Vejledning om støttede private ungdomsboliger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/71@2003-05-22/da
Vejledning om støttede private ungdomsboliger
1. Indledning
Der er på Finansloven afsat 1 mia. kr. over 5 år til tilskud til etablering af private ungdomsboliger, fordelt med 100 mio. kr. i 2003 og 225 mio. kr. i 2004-2007.
Tilskuddet er målrettet de geografiske områder, hvor ungdomsboligbehovet er størst, dvs. områder med stor koncentration af større videregående uddannelser. Den konkrete geografiske fordeling vil blive udmeldt hvert år ved annoncering i landsdækkende og internationale dagblade, og vil kunne ses på styrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Tilskuddet fordeles efter en konkurrence til de bygherrer, der indenfor puljen kan etablere boliger for det laveste tilskud, under hensyntagen til kvalitet, beliggenhed og husleje.
Reglerne om tilskud til private ungdomsboliger er fastsat i lov nr. 1089 af 17. december 2002 om støttede private ungdomsboliger og bekendtgørelse nr. 330 af 8. maj 2003 om støttede private ungdomsboliger.
I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af ansøgningsprocedure, og reglerne for etablering og drift af boligerne.
2. Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen annonceres i forbindelse med udmeldelse af den geografiske fordeling af puljen, og kan ses på styrelsens hjemmeside. Ansøgningen anses først for at være kommet frem til styrelsen, når skemaet er korrekt udfyldt og de krævede bilag er vedlagt. Ansøgninger, der indkommer efter fristens udløb, kommer ikke i betragtning.
Ansøgning om tilskud indgives på det i bilag 1 optrykte skema. Skemaet kan downloades fra styrelsens hjemmeside. Skemaet vedlægges et projektmateriale bestående af en skriftlig redegørelse og tegninger, jf. bekendtgørelsens bilag 1.
Projektmaterialet skal svare til et dispositionsforslag, jf. Praktiserende Arkitekters Råds (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (F.R.I) fælles ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning af december 2002 og ved ombygningssager til PARs ydelsesbeskrivelse for Byfornyelse, samt ydelsesbeskrivelse fra Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR).
2. 1 Den skriftlige redegørelse
Den skriftlige redegørelse skal omfatte byggeriets forudsætninger: målgruppe, den arkitektoniske idé, funktion, miljø, materialevalg i form af en summarisk bygningsdelsbeskrivelse, konstruktions- og installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.
Redegørelsen skal endvidere beskrive projektets planforhold, f.eks. lokalplan, kommuneplan og eventuelle fredningsbestemmelser.
Redegørelsen skal have følgende opbygning og indhold:
1) Byggesagens organisation (bygherre og tekniske rådgivere).
2) Byggesagens forudsætninger (myndighedsmæssige forhold, eksisterende forhold vedrørende grund og eventuelle bygninger, forsyningsmæssige forhold, miljøforhold, jordbundsforhold).
3) Generel beskrivelse af byggeriet (hoveddisposition, funktioner, adgangsforhold, friareal).
4) Byggeteknik (bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overflader, VVS-anlæg, el- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr, jf. SfB systemets hovedgrupper).
2.2 Tegninger
Projektmaterialets tegninger skal omfatte:
1) Beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle friarealers udnyttelse i mål 1:500.
2) Etageplaner i mål 1:200.
3) Facader i mål 1:200.
4) Typiske snit i mål 1:200.
5) Møblerede boligplaner i mål 1:50 med indtegnede standardmøbler (seng på 90 x 210 cm, arbejdsbord på 80 x 160 cm, skabe på 60 x 60).
6) Terrænplan med hovedføringsveje for tekniske installationer i mål 1:500.
7) Plantegning pr. etage med hovedføringsveje for installationer i mål 1:200.
Inden indsendelse af ansøgning til styrelsen, skal ansøgningen med bilag indsendes til kommunen. Kommunen påser, at det ansøgte projekt vil kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt ikke strider mod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området. Kommunens erklæring om at have påset disse forhold påføres ansøgningsskemaets pkt. 13, som ansøgeren indsender til styrelsen.
Skemaet påføres desuden i pkt. 12 en erklæring fra registreret eller statsautoriseret revisor om, at ansøgeren finansielt og økonomisk er i stand til at gennemføre det i ansøgningsmaterialet beskrevne projekt.
Skemaet med bilag indsendes til:
Erhvervs- og Boligstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
3. Betingelser for tilskud
3. 1 Hvem kan opnå tilsagn?
Støttede private ungdomsboliger kan opføres af alle former for bygherrer, i det omfang anden lovgivning ikke forhindrer det, herunder investorer, totalentreprenører, fonde, pensionskasser, selvejende (ikke-almene) institutioner og andre, som efter den lovgivning, de pågældende er reguleret af, har adgang til at etablere private ungdomsboliger.
Ansøgeren skal i ansøgningsskemaets pkt. 12 dokumentere sin økonomiske soliditet i form af en erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor.
Der er ikke krav om, at boligerne skal udgøre en selvstændig økonomisk enhed, eller om særlige organisationsformer i øvrigt. Boligerne kan derfor integreres i ansøgerens øvrige virksomhed, hvis det ønskes.
Almene boligorganisationer har efter almenboliglovens regler ikke adgang til at opføre private ungdomsboliger. Almene boligorganisationer kan heller ikke efterfølgende erhverve eksisterende støttede private ungdomsboliger.
Tilsagnet kan ikke overdrages. Dette indebærer, at tilsagnet bortfalder, hvis ejendommen overdrages til andre, før tilskuddet er udbetalt. Når tilskuddet er udbetalt, er der ingen hindringer for, at ejendommen kan sælges. Bemærk i forbindelse med salg af ejendommen, at det af ligningslovens § 7 X, stk. 2, fremgår, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom med tilskud efter ungdomsboligloven anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.
3.2 Hvad kan der gives tilskud til?
Der gives tilskud til nybyggeri og til ombygning af ejendomme, som ikke anvendes til beboelse. Der kan dermed ikke gives tilskud til ombygning af eksisterende beboelsesejendomme. Dette indebærer, at der ikke kan etableres tagboliger i eksisterende udlejningsejendomme med tilskud efter denne lov. Årsagen hertil er bl.a., at der ikke er tilbudspligt for de private ungdomsboliger, mens der vil være tilbudspligt efter lejelovens almindelige regler for den eksisterende ejendom. Ejendomme, der tidligere har været anvendt til beboelse, men senere er overgået til andet formål, og således på ansøgningstidspunktet ikke er at betragte som beboelsesejendomme, kan ombygges med tilskud efter denne lov.
