Vejledning til bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/60@2003-06-12/da
I bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 er der fastsat regler om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.
Bekendtgørelsens regler skal ses i sammenhæng med de øvrige regler, der gælder for arbejdsløshedsforsikringen. Det gælder særligt følgende regelsæt:
1) bekendtgørelse om supplerende dagpenge,
2) bekendtgørelse om overskydende timer,
3) bekendtgørelse om rådighed, og
4) bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
Bekendtgørelsens regler skal også ses i sammenhæng med reglerne i lov om børnepasningsorlov og reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter sidstnævnte lov er der mulighed for, at ledige medlemmer af en a-kasse kan få tilbud om blandt andet vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter lovens kapitler 10, 11 og 12.
Der er adgang til disse ordninger i hele ledighedsperioden.
Kapitel 1
Fradrag i ydelser
Stk. 1. § 1 fastsætter, at der skal ske fradrag i de i § 1 nævnte ydelser for arbejde og indtægter. Det fremgår af bekendtgørelsen, i hvilke ydelser der skal ske fradrag (kapitel 1), hvad der medfører fradrag (kapitel 2 og 3) og endelig måden, hvorpå fradraget sker (kapitel 4). Fradraget for arbejde og indtægter efter § 2, § 3, § 4, stk. 3, § 5, stk. 2, og §§ 6-10 sker time-for-time i de ydelser, der er nævnt i § 1, dog med undtagelse af orlovsydelse til børnepasning, hvor fradraget sker krone-for-krone.
Kapitel 2 Generelt om frivilligt, ulønnet arbejde
Stk. 1. Reglen gælder alle ydelser efter § 1, bortset fra orlovsydelse til børnepasning. Reglen er udformet under hensyntagen til, at udførelse af frivilligt, ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Reglen er også udformet under hensyntagen til, at omfanget af arbejde, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses. Reglen omfatter både arbejde, der udføres i privat og i offentligt regi. For et medlem, der modtager dagpenge, indebærer reglen ingen ændringer i medlemmets pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En dagpengemodtager, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, har derfor fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 62 mv. Til § 4, stk. 1 Arbejdet skal være ulønnet. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller diæter. Ved frivillig organisation, forening eller lignende forstås en frivillig grundlagt organisation mv., hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Et eventuelt overskud må ikke udbetales til medlemmerne, men skal bruges til almennyttige formål. Det frivillige arbejde er en betydelig del af organisationens grundlag, og man vælger frivilligt at gå ind i organisationens virke. Tilsvarende arbejde kan under de samme betingelser organiseres og udføres uden for en organisation. Frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende mv. Reglen gælder, selv om organisationen, foreningen mv. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler. Frivilligt, ulønnet arbejde kan bl.a. udføres i en organisation, der har et socialt eller humanitært sigte. Ved arbejde med et socialt eller humanitært sigte forstås frivilligt, ulønnet arbejde inden for det sociale- og sundhedsmæssige område, dvs. handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter. Øget velfærd kan blandt andet tilvejebringes gennem vejledning, menneskelig kontakt eller ved at videregive erfaringer på det menneskelige område. Frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres i forbindelse med kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, beboer-, ejerlejligheds- eller grundejerforeninger og sportsforeninger. Det er en betingelse, at arbejdet bliver udført i Danmark. Denne betingelse er ikke til hinder for, at medlemmet kan deltage i arbejde, der foregår i Danmark, men hvor dele af organisationens projekter foregår i udlandet. Er en aktivitet planlagt til delvist at foregå i udlandet, kan medlemmet være omfattet af reglen i den periode, hvor aktiviteten foregår i Danmark. Arbejdet anses for ulønnet, selvom medlemmet modtager beløb til dækning af udokumenterede udgifter, der er forbundet med aktiviteten, og som efter ligningslovens regler ikke er skattepligtige. Disse beløb medfører ikke fradrag. Overstiger de beløb, der udbetales de takster, der er fastsat i ligningslovens regler, hvormed beløbene bliver skattepligtige, medfører det fulde beløb dog fradrag i ydelserne efter § 1. Fradraget i dagpenge, aktiveringsydelse og uddannelsesgodtgørelse beregnes ved, at beløbet omregnes med omregningssatsen til timer. Fradraget i orlovsydelse til børnepasning sker ved, at indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, men ikke med ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing), og herefter fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 16, stk. 1. A-kassen kan anmode medlemmet om på tro og love at skrive under på, at de beløb, hvormed godtgørelsen udbetales, ikke er højere end de, som fremgår af ligningslovens regler. Udgifter refunderet efter regning medfører ikke fradrag. Til § 4, stk. 2 og 3 Ved vurderingen af, om arbejdet efter sin art kan udbydes som almindeligt lønarbejde, har det betydning, om arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om tilsvarende arbejde i lignende organisationer, foreninger mv. i almindelighed udføres af lønnede medarbejdere. Organisationer, foreninger mv. kan anses for »lignende«, hvis de har tilsvarende formål, omfang og organisering. Det kan også have betydning, om der er tale om et arbejde, der ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige, ulønnede arbejdskraft varetager opgaven. Hvis arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager dette arbejde, kan dette også tale for, at arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det er ikke til hinder for, at den ledige senere søger og får ansættelse i en lønnet funktion i den pågældende organisation. Det kan også have betydning for vurderingen af, om arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde, at der til arbejdets udførelse forudsættes en særlig uddannelse. Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 2: – Besøgsven. – Arbejde i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som vedrører almindelige forefaldende aktiviteter, som fx servering, lave kaffe, hjælpe til med at lave mad, snakke med gæsterne mv. – Arbejde i humanitære organisationer, herunder fx tøjsortering. – Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, fx amatørteater. – Særlig indkøbshjælp eller ledsagelse til indkøb. – Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse. – Lettere omsorgsopgaver, fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem eller hjælp med at skænke kaffe på et plejehjem. – Ekspedition i genbrugsbutikker under fx – Dansk Røde Kors. Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 3, som kan udføres i op til 4 timer om ugen: – Socialrådgiver i krisecenter. – Jurist i retshjælp. – Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. – Reporterarbejde, herunder studievært ved lokale TV- og radiostationer. – Egentlig pleje af fx ældre, syge eller handicappede i eget hjem, som en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at udføre. – Mindre administrative opgaver, som fx koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang. Primær drift og vedligeholdelse Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Her tænkes særligt på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner, som fx personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse, økonomi- og organisationsstyring mv. Mindre administrative opgaver, som fx arkivarbejde, arbejde i omstillingen, receptionistopgaver og mindre koordineringsopgaver i forbindelse med indsamling og sammensætning af vagtplaner mv., skal derimod ikke anses som primær drift. Ved primær drift skal også forstås arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Fx kan frivilligt, ulønnet arbejde ikke være arbejde eller andre opgaver, som en kommune efter lov er forpligtet til at udføre. Ved vedligeholdelse forstås funktioner, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden, som fx maling af lokaler, arbejde med at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, rengøring og lignende. Til § 4, stk. 4 Et medlem, der er begyndt eller ønsker at begynde på frivilligt, ulønnet arbejde, skal henvende sig til a-kassen for at få en vurdering af, om det pågældende arbejde falder ind under § 4, stk. 2 eller stk. 3. Henvendelse kan ske enten direkte til a-kassen, før arbejdet begynder, eller i form af oplysninger på dagpenge- eller ydelseskortet, når arbejdet er begyndt. På dagpenge- eller ydelseskortet skal medlemmet oplyse om aktivitetens art og omfang, og hvem aktiviteten udføres for. Vurderer a-kassen, at arbejdet falder ind under § 4, stk. 2, skal medlemmet ikke oplyse om arbejdstimerne på dagpenge- eller ydelseskortet. Vurderer a-kassen derimod, at arbejdet falder ind under § 4, stk. 3, skal medlemmet herefter løbende på dagpenge- eller ydelseskortet skrive »FU« og det antal timer, som medlemmet har arbejdet frivilligt og ulønnet. Sker der ændringer i arbejdets art mv., som kan have betydning for a-kassens vurdering af forholdet, skal medlemmet skriftligt oplyse herom. Til § 5 Selvbygger og medbygger Medlemmer, som deltager i at opføre egen bolig mv., kan ikke modtage ydelser efter § 1, så længe de deltager i byggeriet, jf. dog stk. 3. Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, byggeriet giver. På grund af den formueforøgelse, der opnås ved som selvbygger eller medbygger at deltage i opførelsen eller ombygningen af egen bolig, er også medlemmer, der er på orlov, medlemmer, der deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller deltager i aktiviteter med aktiveringsydelse, omfattet af denne regel. Retten til ydelser genindtræder, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt. Til § 5, stk. 1 Selvbygger En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst. Et medlem, som er selvbygger, er som hovedregel udelukket fra at modtage ydelser fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er afsluttet. Medlemmet kan på tro og love erklære, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet. Denne erklæring skal som udgangspunkt lægges til grund. A-kassen skal foretage nærmere undersøgelser, hvis der er tvivl om byggeperiodens længde. A-kassen kan i særlige situationer bede om dokumentation for byggeperiodens afgrænsning. Dokumentationen kan være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen. Der kan udbetales ydelser, selv om byggeriet ikke er afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde. Medbygger En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet. Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet. Medlemmet kan modtage ydelser, indtil medlemmet selv begynder at arbejde. Medlemmet skal kunne dokumentere sin andel som medbygger. Det kan fx ske ved hjælp af de aftaler, der er indgået. Medlemmet skal også skriftligt kunne dokumentere, at det hidtidige arbejde er udført af andre. Dette kan ske ved dokumentation fra fx håndværksmestre. Dokumentationen kan også være regninger fra håndværksmestre for det udførte arbejde. Der skal i alle tilfælde foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet. Medlemmet kan igen modtage ydelser, når medlemmets egen medvirken ved byggeriet ophører. Udbetalingen af ydelser kan ikke gøres afhængig af, at byggeriet er afsluttet. En selv- eller medbygger kan blive tvunget til at indstille byggeriet, fx på grund af økonomiske forhold eller på grund af problemer med leverancen af byggematerialer. I disse tilfælde kan medlemmet modtage ydelser. Dette forudsætter, at medlemmet kan sandsynliggøre, at byggeriet ikke kan fortsætte i en længere periode. Der skal også foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet om, at byggeriet er indstillet. En deponeret byggetilladelse vil kunne anvendes som dokumentation for, at byggeriet er indstillet. Byggeriet kan også være ophørt midlertidigt, fx på grund af vejrlig eller materialemangel. I disse tilfælde kan medlemmet ikke modtage ydelser. Til § 5, stk. 2 Mindre byggearbejder Hvis der er tale om mindre byggearbejder, fraviges reglen om, at medlemmet slet ikke kan modtage ydelser. Mindre byggearbejder, herunder mindre ombygninger og fornyelser, er fx opførelse af et haveskur eller en carport. Byggearbejdet betragtes fortsat som arbejde, og der er fortsat tale om en formueforøgelse. Arbejdet skal derfor medføre fradrag i dagpengene. Medlemmet skal på dagpenge- eller ydelseskortet oplyse om antallet af arbejdstimer, der er anvendt på aktiviteten. Til § 5, stk. 3 Almindelig vedligeholdelse og reparation Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde. Der skal derfor ikke ske fradrag.
Kapitel 3 Konsekvenser for retten til ydelser
Stk. 1. Hvis en indtægt er omfattet af reglen i § 6, stk. 2, er udgangspunktet, at der ikke kan betales ydelser i den periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen havde krav på. Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan der ikke betales ydelser i dette kortere tidsrum. Herudover skal medlemmet eventuelt have en karantæne. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har sagt op eller har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel. Reglerne om dette står i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Hvis indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid, skal der kun ske fradrag for det antal timer, udbetalingen udgør løn for. Beløb, der betales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, medfører ikke fradrag. Eksempel 1: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. oktober. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 140.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 7 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. november ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet kan først få ydelser fra den 1. maj, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Det beløb, som medlemmet fik af arbejdsgiveren, og som ikke svarer til løn i opsigelsesperioden - dvs. 20.000 kr. - medfører ikke fradrag. Eksempel 2: En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 2 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 3 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil tidligst kunne få ydelser fra den 1. juni, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen - som svarer til løn til og med den 30. juni - medfører ikke fradrag. For så vidt angår karantæne for selvforskyldt ledighed, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 3: Et medlem er ansat i en virksomhed med en månedsløn på 20.000 kr. Arbejdsgiveren har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den 31. december indgår medlemmet en aftale med arbejdsgiveren om, at medlemmet opsiges med et forkortet varsel på 3 måneder mod til gengæld at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på 40.000 kr. Medlemmet vil herefter tidligst kunne få ydelser efter udløbet af den periode, som lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen dækker, evt. med tillæg af en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Eksempel 4: Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden og modtager også en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag. Til § 7 Borgerlige ombud og hverv Til § 7, stk. 1 Der skal ske fradrag for skattepligtige indtægter, der udbetales for borgerlige ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om indtægten betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende. Der skal ikke ske fradrag for mindre skattefrie indtægter, som udbetales til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring mv. Der skal kun ske fradrag for den del af indtægten, der er skattepligtig. Anser skattemyndighederne en del af indtægten som skattefri eller fradragsberettiget, jf. vejledningen til bekendtgørelse om supplerende dagpenge i afsnittet