Vejledning til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ferie
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/152@2003-12-27/da
Indledning
I bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 2003 er der foretaget ændringer i bekendtgørelse nr. 1034 af 20. november 2000 om ferie, som ændret ved bekendtgørelse nr. 974 af 15. november 2001.
I direktoratets vejledning nr. 169 af 20. november 2000 om ferie, foretages følgende ændringer:
1 . Efter vejledningen til § 4 indsættes som ny vejledning:
»Til § 5 a
Reglerne svarer til principperne i reglerne for elever, der arbejder 5 dage eller mindre om ugen. Der henvises til lovens § 9. Uanset om en elev arbejder mere eller mindre end 5 dage om ugen, har eleven således ret til 5 hhv. 1 uges betalt ferie.«
2. Vejledningen til § 10 affattes således:
»Til § 10
En lønmodtager, der er ansat til at arbejde mere end 5 dage om ugen, har samme muligheder i forhold til overførsel af ferie, som lønmodtagere, der er ansat til at arbejde 5 dage om ugen. Bestemmelsen svarer til lovens § 19 og § 30, stk. 4.
For lønmodtagere, der er ansat til at arbejde mere end 5 dage om ugen, kan det efter § 10, stk. 1, aftales, at optjent ferie udover 24 dage efter ferieloven kan overføres til det følgende ferieår.
Der kan kun overføres feriedage ud over 24 dage. De 24 feriedage kan bestå af både overført ferie og ny ferie.
Aftale om overførsel
Når aftalen om overførsel af ferie er indgået, skal arbejdsgiveren sørge for at give skriftlig besked til den, der administrerer feriegodtgørelsen, enten FerieKonto eller den, der administrerer den private feriekortordning, typisk den tidligere arbejdsgiver.
Konsekvensen af, at der ikke gives besked til den, der administrerer ordningen, er, at ferien ikke kan overføres. For ferie optjent fra og med optjeningsåret 2002 kan lønmodtageren i stedet anmode om udbetaling af feriepenge efter lovens § 34 b. Hvis lønmodtageren lider et tab som følge af den manglende overførsel af ferien, må denne søge tabet erstattet enten ved civil- eller fagretlig behandling af spørgsmålet. I det omfang, at spørgsmål af denne karakter er reguleret i overenskomst, kan direktoratet ikke medvirke til inddrivelse af disse beløb eller fortolke spørgsmål herom.
Hvis ferien ikke er holdt, skal optjente feriepenge indbetales efter lovens § 36, stk. 1 og stk. 2, det vil sige enten indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til den private feriefond, der er tilknyttet virksomheden. Hvis feriepengene er udbetalt til lønmodtageren efter ferielovens §§ 34 a eller 34 b, eller hvis lønmodtageren og arbejdsgiveren har aftalt, at optjente feriedage udover 24 dage i stedet overføres, skal feriepengene ikke indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til den private feriefond.
Lønmodtageren skal hvert år holde mindst 4 ugers optjent (eller overført) ferie, før der kan overføres ferie. Kun optjent ferie ud over 24 dage kan altså overføres. En lønmodtager, der er ansat hos samme arbejdsgiver i en årrække, vil i det første ferieår kunne overføre 1 uges ferie. I det andet ferieår holdes den overførte uges ferie og yderligere 3 ugers ferie, hvorefter lønmodtageren kan overføre sine resterende 2 ugers optjent ferie. Hvis lønmodtageren det tredje ferieår holder de 2 ugers overført ferie og 2 uger af sin optjente ferie, kan lønmodtageren overføre sine resterende 3 ugers optjent ferie til det fjerde ferieår. Der kan være begrænsninger i overenskomster for, hvor mange ugers ferie, der i alt kan overføres.
Det vil afhænge af den konkrete aftale, som indgås, eller det kan være fastsat i den kollektive overenskomst, hvilke ferierettigheder en lønmodtager har i det følgende ferieår. Aftalen om overførsel af ferie ændrer ikke de almindelige principper i ferieloven, fx om ret til mindst 3 ugers hovedferie og varslerne i forbindelse med fastsættelse af ferien.
Ferie, der ikke har kunnet holdes på grund af en feriehindring, kan holdes i det efterfølgende ferieår, hvis det er aftalt ved en kollektiv overenskomst. Aftalen skal, jf. lovens § 40, indgås inden ferieårets udløb, og skriftlig besked skal gives til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.