Der kan ikke ydes tilskud efter denne lovgivning til boliger, hvortil der søges om tilskud efter anden lovgivning. Der kan ikke ydes tilskud til byggerier, som er påbegyndt på tilsagnstidspunktet, eller som har fået byggetilladelse før 1. januar 2003. Ansøgeren erklærer ved sin underskrift på ansøgningen, at disse betingelser er opfyldt.
Det projekt, der søges om tilskud til, skal omfatte mindst 20 boliger.
3.3 Krav til kvalitet og indretning
Bruttoetagearealet må ikke overstige 50 m² pr. bolig. Alle boliger skal etableres med bad og toilet.
Projektet skal udføres i overensstemmelse med de normkrav til kvalitet og indretning, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Normkravene omfatter minimumskrav til byggeriets indretning af boliger og fællesfaciliteter. Normkravene omfatter desuden generelle og særlige tekniske krav, krav til byggeriets kvalitetsstyring og krav til driften af byggeriet. Projekter, der ikke opfylder normkravene eller arealkravene vil ikke komme i betragtning til tilskud . Når blot normkravene overholdes, er det i øvrigt op til bygherren at beslutte den nærmere udformning af byggeriet. Normkravene er udarbejdet af Bascon A/S i samarbejde med Nova 5 arkitekter a/s og Lemming & Eriksson rådgivende ingeniører a . s.
Kan normkravene ikke overholdes i et konkret projekt, kan der i forbindelse med ansøgningen søges om dispensation. Det skal dokumenteres, at grundens eller en evt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller stærkt uhensigtsmæssigt at overholde kravene. Tilsvarende kan der dispenseres ved ombygning af fredede ejendomme. Der kan ikke dispenseres fra krav, som kommunen har stillet som plan- eller byggemyndighed, eller vilkår, som kommunen har stillet som grundsælger.
Det er op til bygherren – på baggrund af en vurdering af efterspørgslen på markedet – at vurdere, om der i det pågældende område f.eks. er behov for 1- eller 2-rums boliger med eller uden køkken, og om ejendommen f.eks. skal udformes som et kollegium eller som selvstændige boliger.
Kommunens indledende behandling af ansøgningen, før den sendes til styrelsen, kan medføre, at kommunen som planmyndighed, som myndighed i relation til byggelovgivningen eller evt. som grundsælger stiller særlige krav eller vilkår til det pågældende projekt vedr. indretning og/eller kvalitet.
Efter lovens § 30 har kommunerne adgang til at sælge fast ejendom med henblik på opførelse af støttede private ungdomsboliger uden forudgående udbud efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Kommunen har dermed mulighed for at gå aktivt ind i et samarbejde med bygherren om placeringen af byggeriet.
Ved salget skal kommunerne overholde Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger (97/C 209/03), EF-Tidende nr. C 209 af 10/07/1997 s. 3-5.
3.4 Arealberegning
Alle arealer, der beregnes efter lov og bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger beregnes som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR). Ved sammenligningen af projekterne i konkurrencen beregner styrelsen dog et korrigeret areal, beregnet på grundlag af bruttoetagearealet og antallet af køkkener og badeværelser, jf. nærmere nedenfor.
3.5 Huslejefastsættelse
Efter lovens § 9 fastsættes i tilsagnet en leje, der svarer til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene ungdomsboliger under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har foretaget en analyse af huslejeniveauet i almene ungdomsboliger, og på baggrund heraf kan det tilladte huslejeinterval for støttede private ungdomsboliger med tilsagn om tilskud i 2003 fastsættes mellem 750 og 950 kr./m 2 bruttoetageareal pr. år for hovedstadsregionen og mellem 600 og 800 kr./m 2 pr. år for det øvrige land. Beløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før det finansår, reguleringen vedrører.
Ansøgeren oplyser i ansøgningsskemaet pkt. 5, hvilken starthusleje, der ønskes fastsat. Huslejen opgøres som den gennemsnitlige husleje pr. m 2 for hele ejendommen. Kun projekter, hvor den ansøgte husleje ligger inden for de fastsatte huslejeintervaller, kan komme i betragtning ved tildeling af tilskud. Bemærk, at der med huslejeintervallet både er et maksimum og et minimum for huslejen, idet det ikke er hensigten, at den offentlige støtte skal anvendes til at fastsætte meget lave huslejer. Projekter, hvor huslejen er fastsat for lavt eller for højt, vil ikke komme i betragtning . Inden for intervallerne tillægges det ikke nogen vægt, om den ansøgte leje ligger højt eller lavt.
Udlejer kan regulere lejen én gang årligt fra tilsagnstidspunktet med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12 måneders periode sluttende i juni året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Lejeforhøjelsen kan ske alene ved meddelelse til lejeren, det er altså ikke nødvendigt at varsle forhøjelsen.
Der kan de første 10 år efter byggeriets ibrugtagning ikke opkræves lejeforhøjelser for forbedringer efter § 58 i lov om leje, med mindre der er tale om en forbedring, der er påbudt efter anden lov. Der er ikke noget til hinder for, at lejen nedsættes.
Efter 10 år kan lejen forhøjes som følge af forbedringer efter § 58 i lov om leje. Forbedringsforhøjelsen kan højst svare til forøgelsen af lejemålets brugsværdi, men der er – pga. den særlige huslejefastsættelse i ungdomsboligloven – ikke krav om, at den samlede leje efter forbedringen ikke må overstige det lejedes værdi, jf. lov om leje § 58, stk. 1.
20 år efter byggeriets ibrugtagning kan lejen ved genudlejning – og altså ikke for de til den tid værende lejere – fastsættes efter de til den tid gældende almindelige huslejeregler for ustøttet privat udlejningsbyggeri.
Huslejenævnene træffer afgørelser i tvister, hvor nævnene har kompetencen efter lov om leje § 106.
Herudover træffer huslejenævnene afgørelse i tvister om lejefastsættelse og lejeregulering efter ungdomsboliglovens §§ 9 og 10.
