Skrivelse om bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/30@2003-04-23/da
Indhold
Vedlagt sendes bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 367 af 17. maj 2001 om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen, som ophæves pr. 8. maj 2003, hvor den nye bekendtgørelse træder i kraft. Med den nye bekendtgørelse er grænsen for, hvornår der ikke er pligt til at udarbejde en plan for strafudståelsen, ændret fra 60 dages fængsel til 4 måneders fængsel. Ændringen er nærmere beskrevet nedenfor under punkt 2.
1. Straffuldbyrdelsesloven
Straffuldbyrdelseslovens § 31 omhandler vejledning og planlægning.
Straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 1, indeholder bestemmelse om institutionens pligt til at vejlede den indsatte om dennes rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen. I forhold til den praksis, der var gældende før straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001, indebærer bestemmelsen, at der i alle institutioner skal gives den dømte en udførlig orientering om regler for opholdet i institutionen og om dennes forhold i øvrigt. Det fremgår af bestemmelsen, at denne vejledning skal gives snarest efter, at den indsatte er anbragt i institutionen. Det forudsættes, at der ved modtagelsen af den indsatte til denne udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om institutionen. Endvidere forudsættes den dømte sammen med indkaldelsen til afsoning at få tilsendt mere generelt informationsmateriale vedrørende institutionen, så den dømte og eventuelle pårørende har mulighed for på forhånd at være orienteret om bl.a. besøgsregler.
I § 31, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at institutionen sammen med den indsatte snarest efter indsættelse skal udarbejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Formålet med planlægningen er bl.a. at fremhæve, at straffuldbyrdelsen så vidt muligt allerede fra dennes påbegyndelse skal søges tilrettelagt med henblik på at styrke og forbedre den dømtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen. Planlægningen tilsigter også at understrege den indsattes medansvar både for forløbet af strafudståelsen og for perioden efter denne. Særligt med henblik på at fastholde den indsatte i ansvaret for en realistisk planlægning er det i stk. 2, 2. pkt., fastsat, at den udarbejdede plan jævnligt skal sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold.
For at sikre, at de til enhver tid værende ressourcer også giver mulighed for den fornødne planlægning for disse indsatte, er der i stk. 3 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om begrænsning i pligten til planlægning for så vidt angår indsatte med korte straffe.
2. Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen er udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3.
I forhold til den tidligere bekendtgørelse er institutionernes pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen begrænset yderligere, således at pligten begrænses i forhold til visse indsatte, der enten skal udstå en fængselsstraf i 4 måneder eller derunder eller har fået foretaget afkortning i den idømte fængselsstraf i medfør af straffelovens § 86, og hvor den resterende straffetid er under 4 måneder. Det er endvidere i § 1, stk. 2, bestemt, at såfremt den indsatte forventes løsladt på prøve med vilkår om tilsyn, skal der udarbejdes en plan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1.
Ændringerne gælder for planer for strafudståelsen, der udfærdiges fra og med den 8. maj 2003. Såfremt der på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden er udarbejdet en plan for strafudståelsen for dømte, hvor der efter de nye regler ikke er pligt til at udarbejde en plan, bør denne plan dog videreføres.
Undtagelsesbestemmelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-5, er uændrede i forhold til den tidligere bekendtgørelse.
Særligt om § 1, stk. 2, nr. 2, skal det bemærkes, at denne bestemmelse skal ses i lyset af den rapport om integration og utilpassede unge, som regeringens ministerudvalg afgav i november 1999. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 4. august 2000 vedrørende en styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for unge fra etniske minoritetsgrupper.
Endvidere er det i bekendtgørelsens § 3 fastsat, at der for varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 anbringes i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, alene skal udarbejdes en plan for opholdet i institutionen.
3. Vejledning om udarbejdelse af handleplaner
Ændringerne i bekendtgørelsen medfører behov for konsekvensændringer i vejledning om udarbejdelse af handleplaner.
Det er imidlertid på baggrund af en evalueringsrapport fra december 2002 besluttet at ændre handleplansskemaet og den tilhørende vejledning, således at handleplanerne forenkles for visse afsonere og tilsynsklienter, som ikke har væsentlige sociale og personlige problemer, hvorfor konsekvensændringerne først vil blive indarbejdet i forbindelse hermed.
Skrivelse nr. 72 af 16. maj 2001 om bekendtgørelse om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde planer for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen bortfalder.
Underskrift 1
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 23. april 2003 Jakob Schiøler