Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/2004/116@2004-12-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

1. Generelle regler

Denne vejledning knytter sig til reglerne i bekendtgørelse nr. 1012 af 18. oktober 2004 om udstykningskontrollen, der igen knytter sig til følgende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003:

»Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning.«

Bestemmelsen pålægger matrikelmyndigheden at føre kontrol med, at der ikke i forbindelse med sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning opstår forhold i strid med anden lovgivning. Når sammenlægning er medtaget, skyldes det dels landbrugslovens bestemmelser om sammenlægning af landbrugsejendomme, dels at sammenlægning kan medføre forhold i strid med bestemmelser, der er fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, f.eks. bestemmelser i en lokalplan om maksimal grundstørrelse.

Hvis den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af anden lovgivning, må der søges om dispensation fra bestemmelserne.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 20, stk. 1, er generel og omfatter enhver retsforskrift i anden lovgivning (både love, bekendtgørelser, vedtægter og bindende planer som f.eks. lokalplaner), når forskriften vedrører udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vejforhold, arealanvendelse m.v.

Hovedreglen er efter udstykningslovens § 24, at matrikelmyndigheden fører denne »udstykningskontrol«. Matrikelmyndigheden er imidlertid kun i stand til at føre kontrollen, når den matrikulære sag indeholder de nødvendige oplysninger. Dette er baggrunden for, at lovens § 20, stk. 1, begrænser matrikelmyndighedens kontrolpligt ved ordene »efter det oplyste«, og at der i bekendtgørelsen er fastsat regler om, hvilke tilladelser og oplysninger der skal foreligge for matrikelmyndigheden, før de nævnte matrikulære forandringer (udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning) registreres i matriklen. Bekendtgørelsen og denne vejledning er derfor udarbejdet i samarbejde med de ministerier, hvorunder de pågældende love hører.

Fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at udstykningslovens § 20 er overholdt, er ifølge lovens § 13, stk. 1, omfattet af begrebet »matrikulært arbejde«. Det er derfor i bekendtgørelsen pålagt landinspektøren at sørge herfor.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 20, stk. 1, er imidlertid ikke begrænset til at omfatte overholdelse af de love, der er nævnt i bekendtgørelsen. Hvis landinspektøren er bekendt med, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse kræver tilladelse efter en retsforskrift i en lov, der ikke er medtaget i bekendtgørelsen, har landinspektøren pligt til at sørge for, at der for Kort- og Matrikelstyrelsen foreligger oplysning om forholdet og den fornødne tilladelse.

Alle sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, forelægges vedkommende kommunalbestyrelse , alene med de undtagelser, der er angivet i bekendtgørelsens § 3. Forelæggelse for andre myndigheder skal ske i den udstrækning, det fremgår af bekendtgørelsens §§ 2 og 3. Vejledningen indeholder i afsnit 4 en nærmere omtale af de enkelte lovområder.

I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet (stadskonduktøren i Københavns Kommune og stadslandinspektøren i Frederiksberg Kommune) en del af den kommunale administration. Reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gælder derfor ikke i de to kommuner. Stadskonduktøren og stadslandinspektøren forelægger imidlertid på tilsvarende måde sagerne for de øvrige relevante administrationsgrene i kommunen. Det påhviler derimod matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner at indhente de nødvendige tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen.

Matrikelmyndigheden kan ikke nægte at foretage registrering i matriklen, blot fordi en myndighed udtaler sig imod den pågældende matrikulære forandring. Forandringen eller den påtænkte arealanvendelse må være i strid med en gældende retsforskrift, uden at vedkommende myndighed har meddelt dispensation fra forskriften.

Når der i lovgivningen er fastsat frist til at påklage en myndigheds tilladelse, vil den matrikulære forandring ikke blive registreret i matriklen, før fristen er udløbet. Hvis matrikelmyndigheden underrettes om, at tilladelsen er påklaget, vil den matrikulære forandring kun blive registreret i matriklen, hvis klagemyndigheden opretholder tilladelsen.

Efter udstykningslovens § 24, 2. pkt., skal matrikelmyndigheden ikke føre kontrol med overholdelse af anden lovgivning, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, jf. også bekendtgørelsens § 3. Baggrunden herfor er, at en ekspropriation eller en jordfordeling kun er lovligt foretaget, når der er sikkerhed for, at ekspropriationsformålets eller jordfordelingens virkeliggørelse ikke strider mod anden lovgivning. Det er derfor den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed, der skal påse, at bestemmelserne i udstykningslovens § 20, stk. 1, - og i øvrigt også bestemmelserne i lovens §§ 18 og 19 - er overholdt.

Efter udstykningslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., kan matrikulering af en umatrikuleret ejendom ske uden hensyn til, om matrikuleringen i sig selv eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Ved en umatrikuleret ejendom forstås ifølge udstykningslovens § 4, stk. 2, et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed. Undtagelsesreglen i lovens § 20, stk. 1, 2. pkt., forudsætter derfor, at ejendommen matrikuleres med de allerede bestående ejendomsgrænser. I så fald kan registreringen i matriklen ikke nægtes, selv om f.eks. grundstørrelsen bliver mindre end krævet i en lokalplan. Dette er baggrunden for, at bekendtgørelsens kontrolregler ikke omfatter en sådan matrikulering, jf. bekendtgørelsens § 3.

2. Landinspektøropgaver

Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner skal landinspektøren som nævnt sørge for, at de nødvendige tilladelser fra andre myndigheder end matrikelmyndigheden foreligger. Ved vurderingen af, om tilladelse i henhold til anden lovgivning er nødvendig, skal landinspektøren være opmærksom på, om det er den matrikulære forandring, en påtænkt ændret arealanvendelse eller begge dele, der nødvendiggør tilladelse, jf. omtalen i afsnit 4 af de enkelte lovområder. Det er i alles interesse at undgå en matrikulær forandring i de tilfælde, hvor den påtænkte anvendelse af det omhandlede areal ikke kan realiseres. Hvis der i det konkrete tilfælde er tvivl om, hvorvidt en tilladelse er nødvendig, må sagen forelægges vedkommende myndighed.

Når en sag om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning forelægges for anden myndighed, skal landinspektøren på en tydelig og systematisk måde redegøre for de ønskede areal- og ejendomsforandringer og vedlægge kortmateriale, hvorpå forandringerne er vist. Det er af afgørende betydning, at der ikke på noget tidspunkt under sagens behandling er usikkerhed med hensyn til størrelse og beliggenhed af nye ejendomme, der fremkommer ved udstykning eller matrikulering, af ejendomme, der sammenlægges, eller af arealer, der overføres til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, at landinspektøren ved forelæggelsen desuden skal give oplysning om den tilsigtede arealanvendelse såvel for restejendommen som for de arealer, der agtes udstykket eller tillagt en anden ejendom ved arealoverførsel. Det kan således være hensigtsmæssigt ved forelæggelsen at vedlægge en skematisk redegørelse, jf. reglerne herom i § 42, stk. 5, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder.

Herudover skal landinspektøren i sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning give de særlige oplysninger, der er omtalt i § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen samt andre oplysninger, som måtte være nødvendige for den pågældende myndigheds stillingtagen.