3.6 Tilskud
Tilskuddet fastsættes individuelt på baggrund af den enkelte ansøgning, og tilskuddet vil derfor variere fra projekt til projekt. Tildelte tilskud kan kun forhøjes i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projektering viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger end oprindelig forudsat, jf. nærmere nedenfor. Tilskuddet indeksreguleres ikke.
Tilskuddet kan for 2003 højst udgøre 8.500 kr./m 2 for projekter i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt og Roskilde Kommune og 7.000 kr./m 2 for projekter i Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune og 6.500 kr./m 2 i det øvrige land. Herudover kan der til det enkelte projekt maksimalt søges et støttebeløb, der svarer til delpuljens beløb. Ansøgninger, hvor der søges om højere tilskud, kommer ikke i betragtning til tilskud . Mak Maksimumbeløbene reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober året før det finansår, som reguleringen vedrører.
Tilskuddet udbetales af styrelsen som et engangstilskud, når kommunen på skema 3 har godkendt, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med tilsagnet om tilskud, og bygherren har indsendt skema 3 til styrelsen.
I ligningslovens § 7 X er der fastsat særlige regler om tilskud efter ungdomsboligloven. Efter denne bestemmelse medregnes tilskuddet ikke i modtagerens skattepligtige indkomst. Tilskuddet er således skattefrit.
Indtægter fra fast ejendom m.v. beskattes efter almindelige regler.
4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere
Efter ansøgningsfristens udløb vurderes de indkomne ansøgninger af styrelsen.
Først vurderer styrelsen, om:
1) ansøgningerne opfylder kravene til geografisk beliggenhed,
2) det ansøgte beløb ligger inden for den pulje, som er afsat til det pågældende delområde,
3) det ansøgte tilskudsbeløb er lavere end eller lig med det tilladte maksimum,
4) huslejen er fastsat indenfor det tilladte interval,
5) ansøgningsskemaet er fyldestgørende udfyldt, og
6) det krævede materiale er vedlagt.
Ansøgninger, som opfylder disse krav, vurderes herefter af et bedømmelsesudvalg, som består af sagkyndige udpeget af Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri. Bedømmelsesudvalget vurderer, om kravene til kvalitet og indretning i bekendtgørelsens bilag 1 er opfyldt. Er der ansøgt om dispensation fra kravene til kvalitet og indretning, vurderer bedømmelsesudvalget, om ansøgningen bør imødekommes. Indkommer der et antal ansøgninger, der væsentligt overstiger rammen, foretager bedømmelsesudvalget i første omgang en bedømmelse af de ansøgninger, hvorefter der kan bygges boliger for det laveste tilskud, jf. nedenfor.
Ansøgninger, der opfylder disse krav, indgår i en indbyrdes konkurrence om, hvem der kan bygge boliger for det laveste tilskud pr. kvadratmeter, hvor antallet af kvadratmetre opgøres som projektets samlede bruttoareal tillagt 4 m 2 for hvert køkken, herunder fælleskøkken, og 6 m 2 for hvert badeværelse (korrigeret areal).
Denne særlige beregningsmetode skyldes, at store boliger er billigere pr. m 2 end små boliger, idet udgifterne til køkken og bad vejer tungere i de små boliger. For at undgå, at store boliger generelt stilles bedre i konkurrencen end små boliger, korrigeres det samlede bruttoetageareal for merudgiften til køkken og bad. I ansøgningsskemaet skal ansøgeren oplyse antallet af køkkener samt det faktiske bruttoetageareal. Antallet af badeværelser svarer til antallet af boliger, idet der er krav om bad og toilet i alle boliger. Styrelsen beregner det korrigerede bruttoetageareal, som anvendes ved den indbyrdes konkurrence (og kun i den forbindelse).
Eksempel: Beregning af korrigeret areal. Det faktiske bruttoetageareal, oplyst i ansøgningsskemaet er 3.000 m 2 . Ansøgeren søger om 20 mio. kr. i tilskud, svarende til et tilskudsbeløb på 6.667 kr./ m² bruttoetageareal. Der etableres 100 badeværelser og 70 køkkener. Det faktiske bruttoetageareal tillægges 100×6 m 2 = 600 m 2 for badeværelser og 70×4 m 2 = 280 m 2 for køkkener. Det korrigerede areal udgør således 3.880 m 2 (3.000+600+280). Ansøgningen indgår således i konkurrencen med et korrigeret tilskud på 5.154 kr. pr. korrigeret m² (20.000.000/ 3.880).
Ved udpegning af vindere af konkurrencen er det som udgangspunkt de bygherrer, der søger det laveste tilskud pr. korrigeret kvadratmeter, som vinder. Der korrigeres dog for at udgifterne til grunden varierer indenfor de udpegede geografiske områder. Det er dog en forudsætning, at tilskuddet til de vindende projekter kan rummes indenfor puljen, jf. ovenfor under ”geografisk fordeling af puljen”.
For at sikre, at boligerne kan bygges der, hvor behovet er, vil det ansøgte tilskudsbeløb ved sammenligningen blive korrigeret for geografiske forskelle i grundudgifter ved hjælp af normtal i Told og Skattestyrelsens vurderingsmodel for etageejerlejligheder fra den seneste almindelige vurdering. I modsat fald ville byggerier på billige grunde være bedre stillet i konkurrencen, selvom behovet måske er højere andre steder.
Vurderingen af en konkret ejerlejlighed tager udgangspunkt i en beregnet pris (det generelle normtal) for en såkaldt standardlejlighed med bestemte karakteristika med hensyn til alder, størrelse og standard/kvalitet. Herefter findes det lokale normtal for standardlejligheden ved at foretage en såkaldt lokalkorrektion, der afhænger af den konkrete lejligheds beliggenhed. I de største kommuner er der ofte fastsat flere forskellige lokalkorrektioner.
Korrektionen for grundpriser i tilskudsbeløbet kr./m² udgør 9 pct. af det lokale normtal, dog højest 1.530 kr./m 2 i 2003. Maksimumsbeløbet pr. m 2 reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før det finansår, som reguleringen vedrører.
Bemærk, at det korrigerede beløb kun anvendes i sammenligningen – det er altså det ansøgte reelle tilskud, der gives tilsagn til.