Overført ferie - fratræden
Hvis lønmodtageren fratræder, inden den overførte ferie er holdt, mister lønmodtageren efter § 10, stk. 2, retten til efter fratræden at holde mere end 5 ugers ferie i ét ferieår.
Hvis en lønmodtager fx på tidspunktet for fratræden har holdt 1 uges ferie, og har 6 ugers ferie tilbage, har denne ret til at holde 5 ugers ferie hos den nye arbejdsgiver. Vedkommende skal derfor have feriegodtgørelse svarende til den 6. uges ferie udbetalt.
Udbetaling af feriepenge ved overført ferie
Hvis en lønmodtager fratræder, inden overført ferie efter stk. 1 eller efter lovens § 40, er holdt, udbetales feriepenge for ferie ud over 30 dage i forbindelse med fratræden. Det er arbejdsgiveren, FerieKonto, eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, som udbetaler feriepenge for ferie ud over 5 uger direkte til lønmodtageren i forbindelse med fratræden.
Feriepenge for de bortfaldne feriedage beregnes for månedslønnede ud fra lønnen på fratrædelsestidspunktet. Lønmodtagere, der har optjent ferie med feriegodtgørelse, har krav på den dertil svarende optjente feriegodtgørelse.
I det omfang, at krav i forbindelse med overført ferie efter lovens §§ 19 eller 40 bygger på kollektive overenskomster, skal sådanne krav forfølges ad fagretlig eller civilretlig vej.«
3. Vejledningen til § 15 affattes således:
»Til § 15
Fratræder en månedsvis ansat, skal der ske indbetaling og indberetning til FerieKonto for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ved sin fratræden ikke har holdt ferie for endnu.
Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet. Sidste rettidige indbetaling er den 10. i måneden efter fratrædelsen. I januar er fristen dog den 17. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.
Er en person fritstillet i opsigelsesperioden, skal arbejdsgiveren først indbetale feriegodtgørelsen den 10. i måneden efter sidste lønudbetaling.
Eksempel:
Hvis en lønmodtager fratræder den 31. juli, forfalder feriegodtgørelse til betaling senest den 1. i måneden efter. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i denne måned, dvs. den 10. august.
Kontant udbetaling af feriepenge er omtalt i vejledningen til §§ 25-27 samt i vejledningen til kapitel 8 a og kapitel 8 b.
Før indbetaling af feriegodtgørelsen skal der fradrages beregnet A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Selv om der benyttes hovedkort, gives der ikke fradrag ved trækberegningen, og skattetrækket beregnes med trækprocenten på fratrædelsestidspunktet. Det skyldes, at samtlige månedsfradrag er brugt for optjeningsåret. Når lønmodtageren skal holde ferie hos den nye arbejdsgiver, skal denne bruge månedsfradraget, uanset at der holdes ferie med feriegodtgørelse en del af måneden. Spørgsmål om beregning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal rettes til ToldSkat.
Der skal også tilbageholdes i feriegodtgørelsen i de særlige tilfælde, hvor fx sociale myndigheder eller skattemyndigheder har bedt om det.
Efter lovens § 39, stk. 1 og 2, kan en arbejdsgiver modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie og ferietillæg eller feriegodtgørelse under visse betingelser.
Har den månedsvis ansatte før optjeningsårets begyndelse krævet feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, skal arbejdsgiveren, som for de timelønnede medarbejdere, hvert kvartal indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto.
I disse tilfælde skal arbejdsgiveren også indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag månedligt i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes.
Hvis lønmodtageren fratræder inden overført ferie er holdt, bortfalder retten til at holde mere end 25 hhv. 30 feriedage. Feriepengene for de bortfaldne feriedage udbetales af arbejdsgiveren og skal derfor ikke indbetales til FerieKonto.
Fratræder lønmodtageren en stilling med en 6-dages uge, skal arbejdsgiveren foretage en forholdsmæssig omregning af de optjente feriedage, inden feriepengene indbetales til FerieKonto.
Godtgørelse for søgnehelligdage er ikke omfattet af FerieKonto-systemet. Hvis denne godtgørelse alligevel bliver indbetalt til FerieKonto, bliver den registreret sammen med de øvrige feriepenge, som ét samlet beløb. Godtgørelsen vil derefter kun kunne udbetales i forbindelse med afholdelse af ferie.