Landinspektøren skal i det såkaldte grønne skema redegøre for arealernes adgang til offentlig vej og i landinspektørerklæringen oplyse om forhold vedrørende naturbeskyttelsesloven, museumsloven, skovloven og loven om stormflod og stormfald. Det grønne skema og landinspektørerklæringen findes på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk/lsp).

Hvis en myndighed stiller betingelser i forbindelse med en tilladelse, og betingelserne ikke samtidig tinglyses på den pågældende myndigheds foranstaltning, skal landinspektøren påse og oplyse, om betingelserne er opfyldt, når sagen indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Hvis det ikke af myndigheden er forudsat, at betingelserne skal opfyldes eller sikres opfyldt ved tinglysning, inden den matrikulære forandring registreres i matriklen, skal landinspektøren godtgøre over for Kort- og Matrikelstyrelsen, at erklæring fra de berørte parter om, at de forpligter sig til at opfylde betingelserne, er indsendt til den pågældende myndighed. Det gælder dog ikke i sager, hvor der foreligger en landinspektørerklæring efter landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 5 – 8 eller § 10, da det er pålagt landinspektøren at sørge for tinglysning af den nødvendige deklaration inden 2 måneder efter registrering i matriklen.

Hvis landinspektøren i en sag henviser til en tilladelse, der tidligere er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen, skal der vedlægges kopi af tilladelsen.

Hvis landinspektøren er bekendt med, at der er indgivet klage over en myndigheds afgørelse i en sag om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, må sagen ikke indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, før klagen er endeligt afgjort. Er sagen allerede indsendt, når landinspektøren bliver bekendt med klagen, skal landinspektøren oplyse Kort- og Matrikelstyrelsen om klagen.

3. Myndighedernes opgaver

3.1. Generelle retningslinier

Myndigheder, der får sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning forelagt, skal være opmærksom på, at der ikke alene skal tages stilling til selve den matrikulære forandring, men også til, om den oplyste arealanvendelse kræver tilladelse efter lovbestemmelser, som den pågældende myndighed administrerer, og om tilladelsen i så fald kan gives.

Når en myndighed har tilladt den matrikulære forandring, vil tilladelsen også være i det mindste en principtilladelse til den i sagen angivne anvendelse af de berørte arealer.

Som eksempel kan nævnes, at det i en udstykningssag er oplyst, at den nye ejendom skal bebygges med et sommerhus. Tilladelsen til udstykningen indeholder da samtidig en principiel tilladelse til, at der kan opføres et sommerhus på arealet, men omfatter ikke spørgsmål om f.eks. sommerhusets beliggenhed på grunden eller husets udformning.

Som et andet eksempel kan nævnes, at det er oplyst, at den nye ejendom agtes bebygget med en industrivirksomhed af en nærmere angivet type. Tilladelse til udstykningen vil da medføre, at ansøgeren har sikkerhed for, at det angivne formål kan realiseres, men myndigheden vil ikke være afskåret fra senere at stille krav med hensyn til virksomhedens indretning og drift, herunder om iværksættelse af miljøbeskyttende foranstaltninger.

Hvis der stilles betingelser i forbindelse med en tilladelse, skal det fremgå, på hvilken måde det ønskes godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. afsnit 2.

3.2. Kommunalbestyrelsens særlige opgaver

Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner skal kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, afgive erklæring i et af Kort- og Matrikelstyrelsen foreskrevet skema i analog eller digital form (det grønne skema), som landinspektøren fremsender sammen med sagen. Skemaet vedrører love, der helt eller delvis administreres af kommunalbestyrelsen. Skemaet kan findes på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk/lsp).

Landinspektøren er ikke forpligtet til at anvende skemaet, når der er tale om arealoverførsler over en vis strækning, f.eks. ved vandløbsregulering og udskillelse af offentlig vej. Kravet om at anvende skemaet kan i øvrigt forventes fraveget, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, sidste pkt., når anvendelsen af skemaet af særlige grunde ikke er nødvendig eller hensigtsmæssig, f.eks. ved overførsel af et enkelt areal til offentlig vej.

Hvis en anden myndighed end kommunalbestyrelsen (normalt amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd) har kompetence til at træffe afgørelse i den konkrete sag, angives dette i skemaet.

Kort- og Matrikelstyrelsen påser bl.a. på grundlag af skemaet, at de nødvendige tilladelser fra kommunalbestyrelsen og andre myndigheder foreligger, inden der foretages registrering i matriklen.

Kommunalbestyrelsens erklæring i det grønne skema behøver ikke at afvente nødvendige tilladelser fra andre myndigheder til gennemførelsen af den matrikulære sag.

4. De enkelte lovområder

4.1. Lov om miljømål m.v.

Efter lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) skal der foreligge en vandplan for hvert af landets 13 vanddistrikter, jf. lovens § 3. Det fremgår endvidere, at miljøministeren kan udpege internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens § 36, og at amtsrådet udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens § 37.

I vanddistrikterne og i de internationale naturbeskyttelsesområder gælder særlige regler for planlægning og tilladelser, dispensationer o.lign. efter planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven og skovloven. Der henvises især til §§ 3, 4 og 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder). Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelser nr. 902 af 25. august 2004 og nr. 1076 af 9. november 2004 for så vidt angår kortbilag.

4.2. Lov om planlægning (planloven)

Planlovens administration er delt mellem regionplanmyndigheder og kommunalbestyrelser.

Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, der omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Bornholms Kommunalbestyrelse er regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed.

4.2.1. Kommune- og lokalplaner

Det er navnlig bestemmelser i en lokalplan, der kan medføre, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Også lokalplanpligten efter lovens § 13 og § 19, stk. 2, kan få betydning.

En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bonusvirkning, det vil sige, at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at lokalplanen erstatter de tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, jf. lovens § 15, stk. 4 og 7. Bestemmelsen i § 15, stk. 4, giver hjemmel til, at lokalplanen kan få bonusvirkning for så vidt angår landzonetilladelser.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, jf. lovens § 19.

Kommunalbestyrelsen påser, om den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse kræver, at der er tilvejebragt lokalplan, jf. lovens § 13 (lokalplanpligt).

Kommunalbestyrelsen påser endvidere, om der er overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan eller en gældende byplanvedtægt, og om der vil opstå forhold i strid med et offentliggjort lokalplanforslag eller et forbud efter lovens § 12, stk. 2 eller 3, eller § 14. Hvis sagen kræver, at der bliver tilvejebragt lokalplan, skal sagen afvente den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen. Den matrikulære forandring kan ikke registreres i matriklen, før lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort.

4.2.2. Landzoner

Bestemmelser om zoneinddeling og landzoneadministrationen findes i planlovens §§ 34-38. Der henvises også til Miljøministeriets Vejledning om landzoneadministration, Planlovens §§ 34-38, oktober 2002. Kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed, jf. lovens § 35, stk. 1. Sager om udstykning skal altid forelægges for landzonemyndigheden, medmindre der er tale om:

1) udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme til samdrift med bestående landbrugsejendom,

2) udstykning af en skovejendom efter § 6, stk.1, nr. 5 og 6, i lov om landbrugsejendomme ,

3) udstykning, der er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, eller

4) udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.

Sager om arealoverførsel, matrikulering og sammenlægning skal forelægges for landzonemyndigheden, når den matrikulære forandring sker med henblik på opførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bestående bebyggelse eller af ubebyggede arealer. Det gælder dog ikke, når der er tale om byggeri eller ændret anvendelse, der efter lovens §§ 36-38 kan ske uden landzonetilladelse.