Eksempel: Korrektion for grundpriser. Ungdomsboligerne opføres i Roskilde kommune i nærheden af RUC. Vurderingskredsen er dermed ”Roskilde Ø” – ”Øvrige områder”, hvor normtallet for etageejerlejligheder udgør 15.250 kr./m². Korrektion for grundpriser i tilskudsbeløb pr. m² er dermed 1.373 kr./m² (9 pct. af 15.250) Der er ansøgt om et tilskud på 6.667 kr./m² bruttoetageareal, som korrigeret for bad og køkken svarer til et tilskudsbeløb pr. korrigeret m² på 5.154 kr. Projektet vil dermed indgå i konkurrencen med et beløb på 3.781 kr. pr. m² (5.154 – 1.373).
Ansøgeren kan få oplyst det relevante lokale normtal for en etageejerlejlighed fra seneste almindelige vurdering ved at kontakte den regionale told- og skattemyndighed i det område, hvor ungdomsboligerne ønskes opført.
Det er styrelsen, der meddeler tilsagn om tilskud. Herefter overgår tilsynet med byggeri og drift til kommunen, jf. nærmere om tilsyn nedenfor.
4.1 Udbudsregler
Når bygherren indgår aftale med entreprenører o.l., skal det ske efter gældende regler i tilbudsloven. I det omfang byggeopgaverne udføres i bygherrens eget regi, er der efter gældende regler ikke krav om udbud.
Er den samlede byggeopgave i det enkelte projekt over EU-tærskelværdien på ca. 46 mio. kr., og er bygherren et offentligretligt organ, sker udbuddet efter EU-reglerne. Bygherren skal i sine entrepriseaftaler lægge AB 92 eller ABT 93 til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser.
Rådgiverydelser udbydes efter gældende EU-regler, når ydelserne overstiger tærskelværdien på 1,8 mio.kr., og bygherren er et offentligretligt organ.
Risikoen for afvigelser i anskaffelsessummen efter udbud, for det projekt, der er givet tilsagn til, påhviler bygherren. Når støttetilsagnet er givet, sker der derfor ikke en regulering af støtten, hvis anskaffelsessummen viser sig at være højere (eller lavere) end oprindelig anslået af bygherren.
5. Godkendelse af hovedprojekt inden påbegyndelse
Inden påbegyndelsen af byggeriet skal kommunen påse, at det færdigprojekterede byggeri er i overensstemmelse med vilkårene i tilsagnet om tilskud. Er der uoverensstemmelser, er der mulighed for at tilrette projektet inden påbegyndelsen.
Tilskudsmodtageren ansøger på Skema 2 (jf. denne vejlednings bilag 1) om kommunens tilladelse til at påbegynde byggeriet. Skemaet vedlægges det færdige hovedprojekt. Kommunen påser, at projektet er i overensstemmelse med tilsagnet om tilskud og normkravene. Kommunen påser samtidig, at udbud af byggeopgaverne er sket i den form, der kræves efter tilbudslovens regler.
Kommunens godkendelse af byggeriet inden påbegyndelsen indberettes på Skema 2 til BOSSINF og meddeles bygherren. Byggeriet må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger.
Opfylder projektet ikke kravene i tilsagnet om tilskud, og ændrer bygherren ikke projektet efter kommunalbestyrelsens anvisninger, indberetter kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.
Byggeriet skal påbegyndes senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at fristen på 9 måneder overskrides, f.eks. i situationer hvor lokalplan ikke kan gennemføres indenfor fristen. I så fald indberetter kommunalbestyrelsen den forlængede frist til BOSSINF. Bemærk, at tilsagnet automatisk bortfalder, hvis 9-måneders-fristen overskrides uden dispensation, eller hvis den forlængede frist overskrides . Det er derfor meget væsentligt, at bygherren er opmærksom på overholdelse af fristen.
Tilsagnet bortfalder desuden automatisk, hvis der ikke foreligger ibrugtagningstilladelse af byggeriet senest 4 år efter påbegyndelsen. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.
6. Godkendelse af det færdige byggeri inden udbetaling af tilskud
Når bygherren har færdigmeldt byggeriet til kommunen, skal kommunen godkende det færdige byggeri, inden tilskuddet kan udbetales.
Dette sker ved at tilskudsmodtageren på Skema 3, (jf. denne vejlednings bilag 1) ansøger kommunen om godkendelse af det færdige byggeri. Ansøgningen vedlægges den plan for kvalitetsstyring, som kræves i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 5., samt dokumentation for gennemførte målinger og registreringer og plan for driften af byggeriet, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 1 nr. 6.
Kommunen påser, at byggeriet er opført i overensstemmelse med det godkendte hovedprojekt og tilsagnet om tilskud. Det påses, at bygherren har udført den krævede interne kvalitetsstyring af byggearbejderne, samt at bygherren har udarbejdet plan for driften af byggeriet og gennemført påkrævede målinger og registreringer.
Kommunen påser desuden at bygherren har tinglyst en deklaration på ejendommen om, at den er omfattet af lov om støttede private ungdomsboliger. Dermed sikres det, at enhver køber af en ejendom, etableret efter denne lov, er vidende om, at denne er forpligtet til at overholde lovens regler om bl.a. udlejning til personkredsen og om lejefastsættelse og -regulering.
Endelig skal kommunen påse, at der er indgået en aftale om fælles anvisning af 80 pct. af boligerne.
Kommunen indberetter det godkendte skema 3 til BOSSINF, og sender en kopi heraf til bygherren.
Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder bygherren ikke betingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom, indberetter kommunalbestyrelsen skriftligt, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Kommunen sætter samtidig projektet i bero i BOSSINF. Erhvervs- og Boligstyrelsen tager herefter stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsættes. Til brug for vurderingen af, om tilskuddet bør nedsættes eller bortfalde indhenter styrelsen en udtalelse fra det ovenfor nævnte bedømmelsesudvalg.