om ukontrollabel arbejdstid, skal denne del fratrækkes indtægten, inden der sker fradrag. I tvivlstilfælde må medlemmet dokumentere, at indtægten er hel eller delvis skattefri. Det er uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler får skattefrihed for hele eller en del af indtægten. Fradraget i dagpenge, aktiveringsydelse og uddannelsesgodtgørelse sker ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen til timer. Dette fremgår af § 13, stk. 2 og § 14, stk. 2. Fradraget i orlovsydelse til børnepasning sker ved, at indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, men ikke med ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing), og herefter fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 16, stk. 1. Følgende er eksempler på borgerlige ombud eller hverv mv. inden for den offentlige sektor, hvor indtægter for arbejde mv. medfører fradrag: 1) Medlem af skolebestyrelse. 2) Medlem af Folketinget, Regeringen eller Europaparlamentet. 3) Det offentliges repræsentant i institutioner, ankenævn mv. 4) Medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv. 5) Vurderingsmand. 6) Medlem af hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn og lignende. Udbetales der ikke et vederlag, skal der for borgerlige ombud eller hverv ikke ske fradrag for arbejde i ydelser efter § 1. Der skal således ikke ske fradrag for fx menighedsrådsarbejde, herunder hverv som formand for et menighedsråd, hvis der ikke udbetales et vederlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om det er menighedsrådets beslutning ikke at udbetale medlemmet et vederlag, eller om medlemmet på egen foranledning frasiger sig et eventuel vederlag. Afgørende er, om vederlaget rent faktisk udbetales i det konkrete tilfælde eller ej. Følgende er eksempler på hverv mv. inden for den private sektor, hvor indtægter mv. medfører fradrag: 1) Bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber og pengeinstitutter. 2) Bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger. 3) Medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lign. Eksemplerne er ikke udtømmende. Til § 7, stk. 3 Hverv efter den kommunale styrelseslov Der skal som udgangspunkt ikke ske fradrag for skattepligtige indtægter, som et medlem modtager for at varetage hverv efter lov om kommunernes styrelse (den kommunale styrelseslov). Reglen gælder medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd. Reglen omfatter medlemmernes deltagelse i kommunalbestyrelses- og amtsrådsarbejde, stående udvalg og andre udvalg, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Reglen gælder vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og diæter (mødediæter), som udbetales til medlemmerne efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Det er uden betydning, hvornår hvervene udføres. Skattepligtige indtægter, som medlemmer af bydelsråd får efter regulativerne for bydelsrådene, medfører heller ikke fradrag, idet der er tale om hverv efter den kommunale styrelseslov. Indtægter for hverv som formand for bydelsråd og udvalgsformand medfører dog fradrag i dagpengene. Hverv efter andre regler, fx skattelovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Dette gælder, selv om vederlag mv. udbetales efter samme principper som i den kommunale styrelseslov. Det gælder også for personer, der er udpeget til hvervet af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. I disse tilfælde skal der ske fradrag. Til § 7, stk. 4 Borgmester, rådmand eller udvalgsformand Hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand sidestilles med lønarbejde i nogle sammenhænge i arbejdsløshedsforsikringsloven. Indtægter fra disse hverv medfører derfor fradrag. Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som fx en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i dagpengene. En viceborgmester er ikke omfattet af begrebet borgmester. Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for det vederlag, som et medlem evt. får for at være viceborgmester. Fradraget i dagpenge, uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse sker ved, at indtægten fra hvervet omregnes til timer med omregningssatsen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, og § 14, stk. 2. Fradraget i orlovsydelse til børnepasning sker ved, at indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, men ikke med ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing), og herefter fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 16, stk. 1. Til § 8, stk. 1 Pensionsordninger Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger medfører fradrag. Fradraget sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt eller delvist finansierer pensionen. Bestemmelsen gælder alle pensionsudbetalinger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner. Årsagen til, at løbende, arbejdsrelaterede pensioner medfører fradrag, er, at pensionen anses for at træde i stedet for en tabt arbejdsfortjeneste. Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre fradrag. Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner. Reglen anvendes på den samlede pension. Dette gælder, selv om kun medlemmet har indbetalt hele pensionsbeløbet over en kortere periode. Det kan fx være fordi, at medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag. Fradraget for pensionsudbetalingerne beregnes ved hjælp af den omregningssats, som er gældende på udbetalingstidspunktet. Det fremgår af § 13, stk. 2 og § 14, stk. 2, jf. reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Fradraget sker på grundlag af den samlede pensionsudbetaling, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Dog således at gruppelivstillæg ikke indgår i fradragsberegningen. Hvis medlemmets pension medfører udbetalinger til andre end medlemmet selv, skal disse udbetalinger, jf. § 11, nr. 4, ikke medføre fradrag. Der kan fx være tale om et børnepensionstillæg fra en tjenestemandspension. Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren. Til § 8, stk. 2 Pensioner fra udlandet Der skal ske fradrag for løbende udbetaling af pensioner fra udlandet, når pensionsordningen har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Alle løbende udenlandske obligatoriske og frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er omfattet af reglen. Det er uden betydning, hvorledes pensionsordningen er finansieret, når ordningen har forbindelse med et arbejdsforhold. Udenlandske pensioner, der direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, er ikke omfattede af reglen. Reglen gælder ikke privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Til § 8, stk. 3 Pension mv. til borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl. Reglen gælder pension, som løbende udbetales til et medlem, der er tidligere borgmester, folketingsmedlem, europaparlamentsmedlem mv. Reglen gælder også for andre ydelser, som udbetales, efter at medlemmet er fratrådt hvervet. Det kan fx være efterløn/eftervederlag, som udbetales til folketingsmedlemmer, borgmestre, udvalgsformænd m.fl. Til § 8, stk. 4 Pensionslignende indtægter Løbende udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag. Dette gælder, når ydelsen udbetales fra en tidligere arbejdsgiver. Det gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænsede. Det udbetalte beløb skal ikke medføre fradrag, hvis aftalen om udbetalingen er indgået før den 1. juli 1999. Til § 9, stk. 1 Førsteudsendelse, genanvendelse mv. Indtægter for afkald på udnyttelsesretten, herunder førsteudsendelse af en film/reklamefilm i fx tv eller biograf, eller førsteanvendelse af et fotografi over en nærmere fastsat periode, eventuelt i form af en plakat, medfører fradrag. Indtægter fra genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører også fradrag. Dette gælder, når betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for personens faglige område. Indtægten medfører fradrag, uanset om arbejdsindsatsen, som er baggrunden for genanvendelsen, er udført i en ledigheds- eller arbejdsperiode. Når medlemmets faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om medlemmet i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse den ledige er medlem af, og hvor medlemmet er organiseret. Fradraget beregnes ved hjælp af omregningssatsen, der gælder på det tidspunkt, hvor indtægten modtages. Dette fremgår af § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, jf. reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Til § 9, stk. 2 Ophavsrettigheder De nævnte indtægter kan stamme fra arbejde, som normalt medfører udbetalinger over en lang årrække. Indtægterne medfører ikke fradrag. Til § 10 Legater Der kan være tvivl, om et udbetalt legat skal medføre fradrag eller ej. Dette skyldes bl.a., at der findes mange forskellige legater. Hvis legatet ydes til en bestemt aktivitet, fx kunstnerisk virksomhed, bør det overvejes, om medlemmet er selvstændig erhvervsdrivende. Hvis medlemmet ikke er selvstændig erhvervsdrivende, sker der fradrag i dagpenge, uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, og § 14, stk. 2. Fradraget i orlovsydelse til børnepasning sker ved, at indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, men ikke med ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing), og herefter fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 16, stk. 1. Hvis medlemmet skal udføre et stykke arbejde som betingelse for at modtage legatet, skal der ske fradrag i dagpengene. Et legat kan have karakter af en gave. Dette er tilfældet, hvis der ikke er knyttet nogen arbejdsforpligtelse til udbetalingen. Legatet skal i disse tilfælde ikke medføre fradrag. Det betragtes i den forbindelse ikke som en arbejdsforpligtelse, at beløbsmodtageren fx skal aflevere en kortfattet evaluering over et studieforløb. Til § 11 Arbejdsfrie indtægter Der skal alene ske fradrag for arbejde, der udføres i en ydelsesperiode. Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor medlemmet ikke har fået ydelser. Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Ved indtægter, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte. Bestemmelsen er derfor ikke udtømmende. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb medfører ikke fradrag, hvis rådighedsbeløbet udbetales løbende over året, uden at der er knyttet en arbejdsforpligtelse til modtagelse af beløbet. Et rådighedsbeløb er et beløb, der betales, for at en person står til rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagte vagtperioder. Personen er ikke forpligtet til at være til at træffe i den omhandlede periode. Rådighedsbeløbet må ikke være betaling for udført arbejde, men må alene være betaling for den ulempe, det er, at kunne blive kaldt på arbejde uden for den aftalte arbejdstid. Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for rådighedsbeløb, som udbetales til fx deltidsansatte brandmænd, ansatte i redningsberedskabet og reserveofficerer i forsvaret. Løn for afholdelse af vagt medfører fradrag i dagpengene. Det er fx tilfældet, når medlemmet skal kunne træffes i hjemmet. For deltidsansatte brandfolk skal der fx ske fradrag på følgende måde: – Der skal ske fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. – Der skal ske fradrag for løn udbetalt for afholdelse af vagter. Dette gælder også løn udbetalt for vagter i hjemmet. Indtægten omregnes ved hjælp af omregningssatsen til timer, med mindre der ved overenskomst eller lign. er fastsat et timetal, hvormed vagten indgår. – Der skal ikke ske fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb. Til § 11, nr. 4
Stk. 1. Der henvises til vejledningen til § 8, stk. 1. Til § 11, nr. 14 Pension som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne Foruden invalidepension, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (svagelighedspension) for tjenestemænd. Der skal heller ikke ske fradrag for privattegnede ordninger, jf. § 11, nr. 2 og vejledningen til § 8. Det forudsættes, at a-kassen foretager en vurdering af, om tilkendelsen af pensionen giver anledning til at stille tvivl ved, om medlemmet i øvrigt står til rådighed i fuldt normalt omfang. Til § 11, nr. 15 Tilskadekomstpension Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden. Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 8, stk. 1. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som en erstatning, som følge af arbejdsskaden. Det forudsættes, at a-kassen foretager en vurdering af, om tilkendelsen af pensionen giver anledning til at stille tvivl ved, om medlemmet i øvrigt står til rådighed i fuldt normalt omfang. Eksempel: Medlemmet har på baggrund af sin anciennitet som tjenestemand på fratrædelsestidspunktet optjent ret til en månedlig pensionsudbetaling på 5.000 kr. Medlemmet får som følge af arbejdsskaden tilkendt en erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, som efter § 11, nr. 6, i bekendtgørelsen ikke skulle medføre fradrag, og får tillagt fuld pensionsalder svarende til 37 år. Da erhvervsenetabserstaningen udgør et mindre beløb end 2/3 af det beløb, hvormed pensionen er forhøjet, udbetales erhvervsevnetabserstatningen ikke. Det fremgår af § 39, stk. 1, i arbejdsskadeforsikringsloven. Tilskadekomstpensionen beregnet på baggrund af en pensionsalder på 37 år udgør 12.500 kr. pr. måned. Det beløb, hvormed pensionen er forhøjet, som svarer til 7.500 kr. pr. måned, medfører ikke fradrag. Til § 11, nr. 16 Vederlag modtaget for overholdelse af konkurrence- eller kundeklausuler Da vederlaget modtaget som kompensation for at overholde en konkurrence- eller kundeklausul, udbetales til medlemmet, efter at medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn og medfører derfor ikke fradrag. Til § 11, nr. 17 Feriepenge, der udbetales uden at ferien holdes Feriepenge omfatter feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg. Ifølge § 30, stk. 2 og 3, i ferieloven kan mindre feriebeløb udbetales, uden at ferien holdes. Ifølge § 38 i samme lov kan feriepenge endvidere udbetales, hvis man på grund af særlige omstændigheder helt eller delvist er afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb. Feriehindringer er fx sygdom og værnepligt. Se bekendtgørelse om ferie. Der kan være fastsat tilsvarende bestemmelser i kollektive overenskomster. Udbetaling af ferie efter de nævnte regler uden afholdelse af ferie medfører ikke fradrag. Udbetaling af feriepenge ud over 5 uger i forbindelse med fratræden efter § 30, stk. 4, i ferieloven medfører ikke fradrag, da retten til afholdelse af de pågældende feriedage bortfalder. Der kan være fastsat tilsvarende bestemmelser i kollektive overenskomster. Udbetaling af ferie efter § 30, stk. 1, i ferieloven forudsætter, at lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, og er derfor uden betydning i forhold til spørgsmålet om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Betaling for feriefridage, som ikke holdes Løn mv., som udbetales ifølge overenskomst eller individuel aftale for feriefridage, som ikke holdes, medfører ikke fradrag. Til § 12, stk. 2 Den arbejdsgiver, som et medlem holder orlov fra, kan supplere orlovsydelsen, uden at dette supplement skal fradrages i orlovsydelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om orlov efter den tidligere lov om orlov eller lov om børnepasningsorlov. Der skal imidlertid skelnes imellem den situation, hvor den pågældende modtager et beløb, der skal supplere orlovsydelsen, og den situation, hvor et medlem under orloven rent faktisk arbejder et antal timer hos arbejdsgiveren. I sidst nævnte situation skal der ske fradrag for arbejdet i orlovsydelsen til uddannelse, jf. § 14, stk. 1, og fradrag i orlovsydelsen til børnepasning, jf. § 16, stk. 1. Der er endvidere i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse åbnet mulighed for, at det regionale arbejdsmarkedsråd kan udbetale et supplerende beløb. Dette beløb skal ikke fradrages i orlovsydelsen. Det samme gør sig gældende for de beløb, som kommunerne i henhold til lov om social service kan udbetale som supplement til orlovsydelsen ved børnepasning.