Efter planlovens regler betragtes det f.eks. ikke som ændret anvendelse, at et areal overføres fra en landbrugsejendom til en boligejendom som have. En fritliggende boligparcel i landzone vil således ved arealoverførsel kunne suppleres op til 2 ha, jf. landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 3, uden at det kræver tilladelse efter planloven.

Uden for landsbyer, der er afgrænset i en kommuneplan, og områder, der er omfattet af en lokalplan, kan en tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, først meddeles, efter at kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden og i hovedstadsområdet tillige amtsrådet, jf. lovens § 35, stk. 4 og 6. Kommunalbestyrelsen kan (gælder også i landsbyer og lokalplanområder) først meddele tilladelse to uger efter, at kommunalbestyrelsen har orienteret berørte naboer, jf. lovens § 35, stk. 5. Det gælder dog ikke, når det ansøgte er af underordnet betydning, jf. lovens § 35, stk. 6.

Hvis bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, jf. lovens § 36, stk. 1, nr. 3, ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal landzonemyndigheden godkende beliggenheden og udformningen af bygningerne. Det samme gælder, hvis en medhjælperbolig eller en bolig til brug som led i et generationsskifte, jf. lovens § 36, stk. 1, nr. 12, ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, eller hvis en mindre erhvervsvirksomhed, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning i det åbne land, ønskes udvidet med en bygning, jf. lovens § 36, stk. 1, nr. 13, som ønskes opført uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

For så vidt angår gyllebeholdere skal der meddeles tilladelse til en placering, som er ønsket af hensyn til markdriften, medmindre væsentlige hensyn til natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften, jf. lovens § 36, stk. 2.

Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 12, jf. § 36, stk. 3.

Retten til at opføre eller indrette en ekstra bolig på en landbrugsejendom med et areal på mere end 30 ha og til at opføre en bygning til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed, der er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, gælder ikke i områder, der ligger inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinien, jf. lovens § 36, stk. 4.

Overflødige landbrugsbygninger kan i visse tilfælde, jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og 2, uden landzonetilladelse tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og én bolig, samt lager- og kontorformål m.v. I tidligere landbrugsbygninger, der ligger inden for klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinien, kan der dog ikke indrettes mindre butikker eller en bolig, jf. § 37, stk. 4.

Planloven indeholder særlige bestemmelser om planlægning i kystområder og en bestemmelse om, at der i kystnærhedszonen kun må meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 35, stk. 3. Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Miljøministeriet har udstedt en særlig vejledning nr. 76 af 27. april 1993 om planlægning og administration af kystområder.

Efter § 3 i Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, må der ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes inden for de områder, der er udpeget i regionplantillæg og i forslag til regionplantillæg.

Landzonetilladelse til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i lovens § 6 c, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, kan først meddeles, når de fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.

Med hensyn til reglerne i øvrigt samt til spørgsmålet om, hvornår der er tale om en ændret anvendelse, der forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen, henvises der til Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration, planlovens §§ 34-38, oktober 2002.

Særlige regler om landzonetilladelse til opstilling af vindmøller er fastsat i Miljøministeriets cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 og vejledning nr. 39 af 7. marts 2001.

4.3. Lov om offentlige veje

Lovens administration er delt mellem Vejdirektoratet, amtsråd og kommunalbestyrelser.

Vejdirektoratet er vejbestyrelse for hovedlandeveje, mens amtsråd og kommunalbestyrelser er vejbestyrelse for henholdsvis landeveje og kommuneveje.

Det er navnlig bestemmelserne om adgangsforhold til offentlig vej i kap. 6 og om sikring af vejanlæg (byggelinier) i kap. 4, der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.

4.3.1. Forelæggelse for kommunalbestyrelsen

Landinspektøren skal til brug for kommunalbestyrelsens besvarelse i det grønne skema oplyse, om der er fastsat adgangsbestemmelser for de berørte ejendomme, jf. lovens §§ 72-75 og den tidligere vejbestyrelseslovs § 36. Hvis en ejendom eller en særskilt beliggende del af en ejendom skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej over anden ejendom, skal det på samme måde oplyses, om der er fastsat adgangsbestemmelser for den ejendom, hvorfra vejen munder ud i den offentlige vej.

Landinspektøren skal endvidere oplyse i skemaet, om der er fastsat byggeliniebestemmelser for de berørte ejendomme, og om der er sket bekendtgørelse eller tinglysning herom, jf. lovens §§ 34, 35 og 37. Tilsvarende oplysninger skal gives om byggeliniebestemmelser pålagt i medfør af § 40 eller § 41 i den tidligere vejbestyrelseslov. Oplysningspligten omfatter også byggelinier, der er fastsat efter lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader.

4.3.2. Forelæggelse for amtsrådet og Vejdirektoratet

Det følger af vejlovgivningen, at sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal forelægges for amtsrådet eller Vejdirektoratet som vejbestyrelse i nedennævnte tilfælde, medmindre amtsrådet eller Vejdirektoratet har delegeret sin tilladelses- og dispensationskompetence til kommunalbestyrelsen:

1) Når ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, skal benytte en ny eller en bestående overkørsel eller overgang til landevej eller hovedlandevej. Det samme gælder, hvis en ny eller en bestående overkørsel eller overgang til kommunevej ligger i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra landevej eller hovedlandevej, jf. lovens §§ 70-71.

Hvis der er tale om en ny ejendom eller en særskilt beliggende del af en ejendom, der skal have adgang ad en bestående privat fællesvej, der ifølge matrikelkortet munder ud i en offentlig vej, og hvis vejbestyrelsen for landevejen/hovedlandevejen tidligere har godkendt, at vejen benyttes til udstykning i det pågældende omfang og/eller til det pågældende formål, skal godkendelsen vedlægges i kopi.

2) Når der er fastsat adgangsbestemmelser for en landevej eller en hovedlandevej, og når en ny ejendom eller et areal, der overføres fra en ejendom, grænser til vejen og har direkte adgang til vejen.

3) Når der er fastsat byggeliniebestemmelser for en landevej eller en hovedlandevej, og når den arealanvendelse, der tilsigtes ved den matrikulære forandring, er i strid med byggeliniebestemmelsen, jf. nærmere bestemmelserne i §§ 34 og 35 i lov om offentlige veje.

Det følger af udstykningslovens § 20, stk. 1, at sager vedrørende udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning i øvrigt altid skal forelægges for vejbestyrelsen, hvis den tilsigtede arealanvendelse nødvendiggør en tilladelse efter vejlovgivningen.

4.4. Lov om private fællesveje

Loven administreres af kommunalbestyrelsen, der er vejmyndighed for private fællesveje og -stier.

Efter udstykningslovens § 18 må der ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Hvis adgangen skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet.

Sker vejadgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej i et område omfattet af privatvejslovens afsnit III (Private fællesveje i byer og bymæssige områder) skal kommunalbestyrelsen påse, at vejen overholder en række tekniske krav vedrørende længde- eller tværprofil, oversigtsforhold m.v., jf. lovens § 29. Ved godkendelse af udlæg af nye private fællesveje skal de hensyn, der er omtalt i lovens § 24, stk. 2, iagttages. Foruden de nævnte bestemmelser har også bestemmelserne i lovens § 48 om overkørsler og overgange samt bestemmelserne i lovens kap. 9 om nedlægning af private fællesveje betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.