7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde
Styrelsen kan i særlige situationer indenfor bevillingsrammen forhøje tilskuddet, eksempelvis hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projekteringen viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger end oprindelig forudsat, uden at størrelsen på de i tilsagnet angivne boliger nedsættes. Foreligger der en sådan situation, indsender bygherren en ansøgning om forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen. Vurderer kommunalbestyrelsen, at betingelserne er opfyldt, indstiller kommunalbestyrelsen til styrelsen, at tilskuddet forhøjes. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan indhente en udtalelse fra bedømmelsespanelet til brug for vurderingen af, om tilskuddet kan forhøjes.
Styrelsen meddeler en eventuel forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen, som herefter meddeler bygherren forhøjelsen og indberetter forhøjelsen til BOSSINF.
Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri, fremsender bygherren en anmodning om udbetaling vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Tilskuddet kan ikke forhøjes som følge af, at byggeriet er blevet dyrere end forventet.
8. Udbetaling af tilskud
Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri og indberettet skema 3 til BOSSINF, fremsender bygherren en anmodning om udbetaling af tilskud vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og Boligstyrelsen.
9. Driftregler
9.1 Personkreds
Boligerne skal lejes ud til unge uddannelsessøgende, herunder udvekslingsstudenter. Unge uddannelsessøgende er i den forbindelse personer, der er optaget på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Der er ikke særlige alderskrav.
Udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10 pct. af boligerne. Har en bygherre ønske om at opføre et særligt internationalt kollegium, kan Erhvervs- og Boligstyrelsen godkende, at udvekslingsstuderende har fortrinsret til mere end 10 pct.
En udvekslingsstuderende er en studerende, der er indskrevet ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution som for eksempel et universitet, men som i en begrænset periode på normalt ikke over 12 måneder studerer ved en dansk uddannelsesinstitution baseret på en aftale.
De aftaler, der kan være tale om, er følgende:
1) Aftaler mellem Danmark og andre lande om udveksling af studerende (kulturaftaler og lignende).
2) EU’s udvekslingsprogrammer (SOKRATES).
3) Netværk mellem universiteter m.v. i flere forskellige lande vedrørende samarbejde om blandt andet studenterudveksling.
4) Bilaterale aftaler mellem en dansk uddannelsesinstitution og en udenlandsk institution.
Disse aftaler hviler på et princip om gensidighed, herunder blandt andet forpligtelsen til at stille bolig til rådighed for den enkelte udvekslingsstuderende (mod betaling).
Uden for begrebet udvekslingsstuderende falder gæstestuderende, der på eget initiativ for en begrænset periode studerer ved en dansk uddannelsesinstitution som led i deres studier i hjemlandet. Danske uddannelsesinstitutioner er ikke her forpligtet til at stille bolig til rådighed, men er i udstrakt grad behjælpelig for at undgå, at hele studieopholdet spildes på boligsøgning.
Uden for begrebet falder desuden udenlandske studerende, der gennemfører en samlet uddannelse i Danmark, og som derfor ikke er indskrevet ved en uddannelsesinstitution i hjemlandet. I denne gruppe falder blandt andet islandske, norske og svenske studerende, der vælger at læse en hel uddannelse i Danmark. Disse studerende har samme vilkår med hensyn til bolig som danske studerende. Det samme gælder i øvrigt studerende fra Grønland og Færøerne.
9.2 Fælles anvisning
80 pct. af boligerne skal lejes ud gennem fælles anvisning – heri indgår de 10 pct. af samtlige boliger, som udvekslingsstuderende har fortrinsret til. Udlejer skal til stadighed have en aftale om fælles anvisning. Kan boligerne ikke tilknyttes en fælles anvisning, fastsætter kommunalbestyrelsen retningslinier for, hvordan udlejningen skal ske. Er der mulighed for at vælge imellem flere forskellige fælles anvisninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte gennem hvilken fælles anvisning, boligerne skal udlejes.
Der eksisterer i øjeblikket bl.a. følgende fælles anvisninger:
Sjælland
1. Centralindstillingsudvalget
H.C. Andersens Boulevard 13
1553 København V
Tlf.nr.: 33 11 64 44
Telefaxnummer: 33 11 17 27
E-post: info@ciu.dk
Hjemmeside: www.ciu.dk
Kontaktperson: Britt Jacobsen.
Centralindstillingsudvalget dækker hovedstadsområdet.
Det koster ca. 220 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles anvisningen.
Boligerne tildeles efter behovs- og anciennitetskriterier, hvilket betyder, at studerende fra provinsen kommer forud for studerende fra København. Derudover spiller det ind, om man har børn, er gravid, er boligløs m.v.
2. Kollegiernes Kontor i København
Morbærhaven 17-41
2620 Albertslund
Tlf.nr.: 43 46 46 43
Telefaxnummer: 43 46 43 48
E-post: info@kollegierneskontor.dk
Hjemmeside: www.kollegierneskontor.dk
Kollegiernes Kontor i København dækker København, Rødovre, Hvidovre, Gladsaxe og Albertslund.
Private udlejere skal kontakte Kollegiernes Kontor i København for at få konkrete priser på tilknytning til den fælles anvisning.
Boligerne tildeles efter en vurdering af den studerendes samlede situation.
3. RIU-Roskilde
Parkvej 5
4000 Roskilde
Tlf.nr.: 46 36 29 72
Telefaxnummer: 46 36 01 02
E-post: iu@riu-roskilde.dk
Hjemmeside: www.riu-roskilde.dk
Kontaktperson: Kaspar Poulsen.
RIU-Roskilde dækker Roskilde Kommune.
Det koster p.t. 225 kr. pr. bolig pr. år for udlejeren at være tilknyttet fælles anvisningen.
Boligerne tildeles efter behovskriterier, herunder lægges vægt på boligmæssige forhold.
Fyn
1. Fælles opnotering, Odense
Niels Bohrs Allé 21
5230 Odense M
Tlf.nr.: 66 13 47 83
Telefaxnummer: 65 90 61 77
E-post: ckr@kollegieboligselskabet.dk
Hjemmeside: www.studiebolig-odense.dk
Kontaktperson: Claus Krag.
Fælles opnotering, Odense, dækker Odense Kommune.
Private udlejere skal kontakte den fælles opnotering for at få konkrete priser på tilknytning til den fælles anvisning.
Boligerne tildeles efter behovskriterier, herunder lægges bl.a. vægt på afstand til uddannelsessted og indtægtsmæssige forhold.