Det fremgår af bilag 1, hvordan der beregnes feriepenge til en månedsvis ansat, der fratræder.«
4. Vejledningen til Aftale om overførsel af ferie affattes således:
»Aftale om overførsel
Når aftale om overførsel af ferie efter lovens §§ 19 eller 40 er indgået, skal arbejdsgiver sørge for at give skriftlig besked til den, der administrerer feriegodtgørelsen, enten FerieKonto eller den, der administrerer den private feriekortordning.
Konsekvensen af, at der ikke gives besked til den, der administrerer ordningen, er, at ferien ikke kan overføres. For ferie optjent fra og med optjeningsåret 2002 kan lønmodtageren i stedet anmode om udbetaling af feriepenge efter lovens § 34 b. Hvis lønmodtageren lider et tab som følge af den manglende overførsel af ferien, må denne søge tabet erstattet enten ved civil- eller fagretlig behandling af spørgsmålet. I det omfang, at spørgsmål af denne karakter er reguleret i overenskomst, kan direktoratet ikke medvirke til inddrivelse af disse beløb eller fortolke spørgsmål i forbindelse med aftalerne.
Ferie, der ikke har kunnet holdes på grund af en feriehindring, kan holdes i det efterfølgende ferieår, hvis det er aftalt ved en kollektiv overenskomst. Aftalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager skal, på samme måde som ved overførsel af ferie efter § 19, indgås inden ferieårets udløb. Skriftlig besked skal gives til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen.
Hvis en lønmodtager fratræder, inden den overførte ferie er holdt, mistes retten til efter fratræden at holde mere end 5 ugers ferie i et ferieår.
Udbetaling af feriepenge ved overført ferie
Hvis en lønmodtager fratræder, inden overført ferie efter § 10, stk. 1, eller efter lovens §§ 19 eller 40, er holdt, udbetales feriepenge for ferie ud over 25 hhv. 30 dage i forbindelse med fratræden. Det er arbejdsgiver, FerieKonto, eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, der udbetaler feriepenge for ferie ud over 5 uger direkte til lønmodtageren i forbindelse med fratræden.
Der henvises til vejledningen til § 10 for en nærmere omtale af overført ferie.«
5. Vejledningen til afsnittet Til § 26 under overskriften Feriehindringer affattes således:
»Til § 26
Til § 20
Stk. 1. Der er i § 26, stk. 1, en opregning af de forhold, som kan medføre, at der kan udbetales feriepenge, når en lønmodtager er afskåret fra at holde ferie. Listen er ikke udtømmende.
Stk. 2. Det fremgår af lovens § 41, stk. 2, at muligheden for udbetaling ved en eller flere af disse feriehindringer mistes, hvis lønmodtageren ikke retter henvendelse til direktoratet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, som hindringen vedrører. For ferie optjent før den 1. januar 2002 er fristen dog 5 år. Se vejledningen til ikrafttræden mv.
Stk. 3. For så vidt angår personer, som har overført ferie fra tidligere ferieår, beror det på en fortolkning af den overenskomst, som regulerer forholdet, hvordan feriehindringer og overført ferie skal behandles. Det er det fagretlige system, som behandler det spørgsmål.
Stk. 4. Hvis den kollektive overenskomst giver mulighed for at overføre ferie, jf. lovens § 40, kan arbejdsgiver og lønmodtager aftale at gøre dette. 6 . Vej Vejledningen til § 27 affattes således: »Til § 27
Stk. 1. Det følger af lovens § 29, at feriegodtgørelse senest kommer til udbetaling, når den dertil svarende ferie påbegyndes. Det viser sig dog år efter år, at et antal personer holder ferie uden at hæve de dertil hørende feriepenge i rette tid.
Stk. 2. Når ferieåret er udløbet den 30. april, tilfalder de uhævede feriepenge, som ikke udbetales efter lovens §§ 34 a eller 34 b, statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond, eller andre ferieformål (de private feriefonde), jf. dog lovens §§ 19 og 40. Det er i § 27 fastsat, at en person, som har holdt sin ferie, men som ikke i tide har hævet de dertil hørende feriepenge, i visse tilfælde kan få dem udbetalt på et senere tidspunkt. Der er tale om en undtagelse fra princippet om, at feriepenge er forældet og dermed tabt, når de ikke udbetales i det relevante ferieår. En udbetaling af beløbet kan kun ske efter en ansøgning til direktoratet, jf. lovens § 44, stk. 4.