I områder, der er omfattet af privatvejslovens afsnit II (Private fællesveje på landet), skal kommunalbestyrelsen godkende udlægget, før vejen kan betragtes som udlagt eller må anlægges eller tages i brug, jf. lovens § 14. Det gælder dog ikke for private fællesveje, der udelukkende skal tjene til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri, jf. § 14, stk. 2.

Privatvejsloven pålægger ikke kommunen at påse, om der er den fornødne privatretlige ret til at bruge en eksisterende privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet og anlagt i marken som adgang for en ny ejendom. Regler om dokumentation af vejret ad sådanne veje findes i § 6 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder med tilhørende vejledning, og Kort- og Matrikelstyrelsen påser, at der foreligger den nødvendige dokumentation. Hvis der er tvivl om vejretten, må spørgsmålet om vejret eventuelt afgøres ved civilt søgsmål.

Bekendtgørelsen om matrikulære arbejder indeholder i kap. 3 regler om, at ansøgning om optagelse, slettelse, indsnævring eller omlægning af privat fællesvej på matrikelkortet også skal forelægges for kommunalbestyrelsen, når de ønskede forandringer ikke sker i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning. Disse regler har sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, og reglerne er koordineret med bestemmelserne i privatvejsloven.

4.5. Byggeloven

Loven administreres af kommunalbestyrelsen.

Ved ændring af byggeloven i 2001 (lov nr. 228 af 31. marts 2001) udgik de bebyggelsesregulerende bestemmelser af loven. Tilsvarende bestemmelser findes nu i bygningsreglementerne.

I forbindelse med sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal landinspektøren være opmærksom på disse bebyggelsesregulerende bestemmelser om bl.a. grundstørrelse, bebyggelsesprocent samt bygningers afstand til skel, som findes i bygningsreglementerne. Bestemmelserne om placering af bygninger i forhold til skel betyder også, at nye skel skal afsættes i overensstemmelse med disse bestemmelsers indhold og formål. De bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementerne finder dog ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

I Bygningsreglement for småhuse, 1998, der gælder for huse med én boligenhed, herunder dobbelthuse og rækkehuse, sommerhuse samt garager, carporte og lignende mindre bygninger, er det primært de bebyggelsesregulerende bestemmelserne i afsnit 2, der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer. Desuden findes særlige bestemmelser for sommerhuse i sommerhusområder i afsnit 10, for garager, carporte m.v. i afsnit 11, og for småbygninger på højst 10 m 2 i afsnit 12.

Bygningsreglement 1995 gælder for alt byggeri, der ikke er omfattet af småhusreglementet. Hovedanvendelsesområdet for Bygningsreglement 1995 er etagebyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri. Tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel er også omfattet af reglementet. For byggeri, der er omfattet af dette reglement, fastsætter kommunalbestyrelsen de bebyggelsesregulerende forhold vedrørende bl.a. grundstørrelse og bygningers afstand til skel i overensstemmelse med reglerne i kap. 2. Fastsættelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap. 2.1.2. I reglementets kap. 3 findes bestemmelser for beregning af bl.a. bebyggelsesprocent, grundstykkets areal samt afstand til skel. Desuden kan bestemmelserne om brandmæssige afstande til skel i kap. 6.3 og om bygningshøjder og –afstande for avls- og driftsbygninger og vindmøller i kap. 13.2 have betydning i forbindelse med matrikulære forandringer.

Bestemmelser i byggelovens § 10A og § 22, stk. 3, sikrer, at der kan gennemføres udstykning i tilfælde, hvor der efter 1. april 1991 meddeles tilladelse til opførelse af mere end ét enfamiliehus (fritliggende eller sammenbyggede) til helårsbeboelse på en ejendom. Der er dog undtagelsesbestemmelser i § 10A, stk. 2, hvorefter kravet om udstykningsmulighed med virkning fra 1. april 2001 blev ændret, således, at bestemmelsen i § 10A, stk. 1, ikke finder anvendelse på private andelsboliger uden offentlig støtte, på boliger, der opføres med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og på landbrugsejendomme.

Bestemmelserne indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til spørgsmålet om eventuel efterfølgende udstykning i forbindelse med sagsbehandlingen, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra § 10 A og dermed samtidig – i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen til at dispensere – fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser og bestemmelser om vejadgang, som vil være til hinder for en senere udstykning af en bebyggelse, der er omfattet af byggelovens § 10 A.

I tilknytning hertil skal nævnes udstykningslovens § 20, stk. 2, som hindrer, at sådanne dispensationer, som muliggør en udstykning, bortfalder som følge af lovbestemte forældelsesfrister.

Der henvises i øvrigt til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 122 af 5. juli 1991 om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10A og forholdet til kommuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven m.v.).

4.6. Miljøbeskyttelsesloven

Lovens administration er delt mellem kommunalbestyrelser og amtsråd. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som er henlagt til amtsrådet.

Det er navnlig reglerne om beskyttelse af jord og grundvand samt om godkendelse af særligt forurenende virksomheder (listevirksomheder) m.v., der kan have betydning i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning. Listevirksomheder fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed.

Hvis den matrikulære forandring sker med henblik på opførelse eller indretning af en listevirksomhed, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, skal landinspektøren oplyse dette, evt. i det grønne skema.

I medfør af miljøbeskyttelsesloven er der for nedennævnte anlæg fastsat afstandskrav til skel mod offentlige veje og naboskel m.v., som kan have betydning ved matrikulære forandringer:

1) Stalde, møddinger m.v., jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

2) Pelsdyrfarme, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme m.v.

3) Jordvarmeanlæg, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg (varmeslanger i jord).

4) Samletanke, jf. § 37, stk. 2 og 5, i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som ændret ved bekendtgørelse nr. 693 af 7. juli 2000.

Endelig findes der vejledende afstandskrav for nedsivningsanlæg, jf. afsnit 12.3.10. i vejledning af 1. januar 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Afstandsbestemmelserne finder anvendelse, når der i forbindelse med en matrikulær forandring skal ske etablering m.v. af ovennævnte anlæg. Miljøstyrelsen har i 1997 i anledning af en konkret sag udtalt, at § 6 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. regulerer etablering, udvidelse eller ombygning af nye stalde, gødningsopbevaringsanlæg mv., og at sigtet med bestemmelsen er at undgå miljømæssige gener. Miljøstyrelsen har samtidig udtalt, at bestemmelsen ikke regulerer den omvendte situation, hvor skel etableres ved eksisterende stalde, gødningsopbevaringsanlæg m.m., idet der med miljøbeskyttelsesloven alene er hjemmel til at regulere forurenende virksomheder.

Miljøstyrelsen finder dog, at i det omfang udstykningsloven giver mulighed herfor, bør det ved vurderingen af, om en udstykning kan tillades, sikres, at afstandskravene er opfyldt, således at sigtet med den nævnte bestemmelse kan opnås.

Det er derfor op til den enkelte kommunalbestyrelse, om kommunalbestyrelsen i forbindelse med de omhandlede skelsager finder, at der bør tages hensyn til sigtet i § 6 i bekendtgørelsen.

Landinspektøren bør så vidt muligt sikre, at afstandskrav, som er fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven, er opfyldt, således at sigtet med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser kan opnås.

