrektion af datoen for dels, hvornår medlemmet forventes at opnå 6 måneders eller 12 måneders ledighed, dels forventet udløb af dagpengeretten

afs_1/rk_59 2.10.1 Korrektion af datoen for, hvornår medlemmet forventes at opnår 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_60 2.10.2 Korrektion af datoen for forventet udløb af dagpengeretten

afs_1/rk_61 2.11 Indberetning om afholdte vejledningssamtaler

afs_1/rk_62 2.11.1 Medlemsgruppen

afs_1/rk_63 2.11.2 Tidspunktet for indberetningen og dens indhold

afs_1/rk_64 3. Opgørelse af dato for forventet opnåelse af en vis ledighedsanciennitet og af ledighedsanciennitet ved indberetninger

afs_1/rk_65 3.1 Forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_66 3.1.1 Dato for forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_67 3.1.2 Ledighedsanciennitet ved forventet opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_68 3.2 Faktisk opnåelse af 6 måneders eller 12 måneders ledighed

afs_1/rk_69 3.3 Dato for forventet udløb af dagpengeperioden

afs_1/rk_70 3.4 Dato for forventet overgang til at modtage ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

afs_1/rk_71 4. Vejledning, rådighedsvurdering og opgørelse af beskæftigelseskravet

afs_1/rk_72 5. Ophævelse af tidligere vejledning

afs_1/rk_73 Bilag 2: § 177 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

afs_1/rk_74 Bilag 3: Hændelsestyper ved indberetninger til AF efter vejledningen

Bilag 2

Bilag 2 § 177 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats »§ 177. Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før, personen har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om personer under 30 år, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før, personen har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om personer mellem 60 og 65 år, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før, personen har haft 12 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om personer mellem 30 og 60 år, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette personer efter stk. 1, 2 og 3, når personerne har 6 henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om forventet tidspunkt for ophør af dagpengeretten. Stk. 5. Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før udløb af den periode, hvor personen kan modtage dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtage indberetning om de personer, der overgår til en ydelse efter samme lovs § 55, stk. 2. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen tillige indberette personerne ved disses faktiske overgang til ydelsen. Stk. 6. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette personer, der vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. § 150. Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette, når personen er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 8. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette, når personens ret til dagpenge er ophørt, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinjer for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen. Stk. 10. Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret.«

Bilag 3

Bilag 3 Hændelsestyper ved indberetninger til AF efter vejledningen Medlemsgruppe Indberetning Hændelses- type Medlemmer, der starter i en (ny) dagpengeperiode Medlemmet er startet i en (ny) dagpengeperiode DP Medlemmer, der starter i ansættelse med løntilskud, inden de har haft 6 måneders henholdsvis 12 måneders ledighed 1. Et medlem under 30 år forventes at opnå 6 måneders ledighed U4 2. Et medlem, der er 30-59 år, forventes at opnå 12 måneders ledighed D1 3. Et medlem, der er 60 år eller mere, forventes at opnå 6 måneders ledighed D1 Medlemmer under 30 år 1. Medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed U4 2. Medlemmet har haft 6 måneders ledighed U6 Medlemmer, der er 30-59 år 1. Medlemmet forventes at opnå 12 måneders ledighed D1 2. Medlemmet har haft 12 måneders ledighed D3 Medlemmer, der har ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 2 1. Medlemmet forventes at overgå til at få dagpenge efter lovens § 55, stk. 2 D4 2. Medlemmet er overgået til at få dagpenge efter lovens § 55, stk. 2 D5 Medlemmer, som er 58 eller 59 år Medlemmer opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år L3 Medlemmer, der har ret og pligt til aktivering efter reglerne for de 60-årige og derover 1. Medlemmet forventes at opnå 6 måneders ledighed D1 2. Medlemmet har haft 6 måneders ledighed D3 Medlemmer, hvis dagpengeperiode er udløbet Medlemmets dagpengeperiode er udløbet DO Alle medlemmer 1. Korrektion af datoen for, hvornår et medlem forventes at have 6 eller 12 måneders ledighed K1 2. Korrektion af datoen for, hvornår medlemmets dagpengeperiode forventes at udløbe K2 Medlemmer, som a-kassen har vejledt om rådighedsforpligtelsen og om mulighederne for at få arbejde på det almindelige arbejdsmarked Medlemmer er blevet vejledt om rådighedsforpligtelsen og om mulighederne for at få arbejde på det almindelige arbejdsmarked V1

Versioner

  1. 2003-11-27 · til 2020-01-21