Stk. 3. En efterfølgende udbetaling er som hovedregel betinget af, at kravet ikke er forældet i forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, jf. dog vejledningen nedenfor til stk. 2 og 3.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af feriepenge, at det er godtgjort, at der er holdt ferie i ferieåret. Det er den instans, som kunne have attesteret feriebeviset på tidspunktet for feriens afholdelse, typisk en arbejdsgiver, som kan levere den fornødne dokumentation. Har en lønmodtager skiftet job i tiden mellem den afholdte ferie og en anmodning om udbetaling, er det arbejdsgiveren på tidspunktet for feriens afholdelse, som skal attestere. Den nye arbejdsgiver kan ikke levere den fornødne dokumentation. Se i øvrigt vejledningen ovenfor til §§ 22 og 23.
Stk. 5. Kravet på uhævede feriepenge er omfattet af en 3-årig forældelse, jf. dog lovens § 34 b, stk. 5. Det betyder, at beløbet kan udbetales, hvis der er rettet henvendelse til direktoratet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, hvor ferien blev afholdt. Det er i øvrigt en forudsætning, at ferien er holdt efter de på ferietidspunktet gældende regler. Der gælder særlige regler for ferie, som er optjent før den 1. januar 2002. Se vejledningen til ikrafttræden mv.
Stk. 6. Udbetaling sker efter anmodning fra direktoratet af Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, som i medfør af lovens § 36, stk. 3, administrerer beløbet. Hvis ferieåret er udløbet, når lønmodtageren anmoder om udbetaling, men beløbet endnu ikke er afregnet til fonden som følge af reglerne i lovens kapitel 5 a, sker udbetalingen dog direkte af arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, til lønmodtageren på samme måde som i ferieåret. Til § 27, stk. 2 og 3 Som nævnt ovenfor er det en helt klar hovedregel, at udbetaling af feriepenge kræver, at der ikke er sket en forældelse af kravet i forholdet mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, jf. lovens § 35.
Stk. 7. Forældelse af kravet kan hindres ved, at det rejses over for arbejdsgiver senest den 30. september efter ferieårets udløb. Sker der ikke betaling, skal kravet senest den 30. november, forfølges via retssag, fagretlig behandling, anmeldelse til politi eller ved henvendelse til direktoratet. For ferie optjent før den 1. januar 2002 er fristerne den 15. maj hhv. den 10. juli. Afbrydelse af forældelse kan endvidere ske, hvis kravet behandles af Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 8. Der kan dog i helt særlige tilfælde være grund til at fravige denne hovedregel ved at tillade udbetaling, selv om kravet er forældet.
Stk. 9. Fravigelse kan fx ske, hvis en lønmodtager har været fysisk eller psykisk forhindret i at rette sit krav mod en arbejdsgiver på grund af alvorlig sygdom. Det er lønmodtageren, som må bevise, at der har været tale om en sådan hindring. Det kan fx ske ved lægeerklæring eller dokumentation for indlæggelse på hospital.
Stk. 10. Der kan også ske en fravigelse, hvis der sker en regulering af løn mv., eller der sker en ændring af skatteansættelsen, således at lønindtægten reelt var større end lønmodtageren vidste, da forældelsen indtrådte.« 7. Efter vejledningen til § 27 indsættes som ny vejledning:
»Til kapitel 8 a Til § 27 c
Stk. 1. Det fremgår af lovens § 34 a, stk. 2, at udbetalingen sker under forudsætning af, at beløbet stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, fra den 5. ferieuge eller fra ferie, som er holdt i ferieåret. Dette skal FerieKonto derfor oplyse om ved udbetaling af beløb efter denne bestemmelse.