Hvis det under landinspektørens behandling af den matrikulære sag bliver oplyst, at et allerede eksisterende anlæg ikke overholder de afstande til vandforsyningsanlæg m.v., som ville blive forlangt for nye anlæg, vil kommunalbestyrelsen normalt skønne, om der er grund til at skride ind efter miljøbeskyttelseslovens regler (f.eks. fordi forholdet må anses for nærliggende sundhedsfarligt, eller fordi der skal foretages et så omfattende nybyggeri, at det vil være rimeligt samtidig at få anlægget indrettet efter reglerne for nye anlæg).

Bestemmelse om, at der ikke skal skrides ind over for et ældre forhold, kan i reglen træffes af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelse om, at der skal skrides ind, bør træffes af den myndighed, der er beføjet til at tillade forholdet (kommunalbestyrelsen, amtsrådet, evt. Miljøstyrelsen). Kommunalbestyrelsen behøver ikke at lade sin erklæring efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om udstykningskontrollen vente, til en anden myndighed har afgjort spørgsmålet, men skal blot i erklæringen anføre, at spørgsmålet undersøges. Kommunalbestyrelsen skal samtidig give tilsvarende underretning til ansøgeren og eventuelt til den, der har givet anledning til, at spørgsmålet er taget op.

4.7. Naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens administration er delt mellem stat, amtsråd, kommunalbestyrelser og fredningsnævn.

4.7.1. Beskyttede naturtyper m.v.

Landinspektøren skal være opmærksom på naturbeskyttelseslovens § 3, når der ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning tilsigtes en ændring i tilstanden af naturlige søer på over 100 m 2 , af beskyttede vandløb eller af heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev på over 2500 m 2 i sammenhængende areal. Moser og lignende, der er mindre end 2500 m², er omfattet af beskyttelse, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er beskyttet.

Ved beregning af arealet af de nævnte biotoper lægges det samlede naturareals størrelse til grund. Små biotoper, der ikke i sig selv opfylder størrelseskriteriet, vil således kunne være omfattet af beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre naturtyper, som er omfattet af beskyttelsesordningen. Der skal dog være tale om et sammenhængende areal.

Med sammenhængende areal forstås et område, som i naturbeskyttelsesmæssig henseende kan karakteriseres som en funktionel helhed. Dette indebærer, at en hede, eng eller mose eller et overdrev eller kombinationer af disse naturtyper kan anses som sammenhængende, uanset om området i et vist omfang er gennemskåret af f.eks. mindre veje, brandbælter, vandløb, små skovparceller, hegn m.v.

Det bemærkes, at ejerforholdet er uden betydning for afgørelsen af, om et areal er sammenhængende.

Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1-3, kan meddeles af amtsrådet i særlige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 3. Det er også amtsrådet, der efter anmodning giver oplysning om, hvorvidt en nærmere angivet foranstaltning eller et bestemt areal er omfattet af beskyttelsesordningen.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001om beskyttede naturtyper, til cirkulære af 13. juni1993 om registrering af beskyttede naturtyper samt om indsendelse af oplysninger til Skov- og Naturstyrelsen og til kap. 3 i vejledning om naturbeskyttelsesloven.

4.7.2. Klitfredede og strandbeskyttede arealer

Beliggenheden af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne er fastlagt ved miljøministerens bekendtgørelser amt for amt og for hele landet registreret i såvel matrikelkortet som matrikelregistret. På grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden er der foretaget notering i tingbogen på de ejendomme, der helt eller delvis er omfattet af klitfredning og/eller strandbeskyttelse.

Efter lovens § 69a, stk. 5, afmærkes klitfredningslinjen med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes.

Grænserne for klitfredning og strandbeskyttelse er fastlagt ved registreringen på matrikelkortet, og det er som udgangspunkt disse linjer, der er gældende. På de strækninger, hvor klitfredningslinjen følger den hidtidigt afmærkede klitfredningslinje, vil det dog være afmærkningen på stedet, der er gældende, hvis der er uoverensstemmelse mellem linjen og matrikelkortet. I disse tilfælde bør Skov- og Naturstyrelsen eller Kort- og Matrikelstyrelsen kontaktes.

Kort- og Matrikelstyrelsen har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet regler for håndtering af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen i matrikulære sager. Reglerne findes på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside. (www.kms.dk/lsp - matrikulært område - Strandbeskyttelse & klitfredning)

Miljøministeren kan revidere klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt, jf. lovens § 69a, stk. 1 og 2. Miljøministeren kan endvidere rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen, jf. lovens § 69a, stk. 6.

Der må ikke foretages udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, hvorved der fastlægges skel eller tilsigtes en ændret anvendelse af klitfredede arealer, jf. lovens § 8, stk. 1, eller af strandbeskyttede arealer, jf. lovens § 15, stk. 1. Der må heller ikke gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer, jf. lovens § 11, stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse (dispensere) fra denne bestemmelse, samt fra bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om ændringer i tilstanden af klitfredede arealer, jf. lovens § 65, stk. 1. Amtsrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, om ændringer i tilstanden af strandbeskyttede arealer, jf. lovens § 65, stk. 3.

Efter lovens § 69 kan miljøministeren ophæve eller indskrænke beskyttelseslinjer. Det sker yderst sjældent og kun efter ansøgning fra en kommune i forbindelse med lokalplanlægning.

Ifølge bekendtgørelse nr. 949 af 16. september 2004 om klitfredning gælder reglerne i lovens § 8, stk. 1, ikke for

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og

2) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981.

Ifølge bekendtgørelse nr. 945 af 16. september 2004 om bygge- og beskyttelseslinjer gælder § 15, stk.1, ikke i de ovennævnte tilfælde under nr. 1 og 2 og heller ikke for

3) udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel med henblik på foranstaltninger efter nr. 1.

Der kræves ikke tilladelse efter loven, når et særskilt beliggende areal (et helt matrikelnummer) udstykkes eller overføres til en anden ejendom, og der på arealet ikke skal foretages noget, der kræver tilladelse efter bestemmelserne i lovens § 15, stk. 1. Men det kræver tilladelse, når der fastlægges nyt skel i klitfredede eller strandbeskyttede arealer. Det er dog tilkendegivet i vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone, afsnit 5.2, at det ”i bemærkningerne til lovforslaget er forudsat, at forbudet mod visse matrikulære ændringer ikke skal være til hinder for hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervene,” og at ”nødvendige dispensationer hertil derfor bør meddeles.”

I nævnte vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone, afsnit 4.2.1, er det også anført, at ”arealer, der ikke tidligere har været omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning – og som ved ikrafttrædelsen af de nye beskyttelseslinjer er omfattet af en lokalplan – kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen/klitfredningslinjen. Det gælder dog ikke områder med klitdannelser inden for 100m fra strandbredden langs den jyske vestkyst. Se hertil kystlovens § 3, stk. 3.

Undtagelsen omfatter kun en lokalplan, der er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen før ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelse.

Lokalplanen skal endvidere være så detaljeret, at den indeholder de nærmere regler, som foreskrevet i planlovens § 13, stk. 2 og 5. ”

Derfor er tidspunktet for ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelse angivet amtsvis i tabellen herunder.

Der henvises i øvrigt til vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone samt til kap. 5 om klitfredning og kap. 7, afsnit 7.1 og 7.2, om strandbeskyttelse i vejledning om naturbeskyttelsesloven.