Jylland
1. AKU-Aalborg
Kayerødsgade 39, 1. sal
9000 Aalborg
Tlf.nr.: 99 31 42 98
Telefaxnummer: 99 31 42 75
E-post: AKU@AKU-Aalborg.dk
Hjemmeside: www.aku-aalborg.dk
Kontaktperson: Eigil Johansen.
AKU-Aalborg dækker Aalborg Kommune.
Det koster 750 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen. Beløbet dækker bl.a. anvisning af boligerne, udfærdigelse af lejekontrakter, opkrævning af første måneds husleje mv., gennemførsel af lovpligtig studiekontrol. Såfremt udlejeren kun ønsker, at AKU-Aalborg foretager anvisningen af boligerne, koster det ca. 375 kr. pr. bolig pr. år for private udlejere at være tilknyttet fælles anvisningen.
Boligerne tildeles unge uddannelsessøgende i Aalborg Kommune.
2. Den Fælles Opnotering
Vesterport 1
8000 Århus C
Tlf.nr.: 86 13 21 66
Telefaxnummer: 86 13 21 80
E-post.: post@kollegie8000.dk
Hjemmeside: www.kollegie8000.dk
Kontaktperson: Else Hjernøe.
Den Fælles Opnotering dækker Århus Kommune og nogle enkelte ungdomsboliger i Hørning Kommune.
Det koster pt. 255 kr. pr. år pr. lejemål at være tilknyttet den fælles opnotering. Beløbet reguleres hvert år den 1. august med det summariske prisindeks. Nye brugere af systemet betaler endvidere et oprettelsesgebyr.
Ungdomsboliger, som Den Fælles Opnotering overtog ved oprettelsen af opnoteringen, tildeles efter geografiske, økonomiske og sociale kriterier.
For de øvrige ungdomsboliger tildeles boligerne fortrinsvis efter anciennitet på ventelisten.
3. Esbjerg Kollegieforening
Nygårdsvej 37
6700 Esbjerg
Tlf.nr.: 76 13 50 60
Telefaxnummer: 76 13 50 90
E-post.: post@esbjerg-kollegieforening.dk
Hjemmeside: www.e-k-f.dk
Kontaktperson: Tonny Nissen.
Esbjerg Kollegieforening dækker Esbjerg Kommune.
Pr. 1. august 2003 koster det 384 kr. pr. år pr. bolig at være tilknyttet den fælles anvisning, hvortil kommer et beløb på 27 kr. til informationsmateriale.
Boligerne bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til uddannelsessted og økonomiske- og sociale forhold.
4. Kolding Ungdomsbolig Anvisning (KUA)
Nytorv 11
6000 Kolding
Tlf.nr.: 75 50 15 00 og 79 30 16 89
Telefaxnummer: 75 53 02 27
E-post.: teknisk@kolding.kom.dk
Hjemmeside: www.ungdomsboliger.dk/jylland/kolding/kua.html
Kontaktperson: Inger-Lise Carstensen
Kolding Ungdomsbolig Anvisning dækker Kolding Kommune.
Det koster 221 kr. pr. år pr. bolig (2003-niveau) at være tilknyttet den fælles anvisning, hvortil kommer et beløb på 221 kr. pr. bolig i oprettelsesgebyr. Beløbet pristalsreguleres.
Boligerne bliver tildelt efter behovskriterier, hvori indgår ansøgerens afstand til uddannelsessted og økonomiske og sociale forhold. Udvekslingsstuderende er højt prioriterede.
Kan den fælles anvisning ikke anvise en lejer inden 3 uger efter, at den fælles anvisning har modtaget meddelelse om en ledig bolig, kan udlejeren leje ud til andre personer, der tilhører den berettigede personkreds.
Udlejer kan desuden råde over 20 pct. af boligerne, således at udlejer selv træffer beslutning om efter hvilke retningslinier boligerne skal lejes ud. Boligerne skal dog lejes ud til personer indenfor personkredsen.
Kan en bolig ikke udlejes til personer, der tilhører den berettigede personkreds, kan udlejer leje ud til andre boligsøgende. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for, hvornår udlejer kan leje ud til andre boligsøgende.
Ved permanente udlejningsvanskeligheder kan Erhvervs- og Boligstyrelsen efter kommunalbestyrelsens indstilling i særlige tilfælde godkende, at dele af eller hele ejendommen ikke længere er omfattet af denne lov.
9.3 Aktivitetskontrol og opsigelse
Reglerne i bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger finder tilsvarende anvendelse på støttede private ungdomsboliger. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2 til denne vejledning.
Dermed sikres det, at de støttede private ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds,
Reglerne indebærer, at udlejer skal opsige en lejer, når vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at bo i boligen, dvs. når
1. lejeren har fuldført sin uddannelse,
2. lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse,
3. lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt, eller
4. lejeren ikke er studieaktiv.
Den uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende for at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.
Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en lejer er aktivt uddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer således mulighed for at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig.
Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv er, at vedkommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende. Til brug for udlejers kontrol heraf, har styrelsen udarbejdet to skemaer vedrørende erklæringer om studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt som bilag 3 og 4 til denne vejledning. Erklærer den uddannelsessøgende på det i bilag 3 optrykte skema, at vedkommende har fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til de foreskrevne prøver/eksaminer, anses vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikke fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skal lejeren udfylde det i bilag 4 optrykte skema, der tillige skal attesteres af uddannelsesinstitutionen. Afgørende for om lejeren herefter kan anses som studieaktiv vil være, om lejeren vil kunne forventes at afslutte sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, hvis indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt.
Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i boperioden. Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige adfærd før indflytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på grundlag af forevisning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal uddannelsen imidlertid som udgangspunkt gennemføres på den normerede studietid for den del af uddannelsen, der mangler.
Udlejer skal mindst 1 gang årligt forlange de nødvendige oplysninger fra lejeren til brug for en vurdering af, om de ovenfor nævnte opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren er forpligtet til at give udlejer de nødvendige oplysninger.
Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold til styrelseslovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale eller uddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for studieaktiv i op til 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant omfang, at det kan dokumenteres, at det med rimelighed har medført forsinkelse af uddannelsen. Tillidshverv, som alene medfører et månedligt møde, kan som udgangspunkt ikke antages at indebære en forlængelse af studieaktiviteten.