Kapitel 4 Til § 14, stk. 2 og 4
Stk. 1. Der henvises til vejledningen til § 13, stk. 2 og stk. 4. Til § 15, stk. 1 Bestemmelsen indebærer, at et medlem, der modtager løn under uddannelse, herunder elevløn eller praktikløn skal have fradrag for lønindtægten i aktiveringsydelsen eller uddannelsesgodtgørelsen. Det samme gælder elevgodtgørelse, der modtages i forbindelse med praktikkompenserende undervisning, PKU. Indtægter efter stk. 1, der skal fradrages i aktiveringsydelsen eller uddannelsesgodtgørelsen, samt løn mv. under ferie, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag. Er der derimod tale om elevgodtgørelse, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, skal elevgodtgørelsen ikke nedsættes hermed. Til § 15, stk. 2 Eksempel: Et medlem deltager i en uddannelse med aktiveringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse. Medlemmets aktiveringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse svarer til 2.850 kr. pr. uge. Til uddannelsen er der knyttet løn på 1.500 kr. pr. uge. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 120 kr. Medlemmet har sideløbende med uddannelsen 10 timers rengøringsarbejde pr. uge og modtager en pension på 500 kr. pr. uge. Den supplerende aktiveringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse udgør: 2.850 kr. - 1.380 kr. (1.500 kr. - 120 kr.) = 1.470 kr. om ugen. Fradraget for de 10 timers rengøringsarbejde: 2.850 kr. x 10/37 = 770 kr. Fradraget for pensionen på 500 kr. pr. uge: 500 kr. : 157,17 kr. (omregningssatsen pr. 6. januar 2003) = 3,2 timer 2.850 kr. x 3,2/37 = 246 kr. Medlemmet modtager i supplerende aktiveringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse: 1.470 kr. - 770 kr. - 246 kr. = 454 kr. Til § 16 Orlovsydelse til børnepasning kronefradrag Et medlem, der modtager orlovsydelse til børnepasning, er ikke omfattet af dagpengereglerne, herunder reglerne om supplerende dagpenge. Der stilles ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, ligesom mindsteudbetalingsreglen og lovens § 60 og § 73, stk. 2, om tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge ikke gælder. Medlemmet er heller ikke omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, jf. bekendtgørelse om overskydende timer. Det betyder, at der ikke skal opgøres overskydende timer, når et medlem går på orlov. Medlemmet skal under orloven ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til § 16, stk. 1 Hvis et medlem under orloven sideløbende har arbejde eller modtager indtægter mv., jf. § 2 og §§ 6-10, fradrages indtægterne i orlovsydelsen krone-for-krone. Indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, men ikke med ATP eller SP (den Særlige Pensionsopsparing), før der foretages fradrag i orlovsydelsen. Hvis medlemmets indtægter fra arbejde mv. svarer til eller overstiger orlovsydelsen, bortfalder denne. Hvis indtægten fra arbejdet og øvrige indtægter er lavere end orlovsydelsen, fradrages indtægterne, så medlemmet i alt får et beløb, der svarer til orlovsydelsen. Krone-for-krone-fradraget i orlovsydelsen til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov er således blevet opretholdt. Baggrunden for dette er, at børnepasningsydelsen for ikke-forsikrede betales af kommunen, som efter reglerne fradrager indtægterne i ydelsen krone-for-krone. Man har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at have ens fradragsregler for forsikrede og ikke-forsikrede ved børnepasningsorlov. Udgangspunktet for fradraget i orlovsydelsen er herudover, at det skal ske uge for uge. Der skal kun ske fradrag, hvis et medlem har haft indtægt i selve orlovsperioden. Udfører et medlem frivilligt, ulønnet arbejde efter reglerne i § 4, stk. 3, skal der ikke ske fradrag i orlovsydelsen I tilfælde, hvor et medlem holder orlov i hele kalenderuger, skal eventuelle indtægter fradrages fuldt ud i den ugentlige orlovsydelse. Samme fremgangsmåde kan imidlertid ikke anvendes, når perioden med orlovsydelse begynder eller afsluttes midt i en uge. Fradraget skal i disse tilfælde alene ske for den indtægt, der kan henføres til orlovsperioden. Ved beregning af orlovsydelsen skal a-kassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov. Eksempel 1: Et beskæftiget medlem bevilges orlov med start torsdag i en uge. Medlemmet har de