Område Ikrafttrædelsestidspunkt

Bornholms Amt 1. juli 2000

Roskilde Amt 1. november 2000

Københavns Amt 15. november 2000

Københavns Kommune 1. december 2000

Frederiksborg Amt 1. april 2001

Vestsjællands Amt 1. april 2001

Storstrøms Amt 15. august 2001

Vejle Amt 15. november 2001

Fyns Amt 25. november 2001

Århus Amt 2. september 2002

Viborg Amt 3. april 2003

Sønderjyllands Amt 28. juli 2003

Ribe Amt 30. juni 2003

Ringkøbing Amt 4. juni 2003

Nordjyllands Amt 15. december 2003

4.7.3. Beskyttelseslinjer

Søer og vandløb

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha eller langs de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning, er hensigten at opføre bebyggelse, campingvogne eller lignende eller foretage beplantning eller ændringer i terrænet, jf. lovens § 16, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, jf. lovens § 65, stk. 2. Er der tale om arealer i byzone eller i et sommerhusområde, er det kommunalbestyrelsen, der skal meddele tilladelse, jf. lovens § 65, stk. 6. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i lovens § 16, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse om dispensation fra lovens § 16, stk. 1, to uger efter, at kommunalbestyrelsen har orienteret naboer og andre interesserede om ansøgningen, medmindre det ansøgte er af underordnet betydning, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 945 af 16. september 2004.

Skove

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for en afstand af 300 m fra offentlige skove samt private sammenhængende skove på 20 ha eller derover er hensigten at placere bebyggelse, campingvogne og lignende, jf. lovens § 17, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, jf. lovens § 65, stk. 2. Er der tale om arealer i byzone eller sommerhusområde, er det kommunalbestyrelsen, der skal meddele tilladelse, jf. lovens § 65, stk. 6. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i lovens § 17, stk. 2.

Før der træffes afgørelse om dispensation, skal amtsrådet/kommunalbestyrelsen give den pågældende skovejer lejlighed til at udtale sig om det ansøgte.

Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse om dispensation fra lovens § 17, stk. 1, to uger efter, at kommunalbestyrelsen har orienteret naboer og andre interesserede om ansøgningen, medmindre det ansøgte er af underordnet betydning, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 945 af 16. september 2004.

Beskyttet fortidsminde

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning af arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra et beskyttet fortidsminde, jf. afsnit 4.8.2. og museumslovens § 29e, stk. 1, er hensigten at ændre tilstanden inden for beskyttelseslinjen, herunder at etablere hegn, placere campingvogne eller lignende, jf. naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, jf. museumslovens § 29j. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 2.

Kirker

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning er hensigten, at der inden for en afstand af 300 m fra kirker skal opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m (f.eks. siloer på landbrugsejendomme eller vindmøller), skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, jf. lovens § 65, stk. 2. Byggelinjebestemmelsen gælder dog ikke for kirker, der er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, jf. lovens § 19.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 636 af 25. juni 2001 om bygge- og beskyttelseslinjer samt til kap. 7 i vejledning om naturbeskyttelsesloven.

4.7.4. Fredning

Hvis ønsket om en matrikulær forandring eller den tilsigtede arealanvendelse strider mod bestemmelser i en fredning, skal der være meddelt dispensation, jf. lovens § 50. Dispensationer meddeles af vedkommende fredningsnævn. Det samme gælder, hvis der er udstedt foreløbigt forbud efter lovens § 34, eller hvis der verserer en fredningssag for fredningsnævnet, jf. lovens § 37.

4.8. Museumsloven

I november 2001 blev sager vedrørende sten- og jorddiger samt om fortidsminder, herunder den dertil knyttede administration, pleje af ikke statsejede fortidsminder, tilsyn og håndhævelse, klage samt internationalt samarbejde overført fra Miljøministeriet til Kulturministeriet. Disse sager blev senere henlagt til Kulturarvsstyrelsen.

Endelig er reglerne vedr. sten- og jorddiger samt om fortidsminder overført fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven ved lov nr. 454 af 9 juni 2004 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2004.

4.8.1. Sten- og jorddiger

Landinspektøren skal være opmærksom på museumslovens § 29a, når der ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning tilsigtes en ændring i tilstanden af sten- og jorddiger

I § 1 i bekendtgørelse nr. 1029 af 21. oktober 2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende er det nærmere beskrevet, hvilke diger der er omfattet af museumslovens § 29a. Beskrivelsen omfatter bl.a. diger, der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992.

Bestemmelsen i lovens § 29a, stk. 1, gælder ikke for visse diger i byzone eller sommerhusområder, jf. § 1, stk. 2 og 3, samt § 3 i ovennævnte bekendtgørelse.

Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 29a, stk. 1, kan meddeles af amtsrådet i særlige tilfælde, jf. lovens § 29j, stk. 2. Det er også amtsrådet, der efter anmodning giver oplysning om, hvorvidt en nærmere angivet foranstaltning eller et bestemt areal er omfattet af beskyttelsesordningen.

Der henvises også til kap. 4 i vejledning om naturbeskyttelsesloven.

4.8.2. Fortidsminder

Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel gennem fortidsminder eller tilsigtes ændring i tilstanden af fortidsminder, jf. lovens § 29e, stk. 1.

De typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter lovens § 29e, stk. 1, er optaget i bilaget til loven, jf. lovens § 29e, stk. 2. Det fremgår af bilaget, at visse typer af fortidsminder kun er omfattet af forbudet i lovens § 29e, stk. 1, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse, jf. lovens § 29e, stk. 3.

Kulturministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i lovens § 29e, stk. 1, jf. lovens § 29j, stk. 1.

4.9. Skovloven

Loven administreres af Skov- og Naturstyrelsen og det lokale statsskovdistrikt.

Medio 1999 blev fredskovsnoteringen i matriklen afsluttet. Det betyder, at registrerede fredskovspligtige arealer fremgår af såvel matrikelregistret som matrikelkortet

Fredskovpligtige arealer er efter lovens § 3, stk. 1, og § 72, stk. 1:

1) Arealer, som miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.

2) Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.

3) Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.

4) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989. Det har vist sig, at ikke alle egekrat er blevet noteret som fredskovspligtige ved den landsdækkende fredskovsnotering. Statsskovdistrikterne sørger for, at fredskovspligten for egekrat noteres i matriklen.

Skov- og Naturstyrelsen træffer afgørelsen, om et areal er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og om et areal er omfattet af lovens § 72, stk. 1, jf. lovens § 3, stk. 2, og § 72, stk. 2. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver skov eller ejer et areal, hvor skov er etableret eller har indfundet sig, påhviler det de nævnte myndigheder at orientere Skov- og Naturstyrelsen, jf. lovens § 3, stk. 6.

Såfremt andre arealer burde være noteret som fredskovspligtige, men ikke er blevet det, vil disse kun blive fredskovspligtige, hvis ejeren ansøger herom, og Skov- og Naturstyrelsen beslutter, at arealet er egnet til bæredygtig skovdrift, jf. lovens § 4. Skov- og Naturstyrelsen har desuden mulighed for at justere noteringen af fredskovspligtige arealer efter lovens § 37.