Udlejer kan udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den nævnte hovedregel på normeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at være aktivt studerende. Udlejer kan herudover under særlige omstændigheder give dispensation fra opsigelsesbestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere 1 år. Dette indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller personlige grunde, f.eks. pga. sygdom, fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende, ikke i boperioden har fulgt den for uddannelsen normerede studietid på det påbegyndte studium, og altså ikke er studieaktiv, kan blive boende i op til 1 år. Der foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra beboeren.
Udlejeren kan endvidere undlade at foretage opsigelse, hvis der ikke er ansøgere til boligen, for dermed at undgå udlejningsvanskeligheder. Opsigelsen kan kun udsættes, indtil der er ansøgere til den pågældende bolig. Udlejer må derfor tilstræbe, at den pågældende bolig snares genudlejes til en berettiget person.
Opsigelsesvarslet er efter lejelovens almindelige regler 3 måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger om lejerens adgang til skriftligt at gøre indsigelse mod opsigelsen senest 6 uger efter modtagelse af opsigelsen. Herefter skal udlejeren inden 6 uger efter fristens udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen, indbringe den for boligretten.
Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, og at der til stadighed er indgået aftale om fælles anvisning.
9.4 Fremleje og bytte
Der gælder de samme regler for fremleje og bytte som i almene ungdomsboliger. Dette indebærer, at lejeren kun kan bytte med personer, som tilhører den berettigede personkreds, dvs. unge uddannelsessøgende.
Ved fremleje kan udlejeren, hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som tilhører den berettigede personkreds.
9.5 Beboerrepræsentation
Lejelovens almindelige regler om beboerrepræsentation finder anvendelse for både lejligheder og enkeltværelser uden køkken, som etableres efter ungdomsboligloven. Dermed får lejere af enkeltværelser og lejere af lejligheder samme indflydelse på driften gennem en fælles beboerrepræsentation.
9.6 Tilbudspligt
Lejelovens almindelige regler om tilbudspligt indebærer, at udlejeren skal tilbyde lejeren af ejendommen at overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.
Da hensigten med denne lov er at styrke lejeboligmarkedet for unge, gælder reglerne om tilbudspligt i lejelovens kapitel XVI ikke for boliger etableret efter denne lov. Ejendommene kan derfor sælges, uden at udlejeren først skal tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis.
9.7 Lejeaftale
Indgåelse af lejeaftaler sker efter reglerne i lov om leje. Ungdomsboligloven indeholder dog et særligt krav om, at udlejer samtidig med lejeaftalens indgåelse skriftligt skal oplyse lejeren om, at lejeforholdet er omfattet af denne lov. Dermed er lejeren orienteret om de særlige rettigheder og forpligtelser, der fremgår af loven. Reglerne i lovens kapitel 4 om lejefastsættelse og -regulering og øvrige særlige lejeretlige forhold kan ikke fraviges ved aftale.
9.8 Boligsikring
Boligsikring ydes efter lov om individuel boligstøtte.
Boligsikring kan ydes til lejede boliger med selvstændigt køkken (lejligheder). Derimod kan der ikke ydes boligsikring til lejere, der alene råder over et enkeltværelse uden eget køkken.
Boligsikring beregnes som udgangspunkt på grundlag af lejens størrelse og indkomsten hos den husstand, der bor i boligen. For boligsikringsmodtagere, der ikke har hjemmeboende børn, kan boligsikringen dog - uanset husstandens indkomst - ikke overstige 15 pct. af lejen.
Der henvises nærmere til lov om individuel boligstøtte og Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte (vej. nr. 103 af 23. oktober 2002).
10. Klageadgang
Ministerens beføjelser efter loven er henlagt til Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Klager over afslag på ansøgninger om tilskud på baggrund af den årlige konkurrence kan af ansøgeren indbringes for Klagenævnet for Udbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for domstolene før Klagenævnets afgørelser foreligger. Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagenævnet kan dog se bort fra overskridelsen af klagefristen, når særlige grunde taler derfor.
Klagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringes afgørelsen ikke for domstolene indenfor tidsfristen, er Klagenævnets afgørelse endelig.
Klager har ikke opsættende virkning. Dette indebærer, at bygherrer, der får medhold i klage over afslag på tilsagn om tilskud, det kommende år vil blive tildelt tilskud forud for øvrige ansøgere. Dermed undgås det, at alle byggerier skal afvente klagers afgørelse.
Herudover kan klager ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud
Ejeren af ejendommen kan straffes med bøde såfremt ejeren udlejer boligerne i strid med reglerne i § 7, såfremt ejeren afkræver en højere leje end tilladt efter reglerne i §§ 9 og 10, såfremt ejeren i strid med § 13, stk. 2, undlader at opsige studieinaktive lejere, eller såfremt ejeren i strid med reglerne i § 15 undlader at modsætte sig bytte.
Personer, herunder kommuner og lejere, der bliver opmærksomme på overtrædelse af disse regler kan anmelde forholdet til politiet, der herefter står for efterforskningen. Forholdet skal altså ikke afklares ved et civilt søgsmål.
Herudover kan Erhvervs- og Boligstyrelsen kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren overtræder lovens eller bekendtgørelsens regler eller tilsagnets vilkår.