Til kapitel 8 b
Stk. 1. I kapitel 8 b er der fastsat regler om udbetaling af beløb efter lovens § 34 b. Disse regler ændrer ikke ved, at en lønmodtager, som har holdt ferie i ferieåret, men ikke har hævet de dertil svarende feriepenge, eller som ikke har holdt ferie på grund af feriehindringer, jf. § 26, fortsat kan søge om udbetaling af de uhævede feriepenge. Se vejledningen til §§ 26 og 27. Her fremgår også, hvilke tidsfrister, der gælder for udbetaling efter disse regler. Reglerne i kapitel 8 b ændrer heller ikke ved, at en lønmodtager har ret til at holde 5 ugers ferie, jf. lovens § 8, og at en arbejdsgiver efter forhandling med lønmodtageren kan fastsætte ferie, jf. lovens § 15. Hvis en lønmodtager har uhævede feriepenge ved ferieårets udløb, har lønmodtageren krav på at få disse udbetalt efter reglerne i kapitel 8 b eller efter lovens § 34 b, hvis betingelserne for det er opfyldt. Udbetalingen kræver således ikke en aftale med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren imidlertid ønsker at holde ferie svarende til de udbetalte feriepenge i et andet ferieår, kræver det arbejdsgiverens accept. Til § 27 d Hvis en lønmodtager har uhævede feriepenge fra flere ansættelsesforhold, hvor beløbet udgør over 1.500 kr., men højst 3.000 kr., kan udbetaling efter denne regel kun ske fra én af den, som i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen eller for ét feriekontobevis. Til § 27 e Reglen indebærer, at der kan ske udbetaling fra flere ansættelsesforhold efter enten reglen i lovens § 34 b, stk. 2, eller efter reglen i lovens § 34 b, stk. 3. Hvis en lønmodtager både har uhævede feriepenge fra ophørte ansættelsesforhold og fra optjent ferie ud over 9 ½ måneds beskæftigelse (den 5. ferieuge), må lønmodtageren således vælge, hvilken regel, lønmodtageren ønsker feriepengene udbetalt efter. Da ferien ikke forudsættes holdt, sker udbetaling uden afrunding til hele eller halve dage for uhævede feriepenge, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller som vedrører optjent ferie for den 5. ferieuge. Eksempel:
Stk. 2. Der resterer 3,13 feriedage, som stammer fra den 5. ferieuge. Der udbetales feriepenge svarende til 3,13 feriedag uden afrunding. Feriegodtgørelse, der er indbetalt til FerieKonto, vil dog altid blive afrundet til hele (evt. halve) dage, og udbetaling af uhævet feriegodtgørelse fra FerieKonto vil derfor også blive for et helt (evt. halvt) antal dage.
Stk. 3. Lovens § 18 regulerer, hvilken ferie, der anses for optjent og afholdt først. Opgørelse af 9 ½ måneds beskæftigelse Hvis en lønmodtager har haft flere ansættelsesforhold samtidig, kan hver periode højst tælle med én gang i opgørelsen af optjent ferie ud over 9 ½ måned. Eksempel 1:
Stk. 4. En lønmodtager er i et optjeningsår ansat hele året hos to arbejdsgivere.
Stk. 5. Lønmodtageren kan få udbetalt uhævede feriepenge for optjent ferie for 2 ½ måneds beskæftigelse i hvert af de to ansættelsesforhold.
Stk. 6. Hvis et eller begge ansættelsesforhold er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan lønmodtageren i stedet vælge at få udbetalt uhævede feriepenge fra dette eller disse ansættelsesforhold. Eksempel 2:
Stk. 7. En lønmodtager har i et optjeningsår følgende ansættelsesperioder:
Stk. 8. Et ansættelsesforhold A fra den 1. februar til den 30. september (8 måneder).
Stk. 9. Et ansættelsesforhold B fra den 1. september til den 31. december (4 måneder).
Stk. 10. Sammenlagt er ansættelsesperioderne således 12 måneder, men lønmodtageren har kun været ansat i perioden fra den 1. februar til den 31. december. Da lønmodtageren har været ansat i begge ansættelsesforhold i september, kan denne måned kun medregnes én gang. Derfor kan lønmodtageren højst medregne 11 måneders ansættelse. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt uhævede feriepenge for optjent ferie for 1 ½ måneds beskæftigelse.
Stk. 11. Lønmodtageren kan dog også vælge i stedet at få udbetalt feriepenge for det ophørte ansættelsesforhold. Hvis begge ansættelsesforhold er ophørt inden udgangen af ferieåret, kan lønmodtageren i den situation få udbetalt uhævede feriepenge fra begge disse ansættelsesforhold. Eksempel 3:
Stk. 12. En lønmodtager har i et optjeningsår følgende ansættelsesperioder:
Stk. 13. Et ansættelsesforhold A fra den 1. januar til den 31. december (12 måneder).
Stk. 14. Et ansættelsesforhold B fra den 1. februar til den 31. juli (6 måneder).
Stk. 15. Et ansættelsesforhold C fra den 1. august til den 31. december (5 måneder).
Stk. 16. Sammenlagt er ansættelsesperioderne således 23 måneder.