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler for det, ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, jf. lovens § 6, stk. 1. En ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen, hvor kommunen ønsker fredskovspligten på et kommunalt ejet skovareal ophævet, skal i visse tilfælde imødekommes uden vilkår om erstatningsskov, jf. lovens § 6, stk. 2.

Ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning skal landinspektøren undersøge, om der er fredskovspligt på de berørte arealer, jf. lovens §§ 3, 4 og 72.

Der skal foreligge tilladelse fra statsskovdistriktet,

1) når et fredskovspligtigt areal skal overgå til anden anvendelse end skovdrift, jf. lovens §§ 6 og 11, eller

2) når sammenhængende fredskovspligtige arealer, jf. lovens § 12, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, eller

3) når et areal ønskes tilplantet og pålagt fredskovspligt, jf. lovens § 4.

Det hidtil gældende forbud mod udstykning af samlede fredskovsstrækninger, som omfatter skovstrækninger, der ligger op til 1 km fra hinanden, er med den nye skovlov nr. 453 af 9. juni 2004 lempet væsentligt. Forbuddet mod udstykning gælder kun for fredskovspligtige arealer, der er fysisk sammenhængende. Fredskovspligtige arealer, der ligger fysisk adskilte, kan herefter udstykkes uden dispensation efter skovloven. Et fredskovspligtigt areal, der gennemskæres af en vej, et enkelt jernbanespor, et vandløb, en smal mark o.lign., skal dog fortsat betragtes som sammenhængende. Det beror således stadig på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om to fredskovspligtige arealer er sammenhængende.

Den hidtil gældende praksis, hvorefter udstykning af fysisk sammenhængende fredskovspligtige arealer kan tillades, hvis delene efter udstykningen hver især er over 50 ha på gode jorder stigende til 300 ha på magre jorder, opretholdes.

Bestemmelsen i lensafløsningslovens § 5, stk. 1, (Majoratsloven) om, at samlede skovstrækninger, der hører til de nuværende majorater, skal bevares under samme ejer som samlede ejendomme, er overført til skovlovens § 7, stk. 1. Skov- og Naturstyrelsen kan ophæve majoratsbåndet på et areal, hvorefter arealet pålægges fredskovspligt.

Såfremt en majoratsskov ønskes delt, f.eks. med henblik på frasalg, kan det kun ske ved, at majoratsbåndet ophæves efter lovens § 7, stk. 2, hvorefter arealet noteres som fredskovspligtigt i matriklen. Skov- og Naturstyrelsen kan samtidig beslutte, at sammenhængende arealer skal udgøre en samlet fast ejendom i henhold til § 2, stk. 1, i udstykningsloven. Herefter kan ejendommen udstykkes efter skovlovens almindelige bestemmelser om udstykning, jf. § 12. De nye bestemmelser tager ligesom de hidtidige sigte på at afskaffe majoratsskovene på længere sigt.

Fredskovspligt og ændringer heraf skal noteres i matriklen, jf. lovens § 41. Skov- og Naturstyrelsen har udstedt retningslinier herom i en vejledning til statsskovsdistrikterne. Der henvises i øvrigt til Vejledning om skovloven på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (www.sns.dk).

I § 32, stk. 7, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder er der regler om beregning af fredskovspligtigt areal i forbindelse med matrikulære forandringer.

Hvis der opdages fejl i fredskovsnoteringen, f.eks. i form af uoverensstemmelse mellem angivelsen af størrelsen af arealet i matriklen og forholdene i marken, skal sagen forelægges statsskovdistriktet.

4.10. Landbrugsloven

For så vidt angår matrikulære forandringer administreres loven fortrinsvis af praktiserende landinspektører og jordbrugskommissioner, der er nedsat for hver amtskommune og for Bornholms Regionskommune. Det er navnlig reglerne i lovens §§ 6, 7, 10 og §§ 29 -33, der har betydning i forbindelse med gennemførelse af matrikulære forandringer.

Udstykning m.v. og ophævelse af landbrugspligt samt omlægning af landbrugsjorder kan ske uden tilladelse efter loven, når landinspektøren kan afgive erklæring efter reglerne i bekendtgørelse om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme. Erklæringerne skal afgives på særlige skemaer, der skal sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen sammen med sagen. Skemaerne kan hentes på direktoratets hjemmeside (www.dffe.dk) eller fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv.

Når det er et vilkår, f. eks. ved ophævelse af landbrugspligt, at der tinglyses en deklaration på den udstykkede ejendom, er det landinspektørens ansvar efterfølgende at sikre opfyldelsen heraf og at sende den tinglyste deklaration til jordbrugsmyndighederne.

Hvis landinspektøren ikke kan afgive erklæring om det pågældende forhold, skal der foreligge en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at afgive erklæringen, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen som en ansøgning.

Ved udstykning m.v. af arealer, der er pålagt deklaration i medfør af landbrugsloven, f.eks. i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten, skal landinspektøren sørge for, at der vedlægges fornøden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Sager om supplering eller nedlægning af en landbrugsejendom, der er noteret som »familieejendom«, jf. lovens § 19, skal forelægges jordbrugskommissionen. Ved forelæggelsen skal det oplyses, at sagen vedrører en familieejendom. Den indhentede tilladelse skal vedlægges sagen ved indsendelsen til Kort- og Matrikelstyrelsen. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 42 af 24. februar 1972 om landbrugsejendommes notering som familieejendomme og til § 4 i bekendtgørelse nr. 865 af 19. august 2004 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Kort- og Matrikelstyrelsen foretager fortsat lejlighedsvis notering i matriklen af landbrugspligt på arealer (frie jorder), der er vurderet under en landbrugsejendom, medmindre arealet er fraskilt ejendommen inden for de seneste 5 år, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom kan i visse tilfælde nedrives eller fraskilles på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør i henhold til lovens § 10, stk. 1 og 2. Endvidere kan der etableres bygningsløse landbrugsejendomme ved en landinspektørerklæring i henhold til lovens § 10, stk. 3 og 4.

Endelig kan jordbrugskommissionen, når særlige forhold taler for det, meddele tilladelse til, at en landbrugsejendom er uden beboelsesbygning, jf. lovens § 10, stk. 5, og jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på en landbrugsejendom, jf. lovens § 9, stk. 6.

Når landinspektøren afgiver erklæring efter lovens § 10, stk. 1-4, og når jordbrugskommissionen meddeler tilladelse efter lovens § 10, stk. 5 eller forbud efter lovens § 9, stk. 6, skal kopi af erklæringen/tilladelsen eller forbudet sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen med henblik på registrering i matriklen, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv.

4.11. Lov om folkekirkens økonomi

Præstegårde er i almindelighed ikke noteret som landbrugsejendomme i matriklen, men der er mellem Fødevareministeriet og Kirkeministeriet truffet aftale om, at præstegårde principielt skal være undergivet samme regler som landbrugsejendomme. Sager om fraskillelse af beboelsesbygning på en præstegård samt om udstykning i øvrigt eller arealoverførsel, der vedrører en præstegård, skal således forelægges jordbrugskommissionen, medmindre landinspektøren kan afgive erklæring om forholdet. Det skal ske inden forelæggelsen for Kirkeministeriet, jf. § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. juni 2004). Kirkeministeriets tilladelse skal indsendes med sagen til Kort- og Matrikelstyrelsen.