første 3 dage været i arbejde. Medlemmet har ikke arbejdet torsdag, men har haft 2 timers beskæftigelse ved selvstændig bibeskæftigelse fredag. Orlovsydelsen udgør 2 (dage) x 374 kr. (60 % af den maksimale dagpengesats) = 748 kr. Den selvstændige virksomhed medfører fradrag efter § 16, stk. 3. Det vil sige, at der skal ske fradrag for 2 x 157,17 kr. (omregningssatsen pr. 6. januar 2003) = 314 kr. Medlemmet modtager således 748 kr. - 314 kr. = 434 kr. i orlovsydelse. Eksempel 2: I de tilfælde, hvor medlemmet kun er på orlov en del af en uge og samtidig modtager faste vederlag eller pension, skal a-kassen anvende en særlig fremgangsmåde ved opgørelsen af, hvor stort et beløb, der kan modtages i orlovsydelsen. I disse tilfælde kan a-kassen ikke blot omregne pensionen eller det faste vederlag til en gennemsnitlig ugentlig indtægt. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt skal omregnes til en daglig indtægt svarende til 1/5 af det ugentlige beløb. Et medlem, der er på orlov 2 dage i en uge, skal herefter have modregnet 2/5 af det ugentlige pensionsbeløb eller det faste vederlag i orlovsydelsen. Til § 16, stk. 3 For et medlem, der under orloven driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, beregnes fradraget i orlovsydelsen på baggrund af antallet af timer, der medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Dette timetal ganges med omregningssatsen. Af ovennævnte regler fremgår bl.a., at der minimum skal ske fradrag for ½ time pr. dag ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med animalsk produktion. For et kombinationsforsikret medlem sker fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Der er praksis for, at selvstændige erhvervsdrivende, der er på orlov til børnepasning fra deres virksomhed, kan foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, fx økonomiske dispositioner, deltagelse i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige endvidere i ekstraordinære situationer udføre enkelte helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Arbejde i orlovsperioden medfører fradrag i orlovsydelsen. Der henvises til vejledningen til §§ 2 og 3. Til § 16, stk. 4 For at undgå, at et medlem på orlov samtidig opnår en formueforøgelse som følge af, at medlemmet som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge eget hus, afskærer reglen i stk. 4 medlemmet fra at modtage orlovsydelse, mens byggeriet står på. Mindre byggearbejder i egen bolig medfører fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet, jf. § 5, stk. 2. Den omregningssats, timetallet skal omregnes med, er den, der gælder på tidspunktet, hvor arbejdet bliver udført, eller indtægten modtages. Til § 16, stk. 5 De almindelige regler om belægning af dagpengekort finder ikke anvendelse for medlemmer, der modtager orlovsydelse til børnepasning, da disse medlemmer ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises til lov om børnepasningsorlov. I situationer, hvor der på dagpengeområdet foretages belægning, hvor der er knyttet en indtægt til belægningen, som fx sygdom med sygedagpenge eller betaling for G-dage, sker der dog fradrag i orlovsydelsen på baggrund af den indtægt, der modtages for disse dage. Til § 16, stk. 6 Hvis en beskæftiget lønmodtager, der indgår aftale med arbejdsgiveren om orlov, holder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den holdte ferie. Det betyder, at afholdelse af ferie optjent ved beskæftigelse i optjeningsåret, jf. lov om ferie, afbryder orlovsperioden i den periode, ferien varer. Medlemmet har derfor ikke ret til orlovsydelse for ferieperioden. Ved beregning af orlovsydelsen skal a-kassen belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov (ferieperioden). Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt sit ydelseskort med 7,4 timer for hver feriedag. Et deltidsforsikret medlem skal tilsvarende have belagt sit ydelseskort med, hvad der svarer til 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette gælder, uanset om der er tale om optjent ferie efter ferieloven med feriegodtgørelse eller løn, ferie med feriedagpenge eller ferie for egen regning. Der skal ikke ske belægning af ydelseskortet på lørdage.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 12. juni 2003 Merete Roos /Gunver Manniche Boisen