Vejledning til bekendtgørelse om elektronisk overførsel af visse oplysninger til a-kasserne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/170@2003-12-22/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1270 af 22. december 2003 er der fastsat regler om elektronisk overførsel af oplysninger fra kommunerne og fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU-styrelsen) til a-kasserne om udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og om udbetaling af statens voksenuddannelsesstøtte til dækning af leveomkostninger (SVU).
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler. Nogle af disse er uddybet med nærmere retningslinier.
Indledning
A-kasserne skal bruge oplysningerne ved beregning af antal dage med feriedagpenge, som de enkelte medlemmer har ret til i henhold til bekendtgørelsen om feriedagpenge.
Der er fastsat regler om elektronisk overførsel af oplysninger for at sikre, at beløbet uden medlemmernes medvirken indgår i grundlaget for beregningen af antal dage med ret til feriedagpenge og for at lette a-kassernes administration.
Til §§ 1 og 2
Kommunens edb-leverandør og SU-styrelsen overfører i uge 4 elektronisk oplysninger om cpr.nr. og det udbetalte beløb pr. cpr.nr. til den edb-leverandør, der varetager driften af CRAM. Oplysningerne overføres for så vidt angår samtlige modtagere. Oplysningerne overføres i form af et læsbart datasæt med faste feltlængder.
Der foretages herefter en samkørsel med CRAM. Det tilføjes herved til de enkelte cpr.nr., hvilke a-kasser de pågældende er medlem af. Samkørslen sker på baggrund af a-kassernes seneste indberetning af medlemsoplysninger til CRAM.
I uge 5 overføres oplysningerne om udbetaling af dagpenge og SVU til de enkelte a-kasser af den edb-leverandør, der varetager driften af CRAM.
De praktiske forhold vedrørende den elektroniske overførsel af oplysninger aftales mellem a-kasserne og den edb-leverandør, der varetager driften af CRAM.
Til § 4
Vejledning nr. 141 af 16. september 1999 om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel fra kommunerne til a-kasserne bortfalder.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 22. december 2003 Søren Balslev /Marjanne Kalsbeek