Stk. 17. Lønmodtageren kan få udbetalt feriepenge for optjent ferie for beskæftigelse i 2 ½ måned vedrørende ansættelsesforhold A, da dette strækker sig ud over 9 ½ måneds varighed.
Stk. 18. Ansættelsesforhold B og C strækker sig sammenlagt over perioden fra den 1. februar til den 31. december, svarende til 11 måneder. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt feriepenge for optjent ferie for beskæftigelse i 1 ½ måned vedrørende ansættelsesforhold B og C, da disse sammenlagt strækker sig ud over 9 ½ måneds varighed. I alt kan lønmodtageren få udbetalt uhævede feriepenge for optjent ferie for 4 måneders beskæftigelse.
Stk. 19. Lønmodtageren kan dog også vælge i stedet at få udbetalt uhævede feriepenge for det ophørte ansættelsesforhold. Hvis flere af ansættelsesforholdene er ophørt inden udgangen af ferieåret, kan lønmodtageren i den situation få udbetalt uhævede feriepenge fra disse ansættelsesforhold. Eksempel 4:
Stk. 20. En lønmodtager har i et optjeningsår følgende ansættelsesperioder:
Stk. 21. Et ansættelsesforhold A fra den 1. januar til den 31. oktober (10 måneder).
Stk. 22. Et ansættelsesforhold B fra den 1. januar til den 30. september (9 måneder).
Stk. 23. Et ansættelsesforhold C fra den 1. oktober til den 31. december (3 måneder).
Stk. 24. Sammenlagt er ansættelsesperioderne 22 måneder.
Stk. 25. Ansættelsesforhold A og C udgør tilsammen 13 måneder, og strækker sig i alt over perioden fra den 1. januar til den 31. december. Da lønmodtageren har været ansat i begge ansættelsesforhold i perioden fra den 1. oktober til den 31. oktober, kan denne måned kun medregnes én gang. For ansættelsesforhold A og C kan der således højst medregnes 12 måneder. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt feriepenge for optjent ferie for 2 ½ måneds beskæftigelse.
Stk. 26. Oktober måned er således ikke medregnet fra ansættelsesforhold C, da den allerede indgik i ansættelsesforhold A. Oktober måned fra ansættelsesforhold C sammen med ansættelsesforhold B strækker sig således over perioden fra den 1. januar til den 31. oktober. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt feriepenge for optjent ferie for ½ måneds beskæftigelse. I alt kan lønmodtageren få udbetalt feriepenge for optjent ferie for 3 måneders beskæftigelse.
Stk. 27. Lønmodtageren kan dog også vælge i stedet at få udbetalt uhævede feriepenge for de ophørte ansættelsesforhold. Hvis alle ansættelsesforholdene er ophørt inden udgangen af ferieåret, kan lønmodtageren i den situation få udbetalt uhævede feriepenge fra disse ansættelsesforhold. Til § 27 f Reglen skal sikre, at lønmodtageren har kendskab til muligheden for at få udbetalt feriepenge efter lovens kapitel 5 a. Informationen kan gives på et feriekontobevis, på et feriekort eller i et følgebrev. Til § 27 g Blanketten med tilhørende vejledning findes på direktoratets hjemmeside http://ferie.adir.dk, eller på www.feriekonto.dk eller www.virk.dk. Til § 27 h En arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan ikke afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond for derved at undgå selv at skulle udbetale beløb efter lovens § 34 b til lønmodtageren. Pligten til at udbetale disse beløb påhviler således arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen. Hvis udbetalingen alligevel er sket til en fond, må den, der har udbetalt beløbet, betale beløbet på ny til lønmodtageren, hvis denne i rette tid har søgt arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetalingen.
Stk. 28. Hvis lønmodtageren har fået offentlige ydelser, og direktoratet efter at beløbet er blevet afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond giver arbejdsgiver m.fl. besked om, hvor mange dage, der højst kan udbetales for, skal arbejdsgiver m.fl. oplyse på blanketten, hvilket beløb og antallet af dage, der kunne udbetales for og sende blanketten til direktoratet. Direktoratet træffer herefter afgørelse om udbetaling fra fonden. Det samme gælder, hvis beløbet er blevet afregnet til en privat feriefond. Se i øvrigt vejledningen til § 28 a.« 8. Vejledningen til kapitel 9 affattes således:
»Til kapitel 9 Til § 28
Stk. 1. Efter § 28, stk. 1, kan FerieKonto selv indhente oplysninger, jf. lovens § 43, stk. 1, til brug for administrationen af FerieKonto. Til § 28 a Blanketterne skal opbevares hos arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, indtil de uhævede og ikke udbetalte beløb efter lovens kapitel 5 a for det pågældende optjeningsår skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. For at direktoratet har mulighed for at foretage stikprøvekontrol, skal blanketterne sendes dertil samtidig med afregningen.
