Vejledning om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2003/99@2003-08-20/da
I bekendtgørelse nr. 731 af 20. august 2003 er der fastsat regler om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik, alene på grund af ledighed.
I denne vejledning beskrives reglerne i bekendtgørelsen, endvidere uddybes nogle af reglerne med nærmere retningslinier.
Reglerne er i bekendtgørelsen udformet sådan, at de så vidt muligt er identiske med udformningen af reglerne om rådighed for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf.
Baggrunden for bekendtgørelsen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslag L 191.
Kapitel 5 Til § 16
Stk. 1. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering, jf. § 23, træffe afgørelse om, at en person ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke kan få hjælp, fx ved personens manglende arbejdssøgning. Til § 17
Stk. 1. Efter § 38 a i lov om aktiv socialpolitik gives en 1. og 2. gangs sanktion ved - selvforskyldt ledighed i forbindelse med arbejdsophør, - afslag på tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - undladelse af at give meddelelse om sygdom til AF, kommunen eller en arbejdsgiver i forbindelse med en formidlings- eller opfølgningssamtale, - undladelse af – efter krav fra AF eller kommunen – at søge konkrete åbne jobordrer, eller - undladelse af senest 1 måned efter tilmeldingen til AF at indlægge et CV i Job- og CV-banken. ”Selvforskyldt ledighed” anvendes i samme betydning som i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i medfør af hvilken bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er udstedt. Selvforskyldt ledighed vil kunne opstå ved egen opsigelse, afskedigelse, kontraopsigelse, accept af for kort opsigelsesvarsel og ved at tage orlov fra et arbejde uden om lov om børnepasningsorlov eller uden om lov om statens voksenuddannelsesstøtte ved deltagelse i uddannelse. Efter § 38 a i lov om aktiv socialpolitik nedsættes hjælpen til en person og dennes ægtefælle, jf. princippet om den gensidige forsørgelsespligt, med 1/3, uanset om der består et tilbud eller ej. I 1. gangs tilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. I 2. gangs tilfælde inden for de seneste 12 måneder nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der uden rimelig grund er ophørt i sit arbejde, har afvist tilbudet mv., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Nedsættelsen sker fra arbejdsophørsdatoen henholdsvis tilbudets startdato. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Når sanktionen er udstået, modtager personen atter hjælp efter de almindelige regler. Hvis personen herefter atter bliver selvforskyldt ledig mv., vil pågældende igen blive omfattet af en sanktion. Ved afslag på arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der som udgangspunkt altid opstå tvivl om, hvorvidt en person står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor bør kommunen snarest muligt efter det første afslag genfremsætte tilbudet og/eller give et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Er tilbudet åbent, vil hjælpen efter en konkret vurdering kunne ophøre, hvis personen eller ægtefællen afviser det uden rimelig grund, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Se også vejledningen til § 19. § 39 i lov om aktiv socialpolitik gælder fortsat, idet det forholdsmæssige fradrag i hjælpen i forbindelse med udeblivelser fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal foretages, uanset om fraværet finder sted i 3 eller 20 ugers perioden, eller om det finder sted i perioder, hvor personen modtager hjælp efter de almindelige regler. Nedsættelsen af hjælpen efter § 38 a i lov om aktiv socialpolitik er en sanktion som følge af, at en person er ophørt i et arbejde, har afvist et tilbud mv., og nedsættelsen gælder derfor for hele sanktionsperioden. Det betyder, at der fortsat alene kan ydes nedsat hjælp, selv om den pågældende i sanktionsperioden påbegynder et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fritages for sin rådighedsforpligtelse, jf. § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller får problemer ud over ledighed. Hvis en person ikke vil få en sanktion, fordi den pågældende er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter integrationsloven, skal kommunen i stedet foretage en rådighedsvurdering, jf. §§ 20 og 21. Til § 18 Konsekvenserne af manglende deltagelse i et påbegyndt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af § 39 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen skal foretage fradrag i hjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik til personer, som – uden rimelig grund – ikke fuldt ud deltager i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fradraget skal både ske, hvis en person udebliver, og hvis personen forsømmer at deltage i tilbudet i et omfang, som må ligestilles med udeblivelse, fx hvis personen møder så beruset op til tilbudet, at den pågældende ikke kan deltage, eller hvis personen møder, men nægter at deltage aktivt i tilbudet. Der fradrages i hjælpen for både den, der skal deltage i tilbudet, og for den pågældendes ægtefælle. Det er en konsekvens af, at begge ægtefæller skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunen skal foretage fradrag i hjælpen, hvadenten den pågældende udebliver i nogle timer eller hele dage. Hjælpen fradrages med det antal timer, som personen er udeblevet, sat i forhold til det samlede antal timer, som den pågældende i løbet af den måned skulle have deltaget i tilbud. Hvis begge ægtefæller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretages fradraget i den samlede hjælp svarende til det antal timer, som ægtefællerne samlet er udeblevet. Fradraget skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet. Fradraget kan kun ske i hjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Til § 19 Hjælpen til en person ophører, hvis personen – uden rimelig grund – afviser tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. Tilbudet skal naturligvis være rimeligt. Har personen alene ansøgt om hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ikke udbetales. Modtager personen allerede hjælp, vil konsekvensen være, at hjælpen ophører. Det vil almindeligvis være en betingelse, at tilbudet har et omfang, så det er et reelt alternativ til passiv forsørgelse. Heri ligger at afvisning af et tilbud af ganske få timers varighed pr. uge normalt ikke kan begrunde, at hjælpen ophører. Hjælpen kan kun ophøre, så længe muligheden for at benytte et tilbud består, og personen uden rimelig grund afviser at tage imod tilbudet. Det er ikke det konkrete tilbud, som personen har afvist, der skal bestå. Det er tilstrækkeligt, at kommunen har mulighed for at give et andet rimeligt tilbud i det tilfælde, at den pågældende igen skulle ønske at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hjælpen kan udbetales med tilbagebetalingspligt, jf. § 93, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person afviser et tilbud, og kommunen ikke har mulighed for at give personen et andet rimeligt tilbud. Hjælpen til en person ophører endvidere, hvis personen – uden rimelig grund – har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at de kan ligestilles med en afvisning af tilbudet. Det beror på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet. Et sporadisk ustabilt fremmøde kan normalt ikke begrunde, at hjælpen ophører. Hvis der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om personens vilje til at deltage i tilbudet, må udeblivelserne sanktioneres som en afvisning af tilbudet. Et fravær på over 50 pct. i en periode vil kunne være med til at begrunde, at hjælpen ophører.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 20. august 2003 Karen Elise Fangel /Karen Louise Riis