Vejledning om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (vejledning om udelukkelse fra fællesskab)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/84@2003-07-09/da
Indhold
Indledning
1. Reglerne om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse fremgår af straffuldbyrdelseslovens §§ 63-64 og bekendtgørelsen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. Reglerne vil efter deres indhold ikke finde anvendelse i kriminalforsorgens pensioner.
Det bemærkes, at bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 63-64 blandt andet skal ses på baggrund af bestemmelsen i lovens § 33, hvorefter en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med andre indsatte, medmindre den pågældende selv ønsker, at straffen fuldbyrdes uden eller med begrænset fællesskab med andre indsatte. § 33 regulerer således normalsituationen, mens § 63 sammen med § 64 regulerer de situationer, hvor der fra institutionens side er anledning til at gribe ind over for den indsattes adgang til fællesskab.
2. Om sammenhængen mellem adgangen til fællesskab og udelukkelse fra fællesskab bemærkes, at udtrykket ”fællesskab” hverken omfatter en adgang for de indsatte til selv at vælge, hvilke andre indsatte de vil være sammen med, eller ret til samvær med alle øvrige indsatte. Flertallet af de indsatte i lukkede fængsler har kun adgang til fællesskab i fritiden med indsatte på den afdeling, hvor de selv er anbragt. Institutionerne kan som hidtil træffe afgørelse om, på hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det gælder også placering på særlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med særlig lange eller særlig korte straffe. Selv om en sådan placering udelukker de pågældende fra samvær med indsatte, der ikke hører til de særlige kategorier, indebærer dette ikke et brud på den indsattes adgang til fællesskab, forudsat at de indsatte har adgang til indbyrdes fællesskab.
Særligt om udelukkelse fra fællesskab med henblik på afgivelse af urinprøve
3. For så vidt angår § 3 i bekendtgørelsen bemærkes, at det herved fastslås, at udelukkelse fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 2, 1. led, med henblik på, at den indsatte afgiver urinprøve, højst må udstrækkes, til den indsatte har afgivet urinprøve, og under alle omstændigheder skal bringes til ophør efter 3 timer.
Det bemærkes endvidere, at udelukkelse fra fællesskab på dette grundlag alene kan ske, når det er nødvendigt for at forhindre, at der ”snydes” i forbindelse med afgivelse af urinprøven, og at der ikke med denne begrundelse kan ske udelukkelse fra fællesskab, hvis det fra starten er klart, at den indsatte ikke vil afgive urinprøve. Hvis den indsatte ikke vil afgive urinprøve, skal sagen behandles efter reglerne om nægtelse af at afgive urinprøve.
Er urinprøve ikke afgivet inden for den første time, bør den indsatte tilbydes at drikke ¼ liter vand og eventuelt yderligere ¼ liter vand efter en halv times forløb. Er urinprøve herefter ikke afgivet inden for de i alt 3 timer, udelukkelsen fra fællesskab kan vare, skal udelukkelsen bringes til ophør, og sagen må da behandles efter reglerne om nægtelse af at afgive urinprøve.
Særlige tilbud til indsatte, som er udelukket fra fællesskab i længere tid
4. Bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 6-7 har til formål at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fællesskab i længere tid.
Bestemmelserne indebærer en pligt for personalet til at være særligt opmærksom på, om en indsat, som er udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage, har behov for tilsyn af læge, eventuelt en psykiater, personalekontakt, eneundervisning m.v. Den indsatte skal vejledes om de særlige tilbud og rettigheder. Særligt for så vidt angår spørgsmålet om behov for tilsyn af læge, eventuelt en psykiater, bemærkes, at sigtet med denne regel er – særligt i forhold til indsatte, der er udelukket fra fællesskab – at fremhæve den almindelige omsorgspligt, som personalet har over for de indsatte. Hvis der skønnes at være behov for lægetilsyn, er det personalets opgave at anmode herom, men det er lægen, der afgør, om tilsyn faktisk skal foretages. Personalet skal være opmærksom på, at behovet for lægetilsyn, personalekontakt, besøg m.v. øges i takt med, at varigheden af udelukkelsen udstrækkes.
Personalet skal endvidere være opmærksom på muligheden for eventuelle lempelser i udelukkelsen. I § 6, stk. 2, er der opregnet forskellige eksempler på sådanne lempelser.
Bestemmelsen vedrørende tilbud om regelmæssige og længerevarende samtaler med f.eks. præst, læge eller psykolog indebærer, at personalet er forpligtet til at vejlede den indsatte om denne mulighed, og – når den indsatte ønsker det – formidle dette ønske til f.eks. præst, læge eller psykolog, mens det vil være henholdsvis præsten, lægen eller psykologen, der afgør, om samtalen faktisk skal gennemføres.