Stk. 2. § 28 a, stk. 3, har betydning i de tilfælde, hvor arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, først efter den 30. september efter ferieårets udløb får besked fra direktoratet om, hvor mange dage, der højst kan udbetales feriepenge for efter lovens § 34 b, stk. 4, jf. stk. 2 eller 3, og hvor beløbet allerede er afregnet til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Udbetaling til lønmodtageren vil i denne situation ske fra fonden efter direktoratets afgørelse herom. Derimod indebærer reglen ikke, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, kan afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond for derved at undgå selv at skulle udbetale beløb efter lovens § 34 b til lønmodtageren.« 9. Vejledningen til kapitel 10 affattes således:
»Til kapitel 10 Til § 29
Stk. 1. Det følger af lovens § 47, at en arbejdsgiver kan straffes med bøde, hvis der ikke betales skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg. Det er dog en forudsætning, at der er givet et påkrav om betaling, og at der ikke er rimelig grund til at undlade betaling.
Stk. 2. Efter bekendtgørelsen kan tillige, foruden arbejdsgivere, lønmodtagere og disses organisationer, og de, som administrerer beløb efter lovens § 36, stk. 3, straffes med bøde. Bøde kan komme på tale, hvor direktøren for Arbejdsdirektoratet har anmodet om oplysninger til brug for udøvelse af sin myndighed, jf. lovens § 43 og bekendtgørelsens § 28, og hvor denne anmodning ikke efterleves.
Stk. 3. Det er ikke enhver manglende imødekommelse af en anmodning om oplysninger, som vil medføre politianmeldelse. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en konkret vurdering af forholdet, herunder om den manglende imødekommelse i stedet skal have processuel skadevirkning.
Stk. 4. Som eksempel herpå kan nævnes en lønmodtager, som har klaget over manglende indbetaling af feriegodtgørelse fra en arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren ikke vil fremlægge den fornødne dokumentation for fx den løn, som godtgørelsen skal beregnes af, kan der ikke træffes afgørelse om dette spørgsmål. Det vil i den situation være nærliggende at lade det medføre processuel skadevirkning i forhold til lønmodtageren, frem for at sende sagen til politiet.
Stk. 5. Hvis en arbejdsgiver eller den, der i medfør af lovens § 31 administrerer feriegodtgørelsen, ikke opbevarer eller videresender blanketter, der har dannet grundlag for udbetaling af feriepenge efter lovens § 5 a, jf. § 28 a, kan den pågældende straffes med bøde.
Stk. 6. Selv om der ikke er givet påkrav om betaling, kan en arbejdsgiver, der ikke automatisk udbetaler feriepenge efter kapitel 8 a eller efter lovens § 34 a, straffes med bøde, hvis arbejdsgiveren ikke har rimelig grund til at undlade betaling. Det fremgår af vejledningen til § 27 b, hvad der kan anses for rimelig grund til at undlade betaling.« 10. I vejledningen til §§ 30 og 31 indsættes efter 1. afsnit: »Ferie optjent før den 1. januar 2002 Ferie optjent før den 1. januar 2002 er omfattet af en 5-årig forældelse. Det vil fx sige, at feriepenge for ferieåret fra den 2. maj 1998 til den 1. maj 1999 (optjeningsår 1997), og som ikke er hævet, kan udbetales, hvis der er søgt derom inden den 1. maj 2004, og de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.
Stk. 7. For ferie optjent før den 1. januar 2002 kan der ske udbetaling af uhævede feriepenge uden dokumentation for, at ferie er holdt. Der kan ske udbetaling, når feriepengene udgør til og med 1.000 kr. eller svarer til højst 3 feriedage. Beløbet fremgår af feriebeviset. Det er nok, at én af betingelserne er opfyldt. For så vidt angår det nævnte beløb, er der tale om et nettobeløb. Udbetaling kan kun ske, hvis betingelserne i § 27, stk. 2, jf. stk. 3, er opfyldt.«
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 27. december 2003 Søren Balslev /Tina Eggert Thomsen