Underskrift 1
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 22. maj 2003 Henning Steensig /Pia Mørch
Bilag 1
Bilag 1 v:shapes="_x0000_i1026">
Bilag 2
Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statstøttede almene ungdomsboliger I medfør af § 85, stk. 2, i lov om leje af almene boliger, jf. lov nr. 968 af 17. december 1997 samt § 64, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, fastsættes efter bemyndigelse: § 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for alle almene ungdomsboliger, der er omfattet af § 4 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 2. Boligorganisationen skal opsige en lejer, når a) lejeren har fuldført sin uddannelse b) lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse c) lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt, eller d) lejeren ikke i øvrigt opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet, herunder at lejeren ikke er studieaktiv. Stk. 2. Boligorganisationen kan opsige en lejer, når lejeren ikke har fremsendt nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsendt skriftlig anmodning herom, jf. § 3. Ved beregning af fristen ses bort fra juli og august måned. § 3. Boligorganisationen skal mindst 1 gang årligt forlange, at lejeren afgiver nødvendige oplysninger til brug for en vurdering af, om de i § 2, stk. 1, nævnte opsigelsesgrunde er til stede. Stk. 2. Lejeren skal på eget initiativ give boligorganisationen meddelelse, hvis de i § 2, stk. 1, anførte opsigelsesgrunde er til stede. Lejeren skal endvidere give boligorganisationen oplysninger om studieaktivitet, herunder om deltagelse i eksaminer og prøver, normeret studietid, tidspunktet for uddannelsens påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning af uddannelsen m.v. Oplysningerne skal gives på de af Bolig- og Byministeriet til formålet udarbejdede skemaer om studie- og uddannelsesaktivitet, der er optaget som henholdsvis bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse [indsat som bilag 3 og 4 til denne vejledning]. § 4. Boligorganisationen kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år på grund af arbejde, som er pålagt lejeren i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, hvis sådant arbejde dokumenterbart kan have medført forsinkelse af uddannelsen. Stk. 2. Boligorganisationen kan efter ansøgning udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, i indtil 1 år, såfremt lejeren dokumenterer at være studieaktiv. Stk. 3. Boligorganisationen kan i særlige tilfælde efter ansøgning udsætte en opsigelse efter stk.1 i yderligere 1 år, såfremt det skønnes, at der gør sig særlige forhold gældende for den pågældende lejer. Stk. 4. Boligorganisationen kan udsætte en opsigelse efter § 2, stk. 1, såfremt boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. § 5. Boligorganisationens afgørelse af, om der foreligger en opsigelsesgrund efter § 2, kan ikke indbringes for Bolig- og Byministeriet. § 6. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998. Stk. 2. Samtidig, jf. stk. 1, ophæves bekendtgørelse nr. 896 af 10. oktober 1996 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger.
Bolig- og Byministeriet, den 19. juni 1998 Pmv eb Vibeke Køie / Lars Nielsen
Bilag 3
Bilag 3 Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne er aktivt studerende Navn: ______________________________________________________________________ Adresse: ____________________________________________________________________ Lejlighed/vær.nr.: _____________________________________________________________ Uddannelse: _________________________________________________________________ Uddannelses/institution: ________________________________________________________ Påbegyndt md./år Forventes afsluttet md./år Jeg har inden for de sidste 12 måneder fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb ________ (sæt kryds) og gået til de foreskrevne eksaminer/prøver ________ (sæt kryds). Dato ____________________ Underskrift ____________________________________ Har du ikke fulgt det foreskrevne uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne skal du udfylde »attestationsblanketten«, som du kan afhente hos ___________________________________________________________________________ Denne blanket skal underskrives af din uddannelsesinstitution. NB: Hvis du afbryder eller færdiggør ovennævnte uddannelse inden det tidspunkt, du har oplyst som forventet afslutning, skal bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet straks have besked. Dette gælder også i tilfælde af, at du skifter studium.
Bilag 4
Bilag 4 Udfyldes af den uddannelsessøgende selv: Erklæring om studie/uddannelsesaktivitet til brug for ungdomsboliginstitutioners bestyrelse/boligselskabets kontrol af, at beboerne er aktivt studerende (»Attestationsblanket«). CPR.nr.: _____________________________________________________________________ Navn: ______________________________________________________________________ Adresse: ____________________________________________________________________ Lejlighed/vær.nr.: _____________________________________________________________ Uddannelse: _________________________________________________________________ Uddanelses/institution: _________________________________________________________ Påbegyndt md./år Forventes afsluttet md./år Hvor langt er du i din uddannelse: _________________________________________________ Hvilke eksaminer/prøver har du været oppe til? Eksaminer og prøver, der er en del af f. eks. en årsprøve, skal ikke nævnes særskilt: Eksamenens/prøvens benævnelse md./år bestået dumpet Har du fulgt den foreskrevne uddannelsesaktivitet, inden for de sidste 12 mdr.? Nej __________ Delvis __________ (sæt kryds). Hvis du ikke eller kun delvist har fulgt den foreskrevne uddannelsesaktivitet herunder de foreskrevne eksaminer/prøver, skal du redegøre for, hvad årsagen hertil er: ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ Hvornår går du næste gang til eksamen/prøve md./ år Hvilke(n): ________________________________________________________________ ________________________________________________________________ ________________________________________________________________ Dato Underskrift
Bilag 5
Bilag 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning . .............................................................................. 1 2. Ansøgningsprocedure .............................................................. 1 2.1 Den skriftlige redegørelse ......................................................... 1 2.2 Tegninger . ............................................................................. .. 2 3. Betingelser for tilskud .............................................................. 2 3.1. Hvem kan opnå tilsagn? ........................................................... 2 3.2. Hvad kan der gives tilskud til? .................................................. 3 3.3. Krav til kvalitet og indretning . ................................................... 3 3.4. Arealberegning ........................................................................ 3 3.5. Huslejefastsættelse .................................................................. 3 3.6. Tilskud ............................................................................. ....... 4 4. Udvælgelse af tilskudsmodtagere ............................................. 4 4.1. Udbudsregler .......................................................................... 6 5. Godkendelse af hovedprojekt inden påbegyndelse ................... 6 6. Godkendelse af det færdige byggeri inden udbetaling af tilskud . 6 7. Regulering af tilskud i særlige tilfælde ........................................ 7 8. Udbetaling af tilskud ................................................................ 7 9. Driftregler ............................................................................. ... 7 9.1. Personkreds ............................................................................ 7 9.2. Fælles anvisning ....................................................................... 8 9.3. Aktivitetskontrol og opsigelse .................................................. 10 9.4. Fremleje og bytte .................................................................... 11 9.5. Beboerrepræsentation ............................................................. 11 9.6. Tilbudspligt .............................................................................. 11 9.7. Lejeaftale ............................................................................. ... 11 9.8. Boligsikring ............................................................................. 11 10. Klageadgang ........................................................................... 12 11. Bødestraf og tilbagebetaling af tilskud ....................................... 12 Bilag 1 Ansøgningsskema 1, 2, 3 med vejledning ................................. 13 Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger ............................................................................ 22 Bilag 3 Erklæring om studieaktivitet ..................................................... 23 Bilag 4 Attestationsblanket for studieaktivitet ....................................... 24 Bilag 5 Indholdsfortegnelse .................................................................. 26