4.12. Jordkøbsloven

Stk. 1. Ifølge § 11 i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. er Direktoratet for FødevareErhverv og de regionale jordkøbsnævn, der udøver beføjelser efter § 30 a i jordkøbsloven (lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997 med senere ændringer), i forbindelse med erhvervelse af landbrugsjorder og frasalg af bygningsparcellen fritaget for 1) at indhente tilladelse fra jordbrugskommissionerne til udstykning, arealoverførsel mv. efter reglerne i § 30, stk. 2 og 3, i lov om landbrugsejendomme (oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme, 2) at søge dispensation efter lovens § 9, stk. 5, fra bestemmelsen i stk. 1 og stk. 3, 2. pkt. (krav om beboelsesbygning), samt 3) at opfylde betingelserne i lovens § 10, stk.1-4, om oprettelse af bygningsløse landbrugsejendomme på 2 ha eller derover.

Stk. 2. Sager om udstykning eller arealoverførsel, der vedrører erhvervelse af arealer efter jordkøbsloven, skal, jf. § 5, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 511 af 18. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn, forelægges for jordbrugskommissionen, hvis der for så vidt angår restejendommen, som nævnet ikke køber, kræves tilladelse efter landbrugsloven. Fortrinsstilling efter landbrugsloven kan ikke gøres gældende ved køb af jord efter jordkøbsloven, men alene ved afhændelsen af jorden, herunder i en jordfordeling, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 9. 4.13. Råstofloven Loven administreres af amtsrådene og i Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner af kommunalbestyrelsen. Sager om udstykning eller arealoverførsel mellem ejendomme med henblik på udnyttelse af forekomster i jorden skal ved sagens indsendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen vedlægges en kopi af tilladelse til indvindingen i medfør af råstoflovens § 7. 4.14. Jordforureningsloven Jordforureningsloven administreres af amtsrådene. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af loven er henlagt til amtsrådet.

Stk. 3. Efter lovens § 8 må anvendelsen af et areal, der af amtsrådet er kortlagt som forurenet jord på vidensniveau 1 eller 2, efter lovens § 12 ikke ændres til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution, før amtsrådet har meddelt tilladelse hertil. På kortlagte arealer, der anvendes til ovenstående formål eller af amtsrådet er fastlagt som indsatsområde, jf. § 6, stk. 1, skal amtsrådets tilladelse være meddelt, før et bygge- eller anlægsarbejde på arealet påbegyndes, jf. lovens § 8, stk. 2.

Stk. 4. Ved udstykning og arealoverførsel af kortlagte arealer med henblik på en ændret anvendelse som anført ovenfor skal amtsrådets tilladelse indsendes med sagen til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 5. Amtsrådets kortlægning af forurenede arealer gennemføres i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Et areal betegnes kortlagt på vidensniveau 1, når der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til forurening på det pågældende areal, jf. lovens § 4. Et areal betegnes kortlagt på vidensniveau 2, når der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan være til fare for mennesker og miljø, jf. lovens § 5.

Stk. 6. Efter lovens § 14 skal oplysninger om kortlagte arealer registreres i matriklen og løbende opdateres. Registreringen sker efter bestemmelserne i cirkulære nr. 187 af 17. december 2000 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort. Forurenede arealer, der er kortlagt på vidensniveau 1, noteres i matrikelregistret på de berørte matrikelnumre. I WEB-Matriklen vises de berørte matrikelnumre i deres helhed med en særlig fladesignatur. Forurenede arealer, der er kortlagt på vidensniveau 2, noteres ligeledes i matrikelregistret på de berørte matrikelnumre, mens det forurenede areals beliggenhed indtegnes på matrikelkortet med en afgrænset signaturflade. På grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages der notering i tingbogen på de berørte ejendomme. Tinglysningen af de affaldsdepoter, der er registreret efter affaldsdepotloven opretholdes, indtil de er registreret i matriklen. 4.15. Lov om stormflod og stormfald Efter lov om stormflod og stormfald skal der ske registrering i matriklen af tilskud, der er ydet efter loven til gentilplantning med skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald, jf. lovens § 19, stk. 3. Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Ifølge lovens § 19, stk. 2, skal et ydet tilskud tilbagebetales efter Stormrådets nærmere bestemmelser, hvis basisforsikringen opsiges inden for 15 år efter udbetalingen af tilskuddet.

Stk. 7. Ifølge lovens § 14 udbetales tilskuddet i to rater. Første rate vedrører oprydning af arealet, og udbetaling sker samtidig med afgørelsen om tilskud. Anden rate vedrører udgifter til gentilplantning, og udbetaling sker, når gentilplantningen er gennemført.

Stk. 8. Registreringen foretages i matrikelregisteret ved første og sidste udbetaling af tilskuddet på grundlag af indberetning fra Skov- og Naturstyrelsen. Det kan forekomme, at første og sidste rate for udbetaling falder sammen. 15-årsfristen regnes fra sidste udbetaling af tilskuddet.

Stk. 9. Det kan i enkelte tilfælde forekomme, at arealer, der modtager tilskud, endnu ikke er registreret med fredskovspligt. Fredskovspligten skal dog altid være noteret inden sidste udbetaling.

Stk. 10. I sager om udstykning, arealoverførsel eller sammenlægning af arealer, der er helt eller delvis omfattet af notering om eventuel tilbagebetalingspligt af tilskud efter stormfald, skal landinspektøren søge afklaret, hvilke arealer forpligtelsen hviler på før og efter de matrikulære forandringer, således at oplysninger herom kan ajourføres i forbindelse med de matrikulære ændringer.

Stk. 11. De nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration fremgår af bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2001 om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald, og bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj 2001 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsikring mod stormfald.

Stk. 12. Der henvises i øvrigt til vejledning om tilskud til gentilplantning udarbejdet af Stormrådet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Vejledning samt anden information om stormfald kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på adressen http://www.sns.dk/skov/tilskud/stormfald/ 5. Skemaer Det grønne skema og skemaet til erklæring vedrørende naturbeskyttelsesloven, museumsloven, skovloven og lov om stormflod og stormfald kan hentes på styrelsens hjemmeside (www.kms.dk/lsp) eller rekvireres i Kort- og Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV.

Stk. 13. Skemaer til landinspektørerklæringer om forhold til landbrugsloven kan hentes på direktoratets hjemmeside (www.dffe.dk) eller rekvireres i Direktoratet for FødevareErhverv, Arealkontoret.

Stk. 14. Vejledning nr. 76 af 6. juni 2000 om udstykningskontrollen bortfalder.

Underskrift 1

Kort- og Matrikelstyrelsen, den 15. december 2004 Jesper Jarmbæk /Birgit Kristiansen

Bilag 1

Bilag 1 Love nævnt i vejledningen Lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som senest er ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003. Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, som senest er ændret ved lov nr. 172 af 19. marts 2001. Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som senest er ændret ved lov nr. 1088 af 17. december 2002. Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 220 af 31. marts 2004. Lov om naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004. Museumsloven, nr. 473 af 7 juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 454 af 9. juni 2004. Lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove. Lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme. Lov om råstoffer, lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004. Lov om forurenet jord, lov nr. 370 af 2. juni 1999, som senest er ændret ved lov nr. 1151 af 17. december 2003. Lov om stormflod og stormfald , lov nr. 349 af 17. maj 2000, som ændret ved lov nr. 505 af 7. juni 2001.

Versioner

1. 2004-12-15 · til 2010-07-01