En indsat, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage, skal tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelsen af det psykiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fællesskab.
Indsatte, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 3 måneder, skal i medfør af bekendtgørelsens § 7 herudover så vidt muligt tilbydes mulighed for udvidet besøg og særligt veludstyret celle. Det skal overvejes, om der blandt andet under henvisning til ordens- og sikkerhedsmæssige forhold bør tilbydes den indsatte opstilling af computer. Det bemærkes, at spørgsmålet om udlevering i sådanne tilfælde af computer til indsatte i de lukkede institutioner skal forelægges for direktoratet, jf. genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, sidste punktum.
Særligt om observationscelleanbringelse
5. Af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, fremgår det, at der skal tilkaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder tilskadekomst hos den indsatte, i forbindelse med anbringelsen, eller den indsatte selv anmoder om lægehjælp. Der skal gøres notat på observationsskema første gang, læge er søgt tilkaldt, samt - hvis kontakt ikke opnås straks - ved alle efterfølgende forsøg. Notat foretages på et særligt observationsskema, jfr. nedenfor.
Af bekendtgørelsens § 18, stk. 2, fremgår, at der i forbindelse med anbringelse i observationscelle kun foretages omklædning af den indsatte, hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde. Der henvises i øvrigt til det, der er anført om omklædning i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler, punkt 7.
6. For så vidt angår spørgsmålet om tilsyn med indsatte, der er anbragt i observationscelle, bemærkes det, at hyppigheden af tilsynet beror på en konkret vurdering. I visse tilfælde vil der således kunne være behov for ganske hyppige tilsyn, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at tilse med længere intervaller.
Hvis den indsatte er faldet til ro og sover, vil det kunne være rigtigt at lade den indsatte sove i observationscellen indtil om morgenen, frem for at vække den pågældende og dermed risikere en ny optrapning af situationen.
Sagsbehandling m.v.
7. Bekendtgørelsens § 5 og § 17 indeholder regler om den procedure, der skal følges ved behandlingen af sager om udelukkelse fra fællesskab og anbringelse i observationscelle. Af disse bestemmelser fremgår det bl.a., at notatet eller rapporten, som udarbejdes, skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal fremgå. § 5 og § 17 indeholder udover bestemmelserne om begrundelse forskellige yderligere bestemmelser om indholdet af notatet eller rapporten.
Da den indsattes ret til aktindsigt i sager om udelukkelse fra fællesskab er afskåret efter forvaltningslovens § 9, stk. 4, kan en anmodning om aktindsigt (i f.eks. ovennævnte notat) afslås alene med en henvisning til den nævnte bestemmelse.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, skal der ikke ske partshøring, hvis parten ikke har ret til partsaktindsigt i de pågældende oplysninger. Når adgangen til partsaktindsigt er afskåret i sager om udelukkelse fra fællesskab, indebærer det derfor også, at der ikke er krav om, at der foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19, inden der træffes afgørelse.
Såfremt den indsatte ønsker en skriftlig begrundelse for afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab, skal denne alene indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det bemærkes, at bestemmelsen i § 9, stk. 4, i forvaltningsloven ikke er til hinder for, at der efter omstændighederne gives aktindsigt i sager om udelukkelse fra fællesskab i det omfang, hverken private eller offentlige interesser taler imod (”meroffentlighed”). Tilsvarende er bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt. ikke til hinder for, at der kan gives en nærmere begrundelse for afgørelsen om udelukkelse fra fællesskab i de tilfælde, hvor der ikke foreligger modstående private eller offentlige interesser.
8. Ved anbringelse i observationscelle skal der efter bekendtgørelsens § 17, stk. 2, udfærdiges rapport på særlig rapportblanket (DfK 110 A). Der skal endvidere gøres notat på et særligt skema af enhver, der tilser den pågældende (DfK 107 A), jf. bekendtgørelsens § 19.
9. Der skal ske indberetning til direktoratet om udelukkelse fra fællesskab ved hvert kvartals udløb. Indberetningen sker på særligt skema (DfK 116).
Endvidere skal der snarest muligt efter udløbet af hvert kvartal ske indberetning til direktoratet om anbringelser i observationscelle (blanket 156 A).
10. Vejledning nr. 73 af 5. juli 2002 bortfalder.
Underskrift 1
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 9. juli 2003 William Rentzmann /Jakob Schiøler